Eksperter er enige: MH370 styrtede over 1.000 km fra eftersøgningsstedet

19. juni 2014 kl. 11:078
Uafhængige eksperter har gennemgået rådata fra MH370, og simuleringer viser, at eftersøgningen foregår 1.200 km for langt mod nordøst. Det er samme konklusion, som satellitfirmaet Inmarsats eksperter er kommet til.
Artiklen er ældre end 30 dage

Jagten på det forsvundne MH370 blev narret væk fra det mest sandsynlige nedstyrtningsområde af lyde, som viste sig at være et vildspor.

Sådan lyder det fra et hold uafhængige eksperter, der har gennemgået rådata fra det britiske satellitfirma Inmarsat, der har frigivet detaljer om de såkaldte ping’er, som blev afsendt fra MH370 hver time.

Gruppen af eksperter tæller fysikere, rumforskere og konsulenter fra virksomheder i USA, blandt andet Telecom Media & Finance Associates, Duncan Steel og Radiometrics Corporation. Medlemmerne af gruppen har koordineret deres arbejde de seneste uger gennem emails og blogindlæg på nettet, og tirsdag udvekslede de 120 emails over seks timer for at udfærdige en samlet udtalelse.

Gruppen har simuleret fem forskellige flyvninger, og hver flyvning placerer MH370 omkring 1.200 kilometer sydvest for det nuværende eftersøgningsområde. Helt præcist befinder flyet sig i nærheden af en position på 36.02 sydlig breddegrad og 88.57 østlig længdegrad.

Akkustiske signaler vildledte efterforskere

Gruppen har i månedsvis presset på for at få udleveret rådata fra Inmarsat. Efter at firmaet havde udleveret brudstykker af information, lød den første melding fra forskerne, at man på den baggrund lige så godt kunne konkludere, at flyet havde bevæget sig mod nord. Men kort efter offentliggjorde Inmarsat alle rådata, og nu er de uafhængige eksperter ikke i tvivl om, at flyet bevægede sig ad en sydlig kurs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Inmarsats egne beregninger peger også på, at MH370 styrtede ned sydvest for det nuværende eftersøgningsområde.

Læs også: Inmarsat om MH370-efterforskning: Vi mangler stadig at lede det mest sandsynlige sted

»Det er min personlige overbevisning, at myndighedernes efterforskningsteam lagde for meget vægt på de akustiske signaler,« siger Mike Exner, der er medlem af ekspertgruppen og medgrundlægger af virksomheden American Mobile Satellite Corp.

Ny eftersøgning på vej

Inden 1. juli vil de australske myndigheder annoncere et nyt eftersøgningsområde for at finde flyet. Imens forbereder myndighederne en omfattende kortlægning af havbunden med hjælp fra blandt andre det private kinesiske skib Fugro Equator, der sammen med krigsskibet Zhu Kezhen skal lede videre på havbunden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Zhu Kezhen har allerede undersøgt 1.578 kvadratkilometer af havbunden, men har haft problemer med et defekt ekkolod, skriver NBC News.

I øjeblikket er eftersøgningen indstillet.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
29. august 2014 kl. 20:41

Nej de er ikke total idioter. Men tilgengæld dybt konservative, ment på den måde at velkendt og gennemprøvet teknik bliver anvendt i så vid udstrækning som overhovedet muligt. Specielt når det drejer sig om sikkerheden i fly industrien. Din pinger er sandsynligvis ikke meget værd i -50 celcius eller på 10 kilometers dybde, men det CVR og FDR'ene og det er bevist igennem en årrække.

Tidligere har det aldrig været rigtigt nødvendigt at sikre at flypersonle ikke kunne slukke for deres livsnødvendige kommunikationsudstyr, men det har nu vist sig ved nogle lejligheder, at det nok skal til at indkoopereres, da der tilsyneladende også findes kyniske personer blandt piloter, som ikke kan nøjes med at tage livet af sig selv først, før de forsøger sig med andre.

IATA og ICAO er allerede på baggrund af MH370 ved at udfærdige nye regelsæt for livetracking og i bedre grad end de metoder det benyttes i dag. Specielt på strækninger som går over store afstande der ikke er dækket af konventionelt udstyr og/eller satteliter. f.eks. de store oceaner.

8
29. august 2014 kl. 20:33

Sandsynligvis fordi det er styrtet ned i det Indiske Ocean og ikke Stillehavet....

7
24. juni 2014 kl. 01:00

Jamen så find dog flyet. Det kan undre mig lidt, at ingen overvågnings-satellitter eller vejr-satellitter har set noget som helst. Jeg medgiver at Stillehavet er stort, men det er også en stor faktor i klimaet/vejret, så hvorfor har ingen set noget til flyet?

6
23. juni 2014 kl. 21:53

Efter at have interviewet 170 personer har det vist sig, at piloten Shah skilte sig ud på flere måder. Han var den eneste blandt personalet, der overhovedet ikke have lavet aftaler af nogen art efter flyet forsvandt – hverken sociale eller arbejdsmæssige

.

Vil det virkeligt sige, at piloten ene mand har lavet det hele?

At den løsning tilmed er oplagt?

5
22. juni 2014 kl. 14:18

Det forudsættes øjensynligt at flyet er fortsat i samme retning sydover siden sidste kontakt til satelliten, men det bør også beregnes om flyet kunne nå Diego Garcia efter sidste ping, hvor teknikere så kan have deaktiveret signalet til satelliten. På tv2.dk refereres nogle detaljer om pilotens flysimulator til hjælp i opstilling af en overordnet konspirationsteori:

"Efter at have interviewet 170 personer har det vist sig, at Shah skilte sig ud på flere måder. Han var den eneste blandt personalet, der overhovedet ikke have lavet aftaler af nogen art efter flyet forsvandt – hverken sociale eller arbejdsmæssige. Læs også: MH370: Tre måneder til eftersøgning fortsætter Han havde derhjemme simuleret lange flyvetur over det sydlige Indiske Ocean på den avancerede flysimulator, der blev fundet i hans hjem. Shah havde forsøgt at slette filerne på simulatoren, der afslørede testflyvningerne, men de blev genskabt af de malaysiske myndigheder med hjælp fra FBI. En af de simulerede ture endte med en landing på en kort landingsbane på en ø. På baggrund af det mener myndighederne ifølge Sunday Times, at piloten er den oplagte gerningsmand."

3
19. juni 2014 kl. 20:49

Undersøgelser vedr. Flykatastrofer sker ved havariundersøgelser hvor alt vendes og drejes, det er trods alt ikke al telekommunikation mellem fly og kontrolstationer der på nogen måde indebærer positionsbestemmelser.

2
19. juni 2014 kl. 20:40

De burde fra starten ikke have blandet Inmarsat ind i billedet, det med det manglende svar vi ved det faktisk ikke. Nogen gange må nogen se i øjnene det ikke er muligt at trylle.

1
19. juni 2014 kl. 11:29

Hvis man vil forstå hvordan satellit-beregninger udføres, så følg linket i artiklen, men se den sidste post (fra 03/24/14 - ja, amerikanere har en datoformat-fobi, her mm/dd/yy).

Ganske oplysende og forståeligt beskrevet.