Eksperter: Kort levetid på elektroniske dimser fortsætter længe endnu
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksperter: Kort levetid på elektroniske dimser fortsætter længe endnu

Tilsammen skrotter danskerne årligt 81.000 ton elektronisk udstyr. Det viser den første kortlægning af vores elektroniske affald ifølge Keshav Parajuly og hans forskerkolleger fra SDU Life Cycle Engineering. Illustration: SDU

Reservedele som udgår af produktion allerede, før at avis-reklamerne er gulnet.

Software-opdateringer, der udfases, selvom du blot har ejet dit elektroniske produkt i et par år.

Centrale dele som unødigt er limet fast til andre elementer, hvormed en opgradering eller reparation er noget nær umulig at foretage.

I øjeblikket er tilværelsen brolagt med forhindringer for den bevidste forbruger, der forsøger at holde fast i sine elektroniske produkter i længst mulig tid upåagtet modeluner og teknologiske kvantespring.

Sådan ser det også ud i en nær fremtid. Endda til trods for, at både Europa-Parlamentet og USA's myndighed for håndhævelse af ophavsret (Copyright Office) uafhængigt af hinanden blæser til kamp for en reparationsrevolte.

For nok er kampgejsten fra de to myndigheder højt skattet, men i sidste ende skyder de med løst krudt.

Det vurderer det europæiske forbrugerråd, Bureau Européen des Unions de Consommateurs (BEUC) og Keshav Parajuly, forsker i miljøteknologi ved SDU Livscykluscenter overfor Ingeniøren.

Læs også: Opgør på vej med elektronik, der er designet til at bryde sammen

»EU-Parlamentet har med rette indset det påtrængende behov for mere holdbare produkter. Men hvis EU vitterligt vil bane vejen for forbrugerprodukter, der rent faktisk holder længere, så skal alle tiltag være forpligtende – og ikke blot frivillige,« siger Sylvia Maurer, direktør for bæredygtighed og sikkerhed ved BEUC.

»Der er desværre grund til at være skeptisk. Utvetydigheden i myndighedernes lovforslag lægger op til smuthuller,« siger Keshav Parajuly fra SDU.

Men hvad er dog sket siden, at både Europa-Parlamentet og USA's myndighed for håndhævelse af ophavsret vil skrøbelige produkter til livs? Og hvorfor er Sylvia Maurer og Keshav Parajulys skepsis derfor så stor?

Sylvia Maurer fra BEUC har små forventninger til effekten af EU-Parlamentets kamp for reparationer. Illustration: BEUC

USA’s myndighed for håndhævelse af ophavsret og lovforslagshøringer i 11 delstater sigter tilsammen på at ændre ophavsretten i forbindelse med software. Formålet er at gøre det lovligt at reparere alt, man ejer – selv hvis det betyder, at man må hacke produktets software.

USA’s myndighed for ophavsret kan i øjeblikket udstede undtagelser fra ophavsretten i forbindelse med software, hvis grunden er behov for en reparation. Hurdlen er blot, at undtagelserne kun gælder for tre år. Så skal sagen genbehandles, og den procedure er ophavsretskontoret ved at være kørt godt træt i.

Hvor kontoret i 2000 blev bedt om at forny 325 undtagelser, modtog kontoret i 2015 40.000 henvendelser. Kontoret anbefaler derfor nu USA’s regering at gøre det til en gældende undtagelse, at kunder må tilgå software for at reparere.

Video: EU forklarer, hvorfor unionen går til kamp mod skrøbelige produkter og planlagt forældelse

På vores breddegrader er langt hovedparten af de 751 medlemmer af Europa-Parlamentet optaget af tre faktorer i forbindelse med holdbarhed og reparationer:

1. Alt for meget skrot

Skrotbjerge over alt i verden vokser med voldsom fart, fordi vi i stadigt højere grad kasserer vores brødristere, køleskabe, hårtørrere, opvaskemaskiner, computere og mobiltelefoner.
Ifølge FN kasserer vi på verdensplan over 55 millioner ton elektronik årligt. Heraf bliver blot 15,5 procent indsamlet og genanvendt i forskellige genanvendelsesordninger. I Danmark er mængden af elektronikaffald, målt i vægt, steget med 80 procent i perioden 1995-2015.

2. Penge ryger ud af EU

Produktionen i Asien er typisk vinderne, når vi kyler defekte eller forældede genstande ud og køber nyt. Øgede vi i stedet de økonomiske aktiviteter i EU relateret til en længere levetid for vores produkter – herunder mere vedligehold og flere reparationer – med 1 procent, ville det resultere i en aggregeret effekt med en nettoværdi i disse sektorer på 46,23 milliarder kroner. Det viser en rapport fra EU’s komité for det indre marked.

3.Foretrækker reparationer

Ifølge en Eurobarometer-undersøgelse ønsker 77 procent af europæiske forbrugere at reparere produkter frem for at købe nye – men vi kasserer, fordi prisen på reparationen eller serviceniveauet afskrækker os.

»Vi skal gøre det muligt at reparere alle produkter på markedet. Vi må sikre, at batterier ikke længere limes ind i et produkt, men skrues ind, så vi ikke behøver smide en telefon ud, når batteriet dør. Vi skal sørge for, at forbrugerne er opmærksomme på, hvor længe produkterne holder, og hvordan de kan repareres,« siger det franske medlem af Europa-Parlamentet for De Grønne, Pascal Durand, som udtaler sig på vegne af hele parlamentet.

Læs også: Privatdetektiver afslører elektronikklunsere for Miljøstyrelsen

Helt konkret har EU-Parlamentet foreslået EU-kommissionen at:

  • Robuste kvalitetsprodukter, der nemt kan repareres: Der skal etableres 'minimum-modstandskriterier' fra designstadiet for alle produktkategorier
  • Hvis en reparation tager længere tid end en måned, bør garantien forlænges, så den matcher reparationstiden
  • Medlemslandene bør skabe incitamenter, der fremmer produktionen af holdbare produkter, som kan repareres, og som styrker reparationer og salg af genbrugsprodukter. Det kan hjælpe med at skabe arbejdspladser og reducere mængden af affald
  • Forbrugere bør have mulighed for at henvende sig til en uafhængig reparatør: tekniske, sikkerhedsmæssige eller software-løsninger, der kun kan repareres af bestemte virksomheder eller aktører, bør modvirkes
  • Vigtige komponenter, såsom batterier og LED-komponenter, bør ikke fastgøres i produkterne, medmindre det skyldes sikkerhedsmæssige hensyn
  • Reservedele, som er uundværlige for produkternes funktionsevne og sikkerhed, bør stilles til rådighed 'til en pris, der svarer til produktets art og levetid'
  • En definition på EU-niveau af 'planlagt forældelse' og et system, der kan teste og opspore 'indbygget forældelse', bør indføres sammen med 'passende afskrækkende foranstaltninger for producenter'.

Opmuntrende, men tvivlsomt

Bliver anbefalingerne realiseret, tvivler BEUC dog på en reel effekt.

»Det er opmuntrende, men forbrugerne skal stadig fæstne deres lid til firmaernes velvilje, og at de rent faktisk forsøger at lave mere holdbare produkter,« siger Sylvia Maurer, Director of Sustainability and Safety at BEUC.

Et simpelt indgreb bør være at lave bindende garantiperioder, der i højere grad afspejler prisen og holdbarheden på et produkt. Fordi det nytter ingenting at eksempelvis garantien på en kuglepen er sammenlignelig med en computer.

»Derudover bliver firmaerne blot opfordret, men ikke forpligtet til at forsøge at gøre reservedele tilgængelig. En garanti om reservedele blev ligesom forslaget om en minimums periode for softwareopdateringer desværre udvandet,« bemærker Sylvia Maurer.

Illustration: MI Grafik

Keshav Parajuly fra SDU er enig. Han uddyber, at selv hvis producenterne rettede sig efter ånd og bogstav i lovforslagene viser erfaringerne, at der kan gå umanerligt lang tid, før at forbrugerne rent faktisk får gavn af ændringerne.

»Implementeringen af simple ændringer har det spøjst nok med at trække ud i evigheder,« siger han.

Tag eksempelvis hensigtserklæringen i 2009, hvor mobilproducenterne underskrev en aftale om fælles og mere varige standarder for opladere.

Alligevel bøvler vi den dag i dag stadig med forskellige opladere til vores mobiler.

»Selv efter en lov er trådt i kraft, er der producenter, som laver krumspring for at undgå at lave produkter i overensstemmelse med loven. Holdbarhedsmæsssigt og reparationsmæssigt er der desværre en tendens til, at de fleste producenter kun lige opfylder mindstekravene eller endnu være modsætter de sig og lobbyer imod tiltag, der gør det lettere for kunderne at få deres produkter repareret,« siger Keshav Parajuly og peger på, hvordan eksempelvis Apple, Johnson & Johnson, Lexmark, Toyota og Verizon i år spenderer millioner af kroner på lobbyarbejde målrettet de amerikanske delstatspolitikere, der skal tage stilling til den såkaldte Fair Repair Act.

I den henseende er Keshav Parajuly opmuntret af, at USA's copyright-kontor melder sig ind i kampen og tillige plæderer for, at det skal være nemmere for forbrugerne selv at fikse deres elektroniske ejendele.

»Det er bestemt positive nyheder, men vi bør blot betragte det som spæde skridt i forhold til, hvad der skal til, hvis der skal ændres noget,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, mindst 5 år eller endnu bedre 10 års lovpligtig garanti-periode ville hjælpe mere end mange detail-forskrifter.

Har for kort siden måtte kassere 2 MEDION Fjernsyn købt i 2010, pga. forskellige elektroniske defekter.

Tilbage i 1976-77 gik både mit designede B&O tv og B&O radiogrammofon i stykker lidt efter 12-måneders garantiens udløb. Det var design forud for kvalitet.

  • 3
  • 2

Selvfølgelig er der meget, der alt for hurtigt bliver ubrugeligt, men man kan nu godt gøre noget selv ved f.eks. bevidst at vælge noget, der er enten reparationsvenligt eller hvor man selv kan opgradere. Jeg har en over 10 år gammel NAS, flere ca 4-8 år gamle PC'er, ingen telefoner nyere end 2-3 år; det fungerer alt sammen og har alt sammen nye, opdaterede software releases.

Det meste er gjort gennem bevidste valg, jeg køber kun telefoner og tablets, der er understøttet af LineageOS, og så kan de få et nyt batteri i ny og næ. PC'erne kører fint med Linux eller Win7, men har måske fået memory upgrade eller ny harddisk. NAS'en har blot fået nye harddiske; men kun fordi de blev fyldt op. Jeg bruger et 10 år gammelt fjernsyn som ekstern PC skærm. Min vaskemaskine er over 20 år gammel, min tørretumbler over 10 og begge har haft service, der afgjort kunne betale sig.

Men hvis man hopper på producenternes hype om at det er absolut nødvendigt at skifte hvert eller hvert andet år, så har man på sin vis også selv valgt at smide det gamle ud.

Den med 5 års garanti eller garanti for almindeligt slid tror jeg ikke på; produkterne bliver ALT for dyre.

  • 4
  • 3

Jeg tror det vil være bedre med modulbaseret produkter.

Selvom vi giver 50 års garanti, så betyder det ikke at produktet kan fungere med sidste nye teknologier. Og det er jo som regel der problemet opstår.

Så hvorfor ikke gøre produkterne modulbaseret, så jeg kan tage min mobil telefon, og opgradere f.eks. CPU så den kan håndtere sidste nye software.

Mit tv burde også kunne opgraderes med ny CPU så den kan få bedre billedkvalitet eller andet.

Og sådan kan vi blive ved. Indtil selve platformen er uddateret og så man er nød til at købe helt nyt.

Men med inspiration fra PC-verden hvor man kan udskifte enkelte dele efter behov uden at skulle købe helt nyt kabinet og motherboard, skærm osv osv. så kan man udskifte enkelte dele.

Det er noget jeg tror vil have en bedre virkning, så kan man fokusere på et kosmetisk design der falder i ens smag, og så opgradere efter behov for at følge med de nye teknologier der nu en gang opstår.

Man gør det også med biler, i form af Retrofitting. F.eks. tager en gammel Porsche 911, beholder chassiset og så ellers fylder på med sidste nye dele fra Porsche.

Et åbenlyst problem er jo typegodkendelser på kryds og tværs af produkterne.

  • 0
  • 0

Man kan selv foretage en del research, når man indkøber nye "dimser".

Fx. brugte jeg IFixIt og et par andre, sidst jeg skulle vælge mobil (valget stod mellem Nexus 5x og ditto 6p) - og her er 5x lettere at selvservicere (eller for den sags skyld, lade andre servicere).

Her ang. batteriskift:

https://www.ifixit.com/Guide/Nexus+5X+Batt...

Der findes også utallige youtube videoer (godt nok af svingende kvalitet), men man lærer hurtigt at abonnere/følge på de bedste af dem.

Mvh Rune

  • 0
  • 0

Da Google luftede muligheden for modulopbyggede smartphones, kunne jeg ikke få armene ned - desværre er projektet tilsyneladende stoppet:

https://www.theverge.com/2016/9/2/12775922...

Idéen er ellers fremragende - som med en PC kan man prioritere de enkelte komponenters vigtighed ift. egne behov, samt udskiftningsfrekvens.

Spørg bare en hardcore gamer, hvor længe vedkommende beholder sit/sine grafikkort...

Mvh Rune

  • 0
  • 0

Det er vel også problemet i dag at nye produkter har meget større funktionalitet end for nogle år siden, det nytter ikke noget at reparere et apparat der ikke lever op til nutidens forventninger. Hvem vil reparere på en DAB radio der ikke virker efter 1. oktober?
Der er ingen tekniske problemer med at reparere Lars Vestergaards Medion TV men måske vil importøren som en hel del andre importører ikke slippe diagrammer til apparaterne i en misforstået beskyttelse af deres egen serviceorganisation. Bed om servicemanualen sammen med dit nye apparat og hvis forhandleren ikke kan/vil skaffe den så køb dit apparat et andet sted.
Ja det kan være det er dyrere hos en anden forhandler men service koster penge. Det samme gælder hvis man vil have mange års garanti, det svarer til en driftsforsikring som der kun er kunden til at betale.
Rent teknisk kan man sagtens fremstille underholdningselektronik med lang holdbarhed, men salgstallene bliver ikke store når man efter få år ser konkurrenternes nye modeller i Elgiganten og lignende steder med alle de nyeste faciliteter indbygget til en meget lavere pris end man gav for sit kvalitetsprodukt.

  • 2
  • 1

Producenterne skal offentliggøre deres Build of Materials.
De skal ikke i BOM bruge egne produktnumre for insourcede komponenter. Både mekanik, elektronik, chipsets og software.
Servicemanualer skal være tilgængelige på internettet.
3D tegninger skal efter max 2 år offentliggøres på internettet, så det er muligt at 3D printe plastdele som går i stykker.
Det skal være muligt at firmware opgradere .

Jeg har egentligt ikke noget imod kompakt elektronik som er svært at skille ad. Det kan der være mange gode grunde til produktionsteknisk. Specielt når man taler om f.eks. mobiltelefoner som produceres i enorme styktal.
Jeg har lige sat et nyt batteri i en gammel smartphone, men tror I min søn vil bruge den?

Når vi kommer til større ting som computere, vaskemaskiner o.s.v. så mener jeg at der skal være den nødvendige information til rådighed. Det er muligt at et produkt ikke laves mere, men hvis den komponent som går i stykker bruges 117 andre steder, så er det da ikke utænkeligt at det kan repareres.

  • 0
  • 0

Jeg har nu opdateret firmware på 2 ældre printere, som normalt ville være anset for at være færdige, men efter et kort besøg på producentens hjemmeside, gav pote og begge laserprintere køre nu fint med både nyere windows og linux.
Jeg har også et motherboard, hvor jeg var nødt til at bruge en ældre cpu for at opgradere bios, før den nyere cpu kunne bruges.
Og det er helt klart informationen, viljen og den tekniske snilde, som gør at man når der til, for ellers kan det være nærliggende at smide det ud. Har her til aften haft en HP strømforsyning til en bærbar, som sagde PUFF! HP kører med 3 ledninger, da de har et lille ekstra ben i midten, som åbenbart bruges til at holder styr på spændingsfaldet. Jeg endte op med at søge nettet tyndt, ind til jeg til sidst fandt en russisk side, som fint forklarede hvad de 3 ben er. Jeg havde lidt regnet ud at et lille tyndt ben i midten ikke er det som de 4.6 ampere og 19.5 volt skal trækkes igennem - men det er nu rart med lidt verifikation. Havde så en gammel DELL strømforsyning liggende, som passer med spænding og strømstyrke. Så da der var målt efter, kunne det gamle HP stik loddes på DELL forsyningen og bærbaren virker nu igen.
Problemet for Hr og Fru danmark - er efter min mening - at de har svært ved at gennemskue hvad der er kvalitet - trods prisen. Man kan læse sig tosset i test og rådføre sig med mange kloge mennesker, men igen og igen er det ikke altid at det hænger sammen, selv om man ønsker at der skulle være en mere præcis sammenhæng imellem holdbarhed, pris og følelsen af kvalitet, når man står med produktet.

  • 0
  • 0

Jeg har et elektronisk compaktkamera, som pludselig ikke kunne trække linsen ind igen efter fokusering.

Pris: ca. 800 kr.
Pris for at få kameraet undersøgt for at få en pris på reparation: 650 kr.
Læg dertil prisen for selve reparationen, og summen ville formentlig ligge på 1½ til 2 gange et nyt kameras pris.

  • 1
  • 0

Hvis EU tog sig sammen ville de kræve at alle producenter skulle opgive MTBF tider.

Så har vi forbrugerne noget at forholde os til, når der skal købes.

Håndhævelse kan nok blive en udfordring, men mon ikke djøf regimet kan opfinde en regel producenterne skal overholde, måske noget med at producenter oplyse:

Antal solgte
Antal indleverede til reparation.
Alder på det indleverede, samt antal solgte der blev solgt samme halvår som det indleverede.

Offentliggøre om producenten er i stand til at overholde sine oplyste MTBF tider.

  • 1
  • 0

Netop et eksempel på, at ikke alene bør reklamationsretten forlænges til 5+ år.
Den bør også ændres til reel garanti!

(Prisen for et compaktkamera stiger dog, sikkert til mere end de 800,- ;-)

  • 1
  • 0

Der er ingen tekniske problemer med at reparere Lars Vestergaards Medion TV


Kun reservedelsprisen kan være et problem.
For nylig havde jeg et 4 år gl. Philips 55 tommer TV som kostede 15000 fra nyt, sagde kunden til reparation. Der var kortslutning et sted på hovedmodulet, hvor jeg fandt en kortsluttet MLCC kondensator. Desværre var der flere fejl. Et nyt modul kostede ca. 2000Kr, + lidt arbejdstid (ca. 3000 med moms og det hele), men kunden ville ikke ofre det, men købte et nyt fjernsyn i stedet, selv om det jo kun skulle holde (15000/3000)= 10 måneder for at kunne hænge sammen i sammenligning med den allerede gåede tid.
Teknisk manglede fjernsynet ikke noget, men hans argument var, hvornår der mon går noget andet i stykker? Skærm, forsyningsmodul, LED baggrundslys . Ja, det kan jeg jo ikke svare på. Men fjernsynet har altså kostet 10 kroner, hver eneste dag, eller det halve af hvad jeg bruger til strøm i hele huset hver dag i 4 år.
Jeg er selvstændig og servicerer hvidevarer, og industrielektronik med mere, men hvad skal man dog gøre? I dag kan han købe et 55 tommer fjernsyn fra 5000Kr. som måske ikke holder længere tid, end hvis det "gamle" blev repareret for 3000Kr. Men jeg tør ikke give garanti på hele fjernsynet, knap nok heller på det nye modul, hvis det blev skiftet. Det er jo en satsning fra min side også, da jeg skal give kunden garanti/reklamationsret på dette.
For 15 år siden, kunne jeg lave stort set alle billedrørsfjernsyn til typisk 1000Kr. alt incl. Kun de nyere bredformat billedrør gav efterhånden problemer med holdbarhed, mens billedrørene i gamle fjernsyn i 70 og 80erne stort set aldrig fejlede, selv om folk dengang (i 60erne og 70erne) tegnede billedrørsforsikringer.

  • 1
  • 0

Jeg tror det vil være bedre med modulbaseret produkter.

Mange ting ER faktisk modulopbygget. Modulerne bliver bare større og større enheder (faktisk en hel computer).
Mange fjernsyn består f.eks. "kun" af et forsyningsmodul og et hovedmodul, et lille modul med IR modtager m.m. og en færdiglavet skærm med indbygget baggrundslys, som godt kan skiftes, hvis det hele adskilles totalt.
Hårde hvidevarer kan man også skifte dele ud. DOg bliver kar og tromle ofte limet sammen til en enhed.
Hvis du køber et glaskeramisk komfur, i stedet for induktion, består kogesektionen af 4 helt adskilte varmeplader og 4 helt adskilte effektregulatorer. Billigt og enkelt af reparere, mens induktionspladerne er spækket med dyr og følsom elektronik, som dog også er modulopbygget. DEt går dog langt lettere i stykker i tordenvejr m.m., da der bl.a. står spænding på elektronikken altid, også når der er "slukket" på betjeningen.
Ved ovne, kan man også vælge en simpel med varmeelementer og mekaniske omskiftere og en mekanisk termostat, i stedet for en med ur, stegetermometer, flot display med blinkende lamper, som man alligevel kun bruger få gange. Selv temperaturreguleringen kan være lige så god i en simplere ovn, som er let at reparere og faktisk holder længere tid, end den avancerede elektroniske med pyrolyse og fyldt med blæsere og så videre.
Folk vælger selv, men tror den dyre avancerede holder bedre end den simple billige.
Husk også at butikken tjener mest på den dyre model.

  • 4
  • 0

Netop et eksempel på, at ikke alene bør reklamationsretten forlænges til 5+ år.
Den bør også ændres til reel garanti!

(Prisen for et compaktkamera stiger dog, sikkert til mere end de 800,- ;-)


Det gør det næppe reparerbart. Lad mig gætte på den dobbelte pris, hvori man så lægger en kalkule om at producere dobbelt så mange som man sælger. Det vil stadigt være billigere ved mange simple produkter at give en "ny", fremfor at bruge tid på at reparere. Altså det kan stadigt betale sig at optimere produktionsprocessen til ikke reparerbart men billigt.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten