Eksperter: Drop kloakrenoveringen og led vandet i moser og på fodboldbaner

Hver eneste københavner fra baby til pensionist kan se frem til en regning på 20.000 kroner, hvis det københavnske kloaknet skal renoveres, så det kan klare de voldsomme regnskyl, som ifølge forskerne er en af konsekvenserne af den globale opvarmning.

Men det er helt unødvendigt at udskrive den regning, for der er langt billigere måder at sikre mod oversvømmelserne under skybruddene.

Ifølge forsyningschef for afløb i Københavns Energi, Per Jacobsen, skal vi fortsætte med at stikke "strømper" ned for at tætne de nuværende kloakledninger, mens vi bygger forsinkelsesbassiner og laver nye naturområder, der kan tage vandpresset, når himlen åbner sig over os.

»Selv når vi renoverer de nuværende kloakledninger, bør vi holde os fra at lægge større rør. Strømpeløsningen er fem gange billigere, fordi vi ikke skal grave i jorden, og metoden fungerer fint,« siger han.

Større kloakrør er spild af offentlige midler

Tanken om at droppe arbejdet med et nyt kloaksystem med større rør strider i mod anbefalinger fra blandt andet Cowi, DMI og Imperial College i London, der har påpeget, at det danske kloaknet bør udvides med mellem 10 og 40 procent.

Men forsyningschefens synspunkt møder blandt andet opbakning fra konsulent Erling Rørdam fra Kommunernes Landsforenings kontor for teknik og miljø.

»Milliardinvesteringer i nye kloakrør vil være en helt forkert brug af de offentlige midler. Løsningen med at proppe en strømpe i kloakrørene er helt fin. Selvom dimensioneringen af kloakrørene bliver mindre, så gør den glatte overflade på indersiden, at vandet løber hurtigere,« siger Erling Rørdam, der også peger på naturområder og forsinkelsesbassiner som fremtidens løsninger.

Underjordiske katedraler skal samle regnvandet
I øjeblikket bliver der i gennemsnit bygget et nyt forsinkelsesbassin hvert år, og nogle er enorme underjordiske katedraler. Eksempelvis rummer forsinkelsesbassinet ved Nordhavn 30.000 kubikmeter vand og har fået navnet Colosseum.

»Hvis man står og ser på det under jorden, er ligheden med romerrigets gladiatorarena slående, blandt andet på grund af de enorme søjler,« siger Per Jacobsen.

Vandet skal tilbage i et naturligt kredsløb
Forsinkelsesbassinerne har dog kun en effekt for den østlige del af København, mens områder som Vanløse og Brønshøj ligger for langt fra udløbet til, at vandet kan nå at løbe væk.

Her presses vandet sammen og skaber oversvømmelser, medmindre det føres ud til naturområder i nærheden eller ledes målrettet ned i jorden i boligejernes have.

Derfor mener Per Jacobsen og Erling Rørdam, at politikerne bør udpege moser, fodboldbaner og grønne områder til steder, hvor regnvandet kan ledes hen i tilfælde af kraftige regnskyl.

»Tidligere var der flere søer og åbne landskaber, hvor regnvandet kunne løbe hen og indgå i et naturligt kredsløb. Det bør vi få genskabt, så der stadig løber vand ned til grundvandet,« siger Erling Rørdam.

En anden mulighed er at gøre som i Ørestaden, hvor regnvandet fra bygningernes tage i stigende grad kobles til det kanalsystem, der løber gennem byen.

»Løsningen i Ørestaden er oven i købet smuk,« siger Per Jacobsen, der sammen med Landbohøjskolen arbejder på et pilotprojekt, hvor også beskidt regnvand fra vejen filtreres, før det ledes ned i kanalerne.

Emner : Kloakker
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vanløse - Brønshøj mangler forsinkelsesbassiner.

Er den bedste og billigste løsning ikke at lede alt nedløb fra villatagene direkte i en faskine i villahaven istedet for til kloakken. Dette vil formodentligt kunne spare at etablere store centrale forsinkelsesbassiner. Derefter er det kun vejarealerne der skal afvandes via kloakken. For at gøre det attraktivt for villaejerne at nedgrave faskiner i haven kunne der gives et tilskud pr faskine nedgravet.

mvh Frode Albrechtsen Beboer i Brønshøj der havde vand i kælderen 11/8-07

  • 0
  • 0

Ude i mit villakvarter på den københavnske vestegn er vi rigtig glade for at investere en del af friværdien i fliser og brosten. I forhaver og på terrasser udskiftes græs og bede i stor stil med faste, næsten uigennemtrængelige belægninger.

Resultatet må med stor sikkerhed betyde øget belastning på kloaknettet, når regnvandet skal ledes væk i stedet for blot at trænge ned i jorden.

Så vidt jeg ved, er der ikke nogen krav fra kommunen om, at regnvandet skal ledes til faskiner eller lignende. Og der er med garanti ikke ret mange, der spørger om om lov.

Det er muligvis ikke meget store mængder, men måske netop den berømte dråbe, der får bægeret til flyde over og udløser en dyr opgradering af kloaksystemet.

  • 0
  • 0

Hvorfor skal overfladevand ledes til recipienten?? Hvad er det der gør, at det ikke må "genbruges". Drikkevand er jo heller ikke en uudtømmelig ressource. Og renset spildevand fra rensningsanlægget kunne også lige så godt ledes i jorden fremfor i recipienten. Men hvorfor gør man det så?

Claus Poulsen

  • 0
  • 0

Hvorfor ikke påbyde en minimums pct. hvor meget der skal være grønt ved alt nybyggeri og støtte med fradrag for kloakgebyrer hvis man sørger for så meget beplantet og grønt som muligt på sig eksisterende byggeri, f.eks. vegetationstage/grønne tage som tilbageholder min. 50% af den årlige nedbør og forsinker udledningen af regnvand fra taget efter kraftige regnskyl? En enkel og fungerende metode og så holder taget i adskillige årtier længere end ved konventionelle tagbeklædninger. Og isolerer ekstra. Og renser luften for partikler m.m.

  • 0
  • 0

Jeg bor i en karre i København hvor vi opsamler regnvandet fra karreens tage - på den indvendige side (mod gården). Vi har i alt 8 tanke a' 10.000 liter samt en masse filtre, pumper og rørføringer m.v. Vandet bruges til toiletskyld i en del af karreens ejendomme, til tøjvask i vort fællesvaskeri og til havevanding. Et rigtigt økologisk forsøgsprojekt - offentligt støttet i forbindelse med et byfornyelsesprojekt.

Så langt - så godt. Men installation, drift og vedligeholdelse er så dyrt, at det under normale omstændigheder aldrig - og langt fra - ville kunne betale sig.

http://www.hestestalden.net/oekologi.html

I mit sommerhus har jeg i øvrigt en 200 liters beholder til opsamling af regnvand. Udover vanding af krukker bruges det til bilvask - og det er fremragende - både miljørigtigt og arbejdsbesparende. Efter en skyldning af bilen med det kalkfrie regnvand skinner bilen! Ingen aftørring og ingen efterpolering.

Se, det var en rigtig miljøhistorie fra den virkelige verden....

Allan

  • 0
  • 0

Vanløse - Brønshøj mangler forsinkelsesbassiner.

Er den bedste og billigste løsning ikke at lede alt nedløb fra villatagene direkte i en faskine i villahaven istedet for til kloakken. Dette vil formodentligt kunne spare at etablere store centrale forsinkelsesbassiner. Derefter er det kun vejarealerne der skal afvandes via kloakken. For at gøre det attraktivt for villaejerne at nedgrave faskiner i haven kunne der gives et tilskud pr faskine nedgravet.

mvh Frode Albrechtsen Beboer i Brønshøj der havde vand i kælderen 11/8-07

Her i Norge er det ikke lovligt at lede overfladevand i kloakerne. Det synes jeg var noget l..., da jeg flyttede herop, da jeg var vant til at vandet fra tagnedløbet ikke kunne ses. Faskiner virker imidlertid næsten overalt - og vil desuden producere grundvand, og hvor de ikke virker er der et særksilt kloaksystem for overfladevand, der - evt. gennem et klaringsbassing - løber direkte i vandløb.

Noget helt andet er så, at kloaksystemet mange steder er så dårligt, at overfladevand alligevel trænger ind og forårsager oversvømmelser ved kraftigt nedbør.

  • 0
  • 0

I en del områder står grundvandet i forvejen så højt. at yderligere nedsivning at regnvand kan medføre, at huse med kælder får problemer med fugt i kælderen. Så det vil derfor være en god ide at få grundvandsforholdene undersøgt inden der laves yderligere nedsivning af overfladevand. Ellers skal man jo bare til at dræne efterfølgende.

Forhenværende Ribe Kommune har i en årrække renoveret gadebelægninger og afløbssystener i den gamle bydel. I denne forbindelse indrettede kommunen vejafvandingssystemet således, at vejvandet nedsives, og kun når der kommer mere regnvand end nedsivningssystemet kan klare bortledes overskydende vand til recipient.

I en del nye boligområder kloakeres der kun for spildevand, og den enkelte husejer må så sørge for at nedsive overskydende overfladevand på egen grund. I disse tilfælde skal der også kun betales 60% tilslutningsbidrag til kloakken (kommunen).

Det er imidlertid ikke altid en god ide kun at kloakere for spildevand. For en del husejere vil fx gerne selv vaske bil, rengøre campingvogn eller båd ved sit hus. Og rengøringsvandet med rengøringsmidler er ikke det bedste at nedsive.

Så alt i alt er problemstillingerne ikke så enkle.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten