Eksperter finder potentielt kritiske mangler i spærberegninger på kollapset bro

Der manglede tilsyneladende en del vigtige beregninger i projekteringsmaterialet til den bro over Helsingørmotorvejen, der kollapsede delvist, mens brodækket var ved at blive støbt 27. september sidste år. Det viser et statusnotat til Transportministeriet, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

‘Der [er] ved en foreløbig gennemgang fundet statiske forhold ved spærkonstruktionen, der kan være medvirkende årsager til det delvise kollaps’, står der i notatet, som er skrevet af den ekspertgruppe, som Transportministeriet har hyret til at undersøge ulykken.

Konklusionerne bygger på eksperternes første gennemgang af projekteringsmaterialet, og de videre undersøgelser kan derfor afsløre flere årsager eller ende med at konkludere, at de forhold, som eksperterne på nuværende tidspunkt regner som mulige årsager til kollapset, ikke har været det i virkeligheden.

Beregninger mangler

Med de forbehold i baghovedet kan man se nærmere på de mulige problemer i projekteringsmaterialet:

Ekspertgruppen har i første omgang koncentreret sig om at gennemgå de tegninger og beregninger, der indgik i projekteringen af stilladset og støbeformen, samt gennemgå projekterings- og byggeprocessen. Efter eksperternes mening mangler der en del beregninger i projekteringsmaterialet for de træ­spær, som bar støbeformen:

• Der er ikke regnet med vandret last i broens længderetning, men udelukkende i spærenes plan.

• Der er ikke vist nogen form for afstivning af spærkonstruktionen i længderetningen, hverken i projekteringsmaterialet eller på de fotografier, der er taget under byggeriet og efter kollapset.

• Der er regnet med samme fjederkonstant på alle bjælker, uafhængigt af hvor langt fra bjælkens understøtninger, spæret står.

• Broen havde et fald fra vest mod øst, og træspærene stod formentlig vinkelret på stålbjælkerne – altså stod træspærene med en hældning. Det medfører, at en vandret kraft vil ‘angribe’ i toppen af træspærene. Kraften kan muligvis optages i forskallingen – hvis der ellers er søm nok – så spærene ikke vælter, men så skal kraften føres videre til et sted, hvor den kan optages. I beregningerne er der imidlertid slet ikke regnet med denne påvirkning, og eksperterne har heller ikke kunnet finde konstruktioner, der skulle kunne føre lasten fra forskallingen ned i stålbjælkerne.

Det sidste punkt på eksperternes liste er, at de statiske beregninger i overvejende grad består af udskrifter fra et beregningsprogram, ‘hvor der savnes forudsætninger og forklaringer til resultaterne’.

Spærfabrik: Har eksperterne ikke læst materialet?

Hos Ringsted Spærfabrik, der har projekteret træspærskonstruktionen under støbeformen, mener direktør Svend Tue Christensen, at notatet bærer præg af, at ekspertgruppen endnu ikke er kommet gennem hele projektmaterialet.

»Det virker, som om de slet ikke har nået at kigge projektmaterialet igennem, før de skrev notatet,« siger han til Ingeniøren efter at have læst notatet.

En af eksperternes indvendinger er, at projekteringsmaterialet for træspærene ikke indeholder beregninger af den vandrette last i broens længderetning, men ifølge Svend Tue Christensen var det entreprenørens og dennes rådgivers ansvar at beregne og dokumentere stabiliteten i broens længderetning.

Ekspertenes andet fokuspunkt var, at der så ud til at mangle afstivning af spærkonstruktionen i længderetningen. Men Svend Tue Christensen har sendt billeder til Ingeniøren, der viser, at der var udført afstivning af konstruktionen i længderetningen, og der er monteret kryds i hele længderetningen til at fastholde længdeafstivningen.

Eksperterne undrede sig også over, at der var brugt de samme fjederkonstanter på alle bjælker, uafhængigt af, hvor langt fra bjælkernes understøtninger, spærene stod.

‘Beregningsmodellen forudsætter. at de enkelte spær regnes understøttet i op til 14 punkter med en teoretisk idealiseret fordeling mellem understøtningspunkterne, som det vil være overordentligt vanskeligt at realisere for over 100 spær. Beregningsmodellen indebærer, at man skal sikre sig, at der er kontakt i over 1.000 understøtningspunkter mellem træspær og stålbjælker samtidig,’ står der således i notatet.

Men ifølge Svend Tue Christensen kunne spærleverandøren ikke anvende andre tal end dem, som leverandøren af stålkonstruktionen udleverede.

»Det ville efter entreprenøren CG Jensens og vores mening være fuldstændigt umuligt at regne de over 1.000 forskellige understøtningsvarianter igennem. I praksis har vi derfor valgt nogle tværsnit ud, som vi mener er repræsentative og som tilnærmelsesvis viser, hvordan denne konstruktionen fungerer,« forklarer han.

Eksperternes teori om, at spærene stod med en hældning, er heller ikke korrekt, siger Svend Tue Christensen:

»Eurocoden giver en tolerance for, hvor meget de må være ude af lod. Derfor var forudsætningen i beregningerne, at spærene skulle stå lodret.«

Svend Tue Christensen kan således ikke se, at der er mangler i spærprojekteringen, som kan forklare kollapset.

Ingeniøren har derfor kontaktet, Cowi, der var stilladsevaluator på opgaven for at høre, hvad virksomheden mener om eksperternes foreløbige konklusioner. Men Cowi ønsker ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt og henviser til Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet: Vi har skærpet vores krav

I Vejdirektoratet vil områdechef for anlæg øst for Storebælt Erik Stoklund Larsen ikke forholde sig til, om ekspertgruppens foreløbige konklusioner er korrekte. Vejdirektoratet har koncentreret sig om, at sikre, at der bliver holdt øje med de mulige problemstillinger, som ekspertgruppen har fremhævet.

»Det er noget, som vi har været opmærksomme på i forbindelse med vores skærpede procedurer,« fortæller han.

Ulykken fik Vejdirektoratet til at stoppe de projekter, hvor der skulle støbes broer over veje med trafik, men for ikke at skulle vente på, at årsagerne til kollapset blev fundet, indførte direktoratet allerede 12 dage senere en række nye og skrappere krav til kontrol og tilsyn med støbninger. Banedanmark kopierede efterfølgende forholdsreglerne ind i deres arbejdsregler.

Et af kravene er, at ‘det skal eftervises, at spær er sikret mod væltning, og at spærenes tænger/udfyldningsstænger er stabile. Desuden skal stabiliteten af evt. opklodsninger, f.eks. under spær, vurderes.’

Ifølge Erik Stoklund Larsen er der dog ikke tale om nye krav:

»Det var faktisk også indeholdt i den måde, vi arbejdede på tidligere.«

Derfor er han mere spændt på, om eksperterne mener, at den særdeles konfliktfyldte byggeproces på dette byggeri har haft betydning for ulykken.

»Vi er godt klar over, at der er mange grænseflader, og at der foregår meget [kommunikation] frem og tilbage i forbindelse med sådan en tilsynsproces. Hvad sådan en proces resulterer i, ser jeg frem til at få mere at viden om,« siger han.

Hvornår det endelige resultat af ekspertundersøgelsen foreligger, om de foreløbige konklusioner holder, og om sagens parter er enige i dem, er endnu uvist.