De epidemimodeller fra Statens Serum Institut (SSI), som politikerne bruger til at beslutte åbningsstrategien, er så fulde af usikkerheder, at de bedst kan bruges til at sammenligne åbningsscenarier, ikke forudsige smittetryk.
Sådan lød det i går fra SSI's Robert Skov, lederen af det modelleringshold, som leverede grundlaget for åbningen af institutioner og folkeskoler op til femte klasse, og netop har fremsendt nye udregninger til Folketinget.
