Eksperter: Grantræer kan 'suge' dansk CO2
Nye skove med blandt andet douglasgran kan spille en afgørende rolle i forhold til at nå Danmarks mål om at blive en klimaneutral nation i 2050.
Sådan lyder budskabet fra flere eksperter til klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), der tirsdag var vært for en CO2-konference i København. Her kunne forskere og interessenter komme med bud på, hvilke muligheder Danmark har for reducere CO2-udledningen – ved at fjerne CO2 fra kraftværkers udledning gennem teknologiske løsninger eller ved optag i skove – og ved at kombinere dem begge.
Netop douglasgran sammen med andre nåletræer har særligt gode egenskaber, når det kommer til at støvsuge CO2 ud af atmosfæren. Træer optager CO2, i takt med at de vokser, og fordi denne art vokser langt hurtigere end eksempelvis eg eller bøg, er CO2-optaget fra douglasgran mere effektivt.
»Rundt regnet er CO2-effekten fra douglasgran 2-4 gange højere end eg, som i øjeblikket præger skovrejsningen i Danmark. Under gode danske jordforhold kan douglasgran i gennemsnit opsuge 16 ton CO2 pr. hektar årligt, hvor eg opsuger omkring 8 ton pr. hektar,« siger Palle Madsen, der er professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
Planer med fokus på CO2
Danmark har i løbet af de sidste 150 år foretaget skovrejsning og øget skovarealet fra ca. 2 pct. til 14 pct. De seneste 20-30 år har der ikke været så meget fokus på CO2-optag, siger Palle Madsen.
Der er derfor et stort potentiale for at lave særlige indsatser, hvor man planter skov med gode CO2-egenskaber, såsom douglasgran.
Men selvom denne træart er effektiv og hurtig til at optage CO2, vil en enøjet satsning være forkert, lyder det fra professoren.
»Det er vigtigt, at vi ikke udelukkende har fokus på en enkelt træart. Ved at blande dem får vi et samspil mellem hurtige og langsomme træer. Det vil først og fremmest være langt mere effektivt end mark eller urørt skov, og så vil de forskellige træarter bidrage til, at opsugningen af CO2 både kan foregå på kort og lang sigt,« siger han.
Danmarks Nationale Skovprogram har til hensigt at opnå op mod 25 procent skov i Danmark – i øjeblikket er det 14 procent. Hvis man udfører skovrejsning med CO2-effektive træarter, som også bruges til byggeri, når de skal fældes, vil det være muligt at skære CO2-udledningen pr. indbygger fra omkring 6,5 ton pr. indbygger årligt i år til 4,5 ton årligt i 2050. En CO2-reduktion på omkring 30 procent. Det viser beregninger, som Ph.D Anders Tærø Nielsen fra Københavns Universitet foretaget.
Egenskaberne af særlige CO2-effektiv skov er således ikke til at tage fejl af, lyder det fra KU-professoren Palle Madsen.
»Plantning af skove er absolut noget, der batter – både på den korte bane før 2050, men også efterfølgende. Hvis man derudover bruger den i samspil med andre teknologier, bliver potentialet endnu større,« siger Palle Madsen.
Mere forskning
Udover biologiske tiltag blev der på CO2-konferencen også diskuteret mulighederne for teknologiske løsninger.
I flere lande har der været projekter med at omdanne CO2 til syntetisk brændstof – Carbon Capture and Utilization (CCU) – imens andre forsøgt sig med såkaldt Carbon Capture and Storage (CCS), hvor CO2 fra eksempelvis fabriksskorstene gemmes væk i depoter under jord eller vand. Fælles for begge løsninger er dog, at de stadig er meget dyre og befinder sig i fosterstadiet.
Klimaminister Lars Chr. Lilleholt fastslog på konferencen, at »vi ikke kan nå i mål på klimaområdet alene ved at reducere udledningerne af CO2. Lagring og optag af CO2 til at spille en central rolle.«
Regeringen foreslår i sit klima- og luftudspil at sætte 100 millioner kroner af til forskning på området, for at afsøge potentialerne og få modnet teknologierne, men gevinsterne herfra ligger dog ikke lige om hjørnet.
»Der går nogle år, men hvis vi ikke kommer i gang nu og får forsket i det, så får vi ikke udnyttet de potentialer, der er. Både biologiske og teknologiske løsninger, skal bringes i spil.« siger Lars Chr. Lilleholt til Ingeniøren.
Og selvom ministeren endnu ikke ved, hvordan potentialerne helt konkret ser ud, mener han, at en stor del af klimamålene frem mod 2050 kan komme fra CO2-optag og -lagring.
»Det bliver en del, men hvor stor en del er stadig svært at sige, når vi ikke kender alle mulighederne. Derfor er det vigtigt, at vi får afsøgt de potentialer, der er, så vi kan finde ud af, om det overhovedet er en mulighed.«
Kommer man langt nok med 100 millioner til dette?
»Det er klart, at det er en begyndelse, men det løser ikke hele udfordringen. 100 millioner kroner er mange penge, men det er klart, at hvis det her skal lykkedes, så bliver der brug for endnu flere penge fremadrettet. Jeg ser det her som en begyndelse.«
Er der noget, der kan give et praj om, hvor stor en rolle af klimaindsatsen denne teknologi kommer til at få.
»Det er for tidligt at vurdere på. Det er et frø, det er en begyndelse. Teknologien er ikke helt så moden endnu i forhold til teknologiske løsninger,« siger Lars Chr. Lilleholt.
Læs også: Minister: Ingen samlet plan for klimaet
»Hvad venter vi på?«
Netop på grund af, at de forskellige teknologier ikke er modne, er der ingen tid at spilde i forhold til at sætte ind på med biologiske løsninger. Sådan lyder budskabet fra en anden deltager på konferencen, Svend Christensen, der er seniorkonsulent hos konsulentvirksomheden Skovdyrkerne.
»Skovrejsning med fokus på CO2 kan dække en stor del af Danmarks emission. Det gælder om at få lavet nogle dyrkningssystemer, der er særligt klimavenlige, og her har særligt douglasgran nogle interessante egenskaber. Der er ikke noget nyt, vi skal opfinde på denne front, så hvad venter vi på?«.
