Eksperter: Her er de ti største udfordringer for robotter
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksperter: Her er de ti største udfordringer for robotter

Vi skriver temmelig meget om robotter, både her på ing.dk og i andre nyhedsmedier. Vi beskriver alle de fantastiske ting, de vil kunne gøre for os, når teknologien bare lige er nået et skridt videre.

Senest faldt vi (og resten af internettet) i svime over de nyeste tricks fra robotterne hos Boston Dynamics (herunder).

Men hvad skal der til for at vi helt konkret kommer videre med den teknologiske udvikling af robotter? Det har det britiske magasin Science Robotics spurgt et panel af roboteksperter om. Guang-Zhong Yang, der er direktør for “the Hamlyn Centre for Robotic Surgery" fra Imperial College i London, har stået i spidsen for undersøgelsen.

Læs også: Selvkørende robotter leverer din pakke lige til døren

Illustration: Science Robotics

Magasinet har kun eksisteret i et år, men folkene bag kunne se, at der på bare det ene år var sket markante udviklinger inden for robotter.

Hvad end det gælder robotter, der flyver som flagermus, robotter, der slår en baglæns saltomortale eller robotter ude i rummet og dybest nede i oceanerne, så har robotter fyldt i overskrifterne. Derfor ville magasinet gerne have et bud på, hvad der skal gøres for at komme videre.

Det er blevet til ti centrale udfordringer, hvoraf de første syv omhandler helt konkrete teknologier, som skal bruges til at udvikle robotter. Teknologierne er ikke nødvendigvis direkte relateret til robotter. De kan for eksempel omhandle bedre batterier, bedre kommunikation og nye materialer.

Robotters sociale udfordringer

De to næste udfordringer handler om hvordan vi forholder os til robotter i sociale sammenhænge og hvordan læger kan samarbejde med medicinske robotter og hvilke etiske udfordringer det giver, hvis robotterne får ansvaret for vores helbred.

Den sidste udfordring omhandler alle de generelle etiske dilemmaer der vil opstå, hvis robotter bliver så dygtige, at de overtager en del af de ansvarsområder, som vi mennesker normalt anser som vores område.

Læs også: Sci-fi 200 års dag: En teenager skabte den gale videnskabsmand og hans monster

Her kommer de ti udfordringer:

  1. Nye materialer og produktionsprocesser. De fleste forestiller sig sikkert robotter fremstillet af motorer, metal og plast, hvilket passer meget godt til den type robotter vi har i dag. Men fremtidens robotter kan have muskler der ligner vores eller være helt bløde. Det kræver helt nye metoder til fremstilling af robotter.
  2. Robotter, som ligner biologisk liv eller som integrerer med biologisk liv.
  3. Nye energilagringssystemer, for eksempel bedre batterier og systemer, der kan høste energi
  4. Sværme af små billige robotter, som kan ændre form og funktion, så de kan udføre forskellige opgaver.
  5. Robotter der kan fungere i miljøer de ikke kender i forvejen. Det at robotten kan afkode omgivelserne og ændre opførsel i forhold hertil.
  6. Forstå hvordan kunstig intelligens kan bruges i robotter.
  7. Hjerne-computerinterface så robotter kan kontrolleres af hjernen. Det kan betyde, at mennesker som har mistet lemmer kan kan kontrollere for eksempel en kunstig arm.
  8. Forstå de sociale dynamikkerne mellem robotter og mennesker. Robotter skal være i stand til at afkode sociale normer og vise empati, så de kan blive integreret i vores sociale liv.
  9. Autonome medicinske robotter, der selv kan udføre behandlinger. For eksempel mikrorobotter, der leverer medicin direkte i kroppen.
  10. Etik og sikkerhed. Hvem er ansvarlig når en robot udfører en handling?

Det at tænke kritisk og abstrakt på geni plan er det eneste der mangler så skal den nok selv udvikle de andre ting.

  • 1
  • 1