Eksperter: EU-milliardsatsning på supercomputere er en forældet strategi

Plus22. september 2020 kl. 14:271
Eksperter: EU-milliardsatsning på supercomputere er en forældet strategi
Lige nu er der fuld gang i byggeriet af det datacenter, der skal indeholde en af verdens største supercomputere, Lumi, der bliver i præexaskala. Supercomputeren skal stå klar i andet kvartal 2021. Illustration: CSC.
EU-Kommissionen vil finde 60 milliarder kroner til udvikling af nye supercomputere i exaskala. Men snævert fokus på ydeevne er en teknologisk forældet strategi, lyder kritikken fra flere danskere supercomputer-eksperter.
Laurids Hovgaard
Laurids Hovgaard
Journalist
Artiklen er ældre end 30 dage
Laurids Hovgaard
Laurids Hovgaard
Journalist

Flere danske eksperter forholder sig skeptiske over for den offensive satsning, der skal bringe Europa helt frem på det forreste sæde i supercomputer-bussen, som EU-Kommissionen forleden fremlagde et forslag om.

Lige nu findes der tre europæiske supercomputere i den globale top-10-liste over verdens kraftigste supercomputere: to italienske og en schweizisk, som ligger på en henholdsvis 6., 9., og 10.-plads.

close
Gratis adgang i 30 dage
Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement.
remove_circle
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
Tak !
Vi har sendt en kvitteringsmail til .
Du bliver viderestillet til artiklen om få sekunder.
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Version2 og Ingeniøren
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Version2 og Ingeniøren, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
1 kommentar.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
Nis Schmidt
22. september 2020 kl. 18:26

Det er rigtig godt at det ensidige fokus på teoretisk ydelse er forladt, men hvad er så "den praktisk opnåelige" opnåelige ydelse?

Da jeg undersøgte det første gang i 1995, vurderede jeg spændet mellem normal og optimal ydelse til ca 10^3 - læg venligst mærke til at ingen af disse nærmer sig den teoretiske, for [spoiler]:

den kode der kører, skal altid indlæses i cache level-1 fra hovedhukommelsen (main memory - i reglen DIMM-DDRx) før der rigtig kommer fart på.

Der er ingen prefetch til level-1!

I 2004 (september) mente Jens Clausen på DTU at spændet mellem dårlig og god implementering var nået op på 4*10^3.

I 2018 mener Clarles E Leiserson at spændet nærmer sig 6*10^5 [1]

[1] https://ocw.mit.edu/courses/electrical-engineering-and-computer-science/6-172-performance-engineering-of-software-systems-fall-2018/lecture-videos/lecture-1-intro-and-matrix-multiplication/

Men CEL sammenligner Python (på 1 kerne = core) med C++ (på 18 kerner med vektor instruktioner) for at nå 6x10^5 i en matrix-multiplikattion. Han nævner også at man kan benytte matrix transformation (transpose), men kommer ikke ind på hvordan.

Svaret (af mere generel anvendelighed) får ing.dk og Version2 nok først til næste år i en blog.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link