Eksperter finder potentielt kritiske mangler i spærberegninger på kollapset bro
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksperter finder potentielt kritiske mangler i spærberegninger på kollapset bro

Illustration: Frank Huess Hedlund

Der manglede tilsyneladende en del vigtige beregninger i projekteringsmaterialet til den bro over Helsingørmotorvejen, der kollapsede delvist, mens brodækket var ved at blive støbt 27. september sidste år. Det viser et statusnotat til Transportministeriet, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

‘Der [er] ved en foreløbig gennemgang fundet statiske forhold ved spærkonstruktionen, der kan være medvirkende årsager til det delvise kollaps’, står der i notatet, som er skrevet af den ekspertgruppe, som Transportministeriet har hyret til at undersøge ulykken.

Konklusionerne bygger på eksperternes første gennemgang af projekteringsmaterialet, og de videre undersøgelser kan derfor afsløre flere årsager eller ende med at konkludere, at de forhold, som eksperterne på nuværende tidspunkt regner som mulige årsager til kollapset, ikke har været det i virkeligheden.

Beregninger mangler

Med de forbehold i baghovedet kan man se nærmere på de mulige problemer i projekteringsmaterialet:

Ekspertgruppen har i første omgang koncentreret sig om at gennemgå de tegninger og beregninger, der indgik i projekteringen af stilladset og støbeformen, samt gennemgå projekterings- og byggeprocessen. Efter eksperternes mening mangler der en del beregninger i projekteringsmaterialet for de træ­spær, som bar støbeformen:

28. september kollapsede broen Helsingørmotorvejen, da entreprenøren var 3/4 færdig med at støbe brodækket. Der var omkring 28 mand på broen, da støbeformen under broens vinger gav efter. Flere måtte springe for livet. Ekspertgruppen har i første omgang hæftet sig ved nogle mangler, de mener, der var i projektmaterialet for træspærskonstruktionen, men Ringsted Spærfabrik, der har leveret beregningerne, afviser, at der manglede noget. Illustration: Ringsted Spærfabrik
  • Der er ikke regnet med vandret last i broens længderetning, men udelukkende i spærenes plan.

  • Der er ikke vist nogen form for afstivning af spærkonstruktionen i længderetningen, hverken i projekteringsmaterialet eller på de fotografier, der er taget under byggeriet og efter kollapset.

  • Der er regnet med samme fjederkonstant på alle bjælker, uafhængigt af hvor langt fra bjælkens understøtninger, spæret står.

  • Broen havde et fald fra vest mod øst, og træspærene stod formentlig vinkelret på stålbjælkerne – altså stod træspærene med en hældning. Det medfører, at en vandret kraft vil ‘angribe’ i toppen af træspærene. Kraften kan muligvis optages i forskallingen – hvis der ellers er søm nok – så spærene ikke vælter, men så skal kraften føres videre til et sted, hvor den kan optages. I beregningerne er der imidlertid slet ikke regnet med denne påvirkning, og eksperterne har heller ikke kunnet finde konstruktioner, der skulle kunne føre lasten fra forskallingen ned i stålbjælkerne.

Det sidste punkt på eksperternes liste er, at de statiske beregninger i overvejende grad består af udskrifter fra et beregningsprogram, ‘hvor der savnes forudsætninger og forklaringer til resultaterne’.

Spærfabrik: Har eksperterne ikke læst materialet?

Hos Ringsted Spærfabrik, der har projekteret træspærskonstruktionen under støbeformen, mener direktør Svend Tue Christensen, at notatet bærer præg af, at ekspertgruppen endnu ikke er kommet gennem hele projektmaterialet.

»Det virker, som om de slet ikke har nået at kigge projektmaterialet igennem, før de skrev notatet,« siger han til Ingeniøren efter at have læst notatet.

En af eksperternes indvendinger er, at projekteringsmaterialet for træspærene ikke indeholder beregninger af den vandrette last i broens længderetning, men ifølge Svend Tue Christensen var det entreprenørens og dennes rådgivers ansvar at beregne og dokumentere stabiliteten i broens længderetning.

Ekspertenes andet fokuspunkt var, at der så ud til at mangle afstivning af spærkonstruktionen i længderetningen. Men Svend Tue Christensen har sendt billeder til Ingeniøren, der viser, at der var udført afstivning af konstruktionen i længderetningen, og der er monteret kryds i hele længderetningen til at fastholde længdeafstivningen.

Ekspertgruppen, der undersøger, hvorfor en bro over Helsingørmotorvejen kollapsede, undrer sig i deres første statusnotat over, at der tilsyneladende ikke er lavet tværgående afstivning af træspærskonstruktionen. Men det var der, viser billeder fra Ringsted Spærfabrik. Illustration: Ringsted Spærfabrik

Eksperterne undrede sig også over, at der var brugt de samme fjederkonstanter på alle bjælker, uafhængigt af, hvor langt fra bjælkernes understøtninger, spærene stod.

‘Beregningsmodellen forudsætter. at de enkelte spær regnes understøttet i op til 14 punkter med en teoretisk idealiseret fordeling mellem understøtningspunkterne, som det vil være overordentligt vanskeligt at realisere for over 100 spær. Beregningsmodellen indebærer, at man skal sikre sig, at der er kontakt i over 1.000 understøtningspunkter mellem træspær og stålbjælker samtidig,’ står der således i notatet.

Men ifølge Svend Tue Christensen kunne spærleverandøren ikke anvende andre tal end dem, som leverandøren af stålkonstruktionen udleverede.

»Det ville efter entreprenøren CG Jensens og vores mening være fuldstændigt umuligt at regne de over 1.000 forskellige understøtningsvarianter igennem. I praksis har vi derfor valgt nogle tværsnit ud, som vi mener er repræsentative og som tilnærmelsesvis viser, hvordan denne konstruktionen fungerer,« forklarer han.

Eksperternes teori om, at spærene stod med en hældning, er heller ikke korrekt, siger Svend Tue Christensen:

»Eurocoden giver en tolerance for, hvor meget de må være ude af lod. Derfor var forudsætningen i beregningerne, at spærene skulle stå lodret.«

Svend Tue Christensen kan således ikke se, at der er mangler i spærprojekteringen, som kan forklare kollapset.

Ingeniøren har derfor kontaktet, Cowi, der var stilladsevaluator på opgaven for at høre, hvad virksomheden mener om eksperternes foreløbige konklusioner. Men Cowi ønsker ikke at udtale sig på nuværende tidspunkt og henviser til Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet: Vi har skærpet vores krav

I Vejdirektoratet vil områdechef for anlæg øst for Storebælt Erik Stoklund Larsen ikke forholde sig til, om ekspertgruppens foreløbige konklusioner er korrekte. Vejdirektoratet har koncentreret sig om, at sikre, at der bliver holdt øje med de mulige problemstillinger, som ekspertgruppen har fremhævet.

»Det er noget, som vi har været opmærksomme på i forbindelse med vores skærpede procedurer,« fortæller han.

Ulykken fik Vejdirektoratet til at stoppe de projekter, hvor der skulle støbes broer over veje med trafik, men for ikke at skulle vente på, at årsagerne til kollapset blev fundet, indførte direktoratet allerede 12 dage senere en række nye og skrappere krav til kontrol og tilsyn med støbninger. Banedanmark kopierede efterfølgende forholdsreglerne ind i deres arbejdsregler.

Et af kravene er, at ‘det skal eftervises, at spær er sikret mod væltning, og at spærenes tænger/udfyldningsstænger er stabile. Desuden skal stabiliteten af evt. opklodsninger, f.eks. under spær, vurderes.’

Ifølge Erik Stoklund Larsen er der dog ikke tale om nye krav:

»Det var faktisk også indeholdt i den måde, vi arbejdede på tidligere.«

Derfor er han mere spændt på, om eksperterne mener, at den særdeles konfliktfyldte byggeproces på dette byggeri har haft betydning for ulykken.

»Vi er godt klar over, at der er mange grænseflader, og at der foregår meget [kommunikation] frem og tilbage i forbindelse med sådan en tilsynsproces. Hvad sådan en proces resulterer i, ser jeg frem til at få mere at viden om,« siger han.

Hvornår det endelige resultat af ekspertundersøgelsen foreligger, om de foreløbige konklusioner holder, og om sagens parter er enige i dem, er endnu uvist.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er det sædvanlige med de spærfabrikker. De afleverer (efter min erfaring) typisk bare beregning af spærets (lodrette) bæreevne, og gør ikke i spærets indre eller ydre stabilitet og tagkonstruktionens samlede stabilitet. Det skal man særskilt bede dem om at lave - hvis de vil lave det. Jeg fatter ikke at en spærfabrik ikke som standard skal sikre både den indre og den ydre stabiltet af tagkonstruktionen og spærene, som en del af de beregninger, der ligger bag deres tilbud og projektmateriale. Og at tilbuddet skal indeholde det som skal til for at sikre stabiliteten. Det burde være et lovkrav. Spærfabrikken er jo ekspert i tagkonstruktioner og det ville være ret logisk at de tog sig af denne del også, i stedet for bare at regne med den lodrette last, når man bestiller gitterspær eller lignende til en bygning.

  • 0
  • 3

Der [er] ved en foreløbig gennemgang fundet statiske forhold ved spærkonstruktionen, der kan være medvirkende årsager til det delvise kollaps

Hold da op, de er sågu' ikke sådan at løbe om hjørner med, de gutter fra Transportministeriet - hvor lang tid har de brugt for at komme frem til den konklusion?

  • 1
  • 1

Spærenes indre eller ydre stabilitet (hvad du så end mener med det) og konstruktionens samlede stabilitet er vel ikke spær-fabrikkernes ansvar, det må da være den projekterendes ansvar.
Spær-fabrikkernes beregninger tager udgangspunkt i de belastninger kunden angiver (frit spænd, tungt eller let tag m.v.), hvordan montørerne og den projekterende krydser spærene af, kan vel aldrig blive spær-fabrikkens ansvar (forudsat at spærene monteres efter fabrikkens anvisninger).

  • 2
  • 2

Både ja og nej. Det sådan det er idag, men jeg synes ikke det burde være sådan. Jeg synes det burde være spærfabrikantens ansvar at angive hvordan tagkonstruktionen skal afstives og med hvilke materialer (med vind-bånd, plademateriale eller evt. med afstivnings gitterspær, der leveres af spærfabrikken (altså sidstnævnte løsning leveres af spærfabrik), med anvisning af hvordan afstivning skal monteres (beslag, skruer osv.).

Indre stabilitet er stabilitet af gitterstængerne, ydre stabilitet er dels spærets globale stabilitet og tagkonstruktionens stabilitet.

  • 1
  • 3

Jeg forstår simpelthen ikke hvor du vil hen Thorvald Johannes Pedersen.
Spær-fabrikkerne medsender en "Ydeevnedeklaration" samt alle de BAR-vejledninger du beder om, derudover har du ISBN 978-87-90856-88-5 (og i langt, langt de fleste tilfælde, ved entreprenørerne/montørerne godt hvad de laver).
Ansvarsfordelingen imellem den projekterende, producenten og den udførende entreprenør/montør er fastlagt i spær-producenternes DS certificering - hvad mere vil du ha'?

Er vi derhenne igen hvor den projekterende vil være fuldstændig ansvarsfri for det arbejde han gerne vil honoreres for?

  • 4
  • 0

Ekspertenes andet fokuspunkt var, at der så ud til at mangle afstivning af spærkonstruktionen i længderetningen. Men Svend Tue Christensen har sendt billeder til Ingeniøren, der viser, at der var udført afstivning af konstruktionen i længderetningen, og der er monteret kryds i hele længderetningen til at fastholde længdeafstivningen.

På det tidligere viste materiale her i Ingeniøren fremgår det ganske tydeligt at afstivninger i længderetningen fuldstændig mangler, hvis Ingeniøren senere har modtaget materiale, der viser noget andet, bør de vel kunne vise det her på sitet. I øvrigt ville det være godt med et tværsnit af forskallingen.

Eksperternes teori om, at spærene stod med en hældning, er heller ikke korrekt, siger Svend Tue Christensen.

Om der er fald på broen i længderetningen har vel ikke den store betydning, fordi spærene under alle omstændigheder ville blive excentrisk belastet, fordi der ingen afstivninger er i længderetningen til at føre kræfterne ned i understøtningen under påfyldningen af betonen i forskallingen. En hældning på broen ville selvfølgelig forstærke excentriciteten, hvis de virker i samme retning.

  • 3
  • 0

Alt det du nævner ved jeg ikke rigtigt noget om. Det er lang tid siden jeg har arbejdet på danske projekter. Nu er de tilfælde jeg har min erfaring fra i Norge og Sverige - kan være de har nogle andre spilleregler.

Men det jeg mener er måske bare at der er større risiko for at ting falder mellem to stole, hvis ikke spærfabrikanten beregner tag-/spærkonstruktionen for stabilitet også. Hvis nu den som modtager beregningerne fra spærfabrikenten reelt set ikke ved nok om tagkonstruktioner til at bedømme om alt er taget hånd om i beregningerne. Jeg synes vel bare generelt at det bør være elementleverandøren, der beregner stabiliteten af deres elementer (spærfag / tagkonstruktion, væg elementer o.lign.), på basis af ingeniørens overordnede stabilitetsberegninger - hvilke belastninger, der skal regnes med i stabilitets situationen. Fordi det er elementleverandøren, der kender elementerne bedst.

Men efter min erfaring, så er problemet lidt at ingeniør firmaet vil ikke have ansvaret for elementernes stabilitet, fordi det er elementleverandøren, der kender elementerne bedst og element leverandøren vil ikke beregne dette (for at spare penge). => Risiko for at noget falder mellem to stole, hvis ikke man er vågen og opmærksom på det.

  • 0
  • 1

En spærfabrikant leverer spær til fabrikspris og kan kun være ansvarlig for, at de krav til belastninger og eventuelt andre forhold, som han har fået leveret af rekvirenten også kan optages i tænger og knudepunkter i de spær, som han fremstiller og intet andet.
Han kan intet have at gøre med indbygningen i en eventuel konstruktion, fordi han så også skulle ud på pladsen og føre tilsyn. Derved bortfalder en del af fordelen ved fabriksfremstillingen. Det må være entreprenørens eller stilladskoordinatorens fulde ansvar, at alle nødvendige forhold, hvorunder spærene skal monteres, rettidigt er tilgået spærfabrikanten.

  • 0
  • 0