Eksperter dumper Danmarks strategi for klimatilpasning

Uforpligtende, upræcis og ineffektiv.

Sådan lyder dommen over den eksisterende danske klimatilpasningsstrategi fra et ekspertpanel, som på vegne af Ingeniørforeningen, IDA, har udarbejdet et forslag til en fremtidig dansk klimatilpasningsstrategi.

Den forhenværende regering formulerede ellers så sent som i 2007 den første danske klimatilpasningsstrategi nogensinde - en strategi, som vel at mærke var udarbejdet til at pege ti år ud i fremtiden.

»Men den nuværende klimatilpasningsstrategi har fejlet,« konstaterer Ole Mark, som til daglig er forskningschef ved DHI, og som har været tovholder på ekspertgruppens arbejde.

Han betegner den eksisterende klimatilpasningsstrategi som en ad hoc-strategi, der nøjes med at give kommunerne mulighed for at klimatilpasse og iøvrigt helt afholder sig fra at træffe bevidste valg om klimatilpasning på nationalt plan.

»Men det nytter ikke noget, at vi har en situation, hvor en fælles klimaudfordring ikke bliver håndteret - f.eks. omkring håndtering af et vandløb - fordi de to implicerede kommuner ikke kan blive enige om, hvorvidt der overhovedet skal gøres noget,« siger Ole Mark.

»Derfor er det nødvendigt, at regeringen påtager sig ansvaret og igangsætter en samlet national kortlægning af klimaforandringernes konsekvenser over de næste 100 år. Herefter skal den kortlagte risiko indarbejdes bredt i lovgivning og normer bredt i samfundet,« fastslår han.

Scenarierne peger i forskellige retninger

Et andet medlem af ekspertgruppen, professor ved Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, Geus, Jens Christian Refsgaard, påpeger, at en national klimatilpasningsstrategi også vil kunne skabe klarhed om den problemstilling, at der findes mange forskellige scenarier for konsekvenserne af klimaforandringerne i de kommende 100 år.

»I øjeblikket er situationen den, at to forskellige kommuner kan vælge at klimatilpasse i henhold til to forskellige scenarier for udviklingen i nedbørsmængder,« siger Jens Christian Refsgaard og tilføjer: »Det er naturligvis ikke holdbart.«

Han peger derfor på, at en af de primære opgaver for den foreslåede nationale klimatilpasningsstrategi bliver at bruge de senest tilgængelige forskningsresultater og modelværktøjer til at definere det bedst mulige scenarie for eksempelvis temperaturstigninger, vandstandsstigninger, nedbørsmængder og vindforhold.

»På trods af usikkerheder har vi viden nok til at handle og planlægge,« fastslår Jens Christian Refsgaard.

Han understreger, at øvelsen ikke handler om at planlægge ud fra et worst case scenario for klimaforandringernes konsekvenser.

»Hvis man gjorde dette, ville vi risikere at overdimensionere infrastruktur og bygninger. Det er ikke det, vi skal. Men det er nødvendigt at formulere på nationalt plan, hvilke risici vi kan leve med, og hvilke risici vi ikke kan acceptere at løbe i forhold til klimaforandringernes konsekvenser,« siger Jens Christian Refsgaard.

Klimatilpasning af Danmark - IDAs klimatilpasningsstrategi - er udarbejdet af førende eksperter på klimaområdet, og på initiativ af tre af foreningens faglige netværk: IDA Miljø, IDAs Spildevandskomité og IDA Byg.

Medlemmerne af arbejdsgruppen er alle folk, som i deres daglige arbejde beskæftiger sig med klimatilpasningsproblematikker.

Emner : Klima
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Medlemmerne af arbejdsgruppen er alle folk, som i deres daglige arbejde beskæftiger sig med klimatilpasningsproblematikker" -og måske lever de ligefrem af at beskæftige sig med disse problematikker?

  • 0
  • 0

Hvis det ikke blev betragtet som et problem var de måske uden arbejde. Det ville give mere præcision hvis de talte om vejret, for det er vejret vi påvirkes af i form af regn, storm, højvande og lavvande. Klima er blot mere eller mindre gennemsnitsværdier, mest omtalt som temperatur. Desværre er klima blevet et modeord der bruges i tide og utide ligesom velfærd.

  • 0
  • 0

"Medlemmerne af arbejdsgruppen er alle folk, som i deres daglige arbejde beskæftiger sig med klimatilpasningsproblematikker"

-og måske lever de ligefrem af at beskæftige sig med disse problematikker?

Det er meget kløgtigt set. Sådanne folk (det er nok socialdemokrater eller det der er endnu værre?) er jo typisk ude på at mele deres egen kage. Det kunne folk som Nina, der hører til i Venstre, aldrig finde på, Venstre, partiet for folk som tænker på andre først og sætter sig selv i anden række.

Derfor, i stedet for at høre efter dem der lever af at fordybe sig i problemerne bør vi lytte til folk som ikke ved hvad de snakker om.

  • 0
  • 0

Det är kanske troligare att det blir kallare, mindre regn och sjunkade hav, än motsatsen?

IPCC har i sin novemberrapport medgett (sid 9) att mänsklig påverkan är försumbar av det globala klimatet.

Vi som kan vår strålningsfysik har hela tiden insett att CO2-hotet är vetenskapligt avvisat och att den globala ytmedeltemperaturen sen en tid faller, för feb 2012 var den 0,12C under snittet från 1979.

Men det finns mycket goda andra argument att priskonkurrera ut olja och kol, vilket tyvärr inte något lands klimatkamp går ut på.

Jag funderar på vad alla som uppbär lön för sin fåfänga klimatkamp, ska göra då alla inser att CO2-hotet aldrig stod på en vetenskaplig grund?

Hur ska det gå med alla CO2-skatter och korruptionen med utsläppsrätter?

Det är bara några länder i Europa kvar och snart hoppar säkert även de av, hur kul är dett att bli bojkottad av alla andra länder?

Se bara Kinas avhopp från inköp av Aerbusplan och lagstiftning mot egna flygbolag att betala den säreuropeiska CO2-skatten för flyg.

Jag funderar på vart alla CO2-skatter och avgifter gått, Sverige har haft det i runt 20 år.

Tänk vad trevligt våra politiker haft det, att kunna beskatta en livsnödvändig spårgas som bildas vid all förbränning.

Inte konstigt att många samtidigt är emot kärnkraft GenIV, ty det kommer ju tillverka både drivmdedel och elektricitet billigare än från kol och olja.

Vad ska politikerna beskatta i framtiden?

  • 0
  • 0

@Søren: Sjovt nok som argumenterne vendes på hovedet afhængigt af, hvad vi diskuterer. Når det f.eks. drejer sig om landbrug, pesticider osv.er der nemlig ikke mange der gider lytte til dem, der ved hvad de taler om... derfor denne provokation. Nu googler jeg normalt ikke mine meddebattører. Jeg synes det er lidt usportsligt. Men siden du nu har googlet mig, måtte jeg jo gøre gengæld. Og konstaterede, at du er radikal. Så vi er sikkert tættere på hinanden,forståelsesmæssigt, end med alle de folk der erklærer "jeg er ikke interesseret i politik". Jeg mener, det er naivt at tro, at man kan holde sig udenfor politik, og lade være med at tage stilling. @Asger (pænt navn; det hedder min søn) -men jeg forstår ikke, hvad du skriver; hvad er en professionel blogtrold? Og hvorfor ville det give mening?

  • 0
  • 0

Nu googler jeg normalt ikke mine meddebattører. Jeg synes det er lidt usportsligt. Men siden du nu har googlet mig, måtte jeg jo gøre gengæld.

Jeg har ikke googlet dig. Jeg ved ikke hvor jeg har oplysningen fra men det er vist her fra debatten.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten