Eksperter: Intet til hinder for at sende a-skrot til Sverige

Illustration: Jens Panduro/Polfoto

Mens arbejdet går videre for at finde ud af, hvor i Danmark det danske atomaffald kan blive begravet, foreslår to eksperter nu at se mod udlandet for en løsning.

Beslutningsgrundlaget for slutdepotet henviser til Den internationale fælleskonvention om sikkerheden ved håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, hvor der står, at radioaktivt affald så vidt muligt skal deponeres i det land, hvor det er blevet skabt.

Det er dog ikke noget, de danske folketingspolitikere behøver at skele til i overvejelserne om, hvordan man skal slippe af med de omtrent 10.000 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald, mener Peter Pagh, der er professor i miljøret ved Københavns Universitet.

»Det behøver man ikke. Der er ikke noget problem i at eksportere til andre lande. Det er klart, at man skal finde en medlemsstat (i EU, red.), der kan og vil tage affaldet. Det med at finde en, der kan, er nok ikke så svært, men man skal også finde én, der siger ja,« siger han til ing.dk.

Uforståelig og tåbelig diskussion

Peter Pagh er stærkt kritisk over for den danske beslutning om at beholde affaldet her i Danmark, da reaktorerne på Risø er blevet stoppet og er i gang med at blive pillet ned.

»Der er ingen fornuftigt forklaring på det, og det er uforståeligt og tåbeligt, at vi diskuterer at lægge det i Danmark. Det virker mærkeligt, fordi der ikke er nogen chance for, at vi kan udvikle noget teknologisk her, fordi der simpelthen mangler fremtid i det, medmindre man har tænkt sig, at vi fremover skal satse på at håndtere andres affald. Derfor mener jeg, at det er noget religiøst pjat,« siger han.

I stedet bør arbejdsgruppen under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der har ansvaret for deponeringen af det danske radioaktive affald, tage kontakt til vores nabolande for at høre, om de kan være interesserede i at tage affaldet, siger Peter Pagh:

»Det naturlige ville være, at man undersøger markedet for ikke at løbe ind i nogle fuldstændig ublu priser. Der er jo anlæg i en række flere medlemsstater omkring os, som burde kunne tage den smule, vi har.«

Handel med Sverige

Bo Christiansen, der er geokemiker og post.doc. ved Københavns Universitet, arbejder med højradioaktivt affald og har i den forbindelse samarbejdet meget med sine svenske kolleger. Han ser god fornuft i at henvende sig til de svenske myndigheder for at forsøge at slå en handel af med dem.

»I forhold til det beløb, jeg har set med en etableringspris på 600 millioner kroner plus drift i 300 år, ville det alt andet lige være en væsentlig synergi at gå sammen med svenskerne, som har væsentligt mere lav- og mellemradioaktivt materiale,« siger Bo Christiansen.

»Jeg tror, at hvis man indgår et fornuftigt partnerskab, vil det da være muligt. Alle lande er jo interesserede i, hvis man kan få dækket nogle af de udgifter, man har til de etableringsomkostninger, man har i første omgang.«

Bo Christiansen understreger, at han ikke kender politikernes holdning til muligheden, men i Sverige ser man generelt ret positivt på håndteringen af sit radioaktive affald, fortæller han.

Kamp om atomaffaldet

Da det seneste slutdepot for højradioaktivt affald skulle placeres, faldt valget på Forsmark. I Oscarhamn, hvor laboratoriefaciliteterne til udformning af et slutdepot lå, blev borgerne så skuffede, at kommunen gjorde indsigelser mod beslutningen.

»De havde regnet med, at de skulle have arbejdspladser de næste 50 år i forbindelse med etableringen og så videre, og dér lavede man en aftale om, at de ville fortsætte med driften af det store laboratorieanlæg - bare uden at der kommer radioaktivt affald. Der var decideret kamp om det,« fortæller Bo Christiansen.

Han mener, at de svenske myndigheder har været mere åbne i processen mod etableringen af et slutdepot for radioaktivt affald, end de danske myndigheder har, og at det er derfor, man ikke møder den samme modstand i Sverige som blandt de hjemlige kommuner.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det vigtigste er "at der intet juridisk til hinder for at sende det ud af landet". Der er aldrig nogen som kategorisk har sagt at det skulle være Sverige. I f.eks Rusland og Polen da rækker DKK rigtigt langt.

Men lad os nu se, om ikke affaldet fra DR1 og DR2, som efter mit forslag placeres i et depot i jordniveau på Risø og den hæderkronede DR3, -- som bliver stående som et monument over dansk nuklear forskning -- ikke er "klinget af", når en skønne dag svenskerne beslutter sig for at skære Barsebäck op, eller når tyskerne gør det samme med deres, og at enten svenskerne laver en lovændring så det bliver muligt, eller at tyskerne er villige til at lade os få vort materiale fra vore mikro-reaktorer med. Men hvorfor simpelthen ikke lade det hele stå på Risø og "klinge af"?

  • 0
  • 0

Formålet med hele det radioaktive-atom-affalds-depot-projekt er, at politikerne kan bevise overfor befolkningen, hvor kloge de var, da de sagde nej til atomkraft. Logikken lyder således: "Godt en mia. kr for at tage hånd om den smule affald, og DR3 var kun på 15 MW. Så tænk lige, hvad det ville have kostet for en reaktor på 3000 MW." Skulle nogen mene, at der ikke er nogen logik i det, så fald ned. Det gør ikke noget: det virker alligevel!

  • 0
  • 0

Hvis Sverige's love hindrer, at de kan modtage den smule affald fra Danmark, så er det vore politikeres opgave at overbevise dem om, at en sådan aftale er fornuftig (for begge parter). - Vi kan jo dele besparelsen (½ mia kr i medgift, og ½ mia kr til danske skatteydere. Forøvrigt modtog Sverige i nogle årtier masser af affald fra Danmark. - Det var dengang, vi ikke havde partikelfiltre på kulkraftværkernes skorstene, og hvert år brændte 10-11 millioner ton kul og sendte ca. en halv million ton flyveaske til Sverige med vestenvinden. Foruden ca. 100.000 ton svovldioksyd, der hvert år blev deponeret i de svenske skove og søer. (;-) Og når udenrigsministeriet nu går igang med denne opgave, så foreslår jeg, at vi samtidig opfordrer svenskerne til at lade deres eget brugte brændsel fra 12 reaktorer oparbejde i England. - Det vil reducere mængden af affald med 10-20 gange og rest-affaldet skal deponeres med meget kortere tidshorisont. Billigere af to grunde: Mindre mængde affald, og indtægt fra genbrug af U og Pu.

  • 0
  • 0

Og når udenrigsministeriet nu går igang med denne opgave, så foreslår jeg, at vi samtidig opfordrer svenskerne til at lade deres eget brugte brændsel fra 12 reaktorer oparbejde i England. - Det vil reducere mængden af affald med 10-20 gange og rest-affaldet skal deponeres med meget kortere tidshorisont. Billigere af to grunde: Mindre mængde affald, og indtægt fra genbrug af U og Pu.

Det ville kræve at de svenske reaktorer selv kunne brænde MOX, det tvivler jeg faktisk på de kan eller vil i noget større omfang lige nu. Det er vist kun testet i Oskarshamns største reaktor. Det ville nok være muligt hvis de erstattede den mindste Oskarshamnreaktor med en EPR også kørte Oskarshamn3 og Oskarshamn4 med MOX. Det er 2/10 reaktorer med MOX.

Der produceres plutonium nok til at hver 7. fuel load kan være med MOX, og det akkumulerede lager af plutonium skal også spaltes, så skal de snart i gang :) Ellers skal de finde en anden aftager til MOX-brændslet.

Et andet problem er timingen, ligger det brugte brændsel meget længe så kommer der henfaldsprodukter der skal sorteres fra plutoniumet.

  • 0
  • 0

Lars: Du ved vist mere om MOX-situationen end jeg, men det lyder som en realistisk mulighed for Sverige - for at nedbringe mængden af højradioaktivt affald - og måske også økonomisk fordelagtigt. Jeg har aldrig brudt mig om, at farligt og værdifuldt Pu skal deponeres i så lang tid. Når dønningerne efter Fukushima har lagt sig, kunne vi jo skrive et indlæg i Sydsvenska Dagbladet med forslag om "oparbejdning og genbrug af brugt brændsel i Sverige". Vi kan jo citere salig Jens Otto Krag: "Et politisk standpunkt har man, - til man tager et nyt!

  • 0
  • 0

Søren: OK, måske udtrykt lidt kluntet, - altså det med dønningerne. Nej, jeg håber, at vi i løbet af et års tid kan se, hvordan verden reagerer på ulykken. - Jeg burde have skrevet: "Når panikken har lagt sig....." og de forskellige landes regeringer har besluttet, om deres indstilling til kernekraften - generelt - er ændret pga Japans problemer. Indtil nu har - mig bekendt - kun Tyskland, Japan og delvis Italien reageret officielt på ulykkerne i Japan. Er der nogen, der kender flere landes reaktioner ?? Holland erklærede forøvrigt for et par dage siden, at de vil satse mere på kernekraft og mindre på vindkraft. - De har kun et mindre kk-værk nu. Om dette: se på reo.dk under "Nyheder".

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten