Eksperter med tre bud på en CO2-afgift: Højst 750 kr. pr. ton

En ny model for beskatning af drivhusgasser skal i 2030 kunne levere reduktion af 3,5 millioner ton CO2-udledninger fra industrien. Det skal hjælpe Danmark tættere på målet om at reducere landets drivhusgasudledninger med 70 procent.

Sådan lød hovedanbefalingen fra ekspertgruppen for en grøn skattereform, der netop er udkommet med sin første afrapportering af anbefalinger til en ensartet beskatning af drivhusgasudledninger i Danmark. Anbefalingerne skal danne afsæt til kommende politiske forhandlinger om en grøn skattereform.

Reduktionerne kan ifølge eksperterne opnås billigst for samfundet ved gradvist at indfase en ensartet pris på CO2 på 750 kr/ton i 2030 for ikke-kvoteomfattede virksomheders udledning.

Læs også: Vismænd tilslutter sig koret: CO2-afgift er billigste vej til klimamålet

Kvotesektoren, som står for langt størstedelen af udledningerne i industrien, skal i modellen også svare CO2-afgiften, men får en rabat svarende til 50 procent af kvoteprisen, således at disse virksomheders samlede CO2-pris i 2030 bliver 1.125 kr/ton. Denne model ville kunne indfri CO2-reduktioner med en samfundsmæssig omkostning (skyggepris, red.) på kun 250 kr/ton.

Ekspertgruppen anbefaler ikke én pris på CO2, men lod i stedet reduktionsmålet på 3,5 mio. ton stå som sin primære rettesnor til politikerne i de kommende forhandlinger.

Læs også: OECD: Verdens lande er milevidt fra effektiv CO2-skat

Gruppens forslag til en maksimal pris på 750 kr/ton ligger noget lavere end øvrige bud på et passende leje for CO2-beskatning. Tidligere har Det Miljøøkonomiske Råd regnet sig frem til, at en sats på 1.200 kr/ton CO2 i 2030 er den billigste måde at indfri 2030-målet på.

Klimarådet har anbefalet en dobbelt så høj sats på 1.500 kr/ton.

Tre modeller

I den nye rapport fremlægger eksperterne tre overordnede modeller, der på forskellig vis tager hensyn til de guidende principperne i klimaloven, der blandt andet tilsiger, at Danmarks omstilling skal ske så omkostningseffektivt som muligt og samtidig ikke må forårsage lækage i stort omfang, altså udflytning af udledningerne til andre lande.

Særligt disse to hensyn har ekspertgruppen ikke kunnet finde én model, der kunne rumme.

»Der er et fundamentalt dilemma mellem ønsket om omkostningseffektivitet (lavest mulig samfundsøkonomisk omkostning for at nå 70 pct.-målsætningen) og ønsket om at undgå store erhvervsforskydninger og deraf følgende CO2-lækage, hvor produktionen og de tilhørende udledninger blot flytter til udlandet,« skriver eksperterne i den nye rapport.

Læs også: Økonomer: CO2-afgift for el, energi og biler kan være klar på få måneder

For ovennævnte model skaber ifølge ekspertgruppen stor risiko for lækage, da kun knap halvdelen af reduktionerne vil ske som såkaldte ‘tekniske reduktioner’ – resten vil være resultat af en nedgang i produktion, som særligt bliver udtrykt i de dele af industrien, der arbejder med ‘mineralogiske produktionsprocesser’, navnligt Danmarks største udleder, cementproducenten Aalborg Portland.

De to øvrige fremlagte modeller er således forsøg på at adressere lækage-risikoen. I ekspertgruppens model 2 indføres en særlig lav CO2-pris for virksomheder med mineralogiske produktionsprocesser på 100 kr/ton, mens satserne for øvrige kvoteomfattede virksomheder og den ikke-kvotebelagte sektor fastholdes som i den første model.

For at sikre, at den samme samlede CO2-reduktion på ca. 3,5 mio. ton i 2030 opnås, foreslår eksperterne at provenuet i model 2 anvendes til at finansiere tilskud til fangst og -lagring og derigennem øge andelen af ‘tekniske reduktioner’.

Læs også: CO2-prisen skal op, hvis cirkulært byggeri skal slå igennem

Men da reduktioner ad denne vej samfundsøkonomisk er dyrere end i model 1, stiger samfundets omkostning også ved denne model til det dobbelte, 500 kr/ton.

»Dette er prisen for at reducere den store lækagerisiko inden for mineralogiske processer,« lyder det i rapporten.

I model 3 har eksperterne forudsat en fiktiv offentlig finansiering på en halv milliard kroner, som skal bruges til at finansiere yderligere tilskud til CCS. Denne øvelse gør det muligt at sænke CO2-afgiften for kvoteomfattede virksomheder til 225 kr/ton og 600 kr/ton for ikke-kvoteomfattede virksomheder. De lavere priser mindsker yderligere risikoen for, at danske virksomheder flytter sin produktion til udlandet, lyder argumentet. Til gengæld bærer model 3 også den største samfundsøkonomiske omkostning af de tre modeller med en skyggepris på 525 kr/ton.

Læs også: Landbrugsforskere: CO2-afgifter vil kræve viden, vi slet ikke har i dag

Ekspertgruppens formand, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Michael Svarer, understregede dog på pressemødet, at selv den dyreste model stadig har lavere samfundsøkonomiske omkostninger end en lang række øvrige klimatiltag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ser i teksten ud som om det kun er virksomheder der skal betale CO2-afgift, skal der ikke betales afgift af den CO2 der udledes fra trafik, husopvarmning osv?

Ville det ikke være simplere bare at lægge afgift på alle de fossiler vi bruger, der ved vi meget nøjagtigt hvor meget der bliver brugt og hvor stor udledning der er.

Jeg kan ikke rigtig forestille mig CO2-skat på andre kilder hvor hverken udledning eller effekt er målbar.

  • 14
  • 3

Afbrænding af 1 l benzin giver 2,3 kg CO2, så det merprisen bliver 0,23 øre pr liter ved 1000 kr/ton

Hvis andre virksomheder også øger deres energi omkostninger i omegnen af 2% forstår jeg ikke det skulle være så svært at gennemføre.

hvordan skal pengene bruges? atomkraft, carbon sequestering, solceller, ministerbiler?

  • 11
  • 4

Ja, gad vide hvilken model politikerne vil gå efter? Modellen med den ensartede CO2-afgift og den bedste samfundsøkonomi? Øhh nej, de går selvfølgelig efter den mest komplicerede model med den dårligste samfundsøkonomi. I øvrigt, hvor er det nu, Aalborg Portland er placeret? Aalborg Øst. Hvor er det nu statsminister Mette Frederiksen er opstillet? Aalborg Øst. Så det bedste bud er nok en udvandet model 3.

  • 26
  • 5

Kære Erik

Jeg tror du er en faktor 10 forkert. 1000kr/ton = 1 kr/kg =>2.3kr/liter.

Ved en Benzin pris på 13kr/liter er det 10.4 kr eks moms. Heraf er 4.62 kr punktafgift => ren brænselsudgift 5.78kr/liter. Dette viser at for industri, som ikke betaler afgift, vil CO2 afgiften være en stor del af udgiften.

MVH, Rune Jacobsen

  • 22
  • 0

Der er jo allerede afgifter på benzin og diesel svarende til næsten 2000 kr / ton CO2 så man må forvente en reduktion i prisen på benzin hvis "harmoniserede afgifter" skal stå til troende. Der kan jo ikke være meningen at noget CO2 skal være hverken værre eller bedre end andet. I det mindste er brændstof til persontransport allerede i mål afgiftsmæssigt. Men der findes stadig afgiftsfri anvendelser af brændsler som naturligvis også skal kompensere.

Først og fremmest handler det om at alle producenter af CO2 betaler for udledningen, og man må formode at virksomheder eller andre som forbruger CO2 vil blive kompenseret tilsvarende.

  • 8
  • 5

Jeg tror du er en faktor 10 forkert. 1000kr/ton = 1 kr/kg =>2.3kr/liter.

Ved en Benzin pris på 13kr/liter er det 10.4 kr eks moms. Heraf er 4.62 kr punktafgift => ren brænselsudgift 5.78kr/liter. Dette viser at for industri, som ikke betaler afgift, vil CO2 afgiften være en stor del af udgiften.

Og så er det "morsomme" at der på el (for private, med moms) pålægges en afgift på omkring 7.100 kroner per ton CO2 (158g per kWh i 2021) - men nåeh nej det har jo intet med grøn afgift at gøre, men er en rendyrket kopskat.

  • 27
  • 2

Og så er det "morsomme" at der på el (for private, med moms) pålægges en afgift på omkring 7.100 kroner per ton CO2 (158g per kWh i 2021) - men nåeh nej det har jo intet med grøn afgift at gøre, men er en rendyrket kopskat.

Enig, der er dog delvis kompensation - også til private.

Har man elbaseret opvarmning (ifølge BBR), så får man reduceret afgift for alt forbrug over 4.000 kWh, i øvrigt uanset sammensætningen af forbruget.

Har man elbil, så er den mere bureaukratisk, for her skal man så opfylde at man IKKE har solceller, og IKKE har elbaseret opvarmning, og så kan man tegne et abonnement fra omkring 69 kr/md og opefter, og få en refusion stort set tilsvarende den reducerede elafgift for elbaseret opvarmning (det må godt nok være en hård omgang at komme på så skæv en ordning i folketinget)

Har man så elvarme og solceller før 2012, så kan man modregne de første 4.000 kWh, og dermed slippe helt for at betale elafgift, og kan man så tilmed finde en elbil, og tegne et Clever abonnement, så kan man tjene afgiften + differencen i pris for hver eneste kWh man lader på elbilen, det kræver selvfølgelig et vist forbrug, hvis gennemsnitlig elpris er 50 øre/kWh når bilen lader, og man får 2 kr/kWh retur, så er de 749 kr først tjent hjem efter cirka 500 kWh om måneden (punktet hvor det er gratis) - hvorefter man altså får penge for at lade sin elbil op...

Clever er i øvrigt mester i disse løsninger, for har man hverken solceller eller elvarme, så kan man tegne Clever Unlimited (hvis man køber bil det rigtige sted), og Clever Power, og så få 100 kr/md i rabat hvis man melder sig til intelligent opladning (betyder at bilen lader imellem 23 og 06, eller når man starter opladning manuelt), og så ender man på 698 kr/md for at lade frit på ALT der står Clever på - uanset om man kører 1.000 km/md eller 10.000 km/md, jeg ved ikke hvordan forretningsmodellen virker - men der må være mange der lader for mindre end de betaler for, ellers virker det som en sløj forretning

Der er mange skøre regler fra folketinget, jeg selv kan desværre ikke udnytte nogen af de "smarte" løsninger ovenfor, så min elbil får fuld afgift på hver en kWh, da mit meget lille knap 2 år gamle solcelleanlæg ikke virker om natten, og derfor ikke bidrager med sine 2 kW til at oplade elbilen 😉😂😂

Anyway, elafgifter er dyre, og selv når der er "grøn strøm" tilgængelig, så gør det prisen høj.

  • 29
  • 0

Og så er det "morsomme" at der på el (for private, med moms) pålægges en afgift på omkring 7.100 kroner per ton CO2 (158g per kWh i 2021) - men nåeh nej det har jo intet med grøn afgift at gøre, men er en rendyrket kopskat.

Vi kan godt blive enige om at elafgiften skal væk, og hvis der så kan lægges CO2-afgift på den kul og gas der bruges til elproduktion giver det rigtig meget mening.

Elafgiften er en dum afgift, men jeg forstår ikke du kalder den en topskat?

  • 10
  • 1

Enig, der er dog delvis kompensation - også til private.

Har man elbaseret opvarmning (ifølge BBR), så får man reduceret afgift for alt forbrug over 4.000 kWh, i øvrigt uanset sammensætningen af forbruget.

Har man elbil ...

Men det er jo en reduktion som tilgodeser et specielt segment, mens alle, selv om de har en lav indtægt, er pålagt skat for at kunne lave mad og vaske tøj.

Det er nok noget nær den mest socialt uretfærdige konstruktion man overhovedet kan finde - det svarer lidt til at man i det almindelige skattesystem fjernede bundfradraget, og i stedet erstattede det med en 100% beskatning for al indtægt under 40.000 kr.

Og at elbilsbilister skal tilgodeses med mærkelige konstruktioner gør det ikke bedre.

I og med vi har variabel elpris, og CO2 belastningen også opgøres per time, så ville det intet teknisk problem være i at opkræve en afgift på f.eks. 1,5 kr per kg CO2, typisk svarende til små 25 øre/kWh - og så skulle det være fuldstændigt ligegyldigt hvad strømmen blev brugt til, og ikke noget med brandbeskatning under 4.000 kWh og fritagelse over, samme skat konsekvent.

  • 22
  • 0

Elafgifter er direkte kontraproduktive for den grønne omstilling, det kan kun tilskrives at vores eksorbitant inkompetente ministre i den grad er blivet manipuleret af fjernvarmemafiaen - for hvis ikke ellen var brandbeskattet, så ville hele tænd-stort-bål-og-sid-langt-væk industrien kollapse.

Helt enig !

I forhold til fjernvarme da vi byggede hus i 2020 overvejede vi varmepumpe, men selv med reduceret afgift ville det ikke kunne betale sig. Fjernvarme kostede 12.500 kr i etablering, alt inklusive, og der er tilslutningspligt Varmepumpe eller jordvarme ville koste 130-170.000 kr + vi skulle (måske) opgradere huset til passivhus eller 0-energihus for at få det godkendt grundet tilslutningspligten. Alene differencen op til fx 150.000 kr ville betyde en tilbagebetalingstid på omkring 15 år (efter byggefirmaets beregninger på varmeudgift ville det dog tage cirka 19 år), og det er så uden udgiften til strøm, som så kommer oveni - og den er så steget, og tillæg så et årligt eftersyn til 2.500 kr + eventuelle reparationer, så er regnestykket helt ved siden af. Det kunne så have hjulpet på elbilen, som kunne lades billigere uden abonnement, eller ved stort forbrug med Clever kunne man tjene penge på at køre noget mere ...

  • 4
  • 2

Ja, jeg er selv ejer af en elbil, men er nødt til at betale fuld afgift - det gør den reelle pris pr kørt kilometer i brændstof/strøm dyrere end min tidligere dieselbil med de elpriser vi har nu.

Det er det, nogen har både elvarme og elbil, og tilgodeses i den grad, mens andre bliver brandbeskattet.

Det er så hamrende kontraproduktivt for den grønne omstilling, og det klinger hult når regeringen gerne vil have åh-så-mange elbiler - men dem der har elbilerne skal helst have mafiavarme, så de kan få lov til at betale en giftig skat.

  • 12
  • 1

er vist ikke sket(?). Man kan lige så godt tage skridtet fuldt ud og medtage også dette, jf. Concitos anbefalinger https://concito.dk/nyheder/danmarks-forbru..., men udvidet med de individuelle biomasse-anlæg. Der synes i Concitos forslag indregnet, at træ med en vis forsinkelse gror op igen.

Pt. skulle der forbrændes omkring 100 PJ biomasse på fællesanlæggene og 16 PJ ude i husstandene. Ved også at lægge afstemte afgifter dér, mindsker man nok noget af den indre 'lækage', den evindelige vandring fra energiformer, der er relativt sagligt reguleret til de usagligt regulerede.

Ydre lækage er mindre sandsynlig, da de berørte ca. 3-4 mio borgere nok ikke udvandrer af den grund.

  • 1
  • 11
Ekspertgruppens formand, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, Michael Svarer, understregede dog på pressemødet, at selv den dyreste model stadig har lavere samfundsøkonomiske omkostninger end en lang række øvrige klimatiltag.

Model 4 er ikke nævnt: afskaffelse af CO2-afgifter samt øvrige klimatiltag, der ikke har en målbar effekt. Ud fra et rent økonomisk synspunkt burde en afskaffelse styrke Danmarks konkurrenceevne og det er den, der giver eksportindtægter. Danmarks udleder 0,2 % af Verdens menneskeskabte CO2-emission, der udgør ca. 3 % af den globale udledning. Hidtil har effekten af de danske klimatiltag samt CO2-afgifter ikke været målbar i atmosfærens CO2-indhold, hvorfor model 4 må være klar at foretrække fremfor de tre andre.

  • 5
  • 18

CO2 er lige skadeligt om det bliver udledt i Danmark eller udlandet. Derfor er det forkert at se på og målsætte udledningen i Danmark. Man bør i stedet se på danskernes indflydelse på udledningen i hele verden.

Det forkerte focus får den konsekvens, at der træffes beslutninger der bare flytter CO2 udledninge til udlandet i stedet for at reducere den. Og endda i nogle tilfælde et øget udledning, fordi den samme produktion ofte ikke er lige så energieffektiv andre steder i verden.

Hvis man vil en reel reduktion af CO2 udledningen totalt set, skal det være i forbrugerleddet der skal pålægges varerne en afgift i forhold til deres klima- og miljøbelastning ved produktion og transport. Det vil reducere det totale forbrug, og flytte det over i en retning som er mindre klimabelastende. Men det tør politikkerne ikke. Det går jo ud over forbrugerne = deres vælgere.

Tøj er en kæmpe klimasynder. Vi kunne sagtens halvere forbruget uden at nogen behøvede at mangle tøj. Cement er en kæmpe klimasynder. Men vi gavner ikke klimaet ved at pålægge Aalborg Portland afgifter, så de lukker produktionen i Danmark, og vi så bare køber cementen fra udlandet. Vil man gavne klimaet her er det cementen der skal pålægges afgifter. Gerne efter den enkelte cementfabriks CO2 udledning. Det kan reducere forbruget, og flytte noget af det over til klimamæssigt bedre materialer, som f.eks. træ.

Jeg savner virkeligt et parti som vil gøre noget reelt for klimaet, og ikke bare lave gloriepudsning.

  • 8
  • 3

Ville det ikke være simplere bare at lægge afgift på alle de fossiler vi bruger, der ved vi meget nøjagtigt hvor meget der bliver brugt og hvor stor udledning der er.

joooo, men så bliver det relativt billigere at bygge en fabrik i Kina og så flytter produktionen alligevel ud hvor den forurener 7 gange mere. Hvis vi så samtidig begynder at importere cement fra Kina med dieselskib (dansk klimapolitik i en nødeskald de seneste 30 år) så opnår klimaet i hvert fald ikke noget.

  • 6
  • 4

Formålet med CO2-afgiften er at nå det danske 70%-mål. Det forventes at produktion vil flytte til udlandet. Via internationale aftaler forventes det at udlandet tager vare på deres nationale udslip. Man kunne jo godt lægge en afgift på fx. cement, men det tilskynder jo ikke cementfabrikkerne til at reducere deres udledning.

  • 1
  • 3

Beklager, jeg læste forkert. Men det er er da folk med høje indkomster der bruger mest strøm og dermed betaler mest i elafgift, så det kan vel ikke kaldes en kopskat?

Kopskat betyder at alle betaler lige mange kroner i skat, udtrykket har ikke noget at gøre med hvor / hvordan den rammer. (fra tysk kopf-skat)

Ja og i og med at stort set alle familier med to børn, uden elvarme, har et typisk forbrug på omkring 4.000 kWh (+/- ikke ret meget), så er det den samme afgift der betales, uagtet indkomstforhold.

Det er såsandelig en kopskat, da alle er nødt til at bruge elektricitet.

Givetvis bruger lavindkomstgruppen endda mere, da der ikke er råd til de nyeste A+++++ mærkede hvidevarer.

Og så er beskatningen, som jeg tidligere skrev, ikke engang brun men direkte sort, da den er fuldstændig afkoblet den reelle miljøpåvirkning.

  • 15
  • 1

Beskatning efter målet om af fange fugle på taget. Nogle har lettere ved det end andre. Lækage er når andre bestiller fugle i bur fra udlandet.

  • 2
  • 3

omkostningsfrit for hvem? er det blevet en borger pligt, at finansere virksomheder omlægning af det ene eller andet.

virksomhederne har,haft al den tid i verden til,at omlægge til mere miljø rigtig produktion.

selvfølgelig betyder arbejdspladser meget i denne sammenhæng.

men mig bekendt er vi ikke nået til, at borgerne, har ansvaret for virksomhederenes milijø regnskab. omstilling tager tid for alle. pisk og gulerods metoden er før anvendt med succes.

 en gammel regl er keep it simpel.  

 hvis EU  er noget værd burde man her  have ensartede regler,så værdien ved evt.  udflygtning eller omgåelse  ved køb i andre lande er lig nul. 
  • 0
  • 0

Og så er beskatningen, som jeg tidligere skrev, ikke engang brun men direkte sort, da den er fuldstændig afkoblet den reelle miljøpåvirkning.

..som jo iøvrigt er ukendt. Man kan jo slet ikke se nogen reel virkning fra Vestens reduktion af CO2, de sidste ca 30 år - det overskygges jo lang af væksten af CO2 udeldning fra resten af verden. Specielt i årene fremover. Se

https://www.statista.com/statistics/205966...

https://www.statista.com/statistics/263980...

Eller her meget overskueligt

https://ourworldindata.org/grapher/annual-...

Det er derfor overflødigt at lave disse tiltag som er dybt skadelige for økonomi, beskæftigelse og Danmarks fremtidige udvikling. Hvis man tror på en negativ effekt på gr. a. CO2 forøgelsen kan man jo sagtens lave noegt adaptivt som dels vil sikre en langtidseffekt dels ikke smide penge ud på noget der ingen betydning har, da resten af verden (så godt som) ikke gider høre på de idealistiske interesseorganisationer i den rige verden.

Selv IPCC (fremtrædende videnskabsmænd som Hausfather og Gavin Schmidt) vedgår jo nu at man har computermodeller der viser alt for meget opvarmning som følge af øget CO2 i atmosfæren - og slet ikke kan vises at være i stand til at "forudsige klimaændringer"på gr. a. CO2 forøgelser. Man er først nu ved at dykke ned i de ting i modellerne man ikke ved nok om som Gavin Schmidt siger i nedenstående citat...!! Men det forhindrer jo ikke alarmisterne og politikerne i at lave tåbelige tiltag....

Citat fra artiklen i Nature linket ovenfor:

"In a study published in July 20201, for instance, a team of researchers challenged climate models with multiple lines of evidence, including contemporary climate records and evidence from ancient climates. They determined a likely climate sensitivity of 2.6–3.9 °C.

“It sounds a little esoteric, but it would actually be a pretty big deal if the IPCC narrows the range of climate sensitivity,” says Zeke Hausfather, a co-author of the study and a climate scientist at the Breakthrough Institute in Oakland, California. Narrowing the range would help to constrain models and improve future projections.

But Hausfather is quick to note that many of the latest climate models — including those from large modelling centres in the United States and the United Kingdom — are projecting warming that is well above even the previous climate sensitivity estimates. About one-third of the roughly 40 models that have run climate-sensitivity tests predict more than 4.5 °C of warming if CO2 levels double, puzzling scientists who consider such extreme levels of warming to be implausible given other lines of evidence.

IPCC says limiting global warming to 1.5 °C will require drastic action

Scientists are still working out precisely why the models are running hot, but some research suggests that part of the answer could be the use of sophisticated new representations of cloud microphysics and tiny particles in the atmosphere called aerosols. For example, earlier models featured unrealistic clouds consisting of too much ice, which would turn to water as the globe warmed. This produced a cooling effect because water-based clouds reflect more solar energy back into space. The latest models start out with more-realistic clouds that have more water, which reduces the cooling effect over time.

But that’s just one piece of a larger equation that climate scientists are still working out, says Gavin Schmidt, who heads the modelling team at NASA’s Goddard Institute for Space Studies in New York City. Some models that run hot might need to be weighted less when calculating metrics such as climate sensitivity, says Schmidt. But they could still provide useful predictions for climate variables such as precipitation patterns, he adds.

As it interprets the latest climate projections, the IPCC should recognize that scientists are only beginning to delve into these questions, says Schmidt."

  • 2
  • 11

..som jo iøvrigt er ukendt. Man kan jo slet ikke se nogen reel virkning fra Vestens reduktion af CO2, de sidste ca 30 år - det overskygges jo lang af væksten af CO2 udeldning fra resten af verden. Specielt i årene fremover. Se

Man kan diskutere op ad stolper, ned ad vægge omkring hønen og ægget, og jeg er heller ikke nødvendigvis enig i alt hvad der bliver sagt.

Men det er et faktum at vores klima har ændret sig, og det kan være af mange grunde, hvoraf det at vi er tre gange så mange her på kloden, som da vi var børn, unægtelig har en indvirken, både af pga. rovdrift på naturen, og forurening.

Men uanset hvad man ellers mener, så giver det rigtig meget mening at reducere/stoppe brugen af fossile brændsler (og alle mulige andre "1-gangs" ressourcer), og begynde at tænke lidt større.

Og i det spil, så har vi faktisk nogle gode kort på hånden her i landet (vi var trods alt vindmølle pionerer, og det er altså stuerent i dag) som det vil være rigtig ærgerligt at tabe på bordet, fordi vi er så forhippede på at indkradse en kontraproduktiv skat, samtidig med de områder der fungerer efter et brug-og-smid-væk (eller brænd af) princip klarer frisag.

Selvfølgelig skal det gøres velovervejet, det løser ikke noget problem bare at eksportere kilden til problem, og så efterfølgende vaske hænder når vi importerer varen - derfor skal der laves nogle fornuftige løsninger, det vil vi vinde stort ved på sigt.

  • 7
  • 0

har vi haft en diskussion om klima-opdatering af Aalborg Portland/cementfremstillingen?

Der er kommet nogle mindre vertikale cinter-ovne på markedet. Apperater der står stille modsat roter-ovnene som er en del af APs produktions-process.

kiln types

Jeg har serviceret omkring roter-ovnene, og de udstråler massivt meget varme ud i omgivelserne. Jeg har ikke kunnet gennemskue en mittigering af det problem. I de nye vertikale ovne, der er designet til ikke at rotere, mener jeg der burde være et meget større potentiale for at reducere varme-spildet. CO2-capture har mig bekendt en sjælden god kilde i cement-produktionens udledninger, så den del af opgraderingen ligger lige for. Før disse eventuelle (massive) omstruktureringer i produktionen er gennemført mener jeg ikke, at der er specielt grund til at fedte for de forurenende arbejdspladser der er.

Jeg er ikke ekspert og kender ikke de tal jeg eventuelt kunne putte ind i min kugleramme for at beregne, hvor smart det ville være.

  • 2
  • 2

Hvis man vil en reel reduktion af CO2 udledningen totalt set, skal det være i forbrugerleddet der skal pålægges varerne en afgift i forhold til deres klima- og miljøbelastning ved produktion og transport. Det vil reducere det totale forbrug, og flytte det over i en retning som er mindre klimabelastende.

Metoden virker intuitivt indlysende og mest retfærdig. Men nok en megaopgave at fastsætte CO2-udledningen fra blandingsprodukter, sammensat af forskellige råvarer, der måske stammer fra den ½ jordklode. Dertil den voksende internethandel, hvor borgerne selv importerer fra udlandet. Hvordan gribe det an, så opgaven bliver overkommelig, men passende effektfuld?

  • 1
  • 0

Clever er i øvrigt mester i disse løsninger, for har man hverken solceller eller elvarme, så kan man tegne Clever Unlimited (hvis man køber bil det rigtige sted), og Clever Power, og så få 100 kr/md i rabat hvis man melder sig til intelligent opladning (betyder at bilen lader imellem 23 og 06, eller når man starter opladning manuelt), og så ender man på 698 kr/md for at lade frit på ALT der står Clever på - uanset om man kører 1.000 km/md eller 10.000 km/md, jeg ved ikke hvordan forretningsmodellen virker - men der må være mange der lader for mindre end de betaler for, ellers virker det som en sløj forretning

Clever var jo også ved at blive ramt af de høje elpriser, da de indtil nu har brugt ½ år gammel gennemsnitspris på el til at beregne tilbagebetalingen. Nu har de så med udsigt til 3. kvartal 2021 priserne skyndt sig at "tilskynde folk til at lade om natten" ved at lave tilbagebetalingen om, så den tager aktuelle måneds nattepriser. Tror det gælder fra April.

Dermed kan de dejlig bekvemt springe 3. kvartal 2021 over, selvom alle abonnenterne jo HAR betalt den høje pris for el og nok lidt håbede at få den højere pris i 2. kvartal 2022. På sin vis synes jeg det er fair nok, men de kunne for min skyld godt have meldt ud "For ikke at gå rabundus bliver vi nødt til at justere på tilbagebetalingen" i stedet for det der med at lade som om, at det kun var for at tilskynde ladning om natten.

Fx. har jeg to biler og jeg lader mest muligt om natten, men jeg synes, at det er lidt pebret at købe en lader mere og jeg orker ikke lige at stå op om natten og skifte stik. Men jeg kigger selvfølgelig på elpriserne i løbet af dagen, og hvis der er sol lader jeg der (ja - derfor har jeg Clever). Men altså ja - væk med de der elafgifter. Det er håbløst dumt med det der tilbagebetalingscirkus (og hvorfor skal man i øvrigt blande et privat firma ind i tilbagebetalingen, som skal opkræve afgift for det?)

  • 3
  • 0

Tøj er en kæmpe klimasynder. Vi kunne sagtens halvere forbruget uden at nogen behøvede at mangle tøj.

I P1 fastsatte en hjemlig ekspert inden for området en 90% reduktion af danskernes tekstilforbrug som forudsætning for klima-neutralitet på dette felt. Der ses overordentligt mange tøjbutikker i bybilledet. Lidt nysgerrigt tjekkede jeg deres personaleforbrug; der skulle være 17.000 ansatte. Samtidigt er der desparat brug for arbejdskraft på mange andre områder. Den finder politikerne så ved at lægge ekstra pres på nyuddannede, indvandrere og andre ikke-kernevælgere eller ved at importere arbejdskraft. Tør man mon også pille lidt ved de hjemlige livsstils-virksomheder, fx via miljø-afgifter?

  • 0
  • 1

Men jeg kigger selvfølgelig på elpriserne i løbet af dagen, og hvis der er sol lader jeg der

Er det fordi du har solceller?

For ellers så er det bedste nok at planlægge sin ladning ud fra Nordpools priser for det kommende døgn.

Det er lidt sjove tal, f.eks. ligger prisen for det kommende døgn i intervallet 80-120 øre, undtagen i aften mellem 10 og 11, hvor prisen ligger på 26 øre!

Men altså ja - væk med de der elafgifter.

Desværre er det umuligt at få vores kompetente politikere til at forstå hverken de sociale konsekvenser, eller de miljømæssige konsekvenser af en fuldstændig malplaceret brun afgift.

Jeg har prøvet at skrive til partiernes energiordførere for at redegøre for det socialt skæve i elafgifterne og det misforhold at staten for at gøre ondt værre henter styrtende med momskroner på de høje elpriser.

De eneste der gad svare var Alex Vanopslagh, Peter Seier Christensen, Anne Paulin og Morten Messerschmidt.

  • 5
  • 1

For tiden er prisen ofte næsten konstant døgnet rundt.

Det vil jeg nu nok kalde en tilsnigelse, for priserne ræser da op og ned.

Som regel er prisen mellem midnat og seks relativt lave, men man er nødt til at checke dag for dag, da man godt kan blive snydt.

I dagtimerne er de mere konstante, men der kan komme mærkelige dyk.

Hvorfor er de prisdata egentlig ikke frie?

Det er de da også, du kan finde dem på https://www.energidataservice.dk/tso-elect... hvor du også kan downloade dem via deres api som json.

  • 4
  • 0

Haha, der kunne jeg have sparet en del besvær. Jeg synes ikke rigtig Google hjalp mig til at finde dem. Men tak 🙂

Du kan hente data fra nuværende tidspunkt og så langt der nu er data til med curl:

curl "https://api.energidataservice.dk/datastore..."

og hvis du så vil have json resultatet formatteret til noget mere brugbart kan du parse data ind i jq, og få tid og pris linje for linje:

curl "https://api.energidataservice.dk/datastore..." | jq -j '.result.records[] | (.HourDK,"=", .SpotPriceDKK), "\n"'

Da dette kummerlige forum ikke kan håndtere uformatteret tekst er du nødt til at klippe url'en over i en teksteditor (herfra, inklusive alle %20'erne, curl accepterer ikke blanke), og efterfølgende sætte curl foran, og resten bagefter - håber du kan se det.

  • 2
  • 0

Det vil jeg nu nok kalde en tilsnigelse, for priserne ræser da op og ned.

Som regel er prisen mellem midnat og seks relativt lave, men man er nødt til at checke dag for dag, da man godt kan blive snydt.

Ja, du har ret i at de hopper meget op og ned. Jeg har bare netop, som du også påpeger, spottet, at de ofte overhovedet ikke er lave om natten. De sidste par dage har prisen ikke været under 1dkk (incl moms).

Så ja - det bedste man kan gøre er at checke.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten