Eksperter: Frustrerende at dansk roadpricing afgøres af Holland
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Eksperter: Frustrerende at dansk roadpricing afgøres af Holland

(Opdateret 11.41): Det er dybt frustrerende, at regeringen dropper roadpricing i Danmark med henvisning til hollandske erfaringer. Vi kan sagtens arbejde med vores eget system, mener formanden for ITS-Danmark. Ja, det er ikke raketvidenskab, lyder det fra trafikforsker.

I dagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten fastslår skatteminister Troels Lund Poulsen endnu engang, at regeringen ikke agter at arbejde videre med indførelse af gps-baserede kørselsafgifter fordi et lignende projekt i Holland er blevet aflyst, og fordi regeringen ikke ønsker, at Danmark skal opbygge og implementere systemet alene.

»Ser man udelukkende på teknologien, er gps-baseret roadpricing isoleret set ikke særlig kompliceret. Det samlede system er 20 pct. teknologi og 80 pct. organisation i form af takststrukturer, opkrævningsformer o.lign.,« siger Svend Tøfting, der er formand for interesseorganisationen ITS-Danmark, der arbejder for indførelse af teknologiske løsninger i transportsektoren og som følger den teknologiske udvikling på området tæt.

»Selv om hollænderne var gået i gang med at opbygge deres eget system, skulle Danmark under alle omstændigheder have forberedt og opbygget disse systemer på egen hånd. Derfor er det så frustrerende, at vi hele tiden skal høre det synspunkt, at Danmark ikke kan gøre noget alene. Jo! Vi kan sagtens gå i gang alene, og det skulle vi have gjort uanset, om hollænderne var i fuld gang med opbygningen af deres eget system.«

Synspunktet får opbakning fra trafikforsker ved Aalborg Universitet, Harry Lahrmann.

»Teknologisk set er der ikke tale om raketvidenskab. Der er ikke noget i vejen med at begynde at installere gps-bokse i bilerne på forsøgsbasis for at finde ud af, hvordan gps-baserede kørselsafgifter kan indpasses til danske forhold,« siger Harry Lahrmann.

Abrupt og voldsom beslutning

Svend Tøfting undrer sig derfor meget over, at skatteminister Troels Lund Poulsen på et så tyndt grundlag går ud og udskyder tidspunktet for gps-baserede kørselsafgifter med mere end ti år.

»Det er da en meget abrupt og voldsom beslutning sådan at slå fast, at regeringens suverænt vigtigste initiativ til at begrænse forureningen fra transporten og reducere trængslen omkring de store byer overhovedet ikke bliver til noget før langt, langt ude i fremtiden. Det ville da være klogere, hvis han havde sat nogle eksperter til at undersøge, hvordan systemet kunne opbygges i Danmark og bagefter truffet en politisk beslutning om, hvorvidt vi skulle gå i gang eller ej,« siger Svend Tøfting.

Han peger således på, at der allerede fra foråret 2011 bliver sat gang i et forskningsprojekt, det såkaldte ITSPlatforms-projekt, hvor 500 bilister i halvandet år skal køre rundt med en gps-boks i bilen for at teste funktionaliteten og for at gøre forskerne i stand til at udvikle og definere en teknologisk platform, som et dansk model for gps-baserede kørselsafgifter skal kunne hvile på.

»Arbejdet er i gang. Når dette projekt er afsluttet vil forskerne have et godt overblik over, hvordan et velfungerende dansk system til gps-baserede kørselsafgifter ville kunne bygges op. Så hvorfor venter regeringen ikke med at komme med disse bastante udmeldinger om, at det ikke kan blive til noget før langt ude i fremtiden. Sandheden er, at politikerne endnu ikke har overblik over, hvad det kræver at opbygge systemet og hvornår det kan være på plads. Derfor lyder det mest som dårlige undskyldninger, når ministeren så skråsikkert slår fast, at der ikke skal arbejdes videre med projektet,« siger Svend Tøfting.

Ved skatteministeren noget om kørselsafgifter?
Han ærgrer sig desuden over, at al forberedelse af projektet er foregået i Skatteministeriet, og at beslutningerne gennem hele forløbet er blevet truffet af skatteministeren.

»Det fortæller jo, at det nok har været afgiftsproblematikken, der har været i centrum. Visionen om at bruge de gps-baserede kørselsafgifter som et effektivt redskab til at løse to af transportsektorens største problemer, CO2-udledningen og trængslen. For det er vel rimeligt at stille spørgsmålet, hvad skatteministeren og hans embedsmænd egentlig ved om gps-baserede kørselsafgifter,« siger Svend Tøfting.

Regeringen har sagt det før

Det er på ingen måde et nyt fænomen, at regeringen melder ud, at man slækker på ambitionsniveauet i forhold til de gps-baserede kørselsafgifter, som ellers blev introduceret med brask og bram som selve nøgleelementet i regeringens såkaldte grønne transportplan fra december 2008.

Der gik således ikke engang et år, før regeringen i november 2009 erkendte, at den ikke kunne leve op til sin egen tidsplan om indførelse af de gps-baserede kørselsafgifter i 2015. Også dengang fik forsinkelserne i det hollandske projekt skylden for, at Danmark ikke kastede sig ud i de konkrete forberedelser. Ny startdato for projektet blev sat til 2016.

I februar 2010 var den så gal igen. Denne gang erkendte regeringen, at heller ikke 2016 var en realistisk startdato, hvorefter budskabet nu lød, at gps-baserede kørselsafgifter var blevet "udsat på ubestemt tid".

I marts 2010 brød den hollandske koalitionsregering sammen, og beslutningen om at investere 40 mia. kr. i hollandsk roadpricing blev lagt i mølposen på ubestemt tid, hvorfra den aldrig siden er blevet taget op.

I det lys er der dermed ikke meget nyt i dagens udmelding fra skatteministeren. Den bekræfter sådan set bare regeringens politik: Danmark vil ikke være det eneste land i Europa, som planlægger opbygningen af et nationalt system til gps-baseret roadpricing.

Nye forslag kan virke på kort sigt
I mellemtiden har trafikeksperter og oppositionspolitikere opstillet flere forskellige modeller for en teknologisk set mindre ambitiøs model for kørselsafgifter, som ville kunne indføres på den korte bane.

Eksperterne i Ingeniørens Visionarium foreslog tidligere på året en løsning, som politikerne kunne indføre her og nu: Denne model indebærer i hovedtræk en kilometerafgift baseret på regelmæssig aflæsning af bilens kilometertæller (f.eks. egenaflæsning kombineret med aflæsning, når bilen gennemgår syn), en betalingsring rundt om København efter forbillede fra London og Stockholm samt en lempelse af registreringsafgiften, der først og fremmest tilgodeser de mest energiøkonomiske biler.

Oppositionen i Folketinget mener også, at det er nødvendigt med indførelse af en model, der kan give gevinst på kort sigt. Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har derfor lovet at ville indføre et brobizz-lignende system på hele motorvejsnettet (samt dele af hovedvejsnettet) som kan opkræve en kilometertakst for brugere af motorvejene.

Oppositionen ønsker dog fortsat at indføre de gps-baserede kørselsafgifter dog med visse ændringer, der betyder, at lempelsen i registreringsafgifterne først og fremmest kommer de mindste og mest energieffektive biler til gode, mens store og mindre energieffektive modeller fortsat skal være relativt dyrere.

Kommentarer (36)

danmark har flere virksomheder, der tilbyder roadpricing systemer !
Væksthus Hovedstadsregionen har kendskab til 2 danske virksomheder der udvikler roadpricingsystemer - Cartime on Inntrasys - så hvorfor vente på Holland når vi kan selv ??

  • 0
  • 0

Svend Tøfting har da en vis pointe i at man godt kan sætte et projekt i søen med at undersøge nogle ting. På den anden side er jeg dybt uenig med ham i Danmark skal gå enegang i den her sag. Den ene side handler om at vi ikke længere lever i en osteklokke og derfor må det være en fordel hvis der findes et europæisk system, så det virker over grænserne.

Den anden handler om at prisen på udstyret vil også være en helt anden med 300+ mio borgere end med 5+ mio borgere. Måske kan man endda lave en standard så der kan skabes konkurrence om at producere udstyr til systemet, fordi der så vil være flere leverandører.

Sidst så glemmer Svend den eklatante danske evne til ikke at kunne håndtere komplicerede projekter i offentligt eller halvoffentligt regi, så disse ender med at sprænge både budgetter og tidsrammer. IC4, Amanda og det berømte rejsekort er bare nogle af eksemplerne. Så risikoen ved et sådant projekt må siges at være betydelige.I sidste ende er der kun en til at betale regningen for disse visionære projekter og det er borgerne i Danmark.

Så det er svært at være uenig med skatteministeren.

Vh Troels

  • 0
  • 0

hvorfor spilde millioner/milliarder (som alle andre offentlige software/hardware projekter altid ender med), hvor ikke bare hæve benzin afgiften med 10 øre så er det over (pris for udvikling 0 kr ).

  • 0
  • 0