Eksperter i vildrede over ny brand i Dreamliner
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksperter i vildrede over ny brand i Dreamliner

Der var lettelse hos Boeing, da flyselskabet i weekenden fik besked om, at branden i et parkeret Dreamliner-fly i Heathrow lufthavn ikke skyldtes batterierne. Eksperter er dog stadig usikre på, hvorfor røg uventet begynde at stige op fra flyet, otte timer efter det var parkeret og slukket.

Branden opstod fredag ved loftet i den bagerste del af flyskroget. Undersøgelser viser, at branden var voldsom nok til, at æde sig vej gennem flyets kulfibermaterialer. Det tyder - ifølge eksperter New York Times har talt med - på, at branden er opstået i det elektriske system. En anden teori er, at der kan være sket en fejl under vedligeholdelsen af flyet, der blev udført af folk fra Ethiopian Airlines.

Talsmænd for de amerikanske luftfartsmyndigheder FAA, oplyser at de har brug for flere informationer, eller indikationer på at problemet er typisk for mere end dette ene fly, før de udsender krav eller flyveforbud. Og indtil videre er myndighederne overbeviste om, at det ikke er de omstridte batterier, der er synderen, fordi batterierne slet ikke befinder sig i samme område som branden.

Dreamliner har været ramt af adskillige problemer, der især har drejet sig om flyets lithium-ion batterier, der i flere tilfælde er blevet så varme, at de har sat ild til flyene. Problemet skulle dog være løst nu.

Alligevel døjer Dreamliner med også andre problemer, såsom et oliefilter, der i juni tvang et fly til nødlanding i Seattle.

Samme dag som branden i Heathrow måtte et andet Dreamlinerfly også vende om under en tur fra England til Florida, for et få en række uspecificerede komponenter udskiftet, skriver Reuters.