Eksperter: Kommunerne skal huske klimasikring mod stigende have
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksperter: Kommunerne skal huske klimasikring mod stigende have

Ganske vist var det ekstremregn og overfyldte kloakker, der fik København til at ligne et vådområde i 2011, men alt for mange kommuner glemmer i dag at sikre sig mod havstigninger. Det sker, på trods af at FN’s klimapanel IPCC forventer havstigninger på op mod 96 centimeter frem mod 2021.

Sådan lyder det nu fra Karsten Arnbjerg, der er professor i klimaforandring og oversvømmelse på DTU, skriver Politiken.

Eksempelvis mangler København en helt nye sluse i den nordlige del af havnen, Aalborg mangler tilpasninger ud mod Limfjorden, der stiger, og Roskilde har udskudt en række investeringer ved kysten.

»Man skal under ingen omstændigheder glemme havet, der for landet som helhed på længere sigt bliver vigtigere end regnvand og kræver større planlægning,« siger Karsten Arnbjerg, til Politiken.

Den vurdering tilslutter Per Sørensen, der er kystteknisk chef i Kystdirektoratet, sig.

»Der er efterslæb, især i gamle havnebyer, hvor de lavtliggende arealer tidligere husede lagerbygninger og andet, som kunne tåle vand, men som i dag er boliger og forretninger. Hertil kommer, at en del af arealerne sætter sig, fordi de er bygget på opfyld,« siger han til Politiken.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) erkender man, at der i visse kommuner er et efterslæb i forhold til at ikke kun at udbygge kloakker og afløb, men også kystanlæg.

Martin Damm (V), som er formand for teknik- og miljøudvalget mener dog, at kommunerne mangler redskaber til at gøre noget ved de stigende have.

»Vi må have nye beføjelser, så vi kan klimatilpasse på den samfundsøkonomisk mest optimale måde,« siger han til Politiken.

Den præmis går transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) dog ikke med på.

»Allerede i dag giver kystbeskyttelsesloven vidtrækkende muligheder for at planlægge og fremme løsninger for længere kyststrækninger,« skriver ministeren i en e-mail til Politiken.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kan det blive nødvendigt at bygge et fremskudt dige uden om København? Hvad med Amager, Køge Bugt og kysten mellem København og Helsingør? Kan det kombineres med en jernbanetunnel / udvidet metro?

  • 0
  • 4

»Vi må have nye beføjelser, så vi kan klimatilpasse på den samfundsøkonomisk mest optimale måde,« siger han til Politiken.

Den præmis går transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) dog ikke med på.

»Allerede i dag giver kystbeskyttelsesloven vidtrækkende muligheder for at planlægge og fremme løsninger for længere kyststrækninger,« skriver ministeren i en e-mail til Politiken.

Hvis nu kommunerne bare sørgede for at kunne aflede regnvand, så er der rigelig tid til kystsikring. De bygninger, som kommer i farezonen, er formodentlig forlængst modne til nedrivning inden de når at soppe i vandkanten. Denne snak om "klimasikring" mod stigende hav, virker mere som en overspringshandling.

  • 6
  • 4

Her en lille beretning fra det sydvestligeste (RømØ).

En tur til Sild forleden var lidt af en øjenåbner. Hvad ser man? Jo, et nyt forhøjet dige, nordvest om List by. Interessant! En hurtig googling afslører, at byens gl. baglandsdige nu udbygges til en kronehøjde på 6,5 meter. Og Lists borgmester udtaler, at han endda helst så en kronehøjde på 8 meter.

Det var pokkers, hvordan kan opfattelserne i Dk og D i den grad divergere. Lidt mere googling, og hvad ser man så? Jo, at det handler om et EU-direktiv, et direktiv om oversvømmelse. Nærmere bestemt direktiv nr. 2007/60/EF om oversvømmelser, udpegning af risikoområder, sikring, beredskabsplaner etc. Nej, vel? Hvem fa.... har lige hørt om den? Ikke mange, åbenbart. Sanserne skærpes, sædvanen tro er der al mulig grund til at være på vagt, for handler det om direktiver, ja, så er den danske stat på banen. Og, Bingo! Ja, bingo; den danske regering har med et pennestrøg erklæret hele vadehavsområdet for ikke truet af oversvømmelse.

Alle procedurerne er fulgt, høringsrunder, fine udførlige høringssvar etc. For så at ende op i, at regeringen beslutter at Varde, Esbjerg med Mandø, Fanø samt Tønder (inkl. Rømø) kommuner ikke er omfattet af oversvømmelsesdirektivets risikoområder. Høringssvar fra nævnte kommuner er total syltet under arbejdet med gennemførelsen af direktivet. Topstyret makværk!

Helt anderledes forholder det sig lige syd for grænsen. Om gennemførelsen af oversvømmelsesdirektivet syd for den dansk-tyske grænse, oplyser Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume for Slesvig-Holsten, følgende; at områder op til kote NN +5,5m (tysk koteangivelse) udpeges som risikoområde i forbindelse med oversvømmelse fra havet. Udpegningen begrundes med, at er et område digebeskyttet, ja, så kan digerne svigte under en storm. Hele den nordtyske del af vadehavsområdet, inkl. øerne og fastlandskystområderne er, stort set, udpeget som et risikoområde. Her udbygges mange havdiger nu til kronehøjder på 8,5 m, med forlængede tilløb og ekstra brede digekroner.

Og her på Rømø? mig bekendt hverken megen kendskab, debat eller protest. Måske fordi pressen har glimret med total tavshed om hele dette arbejde.

Der er al mulig grund til at protestere mod ovennævnte klassificering. Det er simpelthen en ommer. De nyeste prognoser fra FNs klimapanel (IPCC 5) bør føre til en omklassificering, fx på linje med de tyske.

De 4 vadehavskommuner bør derfor nu, med baggrund i den sidste IPCC(5) rapport, arbejde for at vadehavsområdet bliver klassificeret som risikoområde i danske udgave af oversvømmelsesdirektivet.

  • 6
  • 2

Er det ikke værd at foretrække, frem for at flytte den halve by? Det er ikke bare den gennemsnitlige havstigning, der er problemet. Det er også kysterosion og vindstuvning, der kan blive mere voldsom pga. GW.

  • 1
  • 1

Der er al mulig grund til at protestere mod ovennævnte klassificering. Det er simpelthen en ommer. De nyeste prognoser fra FNs klimapanel (IPCC 5) bør føre til en omklassificering, fx på linje med de tyske.

Om ikke andet, så for at sikre at de eksisterende diger fortsat vedligeholdes. Det er storme og orkaner i kombination med tidevand, der sætter digerne på prøve. Der skal blot et digebrud til for en oversvømmelse bag digerne. Så den tyske definition sikrer at de har et beredskab i tyskland, men ikke i de Danske vadehavskommuner. Er det derfor grænsen for nationalpark Vadehavet forløber anderledes end det tyske, mht. til digerne?

Embedspolitikerne i naturstyrelsen og miljøministeriet vælger at ignorere eksisterende risiko, så en klimatilpasning må her være en udvidelse af vadehavet ind i landet, ellers giver det ikke mening. Der er også den mulighed at de der laver reglerne og udpegningerne, besidder en enorm faglig inkompetence. Så kommunerne skal presse på for at få dette rettet, ellers er det flovt at være dansker.

  • 1
  • 2

FN’s klimapanel IPCC forventer havstigninger på op mod 96 centimeter frem mod 2021

Hvad med få rettet artiklen til det korrekte: 96 centimeter frem mod 2100.

  • 3
  • 0

Vi er nu i en situation hvor vi må beskytte os mod os selv. Eller som J. Kunstler siger det, "Instead of a revolution, we’re having a suicide party".

Om vi skal dige eller vige, det afhænger selvfølgeligt af den videre globale klimaudvikling og dermed også fortsat vækst og forbrug. Et godt eksempel på et ressource(mis)brug er vadehavsområdets turistindustri. Denne på ingen måder bæredygtig industri vil man ikke umiddelbart opgive.

Statens klassificering af risikoområder i henhold til førnævnte direktiv viser, at staten ikke erkender situationen, i hvert fald ikke åbent. Næppe overraskende.

Nu når vi er ved den tyske model, J. W. Goethes visionære Faust, anden del, er sigende. Goethe, jo nærmest profetisk, forudser vores tid. Især interessant i vækst og klimasammenhæng er Fausts endeligt i anden dels slutspil. Jeg tænker på scenen, hvor Faust i en art teknologisk delirium kaster sig ud i vilde planer og bedrifter. Handelstogter (læs sørøver-), landvindinger, dige-byggerier, kanaler mv., og forårsager vismanden Philemons (og hustruen Baucis’) død – Faust ender med at grave sin egen grav.

Jf, http://feltmester.wordpress.com/klimaforsk...

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten