Eksperter: Miljøplaner bygger på fejlantagelser om ålegræs

Grundlaget for at bruge milliarder af kroner på vand- og naturplaner i Danmark er både usikkert og mangelfuldt, lyder det nu fra eksperter i kølvandet på, at regeringen netop har sendt vandmiljøplan fire i høring, skriver epn.dk.

Ifølge Dansk Hydraulisk Institut (DHI) er der nemlig alvorlige mangler i den målemetode, der styrer indsatsen i vandmiljøplanerne.

Problemets kerne er, at kvaliteten af det danske vandmiljø afgøres ved at studere udbredelsen af planten ålegræs. Forskerne bag vandmiljøplanerne antager, at udbredelsen af ålegræs er direkte afhængig af, hvor meget udledningen af næringsstoffer bliver reduceret med. Og målet er, at ålegræs skal have en udbredelse, som er tæt på niveauet i perioden 1880 - 1900.

Udbredelsen af ålegræs bruges i vandmiljøplanen som indikator for, hvor godt miljøet er i kystnære områder. Men det er ikke korrekt, mener Dansk Hydraulisk Institut. (Foto: DMU) Illustration: DMU

Men sammenhængen mellem udledningen af næringsstoffer og udbredelsen af ålegræs er slet ikke så entydig, som vandmiljøplanerne ligger op til.

»Problemet er, at det i en række vandområder er vanskeligt eller umuligt at dokumentere en sammenhæng mellem udledningen af kvælstof og udbredelsen af ålegræs. Det gælder eksempelvis i Limfjorden. Her har de seneste årtiers reduktion i kvælstofudledningen ingen effekt haft på udbredelsen af ålegræs,« forklarer biolog Anne Lise Middelboe fra DHI, der har udarbejdet et responsum om ålegræs for landbrugets brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer.

Undersøgelsen fra DHI bygger på 20 års data, hvor udbredelsen af ålegræs er sammenholdt med udledningen af næringsstoffer.
På landsplan er udledningen af kvælstof de seneste 20 år reduceret med 30 procent, og det har endnu ikke været muligt at påvise, at dette har haft en sikker effekt på udbredelsen af ålegræs.

»Der er formentlig ingen tvivl om, at udledningen af kvælstof har en betydning for udbredelsen af ålegræs. Problemet er imidlertid, at denne betydning i nogle vandområder er temmelig stor, mens den i andre områder er ekstrem lille eller helt fraværende. Det er derfor misvisende, hvis man ensidigt antager, at udledningen af kvælstof kan forklare udbredelsen af ålegræs,« siger Anne Lise Middelboe.

Ålegræs udbredelse er også styret af vandets indhold af salte, samt havets temperatur og de seneste års stigning i havtemperaturen påvirker også om ålegræs vokser.

Landbrug: Regeringen må ændre grundlaget

Fra professor Kaj Sand Jensen, biologisk institut ved Københavns Universitet, lyder vurderingen:

»Der er ingen tvivl om, at udledning af kvælstof har en betydning for udbredelsen af ålegræs. Men der er heller ingen tvivl om, at en række andre faktorer også spiller en rolle. Det er ikke optimalt, at vandplanerne fokuserer så stærkt på ålegræs. Ideelt set bør man inddrage en bredere vifte af indikatorer, som kan belyse tilstanden i vandmiljøet, og man bør se på en bredere vifte af værktøjer, der kan forbedre tilstanden ude i farvandene.«

Michael Brockenhuus-Schack, der er formand for organisationen Landbrug & Fødevarer, mener, at regeringen bør tage konsekvensen og ændre grundlaget for vandplanerne.

»Vi vil gerne gøre en indsats for at forbedre vandmiljøet. Men vores krav er, at det skal ske på et grundlag, som er fagligt forsvarligt og velunderbygget. Det er ikke tilfældet i de aktuelle vandplaner. Der bør afsættes tid til at udpege en bredere vifte af variable - udover ålegræs - som kan belyse tilstanden i vandmiljøet. Og dernæst bør man udpege en vifte af værktøjer - udover kvælstofudledning - som kan forbedre vandmiljøet,« mener Michael Brockenhuus-Schack.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Danske farvande er hjemsted for flere varianter af ålegræs med forskellig resistens mod sygdomme. Epidemier i de nærmest monokulturagtige tæpper af ålegræsset vil derfor ramme forskelligt, hvilket tilslører brugen af ålegræs som indikator.

For et halvt hundrede år siden blev den daværende dominerende type af ålegræsset omkring Danmark faktisk udryddet af sygdom.

  • 0
  • 0

Ålegræs er da en græsligninde bundplate i en længde på ca 10-20 cm. og vokser på lavere vanddybder lige fra stranden ud til en meter . Udenfor den dybde og ud til 2-3 meter vokser der bændeltang som førhen dækkede atore områder i havdybderne der passede hertil og dannede bræmmer langs fjordenes kyster . I Mariagerfjord var der for tid tilbage masser af begge bundplanttyper . Sejlrenden var i store dele af fjorden og ikke mindst ved Hadsund indrammet med store bræmmer af bændeltang og ålegræs . Det generede åbenbart ikke væksterne at Slagteriets og byens kloarkudløb løb direkte ud i fjorden , så både bændeltang og ålegræs nød tilsyneladende nærmest godt af de gødningsængder der blev udledt direkte herfra . Så sammenhæng mellem overgødskning og tangsvind skal nok vurderes anderledes end hidtil antaget..

  • 0
  • 0

Ålegræs og bændeltang er det samme, det latinske navn er Zostera marina. Derudover findes i danske farvande ogsdå dværg-ålegræs, Zostera noltii. Tilstedeværelsen af forskellige genetiske varieteter af ålegræs med forskellig sygdomsresistens og økologisk følsomhed er ikke afklaret pt. Ålegræsset (Zostera marina) gik som anført kraftigt tilbage i 30'erne pga. en infektion af Labyrinthula, men kom dog tilbage i et vist omfang. Derefter fulgte en tilbagegang hvor kvælstofudledninger spillede en stor rolle, men ålegræsset vender tilsyneladende ikke tilabge i fuldt omfang, selvom der er sket reduktioner i kvælstofudledningerne. Hvorfor er bl.a. genstand for et igangværende forskningsprojekt, finansieret af Dedt strategiske Forskningsråd.

  • 0
  • 0

Hej Søren. Siden barn i 40-50´erne var der på begge sider af fjorden så tykke bræmmer af det jeg kalder bændeltang at vi med besvær måtte stage en båd her igennem . Bændeltangen burde jo ikke kaldes ålegræs idet den som navnet siger er bændelformet , hvorimod de vi lokalt kalte ålegræs mere lignede meget fint plænegræs hvori ålen liste rundt om natten så vi kunne tage dem med lyster i Petromaxlygtens lysskær . Til havs er der mellem Bønnerup på djursland og Mariager fjord et område der hedder Tangen . Navnet er ikke tilfældigt idet dette område var så tæt bevokset at bændeltang at en båd kunne finde sølæ på læsiden af denne indesøiske skov der fuldstændig dæmpede bølgerne . Dette område må have været ramt af udledningerne fra både Mariager og Randers fjords udløb , alt efter strømretningernes skifte .Men her trivedes tangen desudagtet i bedste velgående indtil sygdommen ramte væksterne. Så igen det er betimeligt med en årsagsundersøgelse .

  • 0
  • 0

Hej Iver: Ud fra din beskrivelse af planten og at du skriver ovenfor at den vokser ud til ca. 1 meter vil jeg tror at det du kalder ålegræs er den plante som på latin hedder Ruppia maritima og på dansk havgræs. Jeg foretrækker navnet ålegræs for Zostera marina i stedet for bændeltang, da "tang" normalt bruges om alger - og ålegræs (Zostera marina) er jo en blomsterplante. Der er lavet - og bliver stadig lavet - rigtig meget arbejde om sammenhængen mellem Zostera marina, forekomst, dybdegrænser, forsvinden, rekolonisering på den ene siide og næringsstofudledninger og -koncentrationer på den anden. Både fordi den er en vigtig organisme i økosystemet og fordi den nu også har en betydning for overvågning og management af de kystnære økosystemer.

  • 0
  • 0

Hej Søren. Nu vil jeg ikke tærske Langhalm på ålegræs-diskusion , men så vidt jeg ved er de fredede tage på Læsø tækket med det DE altid har benævnt som tangtage . De høje tang/ålegræsvækster jeg har beskrevet oplevet som barn/ung voksede helt ud til sejlrenden med op til en dybde af ca. 2 meter . Det vi kaldte ålegræs er lige så fint/tyndt som bjørnegræs . Men som den uddannede kyndige ud i disse væksters navne har du naturligvis ret. Den fine græsart har fundet grobund i fjorden , nu får vi se om den bændelagtige græsart også vil vente tilbage og dermed bidrage til rensning af vandet .

  • 0
  • 0

Ja

Jeg har også undret mig over den med ålegræs. Hvad med også og se på torsken, vandlopper ol.

Hvis man ser på f.eks. torsken, som ligger langt oppe i fødekæden i de danske farevande, er den næsten forsvundet - og det skyldes ikke kun overfiskeri, men også temperaturstigningen og nye invasive arter som gopler, der spiser ynglen.

Ifølge vandrammedirektivet skal man faktisk se på flere arter for alle arter skal findes i nogenlunde samme mængde og fordeling som for ca 100 år siden. Samtidig er temperaturstigninger og invasive arter forbudt ifølge vandrammedirektivet.

Gad vide hvordan vi nogen side får en god vandkvalitet i noget vandløb i Europa - nogensinde?

  • 0
  • 0

Gad vide hvordan vi nogen side får en god vandkvalitet i noget vandløb i Europa - nogensinde?

Man kunne for eksempel bruge gammeldags vandanalyser til at vurdere vandkvaliteten -- i stedet for alt det andet gøgl.

  • 0
  • 0

Hvis man ser på f.eks. torsken, som ligger langt oppe i fødekæden i de danske farevande, er den næsten forsvundet - og det skyldes ikke kun overfiskeri, men også temperaturstigningen og nye invasive arter som gopler, der spiser ynglen. ... Samtidig er temperaturstigninger og invasive arter forbudt ifølge vandrammedirektivet.

Jeg er ikke sikker, men har gopler ikke en aversion mod torskeæg? ... Hvordan påvirker vi temperaturstigning? Og ikke mindst hvortdan bremser vi en dynamisk natur?

På mig virker det som om EU har hævet sig op på en piedestal og har deklareret status quo! Det er der vistnok tidligere en engelsk konge der har bevist at naturen har sat grænser for lovgivningen. :D

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten