Nye skove med blandt andet douglasgran kan spille en afgørende rolle i forhold til at nå Danmarks mål om at blive en klimaneutral nation i 2050.
Sådan lyder budskabet fra flere eksperter til klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), der tirsdag var vært for en CO2-konference i København. Her kunne forskere og interessenter komme med bud på, hvilke muligheder Danmark har for reducere CO2-udledningen – ved at fjerne CO2 fra kraftværkers udledning gennem teknologiske løsninger eller ved optag i skove – og ved at kombinere dem begge.
Netop douglasgran sammen med andre nåletræer har særligt gode egenskaber, når det kommer til at støvsuge CO2 ud af atmosfæren. Træer optager CO2, i takt med at de vokser, og fordi denne art vokser langt hurtigere end eksempelvis eg eller bøg, er CO2-optaget fra douglasgran mere effektivt.
»Rundt regnet er CO2-effekten fra douglasgran 2-4 gange højere end eg, som i øjeblikket præger skovrejsningen i Danmark. Under gode danske jordforhold kan douglasgran i gennemsnit opsuge 16 ton CO2 pr. hektar årligt, hvor eg opsuger omkring 8 ton pr. hektar,« siger Palle Madsen, der er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
Danmark har i løbet af de sidste 150 år foretaget skovrejsning og øget skovarealet fra ca. 2 pct. til 14 pct. De seneste 20-30 år har der ikke været så meget fokus på CO2-optag, siger Palle Madsen.
Der er derfor et stort potentiale for at lave særlige indsatser, hvor man planter skov med gode CO2-egenskaber, såsom douglasgran.
Men selvom denne træart er effektiv og hurtig til at optage CO2, vil en enøjet satsning være forkert, lyder det fra professoren.
»Det er vigtigt, at vi ikke udelukkende har fokus på en enkelt træart. Ved at blande dem får vi et samspil mellem hurtige og langsomme træer. Det vil først og fremmest være langt mere effektivt end mark eller urørt skov, og så vil de forskellige træarter bidrage til, at opsugningen af CO2 både kan foregå på kort og lang sigt,« siger han.
Danmarks Nationale Skovprogram har til hensigt at opnå op mod 25 procent skov i Danmark – i øjeblikket er det 14 procent. Hvis man udfører skovrejsning med CO2-effektive træarter, som også bruges til byggeri, når de skal fældes, vil det være muligt at skære CO2-udledningen pr. indbygger fra omkring 6,5 ton pr. indbygger årligt i år til 4,5 ton årligt i 2050. En CO2-reduktion på omkring 30 procent. Det viser beregninger, som Ph.D Anders Tærø Nielsen fra Københavns Universitet foretaget.
Egenskaberne af særlige CO2-effektiv skov er således ikke til at tage fejl af, lyder det fra KU-professoren Palle Madsen.
»Plantning af skove er absolut noget, der batter – både på den korte bane før 2050, men også efterfølgende. Hvis man derudover bruger den i samspil med andre teknologier, bliver potentialet endnu større,« siger Palle Madsen.
Udover biologiske tiltag blev der på CO2-konferencen også diskuteret mulighederne for teknologiske løsninger.
I flere lande har der været projekter med at omdanne CO2 til syntetisk brændstof – Carbon Capture and Utilization (CCU) – imens andre forsøgt sig med såkaldt Carbon Capture and Storage (CCS), hvor CO2 fra eksempelvis fabriksskorstene gemmes væk i depoter under jord eller vand. Fælles for begge løsninger er dog, at de stadig er meget dyre og befinder sig i fosterstadiet.
Klimaminister Lars Chr. Lilleholt fastslog på konferencen, at »vi ikke kan nå i mål på klimaområdet alene ved at reducere udledningerne af CO2. Lagring og optag af CO2 til at spille en central rolle.«
Regeringen foreslår i sit klima- og luftudspil at sætte 100 millioner kroner af til forskning på området, for at afsøge potentialerne og få modnet teknologierne, men gevinsterne herfra ligger dog ikke lige om hjørnet.
»Der går nogle år, men hvis vi ikke kommer i gang nu og får forsket i det, så får vi ikke udnyttet de potentialer, der er. Både biologiske og teknologiske løsninger, skal bringes i spil.« siger Lars Chr. Lilleholt til Ingeniøren.
Og selvom ministeren endnu ikke ved, hvordan potentialerne helt konkret ser ud, mener han, at en stor del af klimamålene frem mod 2050 kan komme fra CO2-optag og -lagring.
»Det bliver en del, men hvor stor en del er stadig svært at sige, når vi ikke kender alle mulighederne. Derfor er det vigtigt, at vi får afsøgt de potentialer, der er, så vi kan finde ud af, om det overhovedet er en mulighed.«
Kommer man langt nok med 100 millioner til dette?
»Det er klart, at det er en begyndelse, men det løser ikke hele udfordringen. 100 millioner kroner er mange penge, men det er klart, at hvis det her skal lykkedes, så bliver der brug for endnu flere penge fremadrettet. Jeg ser det her som en begyndelse.«
Er der noget, der kan give et praj om, hvor stor en rolle af klimaindsatsen denne teknologi kommer til at få.
»Det er for tidligt at vurdere på. Det er et frø, det er en begyndelse. Teknologien er ikke helt så moden endnu i forhold til teknologiske løsninger,« siger Lars Chr. Lilleholt.
Læs også: Minister: Ingen samlet plan for klimaet
Netop på grund af, at de forskellige teknologier ikke er modne, er der ingen tid at spilde i forhold til at sætte ind på med biologiske løsninger. Sådan lyder budskabet fra en anden deltager på konferencen, Svend Christensen, der er seniorkonsulent hos konsulentvirksomheden Skovdyrkerne.
»Skovrejsning med fokus på CO2 kan dække en stor del af Danmarks emission. Det gælder om at få lavet nogle dyrkningssystemer, der er særligt klimavenlige, og her har særligt douglasgran nogle interessante egenskaber. Der er ikke noget nyt, vi skal opfinde på denne front, så hvad venter vi på?«.
Skovrejsning er et ganske fint initiativ - men bør jo absolut ikke stå alene. Det er rigtigt at CO2 bliver til træ som kan bruges i bygninger - men det forsvinder kulstoffet jo ikke af. På et tidspunkt bortskaffes træet (i sidste ende ved afbrænding) og så kommer CO2 jo ud i atmosfæren igen.
Skovrejsning bør derfor ikke udføres på bekostning af en målrettet indsats for at fjerne CO ved kilden ... nemlig via energieffektivisering og omlægning af energisektoren.
Man skal dog huske, at den CO2, træer opsuger, ikke kun ligger i det ved, der senere afbrændes eller rådner op; se https://www.altinget.dk/energi/artikel/176326- (der har en noget skrap titel, men OK indhold).
Skovrejsning bør derfor ikke udføres på bekostning af en målrettet indsats for at fjerne CO ved kilden ... nemlig via energieffektivisering og omlægning af energisektoren
Helt rigtigt.
En forøgelse af den samlede biomasse kan ganske vist deponere en vis mængde CO2, men med den massive tilførsel af CO2 fra afbrænding af kul og olie vi har lavet i de sidste 100-200år er det næppe nok til at komme tilbage på et "sundt" niveau.
Så måske skal vi simpelthen begynde at begrave biomasse dybt under jorden igen så vi kan få fjernet noget kulstof fra kredsløbet.
Det er i virkeligheden ikke så svært at gøre - problemet er mest at undgå at nogle andre graver det op igen for at brænde det af og/eller at vi på samme tid begraver næringsstoffer, som vi har brug for til at dyrke nye afgrøder (hvad enten de så er til føde eller kulstofdeponetring).
Hvad venter vi på? ... nuff said.
Er der ikke en behjælpelig sjæl med forstand på emnet, der kan bibringe lidt videnskabelige fakta om, hvor meget CO2 der kan bindes i vedmasse sammenlignet med den der frigives fra de fossile lagre vi henter op? Min intuition siger mig at det er ganske lidt, og at det i øvrigt er en stakket frist, for på et tidspunkt stagnerer mængden af vedmasse.
Fint med masser af ny skov - desværre bygger artiklen og forskerne formentlig på den fejlagtige opfattelse, at når der står "Danmarks Nationale Skovprogram har til hensigt at opnå op mod 25 procent skov i Danmark – i øjeblikket er det 14 procent." - så tror man, at det betyder, at det er et politisk mål, at der skal komme 25 % skov i Danmark.
Men den blå Anders Fog regering har snydt på vægten. Det kom frem da Enhedslisten for et par år siden foreslå at speede op, fordi vi var bagud med denne målsætning. Det var vi overhovedet ikke, bedyrede den daværende minister Esben Lunde.
Hvad er der da sket? - jo ordet "skov" er pludselig blevet til "skovlandskab", som også omfatter kornmarker og andet der ligger op ad skoven. Det er der bare ikke nogen der har opdaget i 16 år.
Prøv at nærlæs Skovprogrammet og søg på skovlandskaber: https://mst.dk/media/145814/a4_natskovpr_7...
Her står så nu dette: "Det nationale skovprogram fra 2002 fastlagde som én af målsætningerne, at ”Skovarealet skal forøges, så skovlandskaber dækker 20-25 pct. af Danmarks areal i løbet af en trægeneration (80-100 år)”. Målet byggede på en tidligere hensigtserklæring fra 1989 om at fordoble skovarealet i løbet af en trægeneration."
"Begrebet ”skovlandskab” er ikke nærmere defineret og opgøres ikke i Danmarks nationale skovopgørelser. Forskere på Københavns Universitet arbejder med en metode til at analysere og beskrive skovlandskaber i Danmark. Det ligger i ordet, at skovlandskaber udgøres af både skovarealer og andre områder, der er påvirket af nærliggende skov. Skov kan påvirke de omkringliggende områder både visuelt og fysisk (giver læ og skygge), og mange arter tiltrækkes af grænselandet mellem det åbne land og egentlig skov. "
Efter debatten om EL's forslag kunne vi regne ud, at hvor den oprindelige målsætning kræver, at vi etablerer 6.000 ha/årligt, så betyder den nye at vi kan nøjes med 1-2.000 ha. Så det er det der køres efter, mens alle tror vi dermed får 25 % skov. Så vi skal nok tilbage til den gamle reelle målsætning om 25 % mere SKOV før tallene ovenfor hænger sammen.
Fint med masser af skov, det giver en salig og grøn sjælefred. Hvad der sker i udlandske skove, er ikke vores bet. Bare vi kan lave bål på deres ved. :o(
Set fra et snævert CO2-synspunkt er det langt mere effektivt at rejse skove i troperne - eller at forhindre at den tropiske skov fældes for at kunne dyrke soya og palmeolie til os.
Kan man forhøje træveds kulstofindhold og så lagre det til evig tid i gamle miner?
Det kunne være spændende, hvis man tænkte lidt ud over alene klimaeffekterne, når vi taler skov og skovlandskaber. Er der ikke meget mere potentiale i at lade skovene komme af sig selv og se dem som fremspirende naturområder, fremfor at plante eksotiske nåletræer over det hele? Hvis man tilføjer græssende dyr som f.eks. heste og kreaturer, der går ude året rundt og ikke fodres, så vil der netop skabes et skovlandskab med mosaikker af skov og åbent græsland. Og den nyeste forskning tyder på, at både skove og græsland optager CO2 i store mængder, samtidig med, at de på sigt vil udvikle sig til værdifulde levesteder for en lang række truede arter. Og så bliver det også noget mere spændende at besøge for alle os, der bruger naturen, end endeløse række af plantede træer, hvis eneste funktion er at suge kulstof. Det er der noget mere perspektiv i, vil jeg mene
Det er ret imponerende at de grantræer tilsyneladende godt kan skælne mellem Dansk CO2 og CO2 fra andre nationer :-)
Men lidt mere seriøst - er der nogen der kan forklare hvorfor det er CO2 nøjtralt at brænde træpiller i kraft varme værker mens det, at plante skog, reducerer CO2 koncentrationen i atmosfæren? Jeg har altså meget svært ved at se logikken i det.
Jeg har altså meget svært ved at se logikken i det.
Logikken er, at producere NY skov er reduktion af CO2 koncentrationen i atmosfæren og at brænde eksisterende skov (MED VED vedligeholdelse i samme skov) er CO2 neutralt.
Tåbeligt at bruge en ikke-hjemhørende træart til skovrejsning, vælg dog i det mindste en der hører til i den danske skovnatur og lad skoven stå urørt til gavn for biodiversiteten
Jeg er med på at et større skov areal globalt set giver et positivt bidrag, men så skal man jo fratrække det man fælder - dvs. for at det skal give mening må det totale skov areal på kloden blive større. Det gør det jo ikke selv om man planter nogle grantræer i Danmark hvis man samtidigt hugger den samme mængde træer eller mere i USA, Brasil eller hvor det nu skulle være for at brænde det i Danske kraftvarme værker. For ikke at tale om den førnævnte skovfældning til fordel for sojabønder, sukkerrør, etc.
Forstå mig ret - jeg er ikke negativ til beplantning for at binde CO2 (selv om alger i havet nok har et større potentiale), men jeg er meget negativ til CO2 regnskabet på træpiller sådan som det bliver fremstillet.
Det er i det mindste en med skøn duft af citrus. :-)
Tåbeligt at bruge en ikke-hjemhørende træart til skovrejsning, vælg dog i det mindste en der hører til i den danske skovnatur og lad skoven stå urørt til gavn for biodiversiteten
Martin - "Grøn Douglasgran (Pseudotsuga menziesii var. menziesii) er et nåletræ, der i Danmark er meget almindeligt plantet på grund sit ved, der anvendes som tømmer."
https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8n_do...
Iøvrigt - hvad er naturligt i Danmark?
Så måske skal vi simpelthen begynde at begrave biomasse dybt under jorden igen så vi kan få fjernet noget kulstof fra kredsløbet.
Der var der nok en hurtigere effekt ved at begrave græs i stedet for træ. Omvendt så ryger der nok flere næringstoffer med der.
Tjah...
Jeg antager at man godt ved at for at det skal have nogen effekt på det fremtidige klima, skal man "vakuumpakke" træet når det er vokset op, for derefter at gemme det, så det ikke går tilbage og frigiver den bundne CO2.
Eventuelt kan man forkulle det og grave det ned i samme mængder, som vi har gravet kul op. Man kan også lave olie ved hjælp af pyrolyse og pumpe det ned i oliebrøndene igen...
For mig, ser det ud som endnu et quick-fix, som ikke har nogen effekt, men som kun er med til at give lidt godhedsfølelser og aflad for at fortsætte med at brænde fossiler af.
Det billigste må absolut være at standse udslippet af fossilt CO2. Derefter kan man tale om at begynde at fange det ind igen.
Målet med al miljøpolitik må være at vi ikke videregiver nogen negativ arv til vore efterkommere i fremtiden i form af affald eller forurening av forskellig art, inklisive CO2.
Vi har ikke penge nok. Skovrejsning er fantastisk dyrt. Hvis vind og sol giver en større CO2-reduktion pr. krone bør vi bruge pengene der i stedet.
For mig, ser det ud som endnu et quick-fix, som ikke har nogen effekt, men som kun er med til at give lidt godhedsfølelser og aflad for at fortsætte med at brænde fossiler af.
Der var nok mere mening i at brænde træ af i stedet for at gemme det for at brænde fossiler af.
På længere sigt set jeg det dog ikke som et quick fix.
Skulle man noget seriøst, så går vi i gang med at fælde eksisterende træer, og gemme dem, så der kan vokse nye frem på arealerne.
At plante flere træer i Danmark giver naturligvis god mening.
Spørgsmålet er bare, om man ikke for de samme penge kunne plante langt mere skov i udlandet? Der må kunne findes et rimeligt stabilt land derude, der er villig til (mod ussel mammon) at lade os tilplante f.eks. 10.000 Km2 på områder, der ikke er i brug til andet formål.
der ikke er i brug til andet formål.
I så tilfælde, er der en vis sandsynlighed for at det allerede er sprunget i skov.
Det kan godt end i, at nogle mennesker må sulte fordi det er nogen som har råd til at plante CO2 optagende træer.
Fæld nogle eksisterende træer og sejl dem til Sahara, hvor de blot tørrer ud.
Der kan ganske udmærket bygges i træ, også højhuse m.v. Det er vel kun en tilpasning af byggereglementet, der skal til. I tre tyske forbundslande må der bygges træhuse højere end 13,5 m . Pt. opføres der et otteetages boligejendom i Heilbronn. 80 % af byggeriet udføres i træ. Der skoves årligt ca. 100 mio m3 træ i Tyskland , mens byggeriet kun kræver ca 21 mio m3. Der findes træbygninger, der er flere hundrede år gamlerundt om i Verden. Hvis der skal bindes yderligere CO2, kan vi måske kigge lidt mere på intensiv rotationsgræsning. I øvrigt har CO2 ikke nogen nationalitet og CO2-reducerende/bindende projekter bør ses som en global opgave.
Er der ikke en behjælpelig sjæl med forstand på emnet, der kan bibringe lidt videnskabelige fakta om, hvor meget CO2 der kan bindes i vedmasse sammenlignet med den der frigives fra de fossile lagre vi henter op?
Citat fra artiklen: "Under gode danske jordforhold kan douglasgran i gennemsnit opsuge 16 ton CO2 pr. hektar årligt"
Det lyder godt. Dog skal man holde begejstringen lidt i tømme.
For at optage den samlede udledning af CO2, ca. 35.000.000.000 ton (35 GT/år), skal man nyplante 21.875.000 kvadratkilometer douglasgran hvert år (hele Jordens landareal på lidt over 5 år), så der er tydeligvis tale om en enkelt ud af mange tiltag, hvis det skal batte.
Nej kulstof forsvinder slet ikke uanset hvad vi gør. Mængden på jorden vil altid være konstant. (Måske lige bortset fra ganske små atomhenfald) Så vi må holde op med at hente det op af jorden og finde det bedste sted at placere det, vi har hentet op. At grave det så langt ned at det igen bliver til kul eller olie er nok urealistisk, men lad os lave et tykkere muldlag. Muldlaget indeholder masser at kul, men både med halmafbrænning og skov rydning gør vi muldlaget tyndere. Vi skal arbejde på at gøre det tykkere, for det er den bedste og sikkert også den billigeste måde at binde kul på. vh mogens
Det lyder lidt voldsomt, Albert Nielsen.
Hvordan er du kommet frem til det resultat? Hvilke forudsætninger ligger der til grunde?
S.E.&O.
Lavvandede farvande og kunstige rev vil kunne binde enorme mængder af CO2 og ikke mindst kvælstofgødning som også laver klimagasser Altsammen byggesten i al organisk materiale - så et hav fuld af planter (blandt andet koraller) og fisk vil binde tonsvis aaf klimagasser. Det optager ikke kostbar landbrugsjord og bidrager til vores madforsyning! Kunstige rev passer godt sammen med vindmøller!
Hvordan er du kommet frem til det resultat? Hvilke forudsætninger ligger der til grunde?
Der var faldet 2 linier ud i første forsøg. Genudsendelse med de manglende linier.
CO2-udledning omkring 35 GT/år = 35.000.000.000 ton/år Jordens overfladeareal ca. 510 mio. km² Have og søer udgør ca. 71% af Jordens overfladeareal, rest ca.= 29% Jordens landareal følgelig ca. (510 x 0.29) ca.= 147,9 mio. km² Høje bjerge udgør ca. 27% af Jordens landareal.
Meget høje bjerge ca. 14% tab, rest (147,9 x 0.86) ca. = 127,2 mio. km² Ørkener 14% tab, rest (127,2 x 0.86) ca. = 109,4 mio. km² Jordens brugbare landareal ca. 109,4 mio. km² ca. = 109.400 mio. hektar
1 hektar Douglasfyr kan under gunstige forhold optage 16 ton CO2.
Areal Douglasfyr til at optage 35 GT CO2 = (35.000.000.000/16) hektar = 2.187.500.000 hektar
Til at brødføde 9-11 mia. mennesker skal vi nok bruge omkring 90% af al dyrkbar jord, til rest ca. 11.000.000.000 hektar.
ca. 11.000.000.000/2.187.500.000 ca. = 5 års udledning af CO2, hvis vi dækker al disponibel jord med Douglasfyr.
S.E.&O.
Hvilken gennemsnitlige levetid har du beregnet ?
ca. 11.000.000.000/2.187.500.000 ca. = 5 års udledning af CO2, hvis vi dækker al disponibel jord med Douglasfyr.
Altsammen byggesten i al organisk materiale - så et hav fuld af planter (blandt andet koraller) og fisk vil binde tonsvis aaf klimagasser.
Så er det jo interessant, at 70% af jorden er dækket af hav.
Hvilken gennemsnitlige levetid har du beregnet ?
Der skal plantes 2.187.500.000 hektar Douglasfyr hvert år. Efter 5 år er der ikke mere ledig plads, efter 25 år er halvdelen af landsbrugsarealet beplantet med fyrretræer - kan ikke anbefales.
Altsammen byggesten i al organisk materiale - så et hav fuld af planter (blandt andet koraller) og fisk vil binde tonsvis aaf klimagasser.
Problemet med den løsning er forsuring af havet, som over tid medfører, at dyreliv, som er afhængigt af kalk til f.eks. skaldannelse bliver hårdt presset eller måske uddør.
Når vi også skal have plads til alle vores vindmøller og solcelleanlæg?
Hvis vi mener at vi vil gøre noget seriøst, ved vores CO2 udslip, så skal vi stoppe med at brænde noget som helst af, og indskrænke vores arealforbrug.
De mest effektive metoder er:
Atomkraft, nul CO2 og mindste arealforbrug. GMO, mere effektivt landbrug, og derved mindre arealforbrug. Stop befolkningstilvæksten, men det modarbejdes aktivt af alle religioner på planeten. Skovrejsning i troperne, fx kan der stå meget skov i Sahara.
Men vi vælger konsekvent at gøre det modsatte.
Havet binder største parten af Klodens CO2 og jo varmere havvandet bliver, des mindre CO2 kan det binde. Dvs. der frisættes CO2. I oktober blev der målt et CO2-indhold på 412 ppm. Det betyder ingen ting. Det bliver først interssant, når indholdet kommer til at ligge over 1.500 ppm, som det var for ca. 700.000 år siden. Det ville være dødeligt for pattedyr (mennesker). (Slagtedyr kommer ned i slagtegange, hvor der er en meget høj koncentration af CO2, der bedøver dyrene før slagtningen. Der anvendes ingen boltpistoler mere.) Hvad betyder det for os, at CO2-indholdet om 1.000 år ligger på 1500 ppm eller mere ? Intet! Om tusind år er vi glemte; ingen efterkommere vil huske os. ... Alle er velkomne til, at spinde videre på den tanke... og plante en Douglasgran!
Hej Albert Nielsen
Du skriver (og regner)
”Der var faldet 2 linier ud i første forsøg. Genudsendelse med de manglende linier. CO2-udledning omkring 35 GT/år = 35.000.000.000 ton/år Jordens overfladeareal ca. 510 mio. km² Have og søer udgør ca. 71% af Jordens overfladeareal, rest ca.= 29% Jordens landareal følgelig ca. (510 x 0.29) ca.= 147,9 mio. km² Høje bjerge udgør ca. 27% af Jordens landareal. Meget høje bjerge ca. 14% tab, rest (147,9 x 0.86) ca. = 127,2 mio. km² Ørkener 14% tab, rest (127,2 x 0.86) ca. = 109,4 mio. km² Jordens brugbare landareal ca. 109,4 mio. km² ca. = 109.400 mio. hektar 1 hektar Douglasfyr kan under gunstige forhold optage 16 ton CO2. Areal Douglasfyr til at optage 35 GT CO2 = (35.000.000.000/16) hektar = 2.187.500.000 hektar Til at brødføde 9-11 mia. mennesker skal vi nok bruge omkring 90% af al dyrkbar jord, til rest ca. 11.000.000.000 hektar. ca. 11.000.000.000/2.187.500.000 ca. = 5 års udledning af CO2, hvis vi dækker al disponibel jord med Douglasfyr. S.E.&O.”
Jeg forstår ikke den sidste linje i dit regnestykke?
Der udledes 35 GT CO2/år og der optager 16 tons/år pr. hektar så arealet der skal beplantes er som du beregner 2.187.500.000 hektar. Dette areal beplantet med Douglas fyr optager så 35 GT CO2 pr. år i gennemsnit i sin levetid (i 100 år ?).
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Der udledes 35 GT CO2/år og der optager 16 tons/år pr. hektar så arealet der skal beplantes er som du beregner 2.187.500.000 hektar. Dette areal beplantet med Douglas fyr optager så 35 GT CO2 pr. år i gennemsnit i sin levetid (i 100 år ?).
Du har ganske ret i, at jeg "tog munden for fuld" i regnestykket ;-) - imidlertid:
"Under gode danske jordforhold kan douglasgran i gennemsnit opsuge 16 ton CO2 pr. hektar årligt" - men gode danske jordforhold er bestemt ikke normen for de arealer, som ikke er nødvendige til landbrug. Ser man på restarealerne må man nok forvente et gennemsnit for hele Jorden på - optimistisk regnet - 8-10 ton/ha. og ikke i 100 år, CO2-optaget falder efterhånden som tilvæksten mindskes.
Vi har desuden behov for at fjerne mange års udledninger af CO2, som endnu er i atmosfæren (forskellen mellem nutidens 400 ppm CO2 og ikke de ca. 280-290 ppm, som var normen før år 1900).
Citat fra artiklen: "I flere lande har der været projekter med at omdanne CO2 til syntetisk brændstof – Carbon Capture and Utilization (CCU) – ... Fælles for begge løsninger er dog, at de stadig er meget dyre og befinder sig i fosterstadiet."
Jeg finder det uhyggeligt, at de såkaldte "eksperter" på konferencen end ikke ved, at dette "fosterstadie" har varet i 92 år (siden 1926, US patent no. 1,746,464), og at man i de seneste 20-30 år hvert år har uddraget 120.000.000 ton (120 GT) CO2 til industrielle formål, hvilket fortæller os, at nok er det dyrt at uddrage CO2, men at det ikke koster mere, end at det kan betale sig. Læg dertil, at nye, billigere og mere effektive metoder er afprøvet og blot mangler en sponsor.
Løsningen på CO2-problemet, som jeg ser det, er en kombination af udtræk til brug i industrien (som i dag, men i langt større målestok), udtræk til deponi som sten, træplantning (Douglasfyr o.lign.) og reduktion af udledningerne.
Skovrejsning er fint, men så længe vi bliver ved med at udlede enorme mængder fossilt CO2 forslår det som en skrædder i....
Det er afgørende, at brugen af fossile ressourcer stoppes hurtigst muligt.
Hej Albert
Du skriver bl.a.:
”Jeg finder det uhyggeligt, at de såkaldte "eksperter" på konferencen end ikke ved, at dette "fosterstadie" har varet i 92 år (siden 1926, US patent no. 1,746,464), og at man i de seneste 20-30 år hvert år har uddraget 120.000.000 ton (120 GT) CO2 til industrielle formål, hvilket fortæller os, at nok er det dyrt at uddrage CO2, men at det ikke koster mere, end at det kan betale sig. Læg dertil, at nye, billigere og mere effektive metoder er afprøvet og blot mangler en sponsor.”
Olie embargoen mod apartheid regimet i Syd Afrika blev aldrig særlig effektiv og dette skyldes ikke mindst firmaet SASOL der bl.m.a. arbejder med Fischer-Tropsch processer. Under olie embargoen fremstillede SASOL benzin og dieselolie fremstillet på stenkul som Syd Afrika er rig på.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Under olie embargoen fremstillede SASOL benzin og dieselolie fremstillet på stenkul som Syd Afrika er rig på.
Det gjorde Tyskland under 2. verdenskrig. Flybenzin af denne type blev kaldt Otto.
Lige netop Fischer-Tropsch processen har det tidligere nævnte US patent no. 1,746,464
I 2016 tilkom en langt mere effektiv (og billig) katalysator, som med et lavt el-forbrug fremstiller ethanol, hvoraf der f.eks. i USA bruges millioner af liter som tilsats til Benzin. Jeg skrev en hel del herom samt generelt om CO2-udtræk på ing.dk for et år eller 2 siden.
På DTU Kemiteknik arbejder man med projektet H2CAP hvor man kan fremstille benzin og dieselolie med nogle ligene processer men med 2. generations biomasse som råvarer.
Se flg. link:
https://www.youtube.com/watch?v=tbs5QMNTcV...
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Se også kronikken i Information 19/10 "Det koster kun 7.500 kroner at opnå livslang CO2-balance ved at plante træer":
https://www.information.dk/debat/2018/10/k...
Det kunne virkelig være gavnligt, om alle tallene blev gennemgået og evalueret!
Se også kronikken i Information 19/10 "Det koster kun 7.500 kroner at opnå livslang CO2-balance ved at plante træer"
Jeg holder især af denne passus i Information: "Hver dansker skal derfor sørge for at få tilplantet et areal på ca. én hektar med træer. "
5.781.190 danskere = 5.781.190 ha træer = 57.811 km² træer. Danmarks landareal er 42.394 km²
Vi ve' ha' Skåne tilbage! :-)
Husk at der er brug for en hulens masse landbrugsjord til at brødføde Jordens stadigt voksende befolkning.
Fra Information: "På internationalt plan har FN’s klimapanel, IPCC, udregnet, at vi skal trække 18 mia. tons CO2 ud af atmosfæren årligt." ??? va' så' mæ' de resterende udledte 17-18 MT CO2?
Det kunne virkelig være gavnligt, om alle tallene blev gennemgået og evalueret!
- hvilket den (delvis) bliver i denne kommentar:
https://www.information.dk/debat/2018/10/k...
samt i kommentaren lige oven over! :)
Det areal der kræves tilplantet med skov for at neutralisere danskernes CO2-udledning svarer til mere end Danmarks samlede areal. Såvidt jeg husker kan skov kun vokse på 80% af dette, men det er jo i alle tilfælde unødvendigt at kritisere dette for at være urealistisk, da der vel ikke er nogen, der mener, at det skal være det eneste, vi skal gøre. Kronikken i Information koksede i tallene og stillede det op, som om vi bare kunne plante os ud af problemet (i troperne), og det var ikke smart.
Danmarks nuværende skovdække er på 14% og det officielle mål er at hæve dette til 25%. Hvis vi kunne neutralisere 10% af danskernes udledning ved blot at opfylde denne målsætning (der jo også har fordele for vandkvalitet, biodiversitet m.m.), er det vel ikke så ringe endda? Eksperterne bag denne artikel mener, at man kan nå 30% ved at udnytte træet som byggemateriale, men 10% er heller ikke at kimse af.
Der er så mange forskellige tal for kulstofbindingen, i Danmark eller andre steder på kloden, med den ene ellers en anden form for bevoksning, at jeg mener, at de udregninger, der henvises til, ikke er tilstrækkelige til at kunne tage stilling. Vi skal have økonomiske overslag og der er også en tidsfaktor at tage hensyn til, for træerne skynder sig ikke med at hjælpe os med at optage CO2.
Her er et område, hvor den menige dansker kan gøre en smule for at rydde op efter sig, men tallene skal selvfølgelig være pålidelige. Der er overraskende mange mindre danske organisationer indenfor skovrejsningsområdet og det kunne også være rart med et overblik over deres kompetencer og politik.
Det kunne virkelig være gavnligt, om alle tallene blev gennemgået og evalueret!
Et par yderligere kommentarer.
For 7.500 om året har enhver dansker råd til at sende flere afrikanere sultne i seng. Hvad så når træerne er udvoksede, så stopper optagelsen.
For 7.500 om året har enhver dansker råd til at sende flere afrikanere sultne i seng.
Og dermed antyder du så, at alle de arealer i Afrika, der ikke er udlagt til byer, veje, skov, søer m.v. i dag bliver brugt til landbrug?
Hvis det skulle være rigtigt, hvorfor sulter de så?
Hej Kjeld
Du skriver:
”Et par yderligere kommentarer. For 7.500 om året har enhver dansker råd til at sende flere afrikanere sultne i seng. Hvad så når træerne er udvoksede, så stopper optagelsen.”
Som det står skrevet i artiklen og i kommentarerne er der jo flere muligheder for anvendelse eller lagring. Træet vil give et rigtigt godt CO2 regnskab såfremt det anvendes i byggeri da træet substituerer CO2 omkostningstunge materialer som stål og beton. Træ affald kan anvendes til benzin eller dieselolie ved den i kommentaren omtalte H2CAP proces. Denne metode giver også et fornuftigt CO2 regnskab da den substituerer fossil olie. Endelig kan man jo også lager træet. Men hvorfor er det lige at afrikanerne skal sendes sultne i seng?
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
Aksel Gasbjergs kommentar i Informationartiklen påpeger et lille problem:
"“På internationalt plan har FN’s klimapanel, IPCC, udregnet, at vi skal trække 18 mia. tons CO2 ud af atmosfæren årligt. Bruger vi træer til opgaven, bliver det med ti tons pr. hektar til 1,8 mia. hektar.”
1 hektar er lig 0,01 km2. Dvs 1,8 mia hektar er lig 18 millioner km2. Både Kina’s og USA’s areal er på ca 9,5 millioner km2. Dvs der skal plantes træer på et areal på størrelse med USA og Kina tilsammen for at trække 18 mia tons CO2 ud af atmosfæren årligt. Man skulle tro det var en umulig opgave."
og så er Aksel Gasbjerg endda superoptimist.
Man kan ikke regne med, at træer gennemsnitligt vil uddrage 10 ton CO2 pr. hektar. Der udledes ca. 35 mia. ton CO2 pr. år.
Der er snarere tale om 40 mio. km² nyplantede træer a 750.000 kr. pr. km² = 30.000.000.000.000 kr.
Sammesteds påpeger Ole Falstoft en anden lille detalje:
"En skov domineret af unge træer der vokser år for år optager mere CO2 end de producerer, men i en ’moden’ skove der består af en blanding af unge og gamle træer vil CO2 optaget og CO2 udledningen være stort set det samme fordi assimilationen og respirationen og nedbrydningen er i balance."
også Niels Jakobs bidrager med en dråbe malurt i bægeret, idet han påpeger, at
"... når træer dør forråd[n]er de med produktion af methangas, som er slemmere 20 gange"
Aksel Gasbjerg bidrager også med:
"Hvis der på en hektar plantes 100 træer, skal der således plantes 180.000.000.000 træer for at trække 18 mia tons CO2 ud af atmosfæren. Hvis der plantes et træ hvert sekund 24-7 så vil plantningen af 180.000.000.000 træer tage 5.000 år."
100 træer på 1 ha er nok lige rigeligt, eftersom 1 ha beskedne 100 m², lad i stedet os sige 25 træer/ha
UPT = 35 GT CO2/år: Hvis der plantes et træ hvert sekund 24/7 så vil plantningen af 45.000.000.000 træer kun tage 1.250 år.
Og dermed antyder du så, at alle de arealer i Afrika, der ikke er udlagt til byer, veje, skov, søer m.v. i dag bliver brugt til landbrug?
Hvis det skulle være rigtigt, hvorfor sulter de så?
Ikke alle, men en meget stor andel.
De sulter pga. fordelingsproblemer, og pga. at "hjælpe"organisationer i al den tid, jeg kan erindre - og det er længe - i deres bleeding-heart tåbelighed har gjort hvad de kunne for at ødelægge afrikansk landbrug ved at vanskelig-/umuliggøre salg af landsbrugsvarer. Hvem vil betale, når man kan få ved at række hånden frem og se lidende ud? derfor er landbrugene oftest subsistenslandbrug (dyrker kun nok til familiens behov + måske naboerne).
En meget længere liste over årsagerne kan opstilles, men lad konklusionen på en gennemgribende undersøgelse af amerikanske nødhjælpsprojekter gøre det kort:
25% af nødhjælpsprojekterne gjorde ikke direkte skade.
Og dermed antyder du så, at alle de arealer i Afrika, der ikke er udlagt til byer, veje, skov, søer m.v. i dag bliver brugt til landbrug?
Jeg antager, at det allerede er skov eller ørken. Dermed er der næsten kun landbrugsjord at beplante for at købe aflad.
Iflg. en.wikipedia var udledningen af CO2 i år 2016: World 35.753.306.000 ton (35,7 GT) /år
Jeg antager, at det allerede er skov eller ørken. Dermed er der næsten kun landbrugsjord at beplante for at købe aflad.
Og det er så noget vrøvl.
Planter du skov/andre afgrøder og lader dem være er det CO2 neutralt, i det mindste over meget lang tid. Laver du brændstof af produktionen, så kan man sige at det er neutralt, da det blot er solens energi du høster via tilvæksten i afgrøden. Hvis det er på bekostning af føde til dyr og mennesker, er det pludselig en helt anden sag.
Hej Albert
Jeg er noget uenig i de regninger og tal du fremlægger i dit overstående indlæg?
Hvis udgangspunktet stadig er at der skal beplantes 2.187.500.000 hektar vil man i dansk skovtradition beplante med 4000 træer pr. hektar (pr. 10.000 m2). Disse vil over tid blive udtyndet til ca. 400 træer pr. hektar. Men der skal plantes 4000 x 2.187.500.000 = 8.750.000.000.000 træer.
Jordens overfladeareal er 510.100.000 km2 heraf udgør 29,1% landjord. Det vil sige
2.187.500.000 hektar/510.100.000 km2 x 100 hektar/km2 x 0,291 x 100% = 14,7 % af landjorden skal beplantes med 8.750.000.000.000 træer.
Dette kan så reduceres til det halve da kun ca. halvdelen af de udledte 35 GT CO2 ophobes i atmosfæren (ca. 1/4 optages i den eksisterende biomasse og ca. 1/4 optages i oceanerne). Men det vil så sige der skal plantes 4.375.000.000.000 træer på 1.100.000.000 hektar og det udgør ca. 7,4% af landjorden.
Med venlig hilsen Peter Vind Hansen
100 træer på 1 ha er nok lige rigeligt, eftersom 1 ha beskedne 100 m², lad i stedet os sige 25 træer/ha
Jeg vrøvlede, beklager.
1 ha er 100x100 m = 10.000 m², lad i stedet os sige 2.500 træer/ha med 2x2 meter pr. træ.
1.100.000.000 hektar
efter din beregning. 1 ha = 1/100 km² 1.100.000.000 hektar er følgelig 11.000.000 km² eller en anelse over 10% af det opdyrkelige jordareal.
Træer har brug for plads til grene og nåle (eller blade), ellers dør de, eller i bedste fald visner nålene og de holder op med at optage CO2. Når de vokser til, har de brug for mindst 2 x 2 meter = 4 m².
Når man planter træer til gavntømmer planter man meget tæt (op til 4.000 træer/ha) og udtynder derefter, når de vokser til og man beholder de, som man kan se, vil give bedst og mest tømmer. Bruger man samme metode i dette tilfælde, skal man plante mange flere træer og udtynde en meget stor andel småtræer - hvordan skal man skaffe sig af med dem? brænde dem?
4.375.000.000.000 træer kommer til at fylde (4.375.000.000.000 x 4)/1..000.000 km² = 17.500.000 km² dvs. ca. 18% af det dyrkelige jordareal.
Du mener vist "mætte" ….
Selv hvis alle de træer vi planter nu bliver fældet, når de når optimal størrelse, er vi jo så 50-100 år ude i fremtiden – og hvis de er noget, vi har brug for nu, er det tid, så i alle tilfælde kan massiv skovrejsning købe os værdifuld tid.
Stenkul er "CO2" som har været gemt i jorden i milioner af år. Dette brænder vi af for at putte det ind i træerne ? Eller hvad?
Selv hvis alle de træer vi planter nu bliver fældet, når de når optimal størrelse, er vi jo så 50-100 år ude i fremtiden
Citat Ole Falstoft:
"En skov domineret af unge træer der vokser år for år optager mere CO2 end de producerer, men i en ’moden’ skove der består af en blanding af unge og gamle træer vil CO2 optaget og CO2 udledningen være stort set det samme fordi assimilationen og respirationen og nedbrydningen er i balance."
Lad os være flinke og sige 40 år, derefter er der stort set balance i grøn douglasgrans optagelse og respiration (grøn douglasgran er den art douglasgran, der trives bedst i Danmark). Derefter skal man af med enorme mængder træ ... 10 millioner træhøjhuse?
Derefter skal man af med enorme mængder træ ... 10 millioner træhøjhuse?
så der er tydeligvis tale om en enkelt ud af mange tiltag, hvis det skal batte.
Løsningen på CO2-problemet, som jeg ser det, er en kombination af udtræk til brug i industrien (som i dag, men i langt større målestok), udtræk til deponi som sten, træplantning (Douglasfyr o.lign.) og reduktion af udledningerne.
Hvis man udfører skovrejsning med CO2-effektive træarter, som også bruges til byggeri, når de skal fældes, vil det være muligt at skære CO2-udledningen pr. indbygger fra omkring 6,5 ton pr. indbygger årligt i år til 4,5 ton årligt i 2050
Under gode danske jordforhold kan douglasgran i gennemsnit opsuge 16 ton CO2 pr. hektar årligt
med en befolkning på 5.8mio pr 2018 giver en hurtig kalkule at hertil skal alene beplantes 2x5.8e6/16=725000 hektar skov. Tilhængerne af skovbeplantning opfordres til at redegøre for, hvorfra disse arealer skaffes, jf. statistik over udnyttelsen af danske landbrugsarealer (Jeg anser planer om at nedlægge byer og motorveje for useriøse!)
Det må vel hovedsagelig tages fra landbrugsjorden. Det gælder også Danmark officielle skovrejsningsmål.
Danmarks areal = 42.924 km² skovdækket areal nu (14%) = 6.009 km² officielt mål for skovdækket areal (25%) = 10.731 km²
mangler at blive skovdækket for at nå officelt mål = 4.722 km²
mangler at blive skovdækket, ud over det officielle mål, for at skære CO2-udledningen pr. indbygger fra omkring 6,5 ton pr. indbygger årligt i år til 4,5 ton årligt i 2050 (7.250 km² - 4.722 km²) = 2.528 km²
Danmark vil så have et skovdække på knap 31%.
Det er ca. verdensgennemsnittet og på linie med Polen, Frankrig og Italien, men mindre end f.eks. Tyskland, Kroatien, Slovakiet, og Estland.
Danmarks landbrugsareal er på 55.99% af det samlede areal, og det er kun overgået i hele verden af Ukraine (56.17%) og Bangladesh (59.65%). Holland er f.eks. på 30.66%.
https://data.worldbank.org/indicator/AG.LN... https://www.indexmundi.com/facts/indicator...
med en befolkning på 5.8mio pr 2018 giver en hurtig kalkule at hertil skal alene beplantes 2x5.8e6/16=725000 hektar skov.
Du er alt for optimistisk.
Den jord, som kan være til rådighed er ikke 'Under gode danske jordforhold'. Regn med 10-8 ton CO2/ha.
Danmarks landbrugsareal er på 55.99% af det samlede areal
Prøv med 62%.
2017: 62 pct. af vores land er opdyrket med landbrugsafgrøder - Danmarks Statistik
Det må vel hovedsagelig tages fra landbrugsjorden
Man kan principielt set tage fra landbrugsjorden ved ekspropriation indtil vi lige netop er selvforsynende med fødevarer i et dårligt høstår.
Alt derudover vil regelmæssigt medføre transport af fødevarer til Danmark med dertil hørende udledning af CO2.
Prøv med 62%.
Ja, men jeg ville gerne sætte tallet i internationalt perspektiv, så jeg brugte samme kilde. Hvad ville Ukraines procentdel f.eks være, hvis Danmark Statistiks måde at gøre tallet op på blev fulgt? Det ved vi vist ikke.
I alle tilfælde fylder landbruget rigtig meget i landskabet i Danmark - det er der vist ingen tvivl om.
ekspropriation
Der er også statslige tilskudsordninger,
https://www.statens-tilskudspuljer.dk/milj...
Beløbet, der er afsat, er rigtignok ikke så stort og det er fuldt brugt op,
indtil vi lige netop er selvforsynende med fødevarer i et dårligt høstår.
Jeg tror i og for sig ikke, det indgår i landets strategiske overvejelser, at vi skal kunne være selvforsynende i en nødsituation. Skulle vi spise alle de svin, der produceres? Hov, de lever jo bl.a. af soja, der for en stor dels vedkommende dyrkes - gennem storstilet afskovning af tropeskove! 82% af dansk landbrugsareal er helliget husdyravl, så der bliver ikke særlIg stor variation i nødrationerne! På under 10% dyrkes afgrøder til menneskelig fortæring.
Jeg tror i og for sig ikke, det indgår i landets strategiske overvejelser, at vi skal kunne være selvforsynende i en nødsituation. Skulle vi spise alle de svin, der produceres? Hov, de lever jo bl.a. af soja, der for en stor dels vedkommende dyrkes - gennem storstilet afskovning af tropeskove! 82% af dansk landbrugsareal er helliget husdyravl, så der bliver ikke særlIg stor variation i nødrationerne! På under 10% dyrkes afgrøder til menneskelig fortæring.
Selv om lidt også kan have ret, så forekommer hele diskussionen om hvor meget mere skov der kan/skal være ret irrellevant, hvis det der skulle være formålet med beplantning af skov her til lands, er at reducere CO2 væsentligt og dermed AGW globalt. Vi er formentlig nede i brøkdele af promiller. Der kan være alle mulige andre gode grunde til at ønske mere (varieret) skov og naturområder i Danmark, men hvor det er relevant i verden i dag at fokusere på (bevarelse af ) skov, er i Amazon området, det tropiske Afrika og Sydøstasien.
Amazon området, det tropiske Afrika og Sydøstasien.
Som er i balance mht. både ilt og CO2. At de tropiske regnskove er verdens lunger er ren myte, fantasier på linie med forudsigelserne i "Grænser for vækst" (vi løb tør for olie o. 1996, for kobber i 2001, blah, blah, blah).
Ønsker vi CO2-reduktion, skal vi dyrke i de tempererede område, idet skov ved temperaturer under ca. 268 K danner stabil humus, som oplagrer kulstof i store mængder over lange tidsrum.
Som er i balance mht. både ilt og CO2. At de tropiske regnskove er verdens lunger er ren myte, fantasier på linie med forudsigelserne i "Grænser for vækst" (vi løb tør for olie o. 1996, for kobber i 2001, blah, blah, blah).
Men de er ikke i balance hvad angår areal. Det går nedad. Enhver skov er vel i "balance" hvad angår optagelse af CO2 og frigivelse af ilt, ellers ville den dø, det samme gælderfor dyr, bare omvendt, så det er ikke et argument for hverken det ene eller det andet. Så hvad mener du? Har du noget at have din viden i, eller kværulerer du bare, blah blah?
Men de er ikke i balance hvad angår areal. Det går nedad. Enhver skov er vel i "balance" hvad angår optagelse af CO2 og frigivelse af ilt
Nej.
Taigaen, skovene i subarktiske egne og i den koldeste del af tempererede egne, optager mere CO2 end de afgiver, og afgiver mere ilt end de optager. Taigaen udgør omkring 28% af al skov. Som allerede nævnt, lagrer skovene i den sibiriske, skandinaviske og nordamerikanske Taiga meget store mængder kulstof i form af (især) humus og dertil store mængder tørv, hovedsagelig i de udstrakte sumpede områder, og de afgiver store mængder ilt. Humus og t'rver overmåde stabile; man kan regne med, at en meget stor andel af humusmassen er stabil i et århundrede, hvorimod tropiske skoves omsætning er så hurtig, at de afgiver lige så meget ilt, som de forbruger og optager lige så meget ilt som de afgiver og kun binder en lille mængde kulstof pr. arealenhed.
Hvis nogen debatterer CO2- og O2-omsætning, men ikke ved det, så føler jeg, at det måske er mere op ad bakke end jeg sådan lige har lyst til.
Start f.eks. her: "Northern peatlands play an important role in the global carbon cycle: they contain 80% of the soil carbon stock in Western Canada and 25–35% of the world's soil carbon. ... a sink for atmospheric CO2, since the plant tissues produced from photosynthetic carbon fixation are incompletely decomposed under water and result in accumulation of carbon as peat." i "The boreal forest and global change"
Kig på denne lagkage: Subarktisk skov: 703; Tropisk skov: 375; Tempereret skov: 102
Læs videre om de subarktiske skoves betydning her: The Carbon the World Forgot. The Boreal Forest globally stores more carbon than any other region of the globe, perhaps two or three times as much carbon as is stored in the tropics.
idet skov ved temperaturer under ca. 268 K danner stabil humus,
Fejlrettelse der skal stå: under ca. 286 K
Albert, tillad mig at citere fra din første henvisning, en sides penge længere fremme.
Furthermore, climate warming is increasing the rate of emissions of atmospheric carbon (both CH4 from increased anaerobic decomposition and CO2 from increased aerobic respiration) from boreal peatlands faster than increasing carbon sequestration through net primary production (Johansson et al. 2006; Zhuang et al. 2007). The explanation is that warmer temperatures and a longer growing season are not correlated with an increase in annual net carbon uptake, probably due to the offsetting increases in ecosystem respiration (Dunn et al. 2007; Kurz et al. 2008).
(Ruckstuhl, K E et al. “Introduction. The boreal forest and global change” Philosophical transactions of the Royal Society of London. Series B, Biological sciences vol. 363,1501 (2007): 2245-9.)
Det billede, du tegner, gælder før den globale opvarmning satte ind.
Grundlæggende set er det vist sådan, at der ikke er meget, vi kan gøre for at forhindre den globale opvarmning i at udløse taigaens enorme kulstoflager. Modsat dette kan vi gøre noget ved afskovningen af tropeskovene - dels kan vi forhindre, at den fortsætter, dels kan vi rejse skove, hvor afskovningen allerede er sket. Den kulstof, der bliver bundet i troperne, skal bl.a. sørge for, at taigaen bliver ved med at gemme sin kulstof.
Vi er så heldige IKKE at have bjerge, ørkener eller andet svært opdyrkeligt areal, så det er ingen overraskelse at vi har så meget landbrugsjord. Hvorfor skulle vi lave om på denne lykkelige tilstand ?
(Johansson et al. 2006; Zhuang et al. 2007). The explanation is that warmer temperatures and a longer growing season are not correlated with an increase in annual net carbon uptake, probably due to the offsetting increases in ecosystem respiration (Dunn et al. 2007; Kurz et al. 2008). ... Det billede, du tegner, gælder før den globale opvarmning satte ind.
Åh, nåh, så er jeg blevet forkert orienteret.
Jeg led under den misforståelse, at den globale opvarmning satte ind før 2008.
Vi ved ellers fra de videnskabelige rapporter fra Antarktisekspeditionerne i 1800-tallet, at afsmeltningen af havisen var i gang allerede da, hvilket kunne tyde på, at opvarmningen startede allerede da.
Biscoe in the brig Tula observed, that the edge of the pack [ice] must have receded considerably since Bellingshausen's voyage through the same waters ten years earlier" (1821) "... for Biscoe was able to sail well south of Bellingshausen's track ...".
Ross's expedition. "on a day of a clear and cold air and sparkling brightness, Mount Erebus and Mount Terror [82°S 61°W] were seen far away to the south".
1899 Colbeck’s kort dokumenterer, at man kan sejle til Mount Erebus. Isen har trukket sig næsten 50 km tilbage siden 1841.
Borchgrevink's expedition. "Colbeck had made the first reliable chart of the edge of the ice shelf and showed that it had receded thirty miles (48 km) since Ross's day" (1841) - thousands of square kilometers of ice had disappeared.
The Discovery expedition found, that "the Ross Ice Shelf which in height and in depth, as Borchgrevink had found, had greatly diminished since Ross's day." (1841).
The Nimrod expedition. "The Ross Ice Shelf, ... was reached ... and the Nimrod made for the inlet, where Borchgrevink had landed and the Discovery had put in. But there was no inlet. Since Scott's visit great stretches of ice had calved away from the cliffs and there was now left a deep and extensive bay which Shackleton called the Bay of Whales."
Jeg led under den misforståelse, at den globale opvarmning satte ind før 2008.
Det er ikke det, jeg skrev. Artiklen, du har gjort opmærksom på, blev publiceret i 2008. I artiklen beskrives hvordan den tilstand, du beskriver, er under forandring, således at kulstof frigives. Denne forandring er naturligvis begyndt før 2008.
Det billede, du tegner, gælder før den globale opvarmning satte ind
- aha...hvornår 'satte den ind'? ;)
Trækul... Artiklens budskab om at gøre vores klimabelastning mere håndgribelig er god nok. Hvis det skal lykkes bør man dog helt droppe at omtale det som et spørgsmål om CO2. Det er trods alt en gasart.
Der findes stadigvæk områder hvor det er vanskeligt at finde alternativer med lige så god energidensitet som olie, men hvis man deponerer en mængde kulstof svarende til den der udledes ved forbrændingen er der næsten balance i tingene.
Trækul er ca. 100% kulstof (C). Det er også langt mere stabilt end træ da det ikke forrådner. Det er også mere kompakt i forhold til kulstof... Enhver kan desuden forholde sig til en mængde trækul - det forhandles fx. i poser a 5 eller 10 kg i de fleste supermarkeder.
Det bedste vil være at trækullet granuleres og nedharves, eller på anden måde gøres utilgængelig og sikret mod at blive brændt af.
For at sætte forureningen i perspektiv for almindelige forbrugere kan man lave en tabel som fx.: * 1 liter benzin = 640 gram trækul. * 1 liter diesel = 740 gram trækul. * 1 kWh el (i DK) = 53 gram trækul. * 1 km flyvning = 30-44 gram trækul.
Hvis man har et årligt benzinforbrug på fx. 750 liter benzin (12-14000km) og gerne vil være "CO2-neutral" (på den del) skal man derfor budgettere med at nedgrave 480 kg trækul per år. Det er da dejligt håndgribeligt ikke sandt? ;-)
Der findes stadigvæk områder hvor det er vanskeligt at finde alternativer med lige så god energidensitet som olie, men hvis man deponerer en mængde kulstof svarende til den der udledes ved forbrændingen er der næsten balance i tingene.
Du skal bare købe en masse grillkul og grave dem ned i haven eller dumpe dem i en gammel kulmine, så kan du blive "klimaneutral".
Du skal bare købe en masse grillkul og grave dem ned i haven eller dumpe dem i en gammel kulmine, så kan du blive "klimaneutral".
Genialt :)
Forslaget lyder som et tiltalende tiltag for at løse det mange tror er et problem. Men, men .... konsekvenserne er ikke gennemtænkt er jeg bange for.
Den danske eksport af juletræer kan jo ikke garantere at granerne vender tilbage til jorden som kulstof. Og det er en meget stor eksportindustri kan jeg oplyse. Hvis juletræerne afbrændes efter brug får man jo samme problem som før...for meget CO2.
Desværre, ideen er nok dødfødt - vi kan jo ikke se os selv i spejlet her i landet hvis vi bare eksporterer vores problemer til udlandet uden garanti for resultatet med dette farlige affald.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
