Eksperter: Mere vindkraft kræver total ombygning af elnettet

Regeringen kan godt begynde at finde den store tegnedreng frem, hvis den vil realisere sin plan om 50 procent vindkraft i 2025.

Den ambitiøse, politiske plan vil nemlig kræve en total ombygning af det danske elnet, advarer en række danske og udenlandske eksperter i en ny rapport.

»Det er en stor operation, der står foran os, men vi har mange år til at klare opgaven,« siger Jeanette Møller Jørgensen, forskningskoordionator i Energinet.dk, der har finansieret projektet gennem ForskEL-programmet.

Ifølge hende er rapporten tænkt som et overblik til politikerne, så de kan se, hvad det kræves, hvis de vil have 50 procent vindkraft.

I dag dækker vindkraften allerede en betydelig del af forbruget i mange timer. Det vil vi se mere af i fremtiden, og det vil øge behovet for nedadgående regulering eller absorbering af overskydende elektricitet i et SmartGrid-system.

Blandt rapportens løsninger kan nævnes:

  • Større integration mellem forskellige energisystemer og teknologier som mikrokraftværker, mere decentrale kraftvarme, gas og biomasse.

  • En hastigt stigende overgang til mere miljømæssig transport herunder el- og hybridkøretøjer. Rapporten anslår, at der i 2025 vil være op mod 200.000 af køretøjer på vejene. Alene en fjerdel vil repræsentere 100 MW fleksibel efterspørgsel.

  • Indførsel af mere markedsorienterede løsninger som smarte målere og timevariable takster.

  • Indførsel af moderne fleksible vindmøller gerne i store vindmølleparker.

  • Opdatering af hele elnet-infrastrukturen herunder smarte målere og to-vejs-kommunikation mellem forbruger og produktion. Dagens elnet fungerer primært som et instrument til at flytte elektricitet fra producent til forbruger, og skal nettet kunne klare mere vindkraft uden at bryde sammen eller risikere ineffektiv produktion fra nye vindmøller, så kræver det store investeringer.

Regningen er endnu uvis

Hvad en så gennemgribende ændring af det danske elnet vil koste, tør Jeanette Møller Jørgensen ikke gætte på, og det har heller ikke været en del af opgaven.

»Prisen for det her vil være afhængig af, hvilke løsninger vi bruger og hvordan. Det er ekstremt kompliceret. Endelig er der en lang række markedsmæssige faktorer og tendenser, der spiller ind,« siger hun.

Rapporten er desuden tænkt som et supplement til debatten og til de scenarier, der i øjeblikket fyger mellem diverse organisationer, ministerier og regeringer herunder IDAs energiplan.

Den er første fase i et større forskningsprogram under ForksEL. Fase II af projektet skal betragtes som en paraply, der dækker over allerede igangsatte projekter og aktiviteter internt i Energinet.dk foruden eventuelt nye ForskEL-projekter.

Viden og løsninger, der genereres i fase I og II skal munde ud i en storskala demonstration på Bornholm, hvor løsninger og virkemidler kan afprøves i praktiske forsøg.

Dokumentation

Rapporten fra EcoGrid (pdf)

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er overraskende, at rapporten ikke analyserer samtidigheden mellem vindkraftproduktion langs længdegrader i et HVDC superGRID.

Pumped storage - og specielt i en dansk version af KEMA atol lagrene bør snarest muligt undersøges. Det kan ikke være rigtigt, at det kun er i Holland, at disse lagre tages seriøst.

Under lagrings afsnittet står Flyweel, batteries og CAES (Compressed air storage?) Det er en mangel at ovenstående ikke er analyseret og det ville være rart at høre kommentarer fra nogle af forfatterne/energinet.dk

KEMA Atol i kombination med HVDC til Kriegers Flak er den første superinteressante udvekslingsmulighed. Der ser ud til at være interessante muligheder "out there" - specielt hvis man kombinerer andre investeringer som Femernforbindelsen i en KEMA atol.

  • 0
  • 0

Nyheden bekræfter jo blot scenariets realisme. Man kender ikke teknikkerne, man ved ikke hvad det koster, man nævner ikke noget om forsyningssikkerhed, "debatten fyger" - her kunne stå at uvidenhed udveksles uforpligtende.

Det eneste der gør mig en smule tryg er, at regeringen er uvis og har nedsat en klimakommission, der belyser alle muligheder, også a-kraft. I deres arbejde skulle økonomien også indgå, så vi må jo håbe at fornuften får lov til at sejre.

  • 0
  • 0

Det er overraskende, at rapporten ikke analyserer samtidigheden mellem vindkraftproduktion langs længdegrader i et HVDC superGRID. .

Jeg vrøvler - langs breddegrader - på tværs af længdegrader - eller med andre ord - forbinder UK med DK, istedet for at se på den noget mere uinteressante kobling til Tyskland og Skandinavien.

Fronterne bevæger sig normalt fra vest mod øst og dermed også vindintensiteten. Det er meget sjældent at et højtryk over DK er så stort, at det også omfatter hele UK. Højtryk i DK betyder normalt vindstille vejr - men vind i UK

  • 0
  • 0

Allerede i slutningen af 1990erne var der en del artikler om at man i fremtiden ikke ville behøve købe el udefra, da man ville kunne lave el i sit eget gasfyr om 5-10 år...Hvilket må siges at der må være gået nu!!

Derudover er der kommet nye solcelle anlæg i handelen som kan intregreres i bygninger uden at der lægges mærke til dem.

Så at man taler om store vindmølleanlæg og a-kraftværker, hører fortiden til, da man sagtens kan købe anlæg til forsyning af private boliger for rimelige priser allerede idag.

Det eneste der spænder ben for at folk køber anlæggene er moms og afgifter i så stor stil at man bliver straffet for ikke at købe hos DONG, Energi syd m.fl. da man fra regeringens side ikke ønsker tab af indtægter fra disse selskaber.

Allerede i slutningen af 1980erne, starten af 1990erne, var det muligt at nedbringe sit vandforbrug ved at opsamle regnvand og skyllevand fra tøjvask samt bad. Til brug af toiletskyl og regnvandet til skyl af tøjvask. Men igen kunne regeringen se at de ville miste penge ved manglende køb fra vandværker, så derfor blev der pålagt så hæftige afgifter, at man i dag spilder kostbare vand dråber.

Hvornår må vi ikke bare tænke miljø rigtige løsninger, men også bruge dem uden at blive brandbeskattet??

  • 0
  • 0

Man kommer ikke udenom kernekraften som grundlast. Vindmøller er da mægtigt sjove, men pga deres stokastiske elproduktion, så egner den sig slet ikke i en miljø, hvor der kræves en sikker strømforsyning. Og så kan vindfolkene hoppe og danse så meget de har lyst til og foreslå elbiler, energiatoller, sænkning af vandstanden Østersøen (kunne man forestille sig et mere forrykt foreslag). Det er ikke realistisk. Et kernekraftværk med et varmelager af f.eks. smeltede nitratsalte vil kunne hjælpe vindmøllerne med afsætningen ved at køre energiproduktionen ned i varmelageret når der er vindmøllestrøm. Vi kan have et kernekraftværk klar senest i år 2021 (med stram projektstyring måske endda allerede i år 2018), hvis vi træffer beslutningen om at bygge et nu. Og så husk, at et 1 GW kernekraftværk kan nedsætte Danmarks CO2 udledning med 7,5 mio tons om året.

  • 0
  • 0

Indelandsk a-kraft er i højere grad urealistisk.

To-tre energi-atoller på 20*20 km ville løse halvdelen af problemet med sæsonmæssig lagring af vindenergi. 5-10 andre mindre teknologier ville kunne skubbe os i mål (med billige ineffektive gasturbiner som sidste led i sikkerhedskæden der kan sættes ind når det ikke har blæst i et år).

  • 0
  • 0

Du skriver Michael

"Hvad med bare at forholde sig til realiteter: den danske befolkning bryder sig ikke om a-kraft. Det kan man synes om hvad man vil, men det er fakta.""

Bør rettes til

"En stor del af den danske befolkning har ikke indset at deres levestandard vil falde drastisk de kommende år fordi de varer de fremstiller ikke er salgbare på grund af manglen på billig energi""

Så skriver du:

""Med mindre man vil lave breader-anlæg (og det vil DK bestemt ikke) er atomkraft alligevel bare en stop-gap teknologi, der højst holder 100 år. Og så kan vi lige så godt tage tyren ved hornene og finde på noget bæredygtigt allerede nu.""

Det lyder meget interessant, kunne du ikke uddybe det lidt, så man kunne se fordelene, forstået således:" Hvordan får man SF´s vælgere til at acceptere at de også skal gå ned i i levefod"

Det sidste her skulle du overveje endnu et par gange:

""A-kraft er bare at tisse i bukserne. Det løser et kortsigtet problem men langtidseffekten er ubehagelig.""

Ikke så ubehagelig som 4 milliarder sultne overskydende mennesker.

Akraften skal bruges i den antageligt lange overgangsperiode der skal til for at befolkningstallet bliver så lavt igen, at vi kan klare os med kun vind og vandmøller som primære arbejdsmaskiner og anvende heste i landbruget igen.

Glem alt om fusionsenergien den er først klar til brug længe efter vi er blevet udstyret med glorie og harper.

  • 0
  • 0

En stor del af den danske befolkning har ikke indset at deres levestandard vil falde drastisk de kommende år fordi de varer de fremstiller ikke er salgbare på grund af manglen på billig energi""

Hvor har du dog det fra? Lidt fakta ville være på plads. Nu er jeg jo ikke ligefrem A-kraft modstander og synes bl.a., at DK skulle hjælpe S igang med et nyt Barsebäck II.

Men derfra til at påstå, at levestandarden skulle gå ned mm. - det er for langt ude.

Når jeg går ind for, at vi skal satse på VE vejen, er det fordi vi stadig har et stort forspring i introduktion af VE teknologier og især vindmøller. Det forspring kan vi udbygge ved bl.a. at introducere forskellige pumpekraftlagre, HVDC net, celleprojekter (Energinet.dk) og meget mere.

Herved vil vi konsolidere vores store og stadigt voksende eksport af VE energiteknologier - og blive "rige"

  • 0
  • 0

Jesper Ørsted farer vanen tro op af en æske som en anden trold med hans rituelle "A-kraft er svaret! Hvad var spørgsmålet?"

Spørgsmålet er, hvordan vi skal gøre Danmark CO2 neutralt.

Hvad med bare at forholde sig til realiteter: den danske befolkning bryder sig ikke om a-kraft. Det kan man synes om hvad man vil, men det er fakta.

Den danske befolkning brød sig ikke om Øresundsbroen og Storebæltbroen før de blev bygget. Igennem de sidste 30 år er danskerne blevet fyldt med løgne og misinformationer om kernekraft fra modstandersiden.

Med mindre man vil lave breader-anlæg (og det vil DK bestemt ikke) er atomkraft alligevel bare en stop-gap teknologi, der højst holder 100 år. Og så kan vi lige så godt tage tyren ved hornene og finde på noget bæredygtigt allerede nu.

A-kraft er bare at tisse i bukserne. Det løser et kortsigtet problem men langtidseffekten er ubehagelig.

Jamen kernekraft er at tage tyren ved hornene. Formeringsreaktorerne kommer i 4. generation omkring år 2030-2050. Der er ingen ubehagelige langtidseffekter som der ikke er taget højde for, i dag har Sverige og Finland udpeget deres site hvor et depot for brugt brændsel skal bygges og hvor det brugte brændsel sikkert isoleres fra biosfæren sålænge det udgør en betydelig risiko (jvf. The Future of Nuclear Power, MIT 2003).

  • 0
  • 0

Indelandsk a-kraft er i højere grad urealistisk.

To-tre energi-atoller på 20*20 km ville løse halvdelen af problemet med sæsonmæssig lagring af vindenergi. 5-10 andre mindre teknologier ville kunne skubbe os i mål (med billige ineffektive gasturbiner som sidste led i sikkerhedskæden der kan sættes ind når det ikke har blæst i et år).

Bygningen af energi-atoller vil være vanskeligt uden at ændre havstrømmene og dermed true en masse beskyttede arter. Det vil være en grov krænkelse af habitatdirektivet.

  • 0
  • 0

... vi stadig har et stort forspring i introduktion af VE teknologier og især vindmøller.

Kunne det tænkes at årsagen til vores forspring er at ingen andre lande gider konkurrere i den disciplin der hedder vindmøller?

I http://www.withouthotair.com/ side 186 er der en udemærket beskrivelse af problemet med at lagre energi i eksempelvis "pumped storage", samt hvordan vindkraft kan fluktuere i endog meget store områder.

Vindkraft er i bedste fald et supplement til en primær grundlast af strøm. Kernekraft er et rigtig godt bud på den grundlast.

Mvh Thomas

  • 0
  • 0

A-kraft er til gengæld udsigtsløs. Det hjælper her-og-nu og så har man tømmermænd i mindst 500 år.

Der er ubegrænsede uranresourcer. Det har japanerne dokumenteret gennem forsøg med udvinding af uran fra havvand i 2003 og 2006. Sidste gang kom udvindingsprisen ned på $240 pr kg uran og der er ingen grund til at den ikke kan komme længere ned. Der er mindst 4 mia ton uran i havvand og havene tilføres 200.000 tons om året via udvaskning fra floderne, så sålænge floderne flyder vil det defacto være en umulighed at opbruge uranen.

  • 0
  • 0

[quote] Bygningen af energi-atoller vil være vanskeligt uden at ændre havstrømmene og dermed true en masse beskyttede arter. Det vil være en grov krænkelse af habitatdirektivet.

Rent vrøvl. En cirkulær atol med en radius på 750 m (den er ikke ret stor) og en reguleringsdybde (eller -højde, kald det hvad du vil) på 50 m giver 88 mill. m3 vand. Do the math. Hvad nu hvis den var 1000 m i radius? Saltholm er 16 km2 til sammenligning... [/quote] Saltholm er en naturø, det er energiatollerne ikke. Beliggende i Øresund vil sådan en energiatol påvirke vandgennemstrømningen og dermed saltholdigheden i Østersøen.

  • 0
  • 0

Hej Michael - det er jo ikke nok at bygge et stort kar med vand. Du skal også have en højde på.

Iflg. http://www.withouthotair.com side 192 kræves der en sø med dimensioner på 10 km2 x 20m dybde, hvorfra vandet skal falde 100m, for at gemme 100 GWh timers strøm.

Du skal altså bygge et 120m højt x 5km x 2km bassin i Øresund for at få 100 GWh strøm lager.

Det er jo nok derfor man bygger de her bassiner i lande som Sverige og Skotland, hvor geografien er velegnet, og her er de iøvrigt væsentlig mindre.

Det er jo ikke det samme som at man ikke kan benytte de her vandlagre til at gemme vindstrøm. Du skal bare huske at du også skal fylde MANGE 100 km2 med vindmøller for at generere nok vindstrøm til at fylde dem med vand. Disse vindmølle parker skal så desuden spredes ud i hele landet.

Ikke nok med det - så skal du også tage højde for at vores energi behov vil vokse. Vi køber flere fladskærme, flere køkkenmaskiner, osv.

Mvh Thomas

Thomas

  • 0
  • 0

[quote]Indelandsk a-kraft er i højere grad urealistisk.

To-tre energi-atoller på 20*20 km ville løse halvdelen af problemet med sæsonmæssig lagring af vindenergi. 5-10 andre mindre teknologier ville kunne skubbe os i mål (med billige ineffektive gasturbiner som sidste led i sikkerhedskæden der kan sættes ind når det ikke har blæst i et år).

Bygningen af energi-atoller vil være vanskeligt uden at ændre havstrømmene og dermed true en masse beskyttede arter. Det vil være en grov krænkelse af habitatdirektivet.[/quote]

Skitser lige for mig hvilke problemer det vil give at placerede f.eks. fire 20*20 km energi-atoller i vesterhavet, f.eks. omkring Horns Rev. Jeg siger ikke at det ikke vil påvirke miljøet, men hvis du afviser dem på det grundlag, så må du jo vurdere at ulemperne er større end fordelene (som også inkluderer faktorer som f.eks. kystsikring).

  • 0
  • 0

n. Og hold så op med det Øresunds-ævl. Det er ren FUD.

Hej Michael - Jeg er ikke ude på at skabe FUD. Kun på at sige at du skal lave nogen MEGET store konstruktioner for at lave disse atoller. Det var ikke ondt ment. ;-)

Men konklusionen på disse store anlæg til udjævning af vindkraft, samt selve vindkraften oven i, er jo at vi ikke kan dække særlig meget af vores energi behov uden at fylde betragtelige arealer af vores land med disse installationer. Desuden er disse anlæg jo ingen garanti hvis du løber ind i en uges vindstille vejr i hele nordeuropa.

Mvh Thomas

  • 0
  • 0

Kunne det tænkes at årsagen til vores forspring er at ingen andre lande gider konkurrere i den disciplin der hedder vindmøller?

Hej Thomas Det er min opfattelse, at der er mange, som vil konkurrere i klassen - og de er ved at overhale os, så vi skal gøre noget ekstra

I http://www.withouthotair.com/ side 186

Jeg har svært ved at se, at siden adresserer lange HVDC forbindelser med pumped storage som mellemlager. Rapporten omhandler primært UK og til dels Irland. Den diskuterer, hvordan DK udnytter vandkraftmagasinerne i Norge og Sverige.

Vindkraft er i bedste fald et supplement til en primær grundlast af strøm.

Det finder jeg godt nok ikke dokumenteret endnu. Det kræver bl.a. de undersøgelser, som jeg mener energinet.dk skal udføre.

Kernekraft er et rigtig godt bud på den grundlast.

Ja - men ikke til regulerkraft - hvad med pumped storage? ;-)

  • 0
  • 0

...at vi ikke kan dække særlig meget af vores energi behov uden at fylde betragtelige arealer af vores land med disse installationer.

Du mener vel:,,, betragtelige dele af vores vand ...

Desuden er disse anlæg jo ingen garanti hvis du løber ind i en uges vindstille vejr i hele nordeuropa.

Der er ekstremt sjældent at et sådant højtryk også rammer de britiske øer. Normalt blæser og regner det i UK, når vi har et sådant højtryk. Derfor er HVDC ledninger til UK interessante.

  • 0
  • 0

Der er ekstremt sjældent at et sådant højtryk også rammer de britiske øer

Hej Nils - ikke desto mindre citerer samme kilde at der i England i perioden oktober 2006 til februar 2007 var 17 dage hvor vindmøllestrømmen kørte med mindre end 10% af deres samlede kapacitet, og fem dage med mindre end 5%.

Jeg har desuden ikke sagt at lange HVDC forbindelser er nogen dårlig ide.

Mvh Thomas

  • 0
  • 0

Hej Michael - i dit link til Tangeværket (tak for det iøvrigt) står der at de i hele 2007 har produceret 14 mio kwh.

Hvis ikke jeg tager fejl et det ca. 14 Gwh ... på et år. Det er det samme som et kernekraftværk i 14 timer. Jeg kunne ikke lige se hvor stor den sø der føder Tangeværket er, men udfra hvad jeg kunne se på et billede er det en meget stor sø.

Værsgo at gange op.

Mvh Thomas

  • 0
  • 0

[- ikke desto mindre citerer samme kilde at der i England i perioden oktober 2006 til februar 2007 var 17 dage hvor vindmøllestrømmen kørte med mindre end 10% af deres samlede kapacitet, og fem dage med mindre end 5%.

Undskyld - jeg var uklar i spyttet - det er ekstremt sjældent, at et højtryk rammer de engelske øer OG Danmark på samme tid.

Jeg har desuden ikke sagt at lange HVDC forbindelser er nogen dårlig ide.

Ikke direkte - men jeg opfattede dit indlæg som gående imod kombinationen HVDC SAMT pumped storage - men fint nok - så er vi enige - om at energinet.dk burde analysere den del, for det mangler.

  • 0
  • 0

"En stor del af den danske befolkning har ikke indset at deres levestandard vil falde drastisk de kommende år fordi de varer de fremstiller ikke er salgbare på grund af manglen på billig energi""

Er vel ikke et argument imod:

"den danske befolkning bryder sig ikke om a-kraft. Det kan man synes om hvad man vil, men det er fakta."

Vi er jo, trods alt, en del, undertegnede incl., som ér klar over, at der må skrues kraftigt ned for 'evigvækstøkonomitankerne'!

  • 0
  • 0

Nogle burde læse op på Tangeværket på Gudenåen.

Effekt: 14 GWh/år (2007) Reguleringshøjde: 10 m Vandstrøm: 15 m3/s (= 1,3 mill m3/døgn)

En atol på 1 km radius og 50 meters reguleringshøjde indeholder 157 mill. m3 og kunne drive Tangeværket i laaang tid. http://www.gudenaacentralen.dk/

Laaang tid er 121 dage. Ved normal drift har Tangeværket ifølge deres hjemmeside en effekt på 1 MW. 1 MW er 1/3 af effekten af vestas største mølle når den kører på fuld tryk.

En atol på 2 km i diameter og 50m højde kan altså erstatte 4 stk kæmpemøller i en måned forudsat samme fald som ved Tangeværket.

Jeg ved ikke lige på stående fod hvor mange kæmpemøller der går på det samlede danske energi forbrug, men det er vist en del mere end 4. Dvs. mange 2 km*50m atoller. Hvis vi skal lagre energi skal der vist noget andet til.

  • 0
  • 0

Michael Eriksen:

[quote]Vi er jo, trods alt, en del, undertegnede incl., som ér klar over, at der må skrues kraftigt ned for 'evigvækstøkonomitankerne'!

Jo, s'mænd, men hvad vil vi med livet? Jeg spiser mig mæt hver dag i sund mad, har et pålideligt tag over hovedet, kunne tage til USA i morgen hvis jeg gad, har en gammel trofast bil, kan stemme i et demokrati. Jeg bliver to-tre gange ældre end Vorherre havde tænkt sig.

Hvad kunne jeg dog overhovedet ønske mig mere personligt?

Nu er det vist bare at få udviklingen til at gå i retning af at de kommende generationer bliver lige så heldige som mig.[/quote]

  • Så må du, Michael, sq nok skrue lidt ned på dine personlige forventninger for fremtiden!

P.S.: Medmindre du merner det er 'i orden' at 1mia. mennesker sulter idag, og flere i fremtiden, om vi fortsætter vort vilde overforbrug!

P.P.S:: Det var faktisk en anelse svært at skrive, lige efter at have (gen)set "Spise med Price" og virkelig nydt det!

  • 0
  • 0

Regeringens kan godt begynde at finde den store tegnedreng frem, hvis den vil have realiseret sin plan om 50 procent vindkraft i 2025.

Jeg manglede også at høre, i den 'førvalgstale' Fogh kom med, at han var fortsat med; Derfor har regeringen afsat 50 mia kr. over de næste ti år..........

  • 0
  • 0

Et kernekraftværk med et varmelager af f.eks. smeltede nitratsalte vil kunne hjælpe vindmøllerne med afsætningen ved at køre energiproduktionen ned i varmelageret når der er vindmøllestrøm.

Hvad er til hinder for et varmelager af nitratsalte, hvor vindmøllerne afsætter energiproduktionen i varmelagret når der er overskud af el, og hvor varmelagret i vindstille perioder bruges til elproduktion via turbiner? Nitratsaltlagret kan vel graves ned så det ikke skæmmer naturen og vi spiller for en masse kunstige ringøer ude i havet omkring DK. Hvis ovenstående så bliver kombineret med et spindevæv af elkabler i Nordsøen og Østersøen burde hele elforbruget og forsyningssikkerheden kunne dækkes af vind, sol og bølgekraft.

  • 0
  • 0

Send overskuddet fra møllerne til kraftvarmeværkerne. De store kedler skal "bare" have indbygget en dypkoger. Det blæser om vinteren, vi skal have varme om vinteren, hvor svært kan det være. Naturgassen skulle absolut frem til den enkelte forbruger i sin tid, selvom vi havde fjernvarme mange steder. Der gik politik i det dengang. Investeringen skulle betales og det blev forbrugerene, hvor der ikke var lokale varmeværker, der stod med aben. Men iøvrigt er der kul til adskillige århundreder endnu, man skal jo bare "brænde" det sidste kulstofatom i CO2 af, for at slippe for den såkaldte drivhusopvarmning.

  • 0
  • 0

Det er vel helt basalt at elproduktion skal kunne reguleres, derfor er de regulerbare produktionsenheder grundstammen i systemet og uregulerbare enheder som vindmøller kan aldrig blive andet end et supplement.

Vi er allerede ude i et eksperiment som kun kan lade sig gøre fordi vort elforbrug er så lille at omverdenen kan hjælpe os både når vi producerer for lidt og for meget. Med mere avancerede fordelingssystemer eller vandlagre kan vi sikkert øge andelen af vindkraft yderligere, men hvis andre ikke følger vort eksempel kommer vi til at stå tilbage med tekniske løsninger der er så unikke at vi ikke kan hente hjælp nogen steder hvis det ikke virker.

Måske er man ved at indse dette rundt omkring os, at vedvarende energi er langt dyrere end blot at anskaffe nogle vindmøller, så det kun er i de rigeste lande at sådan noget kan komme på tale i større udstrækning.

Måske belært af vort eksempel har man ihvertfald i et EU-land, der er knapt så rigt som vort, besluttet at man ikke vil bygge vindkraft ud over en vis % af den samlede produktionskapacitet, fordi man ellers frygter ustabilitet og havarier i elforsyningen.

http://www.novinite.com/view_news.php?id=1...

  • 0
  • 0

[quote] Hvad er til hinder for et varmelager af nitratsalte, hvor vindmøllerne afsætter energiproduktionen i varmelagret når der er overskud af el, og hvor varmelagret i vindstille perioder bruges til elproduktion via turbiner?

Varmedøden afliver det projekt. Og prisen. [/quote]

1 m3 nitratsalte kan lagre 1 GJ varmeenergi, det er 277,777 KWh termisk energi og med en turbineeffektivitet på 33,33333% kan man regne med 92,59259 KWh elektrisk. Så 1 GWh kræver 10.800 m3, det er ca. en terning på 22 m på hver led. Hvis man kan lagre en overskudsstrøm på 1 GWh hver nat og sælge den om dagen til 30 øre/KWh, så er det 300.000 kr i kassen hver dag, eller 109.500.000 kr/år eller 10.138,88 kr/m3 lager. Mon ikke det godt kan svare sig?

  • 0
  • 0

Send overskuddet fra møllerne til kraftvarmeværkerne. De store kedler skal "bare" have indbygget en dypkoger. Det blæser om vinteren, vi skal have varme om vinteren, hvor svært kan det være. Naturgassen skulle absolut frem til den enkelte forbruger i sin tid, selvom vi havde fjernvarme mange steder. Der gik politik i det dengang. Investeringen skulle betales og det blev forbrugerene, hvor der ikke var lokale varmeværker, der stod med aben

Ja, og for at redde naturgasselskaberne byggede man så nogle små urentable naturgasfyrede barma(r)ksværker. Når vi begynder at sende vindmøllernes overproduktion via elpatron ind i fjernvarmesystem kan lægge den 3. fadæse oveni de 2 første.

  • 0
  • 0

Et alternativ til at forsøge at gemme strømmen, med alle de tab det indebærer, kan man overveje at etablere en strømtung industri som kan køre nogenlunde intermittent og aftage overskudsstrømmen nå den findes. Et eksempel kunne være elektrolyse af kobber, som er gængs raffineringsteknik for kobber. Den type industri findes i verden idag hvor der er tilgang til billig strøm. Umiddelbart vil jeg tro at et sådan anlæg vil kunne køre rimeligt intermittent. Det kunne glimrende etableres i Vestjylland og aftage øverskydende vindkraft.

  • 0
  • 0

Uden at have læst hele striben, konstaterer jeg, at langt de fleste går ind for en delløsning med kernekraft - også i Danmark. - Og allerbedst: med argumenter bag sig! Om vindkraft og kernekraft kan jeg oplyse (minde om), at REO - og alle os, der har arbejdet med energi (DTH og DTU) siden energikrisen i 1973/74, har forklaret i en stribe pjecer og temanumre, flere 1000 artikler og ved 50-100 foredrag, at DK kan have glæde og gavn af op til 12-15% el fra vindmøller og op til 60-70% el fra kernekraft - før det giver reguleringmæssige problemer. Men først nu ser "en forskergruppe", at dette er tilfældet. Og alligevel er der stadig nogen, der "fanatisk" fastholder fortsat udbygning med vindmøller. Tre gange den nuværende vind-kapacitet vil kunne levere 8-9% af energien (= ca. 30% af elektriciteten), men med enorme overløbsproblemer, fordi de helt nødvendige omlægninger af elsystemet ikke er nær så "spændende" at tage fat på, som vedvarende at sige "flere vindmøller" + "flere vindmøller" +...osv. Jeg gætter på, at klimakonferencen i december vil tiltrække så megen international ekspertise, at selv danske vindmølle-politikere indser, at det kun er en delløsning.

  • 0
  • 0

UPS brugte gamle oplysninger :-(

Nye regler har gjort det lovligt at benytte regnvand og vand fra brusebadet er også mulig at benytte.

http://www.sek.dk/indsats/vandbesp.htm

Undskyld herfra. :-(

Men så kan jeg ikke forstå, at det ikke er blevet normalt i nye byggerier!! Eller er blevet et lovkrav ligesom der skal isoleres mere og mere, kunne man vel også lovgive om, at bruge regnavand og badevand til toilet skyl, udendørs hane der benyttes til bilvask, havevanding og vinduesvask!!

  • 0
  • 0

Og alligevel er der stadig nogen, der "fanatisk" fastholder fortsat udbygning med vindmøller. Tre gange den nuværende vind-kapacitet vil kunne levere 8-9% af energien (= ca. 30% af elektriciteten), men med enorme overløbsproblemer, ......

Jeg mener, at du konkluderer for hurtigt. Nok er jeg for eksempel ikke KK modstander, men jeg mener ikke, at vi skal udbygge med KK før vi har fået undersøgt de muligheder for at undgå overløbsstrøm mv., som ligger i lange HVDC forbindelser (til UK) og pumpekraftlagre til udjævning (KEMA Atoller mv.)

Vi er kommet langt i et projekt vedr. VE energi - herunder vindkraft. Jeg ser personligt mulighederne for, at vi kan komme videre - specielt ved implementeringen af ovenstående. Så lad os gøre det og få de mulige eksportindtægter som det giver os. KK giver os ingen eksportindtægter - det er ren importvare.

  • 0
  • 0

Et alternativ til at forsøge at gemme strømmen, med alle de tab det indebærer, kan man overveje at etablere en strømtung industri som kan køre nogenlunde intermittent og aftage overskudsstrømmen nå den findes. Et eksempel kunne være elektrolyse af kobber, som er gængs raffineringsteknik for kobber. Den type industri findes i verden idag hvor der er tilgang til billig strøm. Umiddelbart vil jeg tro at et sådan anlæg vil kunne køre rimeligt intermittent. Det kunne glimrende etableres i Vestjylland og aftage øverskydende vindkraft.

Udmærket. Andre muligheder er aluminiumsproduktion og produktion af kvælstofforbindelser til brug i gødning og sprængstoffer.

Men hele denne stribe var foranlediget af, at det hævdes, at mere vindkraft kræver total ombygning af elnettet. Der nævnes blandt andet noget om smarte målere og timevariable takster. Fjernaflæste målere har vi jo fået -- i hvert fald her i Esbjerg, hvor jeg bor. Så skal de elforbrugende apparater, der kan vente, til strømmen er billig, bare have besked over Internet eller over mobiltelefonnettet. Det gælder ud over vaskemaskiner og batteriladere både varmepumperne i private hjem og på kraftvarmeværker. Jeg forudsætter naturligvis, at der begge steder er etableret varmeakkumulatorer i form af isolerede tanke med vand, der kan opvarmes, når strømmen er billig/gratis. For mig at se er der masser af muligheder for at udnytte den strøm, som ifølge visse mennesker er i overskud.

  • 0
  • 0

Allerede overskriften er jo principielt forkert. der er ikke overskudsstrøm - vi skal bare finde ud af at udnytte den rigtigt ! En udbygning af kabelforbindelserne øst/vest i Europa er set ud de meteologiske data en spændende mulighed. Men vi har allerede muligheden for i større grad at bruge "varmepatroner" i det eksisterende fjernvarmenet.

Og til Boe. Vedr. barmarksværkerne er det privatøkonomisk lidt af en katastrofe for dem som er ramt. Men på landsplan er der ikke tale om mere end ca. 3.500 fjernvarmekunder der for alvor er ramt. Og det er ud af totalt ca. 800.000 fjernvarmekunder. Procentuelt er det altså et meget lille problem. Lidt "lys i tunnelen" er der dog tilsyneladende for de forbrugere hvor det er EON, der ejer værket, idet Energitilsynet nu endelig har kontrolleret EON´s prispolitik.

  • 0
  • 0

hvad er forskeken på atomkraft og vindmøller set i forehold til nabohøringer. Jo en stor vindmølle den kræver en nabo høring på ca 1-2 km. hvor et atomkraft værk kræver en nabo høring på ca 100-300 km.

Det er helt enkelt politisk tonedøvhed ja man ved helt enkelt ikke hviklen melodi, der spilles eller om der overhoved spilles musik. når man forsætter med den frugtesløse debat om atomkraft som en dansk løsning.

Uden at tage min mund for fuld så vil jeg med ro i sindet, sige Danskerne ønsker ikke atomkraft.

Vi har vindmøller som der står og virker ude i landskabet, det er ikke en fantasi nej det er en realitet. vi har biogas anlæg der fungere ude i vikeligheden det er igen ikke en fantasi nej det er virkelighed, decentrale kraftvarme værker levere stabil og ja faktisk ikke dyre varme end normal olie eller naturgas opvarmning gør det, selv ude i de udskældte barmarks værker der kan naturligvist findes enkelstående tilfælle hvor der har været uheldige barmarks værker. men det samlede billede er den totale succes. fra mit eget barmarks værk til den næreste landmand der kan levere massere af stabil forsynings sikker biogas ja der har jeg ca 3 km, nok er der kritik punkter i regeringens grønvækst aftale. som der kan rejses med rette.

Men nu kommer biogas anlægende da, og vi kommer til at se biogas ersatte naturgas på vores barmarks værker, vindenergi kan med først el patroner, levere varme når der er det forkættede overskud af vindkraft til mit barmarks værk. ja og her ude hvor jeg bor der har vi vind og gylle nok til at vi kan dele lidt af vores overskud af vind og gylle. med resten af Danmark.

I sidste uge der hade de rejsnings fest for de 13 nye 150 meter høje vindmøller som der kom op fra aggersund broen, på nørkærenge mod nibe bredring. de 13 nye møller de erstattede 77 gamle møller og producere ca 2½ gange mere strøm.

Danskerne har acepteret at det koster lidt at undvære den "herlige", "billige" atomkraft. nej danskerne ønsker ikke den ikke løsning på vores energi problemer i fremtiden. vi lever et i land med overskud af vind overskud af bio masse, ja selv solkraft kan spille en rolle i fremtiden nej vi har ikke behov for atomkraft i Danmark, ikke nu og sæt ikke i fremtiden,

angående denne artikkel om at det kommer til at koste lidt at omdanne vores energi system til at bære den megen vindkraft ja hvad vil det ikke koste når vi skal sikre atomkraften i fremtiden hvis danskerne er så dumme at hoppe på den lim pind. nej danskerne er ikke dumme vi ved godt at der er en nabo høring på 1-2 km ved en stor vindmølle mod en nabohøring på 100-300 km for et atomkraft værk.

77% af danskerne er imod atomkraft.

  • 0
  • 0

77% af danskerne er imod atomkraft

Hej Martin, jeg ved ikke hvor du har dine 77% fra, de sidste målinger jeg så var 70%, der vil have emnet undersøgt og forbuddet fjernet.

Men uagtet disse undersøgelser er de jo bare udtryk for et tilfældigt øjebliksbillede. Essensen er grundlæggende at der altid vil være overvejende modstand mod forandringer, hvorfor forandring altid skal forklares.

I atomkraftdebatten slås man med gamle spøgelser og en masse uvidenhed, idet Danmark ikke har lavet saglige undersøgelser af emnet i 30 år.

Så når en almindelig dansker bliver spurgt er den eneste reference skrækscenarier om atomkrige, protestmarcher og så måske også lige Margrethe Auken.

For mit eget vedkommende har jeg været modstander en del år af samme årsag, dette godt suppleret fra 1986, hvor jeg som ung soldat gik og lavede måleøvelser med en geigertæller, hvor der mod alle anvisninger var udslag, dette var få dage efter Tjernobyl.

Men efterhånden som min viden om energi, klima og miljø blev forstærket, har jeg skiftet holdning derhen, at forbuddet skal fjernes og der skal undersøges på lige vilkår. Vedrørende VE har jeg gennem mit virke i opbygning af et barmarksværk med biogas også set, at VE generelt har nogle store begrænsninger i kapacitet og økonomi. På vindmøllesiden gider folk ikke at se på flere landmøller, på biogassiden vil man gerne have biogas, men det skal være lugtfri og uden svin, og sådanne urealistiske planer er der mange af lige nu.

Jeg kan også se enorme muligheder i kk, idet man hidtil har udnyttet energien for lidt, her tænker jeg å kraftvarmemuligheden, der forbedrer økonomien med rigtig mange procent.

Iøvrigt er meget af debatten om kk lige nu blot obstruktion, der henvises hele tiden til gamle værker for 30 år siden osv.

Det svarer lidt til at diskutere biler og deres farlighed. Så tager en chrashtest på en gammel Trabant og bruger resultaterne herfra til at forbyde biler i Danmark i år 2009.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten