Eksperter: Intet grundlag for at frikende husene i Rødovre
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksperter: Intet grundlag for at frikende husene i Rødovre

Der skal mere end seks betonprøver til at fastslå, om en orkan kan vælte de elendige højhuse i Rødovre. Kritikken regner derfor ned over både statikeren, som advarer mod faren for sammenstyrtning, og Statens Byggeforskningsinstitut, som frikender højhusene.

Seks betonprøver er ikke nok til at sige, om højhusene i Rødovre er farlige eller ej.
Det siger flere betoneksperter, der har vurderet den faglige substans i de markante konklusioner om husenes tilstand. Dermed sætter de alvorligt spørgsmålstegn ved forsikringen fra Statens Byggeforskningsinstitut om, at husene er ok.
Faldefærdige møghuse eller solide kæmper? Spørgsmålet om sikkerheden i de to højhuse i Rødovre har ført til en indædt kamp mellem den rådgivende ingeniør Klaus Nielsen og to forskere fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBI).

Klaus Nielsen mener, at "stabiliteten i husene er kritisk," mens SBi-forskerne hævder, at selv ikke den stærkeste storm kan vælte betongiganterne.

Men kampen om, hvem der har ret, foregår på et alt for spinkelt grundlag. Seks boreprøver fra to huse på henholdsvis 13 og 15 etager er simpelthen ikke nok til at konkludere noget som helst. Sådan lyder kritikken fra flere beton-eksperter.

»Antallet af prøver er alt for lavt. Det giver en urealistisk stor usikkerhed om betonens styrke, som kunne være undgået ved at tage flere prøver,« siger professor MSO, John Dalsgaard Sørensen fra Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg.

Bjarne Christian Jensen, lic. techn, fra Syddansk Universitet og fagredaktør og forfatter på flere bøger om betonkonstruktioner er lige så afvisende.

»Der skal en stærk ryg til at dødsdømme et byggeri på baggrund af seks prøver,« siger han.

De seks boreprøver blev udtaget fra de bærende vægge på førstesale og stueetagerne i de to højhuse i 2001. Klaus Nielsens firma bestemte hvor prøverne skulle tages, og de gik efter egne oplysninger efter, tilfældigt frem, så hverken kritiske steder eller skadede vægge blev brugt.

Klaus Nielsen: 6 er nok

Der skal mere end seks betonprøver til at fastslå, om en orkan kan vælte de elendige højhuse i Rødovre. Kritikken regner derfor ned over både statikeren, som advarer mod faren for sammenstyrtning, og Statens Byggeforskningsinstitut, som frikender højhusene.

På trods af kritikken af de få prøver, mener Klaus Nielsen ikke, at der er brug for flere.

»Du kan være uheldig med to eller tre prøver, men med seks prøver kan man udtale sig med 90 procents sikkerhed om det samlede hus.«

På SBI erkender seniorforsker Jørgen Munch-Andersen, at seks boreprøver er meget lidt.

»Man kan kun bruge dem til at sige, at der er intet i de prøver, der tyder på, at betonstyrken er for dårlig. Hvis styrken havde været meget lavere eller meget mere forskellig, så ville der være grundlag for at tage flere prøver. Man kan ikke dødsdømme bygningerne på det grundlag,« siger han.

Klaus Nielsen har også gennemregnet højhusene efter normsættet fra 1998. Men den eneste måde, man kan få et retvisende billede af betonens styrke, er ved at tage flere prøver og regne hele huset igennem igen ud fra det nyeste normsæt. Det mener Bent Feddersen, der er kompetencechef i Rambøll og medlem af normudvalget for betonkonstruktioner.

»Derfor er den bedste løsning, at bruge de nye normer og regne sig frem til en karakteristisk værdi for styrken i prøverne og derfra udregne væggenes bæreevne. Den kan man så sammenligne med lasten, som man kender fra konstruktionsberegningerne, og så har man et entydigt resultat lige efter bogen.«

Problemet er bare, at selv om betonen viser sig at være god nok, så betyder det ikke at huset er sikkert. Klaus Nielsen har fundet manglende armeringsjern på to ud af fem undersøgte steder, og de udstøbte fuger er ifølge Klaus Nielsen "fyldt med ølkapsler, savsmuld og cigaretskod og mangler omstøbning af hovedarmeringsjernene." Højhusene lever ifølge Klaus Nielsen heller ikke op til moderne krav om brandsikring og robusthed.

Meget tyder derfor på, at det er fornuftigt at rive højhusene ned. Spørgsmålet er så, hvordan rådgivende ingeniørers troværdighed kan genrejses, når støvet har lagt sig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vil eksperterne dermed sige at husene har været i fare for at vælte i 50 år?Denne diskussion tjener sandelig ikke til ingeniørernes troværdighed. Efterhånden tør ingen bo i huse over to etager. Hvem vil garantere at de nuværende normer og beregningsmetoder er gode nok om 50 år?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten