Eksperter efter demobyggeri: Stil skrappere energikrav til byggeri

Illustration: Kira Krøis Ursem/Realdania

Det er muligt at bygge huse, der lever op til det Bygningsreglementets allerstrammeste krav, uden at det koster mere end et standardbyggeri. Det viser en evaluering af et demonstrationsbyggeri, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Teknologisk Institut (TI) har udført. Og de stramme energikrav blev endda mødt uden brug af solceller.

Det får de to institutter til at foreslå, at regeringen alligevel strammer energikravene til nybyggeri i 2020.

»Et primært energibehov på 21,2 kWh/m² er dog et meget flot resultat og viser, at det er muligt at opføre Bygningsklasse 2020-bygninger uden eller næsten uden produktion fra solcellepaneler eller fra solvarmeanlæg. Og da bygningen desuden overholder BOLIG+ dogmet: Bygningen skal kunne opføres på normale markedsvilkår, peger det frem mod, at det vil være fornuftigt at genindføre Bygningsklasse 2020 som mindste energikrav i et kommende Bygningsreglement 2020,« står der i rapporten, der er offentliggjort på SBi's hjemmeside.

Stramningen, der var planlagt helt tilbage fra 2008, blev droppet i 2017, efter rapporter fra blandt andet SBi havde vist, at stramningen hverken var samfunds- eller privatøkonomisk rentabel, og at den planlagte stramning ville betyde, at alle nye bygninger ville få solceller, fordi det var den billigste måde at overholde kravene på.

Læs også: Ministerium erkender: 2020-energikrav til nye bygninger er langt fra rentable

Men projektet Bolig+, som Realdania By og Byg står bag, viser, at det kan lade sig gøre at overholde kravene til Bygningsklasse 2020, som den planlagte standard for 2020 oprindeligt blev betegnet, uden at montere solceller.

Overgår lavenergikrav

Besøger man den 5-etagers ejendom med 10 lejligheder i Søborg, vil man imidlertid kunne se, at der både er solceller på facaderne, gavlen og taget. Det skyldes, at holdet bag byggeriet havde langt flere målsætninger end ‘blot’ at overholde kravene til Bygningsklasse 2020.

For det første skulle bygningen være reelt energineutral – det vil sige, at bygningen skulle producere nok energi til at dække forbruget til både bygningsdrift – ventilation, varme, elevator, etc. – og beboernes daglige gøremål som tøjvask, madlavning og underholdning. Derudover skulle de 10 lejligheder have et godt indeklima, være intelligente og brugervenlige og passe ind i det lokale energiforsyningssystem og arkitekturen.

Beboere bruger for meget, og solceller giver for lidt

Med Elforsk-midler i ryggen har SBi og TI målt på energiforbrug og indeklimadata for at se, om de mange krav blev opfyldt. Svaret er: næsten.

»Byggeriet er meget tæt på at være reelt energineutralt. Beboernes årlige fjernvarmeforbrug ligger tæt på det, som var projekteret. Udfordringen ligger i beboernes elforbrug, som har været over det forudsatte forbrug i Bolig+-dogmerne, som var meget lavt i forhold til en husholdnings normale gennemsnitsforbrug,« forklarer seniorforsker Kim B. Wittchen fra SBi i en pressemeddelelse.

Læs også: Solcelletage kommer på typehuse i nyt dansk samarbejde

Under projekteringen forudsatte man, at det gennemsnitlige elforbrug kunne bringes ned på 1.712 kWh per lejlighed per år, hvor normalen ligger omkring 2.500 kWh for en familie i en lejlighed. Men målingerne viser, at det reelle energiforbrug har været 2.049 kWh. Da solcellerne samtidig producerede 26 procent mindre end forventet – muligvis fordi der ikke blev taget tilstrækkelig højde for at de overdækkede altaner på facaden skyggede for nogle af solcellepanelerne – kunne elproduktionen ikke helt dække energiforbruget.

Overophedning øgede elforbrug

Et andet problem i projektet var, at lejlighederne i bygningens solside blev meget varme i sommerperioden, hvor der blev målt temperaturer over 30 grader. Det er dog ikke et problem, der er specielt for Bolig+, men også noget der rammer andre bygninger. Men fordi der var så stort fokus på et gode indeklima i projektet, får det alligevel evaluatorerne til at skrive, at der burde have været solafskærmning på en del af bygningen.

Omhyggelighed med isolering og omhyggelighed med at finde fejl og utætheder med termografi har været med til at sikre, at Bolig+-ejendommen kan overholde de skrappeste energikrav i Bygningsreglementet. Illustration: Søren Østergaard Jensen / Teknologisk Institut / Realdania

Den kraftige varme fik nemlig flere af beboerne til at køre med mekanisk ventilation hele sommeren, selvom man under projekteringen havde forventet, at den mekaniske ventilation kun skulle bruges i de kolde måneder, så varmen fra indeluften kunne genindvindes i stedet for at blive spildt. Overordnet set var de fleste beboere dog glade for indeklimaet.

»I betragtning af at det er første gang, at etageboliger opføres efter dogmerne bag Bolig+, er resultatet ganske flot. Ikke alle dogmer er opfyldt fuldstændigt, men tilstrækkeligt til at vise, at Bolig+ er en god reference for fremtidigt byggeri,« konkluderer seniorforsker Kim B. Wittchen fra SBi i pressemeddelelsen.

Realdania imod 2020-krav

Hos Realdania By og Byg, der som nævnt tidligere står bag byggeriet, er projektleder Jørgen Søndermark også tilfreds med resultaterne.

»Den vigtigste lære er, at det faktisk har kunnet lade sig gøre at opføre et Bolig+-hus på markedsvilkår. Og det næstvigtigste er, at vi har vist, at man kan overholde kravene til Bygningsklasse 2020 uden at indregne solcellerne.«

Læs også: Miljøorganisation: Fjern det indirekte krav om solceller på nye bygninger

Selvom man kan overholde kravene uden at smadre økonomien i byggeriet, vil han dog ikke anbefale, at man gør Bygningsklasse 2020 til standard om to år.

»Ambitionen om at overholde kravene til Bygningsklasse 2020 er præget af den tid, hvor projektet blev undfanget. Det var jo helt tilbage i 2005. I dag er dagsordenen en anden. Nu ser vi på bæredygtighed i et bredere perspektiv, hvor man også kigger på indeklima og påvirkningen fra byggematerialer og byggeprocessen. Det er vigtigere end at stramme energirammen igen i 2020.«

Læs også: Aalborg opfører Danmarks første energi-selvforsynende lejligheder

Find det skjulte forbrug i stedet

Ifølge ham er der heller ingen grund til at kræve, at bygninger producerer lige så meget energi, som bygningen og beboerne bruger. Det gøres mere effektivt centralt. I stedet bør politikerne sørge for, at flere af de energiforbrugende ting, der i dag ikke skal tages med i beregningen af, hvor meget energi en bygning bruger, kommer med.

Læs også: Byggeriprofessor: Isolér mindre – mål mere

»Bolig+-kravet om, at bygningen skulle kunne dække driftsenergibehovet og beboernes forbrug betød, at vi pludselig begyndte at måle på alle de steder, hvor der er et energiforbrug. Og det var en øjenåbner, for der er meget, som man ikke tager med i energirammeberegningen i dag. Ting som strøm til elevatorer, belysning udenfor og i dele af bygningen går simpelthen under radaren. Men energien er jo ikke gratis, så det bør også tages med,« mener han.

Læs også: Byggeriets nye bæredygtighedsklasse er klar: Branchen tripper, men ministeren tøver

Efter beslutningen om at droppe Bygningsklasse 2020 blev taget, indførte regeringen en frivillig lavenergiklasse i det nuværende bygningsreglement. Kravene til lavenergiklassen er imidlertid lidt anderledes end til Bygningsklasse 2020. Derudover arbejder regeringen på at indføre en frivillig såkaldt bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Energi til ventilation Det bliver mere og mere anvendt, at kanaler for ventilation udføres med ca ø 75 mm rør. Der føres så 2 rør frem til en ventil. Nu kan man også se de rør i facaders hulmur, hvor de fortrænger den normale isolering. Men mit spørgsmål er - hvor meget mere energi bruger aggregatet, når luft fremføres i små rillerør contra de relativt helt glatte spirorør f. eks, ø 125 ? Anders/Bygkon

  • 3
  • 0

For slanger, se her: https://www.nilan.dk/da-dk/forside/loesnin...

For kanaler, se her: https://itsolution.lindab.com/lindabwebpro...

Ved almindelige boliger kan man sagtens anvende slanger, og overholder BR-kravet på SEL 1,0

Findes der en rapport på projektet? Kompakte lejlighedsbyggerier er nemme at få til at overholde. Fritstående enfamiliehuse er derimod nærmest umulige at få til at overholde 2020 uden solceller. Det er også en underlig forudsætning at lave, og brugerne selvstændigt skal slukke ventilationsanlæg for at få rammen til at passe. Det er da en brugerinvolvering der stiller store krav til brugerne.

  • 0
  • 2

I 2020 burde man ikke høre sådan noget sludder. men hele bygningsreglementet favoriserer ikke villa byggeri, der har de skarppeste krav. Går vi til etagebyggeri, ja så er der ingen krav til nabo skel. Der bygges i skel dvs. markiser antenner, altaner, udluftning, kælderhalse indhgnagspartier rager ud i det offentlige rum. Forleden var ved at blive blind på det ene øje pga en sådan markise. Ligeledes tages der slet ikke hensyn til skygger og 0,4 grænsen, som for villaer. Det er helt vildt, så selvfølgelig er der nogle solpaneler i skyggen. Kravene til boligen er øget på en uforståelig måde. Der står i hver bolig skal der være køkken, bad og toilet. Altså en sideordnet og ubetinget opstilling. Men hidtil har det været godt nok med et rum med både bad og toilet, men det er øjensynlig ikke godt nok længere. Hvorfor. Kravene til udluftning er vel fortsat usikre. 2010 tillod byggeri med kæmpe glasarealer uden nogen form for udluftning ud over emhætten: Ørestaden - tåbeligt.

  • 3
  • 2

Energikrav: Overskriften siger "Eksperter efter demobyggeri: Stil skrappere energikrav til byggeri" Jeg ser frem til den dag eksperterne siger: "der er lavet så og så meget byggeri, opstil derfor så og så meget vind/sol" Opvejningen er jo egentlig simpel, hvad er billigst en vindmølle eller noget Rockwoll.

  • 6
  • 0

Nu må det være på tiden at man danner sig et økonomiskt overblik, så borgerens penge bliver brugt optimalt.

Hvad i himlens navn skal man med fjernvarme i Søborg Hovedgade, når det nu viser sig at man sagtens kan bygge bygning på 1400m2 med 10 lejligheder med et samlet forbrug for el og varme på 79,5 MWh / år.

Opvarming og varmt forbrugsvand står for 47,3 MWh samlet for alle 10 lejligheder, hvordan kan man opnå samfundsøkonomisk fornuft i at etablere fjernvarme til kvalitetsbyg ? I følge link er det en enorm masses penge der bliver formøblet / ødslet i rør: https://www.gladsaxebladet.dk/2016/09/kaos...

Varmeforbrug i januar samlet 7MWh => 7 / 30 x 24 = 9,72 kW i snit for boligblokken samlet.

Enhver med det mindste samfundsøkonomisk indsigt, kan da hurtigt se at det er glade vanvid at etablere fjernvarme om man bygger lavenergi og brugeren læres at omgås energien på en fornuftig og nøjsom måde.

Det som er det eneste fornuftige og økonomisk forsvarlig at gøre er:

Opvarming med el. Varmepumpe kan overvejes om man af komforthensyn vil have køl i sommerheden, men kan ikke svare sig i opvarmingsøjemed.

Vindmølle andel 20,3 kW kapacitetsfaktor 45 % yder 79,5 MWh / år som er det samlede forbrug for boligblokken og koster i omegn 180 - 200.000 kr.

Glem alt om solceller, batterier o.a. sæt mølle op i stedet sammen med en lagertank.

Glem alt om CO2 forurenende fjernvarme, solfangere der yder mest, når bygningen lider af overhedning o.a det giver simpelthen ikke økonomisk mening.

Det er ikke nok at der stilles skrappe energikrav til byggeri, det er så sandelig også på tide, at man stiller krav til at man bruger økonomisk fornuft.

  • 1
  • 4

Er nævnt som et problem i bygningen. Det ser vi i de allerfleste nye bygninger.

Jeg arbejder en del med en ny administrationsbygning, som er taget i brug for et par år siden Vi observerer i disse dage med gråvejr, 5 - 8 graders varme, lidt blæst og stort set ingen sol, at der bruges 0,00 på opvarmning. Heller ikke om natten, hvor der ikke er nogen aktivitet i bygningen. Vi observerer istedet at rumtepmeraturen STIGER et par grader henover dagen. Inden længe skal køleanlægget sættes i drift, for at holde et behageligt indeklima. Det ledeer jo til det store spørgsmål: Har vi for MEGET fokus på varmeFORBRUG og for LIDT fokus på behov for køling. ?

  • 4
  • 0

Man har lavet en masse reglementer omkring hvor energibesparende en bolig skal være. Samtidigt har fået endnu et hus hvor der kommer temperaturer på 30 grader pus om sommeren. Det er en gennemgående erfaring fra mange lavenergibyggerier. Hvornår begynder man at se på at bygningen skal være velegnet til bolig, også i praksis.

  • 4
  • 0

Der er kommet en bygnng med et lavt energiforbrug per år. Det jeg mangler er tal for det samlede energiforbrug over bygningens forventede levetid. Hvor meget energi er der brugt på fremstilling af materialer? Betong er notorisk en meget energikrævende komponent. Kunne der med fordel bruges træ flere steder? Hvad er den forventede levetid? Jeg ser jævnligt bygninger på 20 - 30 år blive revet ned "fordi et ikke kan betale sig at renovere dem". Mit hus er over 50 år gammelt og ikke faldefærdigt. Hvis energiforbruget til fremstilling "afskrives" over f.eks. 20 år, hvad bliver så energiregnskabet. Bruger vi for meget energi på at spare (lidt) energi?

  • 4
  • 0

Hvad i himlens navn skal man med fjernvarme i Søborg Hovedgade, når det nu viser sig at man sagtens kan bygge bygning på 1400m2 med 10 lejligheder med et samlet forbrug for el og varme på 79,5 MWh / år.

Opvarming og varmt forbrugsvand står for 47,3 MWh samlet for alle 10 lejligheder, hvordan kan man opnå samfundsøkonomisk fornuft i at etablere fjernvarme til kvalitetsbyg ? I følge link er det en enorm masses penge der bliver formøblet / ødslet i rør: https://www.gladsaxebladet.dk/2016/09/kaos...

Magnus - vanen tro, rammer du km-vis udenfor skiven.

Der har været fjernvarme på Søborg Hovedgade i en menneskealder, som man nu er igang med at udbygge, da Gladsaxe og Gentofte fjernvarmeselskaber er blevet sluttet sammen. Problemet er lidt mere at Gladsaxe bød ind på naturgasnettet for selv at få en stor post tilbage i 1980, og derfor er mange blokcentraler på naturgas

Men der er også besindige færinger, der har set lyset ;-) https://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/nyt...

  • 2
  • 2

Men der er også besindige færinger, der har set lyset ;-) https://www.danskfjernvarme.dk/nyheder/nyt...

Karsten.

Vi har nogle afsindige ingeniører der ser fornuft i at etablere fjernvarme. ;-)

Der er tilkoblet ca 1050 hus i den lokale fjenvarme og energien kommer fra affaldsforbrændingen samt fra spildvarme fra dieselgeneratorer hos elforsyningen.

Lige nu er man i gang med at lave et nyt diesel elværk, så spildvarmen er frakoblet, hvilket har medført at fjernvarmen har været nødt til at bruge oliefyr til opvarming, med et forbrug på ca 1400 tons diesel set over et år. At olieforbruget er så stort, skyldes at man har lagt en masse hoved ledninger rundt i byen og det koster på tabet som p.t er oppe på ca 40 %.

Der vil ikke være nævneværdig spildvarme fra det nye elværk, da de næste vindmøller bliver etableret og det er så heldigt at der er mere end rigeligt med regn og vind i vinterhalvåret, så tungolieværket lukker ned.

Der er dog den intressante nyhed, at der påbegyndt byggemodning til et biogasanlæg, der kan forsyne ca 1000 hus når det er færdigudviklet, det er dog ikke nær nok til at yde varme til alle de rør man er i gang med at etablere.

Der er for fjernvarmeforbrugerne der er tvangsopkoblet, ikke en økonomisk spændende fremtid de går i møde, da kWh prisen for fjernvarme er 70 øre og der er lige kommet differentierede elpriser til elbiler og varmepumper som er 1,29 kr med moms, hvilket får folk til at vælge varmepumper. Geotermi med virkningsgrad 4,5 inkl. varmt vand eller luft vand med virkningsgrad 3,7.

  • 2
  • 2

For det ikke skal være løgn kan jeg se, at de har sat prisen op til 0,84 øre kWh hvilket stiller brugerne endnu værre økonomiskt. :-(

Magnus - hvad forventer i deroppe? At få varmen billigere end i Syddanmark? 0,71 kr/ KWh ~ 12.851,- kr for et norm hus, og 0,84 kr/ KWh ~ 15.204 kr

Begge dele er indenfor hvad man betaler i DK for opvarmning af et hus - måske du burde fortælle hvad jeres faste omkostninger er?

  • 1
  • 1

Magnus - hvad forventer i deroppe? At få varmen billigere end i Syddanmark? 0,71 kr/ KWh ~ 12.851,- kr for et norm hus, og 0,84 kr/ KWh ~ 15.204 kr

Begge dele er indenfor hvad man betaler i DK for opvarmning af et hus - måske du burde fortælle hvad jeres faste omkostninger er?

Karsten.

15.204 kr er samlet pris med fjernvarme, der skal kun lægges målerleje oveni ca 500 kr / år om jeg husker rigtigt.

En bekendt som har bygget et 2 x 100 m2 hus for et par år siden, 2 voksne og 2 børn betaler i snit 1028 kr / mdr med geotermi varmepumpe og alt andet elforbrug indregnet.

Nu da der er implementeret diffrentierede elpriser, så skal der nok skraves ca 130 kr af regningen, så han kommer at ende på ca 900 kr / mdr => 10.800 kr / år for opvarming og el inkl. alle afgifter.

Så der er ikke så sært, at der er nogle sure fjernvarmekunder her oppe lige nu.

  • 2
  • 2

Bruger vi for meget energi på at spare (lidt) energi?

Det er mærkeligt som der ønskes regler overalt, og nu også strammere regler for bygningers energiforbrug, blot fordi det er lykkedes at lave et hus der er bedre. Kravene er et minimum, og hvis ellers bygherren kan få mere "værdi" for pengene, er der jo intet der hindrer lavere forbrug. SBI har selv fundet, at stramningerne gav for lidt i forhold til omkostningerne. Forbedring af de eksisterende boliger vil formentlig batte mere end skrappere krav til nybyggeri.

  • 4
  • 1

Magnus - Godt forsøgt; men du glemte at oplyse prisen for 18,1 MWh ...

Karsten.

Med fjernvarmepriser heroppe så bliver regningen 18,1 MWh x 0,84 = 15.204 kr og læg så målerleje oveni 500 kr så ialt 15.704 kr / år.

Med geotermi varmepumpe 18,1 MWh / virkningsgrad 4,5 = 4022 kWh X 1,29 kr = 5189 kr. Der skal så lægges målerleje oveni på 500 kr, det er nok urimeligt at lægge al lejen oveni varmepumpen da den kun står for en del af elforbruget.

  • 1
  • 2

Magnus - godt forsøgt 2 - investering, afskrivning og årlige service omkostninger?

Karsten.

Geotermi varmepumpe investering ca 150.000 kr med moms. Da man politiskt ønsker CO 2 fri fremtid indenfor opvarming, så slipper man for momsen 25 % så ,man ender på 120.000 kr og bankerne yder lavrente energilån 20 år på 547 kr / mdr og der skal lægges service omkostning på 1500 kr oveni. I alt 5189 kr + 12 x 547 + 1500 = 13.253 kr/ år

Mange vælger den billigere løsning med luft vand varmepumper ( ca halv pris ) der yder godt heroppe da vi ikke er udfordret med mange frostdage. Man kan så være lidt i tvivl med levetid da det er et korrosivt miljø heroppe og virkningsgraden er lidt lavere med luft vand varmepumpen.

En af mine bekente har en euronom luft vand varmepumpe der er ved at runde 13 år og den har kørt upåklageligt og ser pæn ud endnu, så den skal nok klare nogle år til.

  • 2
  • 2

Magnus - vanen tro, rammer du km-vis udenfor skiven.

Karsten. Af den grund, er der ingen grund til at kommentere hans indlæg. (Do not feed the troll)

Flemming.

Nu er det lidt svært heroppe, at holde rede i forudsætningerne, hvis de lokale ikke kan. https://www.gladsaxebladet.dk/2016/09/kaos...

Man kan kun håbe på at folketingskandidat Henrik Sørensen ( k ) bliver valgt til energiminister, så der kan komme styr på det økonomiske vanvid.

Flemming.

I stedet for at kaste håndklædet i ringen, kom så med en valid forklaring på hvorfor bygning med 10 lejligheder skal opvarmes med lunkent vand, hvor energien er frembragt med hovedsaglig kul og o.a brændbart ?

Som nævnt længere oppe er samlet forbrug til varme i januar 7 MWh => 9,72 kW og kan klares med 3 x 16 A sikring og 2,5 mm2 kabel, endda uden der er varmepumpe indover.

Vi er begge to enige i at overhedning er et problem, hvad hjælp er der at hente i lunkent vand ?

El til opvarming giver mening og el kan yde til varmepumpe som kan yde AC i sommerheden !. :-)

  • 1
  • 2

Magnus - så du forsøger at forklare at 18,1 MWh koster 13.253 + 5.189 kr = 18.442,- kr - UPS du glemte helt afskrivningen ....

Godt forsøgt 3

Karsten.

5.189 er hvad el koster til varmepumpen, en pris der er på vej nedad, da der kommer flere møller op at stå, ( at der allerede nu er indført differentierede priser på el skyldes overproduktion på nuværende stade og der skal etableres ca 10 - 15 gange så stor mølleeffekt) sidste møllepark der blev etableret var for godt 30 øre kWh og 10 års betalings og afskrivningstid. At eje en andel i vindmølle, vil være en fed forretning, da levetid er estimeret til 25 år ;-)

Så jeg prøver lige igen: 5.189 kr ( for el ) + 12 x 547 kr ( renter og afdrag ) + lovpligtigt syn 1500 kr = 13.253 kr / år inkl. moms

Med et relativt lavt forbrug kan det ikke så godt betale sig med geotermi, der skal man vælge luft vand løsningen.

  • 2
  • 1

Magnus - og afskrivningen på de 150.000 kr?

Karsten.

Nu var det 120.000 kr og ikke 150.000 kr talen er om.

Af de 120.000 kr står geotermi boring for 50 - 60.000 kr og har en levetid på minimum 50 - 100 år ifølge leverandør. Nu har varmepumper + geotermi ikke så mange år på bagen heroppe endnu, så det er lidt svært at spå om levetid, et sted mellem 25 - 30 år vil være på sin plads om der indgår kvalitetskomponenter så sandsynligvis længre levetid.

Om man skal sammenligne fjernvarme / varmepumpe med et så forholdsvis lille forbrug, så skal man se på luft vand varmepumpe der koster ca 60.000 kr og har virkningsgrad på 3,7 hvilket medfører elforbrug 6311 kr + lovpligtigt syn 1500 kr = 7811 kr / år

Fjernvarme koster 31.250 kr i tilslutning + grave ud i vej 15- 20.000 kr ( priser for nybyg område , om der skal etableres fjernvarme i værende huse, så er det en helt anden pris talen er om )+ fjernvarmeunit 15.000 kr. og varmen koster 15.204 kr !.

Fjernvarmen er i dette tilfælde ca dobbelt så dyr. :-(

  • 1
  • 1

Fjernvarme og Varmpumper kan da supplere hinanden ved at fjernvamen for mindsker varmetabet ved at sende vand med en lavere temperatur frem til kunder med varmepumper....selvfølgeligt med en lavere pris, så kombinationen kan betale sig

  • 0
  • 5

Fjernvarme og Varmpumper kan da supplere hinanden ved at fjernvamen for mindsker varmetabet ved at sende vand med en lavere temperatur frem til kunder med varmepumper

Det kræver nok nogle ændringer i regulativerne. Fjernvarmebrugere må normalt ikke sænke returtemperaturen med varmepumper eller anden kunstig uddragning af mere varme end den normale afkøling giver. Princippet vil selvfølgelig virke, men samme varmeeffekt for det samme flow vil så kræve afkøling under stuetemperatur, alternativt et større flow af knap så varmt vand. Huse med lavt varmeforbrug kan sikkert klare lavere fremløbstemperatur, men må så gøre noget andet for at holde brugsvandet oppe i temperatur. Om en varmepumpe eller dyppekoger er billigst kan jeg ikke overskue.

  • 1
  • 4

så skal man se på luft vand varmepumpe der koster ca 60.000 kr og har virkningsgrad på 3,7

Magnus - skal de pågældende varmepumpeejere ikke have varmt vand?

I så fald hedder det SCOP og så kommer du ikke over 2,7-2,7 i virkningsgrad - sandsynligvis lavere

De der sælger varmepumper på abonnement (OK) budgetterer efter 2,7

Ang. afskrivning skal man nok budgettere med en ny varmepumpe efter 15-18 år - den koster så ca. ½ af de 150.000,- Færøske momsfritagelser kan vi ikke bruge til en sk... i en Syddansk lavenergi diskusion. Hop i Nordatlanten med dine stråmænd ...

  • 1
  • 1

Magnus - skal de pågældende varmepumpeejere ikke have varmt vand?

Karsten.

Jeg har nok et problem med at gøre mig forståelig på dansk, som ikke er mit modersmål. Samt lærer som underviste i dansk da jeg var knægt, havde en eller anden tosset pædagogisk ide om, at det fremmede indlæringen, at man skulle kunne den danske kongerække udenad.

Da jeg ikke kunne se fornuften i udenadslæren og sagde at den eneste konge der var værd at huske var Holger Danske, da han skulle hjælpe dansken i nød.

Svaret medførte øjeblikkelig korporlig afstraffelse og det var så enden på min positive tilgang til det danske sprog.

Selv med al den regn der er heroppe, så bliver der brugt varmt vand til bad o.a og det er indregnet.

Virkningsgrad på varmepumpe er målt med kamstrup og elmåler, at opnå en høj virkningsgrad fordrer ideelle arbejdsbetingelser for varmepumpen eksempelvis gulvvarme er et must. Det er ikke mærkeligt at der er forskel på virkningsgrad for varmepumper i DK og heroppe, middeltemperatur i januar er knapt 4 C og frostdage hører til sjældenhederne, hvor den i DK ca 1 C middel og lave frostgrader almindeligt forekommende.

Vand er gratis heroppe så der bliver frådset i koldt vand, forbruget af koldt vand er ca 4 gange så stort som i DK pr indbygger, varmtvandsforbrug er muligvis lidt højere end i DK, de målinger jeg er i besiddelse af viser et forbrug på 270 - 300 kWh / mdr. for familie på 2 voksne og 2 børn.

  • 1
  • 2

Det er ikke mærkeligt at der er forskel på virkningsgrad for varmepumper i DK og heroppe, middeltemperatur i januar er knapt 4 C

Magnus - og hernede er middeltemperaturen Tu for varmesæsonen sept.- maj = 4,3 gr C. Så det er jo ikke der du behøver at lede efter forskellene...

Dette skal jo ses op imod en total delta T Ti-Tu = 12,7 gr C, hvor i på Fæøerne vil have 12,3 gr C delta T eller 3,2% mindre end i Syddanmark.

Jeg tror ganske enkelt ikke på dit udsagn, om at man på Færøerne med en luft/ vand varmepumpe og varmtvandsforbrug til 4 personer, kan have en SCOP på 3,7 - helt til Trollen

  • 1
  • 1

Jeg tror ganske enkelt ikke på dit udsagn, om at man på Færøerne med en luft/ vand varmepumpe og varmtvandsforbrug til 4 personer, kan have en SCOP på 3,7 - helt til Trollen

Karsten.

I følge Fraunhofer raport der har nogle år på bagen :https://wp-monitoring.ise.fraunhofer.de/wp...

Så er det muligt at opnå ca 3,4 ( se figur 19 side 31 ) og middel 2,88. Højeste virkningsgrad figur 16 side 28 træffer ikke hvor man umiddelbart skulle tro, ( kun varmt forbrugsvand ? ) men kan aflæses på temperatur figur 10 side 22.

Nyere model / optimeret varmepumpe, gunstige temperaturforhold, sjælden frostsgrader, meget høj luftfugtighed om medfører masser af condenseringsenergi på fordamper som sætter ydeevne på fordamper op, fyringssæson hele året sikrer en vis belastning i forhold til DK hvor der kun skal laves varmt forbrugsvand.

Umiddelbart synes det ikke, som om det er fysiskt umuligt at opnå virkningsgrad 3,7 eller skyldes en del af den høje virkningsgrad fejl i testudstyr, jeg ved det ikke da jeg ikke har lavet testen. Jeg er vidende om at der er udført test af luft vand samt geotermi varmepumper, som skulle være til at få fat i hos : http://www.us.fo/Default.aspx?ID=14176

SCOP 2,7 hos OK er det middeltal, eller er der anlæg der under gunstige forhold runder 3,3 - 3.5 i DK ?

  • 1
  • 2

Har vi for MEGET fokus på varmeFORBRUG og for LIDT fokus på behov for køling. ?

@Flemming Ja det har vi, underrligt nok. Overophedning af bygninger har været kendt i mere end 20 år og der bygges stadigt boliger med gigantiske sydvendte vinduespartier uden solafskærmning.

Det gode er at køling er nemt at lave sammen med en reversibel varmpumpe så det spiller fint sammen med solceller. Om vinteren er giver solcellerne et mindre strøm tilskud til VP'en når der skal laves varme.

  • 2
  • 1

Læg mærke til at denne værdi ligger en del BEDRE end når installationen blot udføres enkeltvis af en installatør og uden kontrol med driften. Selv under optimale forhold er årsvirkningsgraden på 2,7 ikke prangende.

De 67 varmepumper er installeret i værende ældre huse med et gennemsnitligt varmeforbrug på 25.373 MWh.

Umiddelbart har jeg en formodning om, at der ikke er gunstige betingelser som varmepumperne skal arbejde under så som gulvarme som et eksempel.

Hvis der skal opnås høj virkningsgrad på luft vand varmepumpe, så er der en hel del faktorer der kommer i spil, for at nævne nogle.

Plasering af fordamper. skyggeside / solside Fritstående i forhold til fremherskende vindretning - naturlig afrimning er et must da afrimning med el-varmelegeme eller hot gas koster på virkningsgraden. Afkast af afgangsluft, ikke stille den ind i et hjørne / tæt op ad en væg som vist på billede, som klart indikerer, at det er rene amatører der har stået for instalationen.

Gulvvarme inde i hus er en forudsætning for høj virkningsgrad. isoleringsgrad af hus stor størrelse af tank, der sikrer at naturlig afriming af fordamper sker samt sikrer at varmepumpe ikke skal kæmpe unødigt hårdt med at produsere varmt forbrugsvand software der sikrer natsænkning af hus og optimerer varmepumpe til at køre i dagtimerne have et vågent øje med virkningsgrad udenfor fyringssæson, hvor varmepumpe kun produserer sparsom mængde forbrugsvand - on regulering / frekvensstyring

Det ville være en kæmpe hjælp, om nogen kunne byde ind med valide forbrugsdata for nyinstaleret luft vand varmepumpe, hvor ovennævnte forudsætninger er tilstede !

I følge Fraunhofer skulle det være muligt i DK at opnå virkningsgrad ca 3,5 om de rigtige forudsætninger er til stede.

  • 2
  • 1

Umiddelbart har jeg en formodning om, at der ikke er gunstige betingelser som varmepumperne skal arbejde under så som gulvarme som et eksempel.

@Magnus Det skal være realistiske betingelser. Og her har du eksisterende individuelle installationer der uden tvivl er gennemsnitlige for Danmark.

I følge Fraunhofer skulle det være muligt i DK at opnå virkningsgrad ca 3,5 om de rigtige forudsætninger er til stede.

Jeg kender også Fraunhofer rapporten. Har man tid og penge til at optimere nye installationer, så kan man ofte nå et godt resultat. Men det gælder jo for alt ?

  • 1
  • 1

Om sommeren kan alt det varme vand laves strøm fra solceller på taget og om vinteren giver samme solceller et strømtilskud, hvad er problemet?

Altså andet end at FV folk ikke kan tåle at man samler el-, varme-, og transport regningenerne og forholder sig til den totale energiregning.

@Michael Problemet er at flertallet af sådanne installationer ikke har mulighed for fjernvarme. Og så er det fornuftigt at udskifte f.eks. et gammelt oliefyr med en varmepumpe. Og i modsætning til kollektive fjernvarmeprojekter, så er der for individuelle installationer ikke noget krav om dokumentation af positiv samfunds-, virksomheds - og brugerøkonomi.

  • 2
  • 1

Problemet er at flertallet af sådanne installationer ikke har mulighed for fjernvarme. Og så er det fornuftigt at udskifte f.eks. et gammelt oliefyr med en varmepumpe. Og i modsætning til kollektive fjernvarmeprojekter, så er der for individuelle installationer ikke noget krav om dokumentation af positiv samfunds-, virksomheds - og brugerøkonomi.

@Jakob Nogle vil betragte det som en fordel at der ikke er mulighed fjernvarme ;-)

Helt enig at det er særdeles fornuftigt at skifte et oliefyr ud med en VP, og med de nyeste sænkelser på elafgifter er der så ikke tæt ved at være bruger økonomi i at skifte olie/gas ud med VP, selv uden solceller ?

  • 3
  • 1

I følge Fraunhofer raport der har nogle år på bagen :https://wp-monitoring.ise.fraunhofer.de/wp...

Magnus - den har været bragt før og kan ikke bruges på danske installationer

1) Rapporten og målingerne er lavet i Baden-Württemberg - en af de sydligste tyske dlstater med en gennemsnit temperatur i varmesæsonen og gennemsnitlig 3-5 gr C højere end Danmarks 2) Kun 5 af de målte anlæg er med radiatorvarme. Resten 100 % gulvvarme, som kun fåes i nybyggeri. Man kan IKKE ud af materialet se hvordan luft-vand VP performer på radiatoranlæg. Iøvrigt er disse meget overdimensionerede, da man kan nøjes med 36 gr C frem på disse. 3) Husene er gennemsnitlig 193 m2 - Danmark er gennemsnit i fjv. regi. 130 m2 4) Man kan ikke se hvor stor en del varmtbrugsvand er i f.t. opvarmning - SCOP/ SPF synker under varmtvandstilberedelselsen.

Trods alt ovenstående kan man side 30 læse at SCOP/ SPF er 2,77, når der medregnes strøm til varmepumpens ventilator.

Jeg synes at at tallene OK rapporten til sammenligning er overraskende høje.

  • 2
  • 1

Det skal være realistiske betingelser. Og her har du eksisterende individuelle installationer der uden tvivl er gennemsnitlige for Danmark.

Men nu kommer I jo uden for konteksten, nemlig helt nye super lavenergi byggerier!

Det kan så diskuteres om der overhovedet er nogen fornuft i at pine de sidste milliwatt ud af et byggeri, i stedet for at fokusere lidt mere på energitilvejebringelsen. For med rigelig vind- og solkapacitet, så er det sådan set fløjtende ligegyldigt om der bruges lidt fra eller til.

Og hvis man i snit er nede på at bruge under 5MWh om året for opvarmning af en 140m2 bolig, så kan det da give meget mere mening helt at droppe diskussionen om fjernvarme eller varmepumper, og så i stedet bare bruge ren el - især hvis den ikke blev betragtet som brandbeskatningsobjekt, og malkeko for udenlandske kapitalfonde.

Herudover, så er det en mærkelig tankegang, at når folk bor et i lavenergibyggeri, så antager man også at de bruger mindre el - forventer man måske at folk ser mindre tv osv, bare fordi de bor i et lavenergibyggeri?

  • 3
  • 1

Og hvis man i snit er nede på at bruge under 5MWh om året for opvarmning af en 140m2 bolig, så kan det da give meget mere mening helt at droppe diskussionen om fjernvarme eller varmepumper, og så i stedet bare bruge ren el - især hvis den ikke blev betragtet som brandbeskatningsobjekt, og malkeko for udenlandske kapitalfonde.

Christian.

Helt enig. Middelforbrug til opvarming og varmt brugsvand i januar er knapt 10 kW for de 10 lejligheder i Søborg.

Sidst jeg havde 10 kW elpatron på hånden fra JEWI kostede den knapt 1100kr inkl. forsendelse. :-)

Så selvfølgelig skal lavenergibyg forsynes med ren elvarme, alt andet er den rene galimatias, om der fattes plads til varmtvandslager i kælder, så må vanadium redox flow battery vige pladsen, da det er vigtigt, at der etableres lager så overskuds el kommer til gavn og man har akkumuleret varme til vindstille perioder.

  • 1
  • 4

Vi har da snart kvalt alt initiativ, kreativitet og innovation i byggereglementer. Selv bygningkontruktørerne river sig selv i håret, i hvertfald dem der er under uddannelse lige nu. Tager regler, detail- og topstyring ingen ende i dette land?! Vi drukner os selv i regler, frem for anvisninger.

  • 4
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten