Eksperter i drikkevand: Flyt penge fra pesticider til fluorstoffer

For at beskytte det danske drikkevand og borgeres helbred mod uønskede kemikalier, bør politikerne på Christiansborg flytte penge og fokus fra ofte mindre farlige pesticider og deres nedbrydningsprodukter over til industrikemikalierne PFAS - også kendt som fluorstoffer. Når der er begrænsede økonomiske ressourcer til at bekæmpe forurening af drikkevandet, handler det om at få mest beskyttelse af folkesundheden for pengene.

Sådan lyder det samstemmende fra to professorer inden for miljø og kemi efter en række fund af PFOS og andre giftige PFAS-stoffer over grænseværdierne. 

Nina Cedergreen, der er professor i miljøtoksikologi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, påpeger, at eksempelvis ét mikrogram af fluorstoffet PFOS er flere hundrede tusinde gange farligere for menneskers helbred end det mest udbredte pesticid-nedbrydningsprodukt BAM.

»Det giver slet ingen mening, at vi bruger milliarder på at bekæmpe pesticider, når vi har nogle industrikemikalier, som for en given mængde er op mod en faktor 200.000 gange farligere for menneskers helbred (PFOS sammenlignet med BAM, red), og som vi på ingen måde har styr på,« siger hun og fortsætter: 

»Vi ved ikke, hvor de findes henne, og om det er i skadelige koncentrationer. Der bør være en alarmklokke, der ringer. Man burde omfordele pengene fra pesticider til PFAS, for der skal flere ressourcer til ikke bare at udrede, men også oprense de her industrikemikalier. Det kan kun gå for langsomt.«

Mangel på overblik over fluorstofferne

PFOS er bare ét ud af over 4.000 forskellige PFAS-stoffer, der også kaldes for evighedskemikalier, fordi de stort set ikke nedbrydes i hverken miljøet eller menneskekroppen, hvor de ophober sig i indre organer og øger risikoen for kræft, hormonforstyrrelser og andre negative negative helbredseffekter.

Men der stilles kun krav til, at vandværker analyserer for en brøkdel af de tusindvis af PFAS-forbindelser med lignende kemiske egenskaber. Og for dem, der skal analyseres for, mangler der endda overblik over potentielt sundhedsskadelige forureninger af det danske drikkevand, hvilket Miljøstyrelsen tidligere har erkendt.

Det skyldes, at de analysemetoder, som laboratorier frem til for ganske nylig har anvendt til at måle PFAS-koncentrationer i drikkevand, ikke har været følsomme nok til at registrere overskridelser af en markant skærpet grænseværdi, som Miljøstyrelsen sænkede i juni i fjor, og blev indskrevet i drikkevandsloven per 1. januar i år. 

»Vi mangler overblik over de her industrikemikalier, hvoraf mange er giftige, og myndighederne ignorerer det fortsat. Det er givetvis, både fordi det er svært og dyrt, men det kunne være, fordi de er bange for, hvad de finder. For vi finder ofte PFAS, når vi leder efter dem,« siger Nina Cedergreen.

Professor: Mangler fuldstændig propotionalitet

Mens overblikket over PFAS-forurening mangler, så har pesticider og deres nedbrydningsprodukter, såkaldte metabolitter, siden slutningen af 1980’erne været stramt reguleret, overvåget og bekæmpet ud fra et nultoleranceprincip. Her gælder en grænseværdi på højst 0,1 mikrogram per liter drikkevand, der var den laveste koncentration, som det var muligt at måle, da reglerne blev indført.

Dette på trods af at især pesticidernes metabolitter ofte skal være i flere tusinde gange højere koncentrationer i drikkevand. For nogle af de mest udbredte metabolitter, BAM og DMS, ville kvalitetskravet være henholdsvis omkring 4.000 og op til 600 gange højere, hvis det var baseret på en sundhedsfaglig vurdering.

Det politisk funderede nultoleranceprincip adskiller sig fra tilgangen til PFAS, hvor kvalitetskravet netop bygger på en sundhedsfaglig vurdering fra Den Europæiske Fødevareautoritet, EFSA, der har brugt årevis på at gennemgå den videnskabelige litteratur omkring industrikemikaliernes helbredseffekter.

Med andre ord reguleres pesticider og deres metabolitter altså langt strammere end PFAS-stoffer i forhold til en sundhedsfaglig vurdering. Og det er problematisk, mener Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU.

Han mener, at det vil det være på plads at begynde en diskussion af kvalitetskravene for nogle af de hyppigt fundne metabolitter og vurdere de enkelte stoffer ud fra en sundhedsmæssig vurdering. 

»Det er klart, at der ikke skal være pesticider i vores drikkevand, men der mangler fuldstændig noget proportionalitet her. Der hersker en frygt for pesticider, men de fleste af de stoffer, der påvises i grundvand og drikkevand, er nedbrydningsprodukter (metabolitter) og en del af dem er stort set ikke farlige, så vi skal have en grundig debat omkring, hvordan vi får mest sundhed for pengene,« siger han.

Ved at sætte kvalitetskravene op for metabolitter såsom BAM og DMS til et niveau, som flugter med den videnskabelige vurdering af stoffernes farlighed, kan økonomiske ressourcer i samfundet frigøres til forureningsindsatsen mod andre, mere skadelige stoffer i drikkevandet, konstaterer han.

»Når man bruger penge et sted, kan man ikke bruge dem et andet, så det er en diskussion, der er værd at tage. Når PFAS-stofferne faktisk er så farlige, som man for nylig har fundet ud af, at de er, så skal man gøre en indsats, og det kommer til at koste mange penge,« siger han.

Det handler dog ikke kun om at bruge pengene mere fornuftigt. Miljøet tager også skade, når landets vandværker og regioner skal reagere ud fra et nultoleranceprincip, der ikke er baseret på et videnskabeligt grundlag. Eksempelvis kan man rense for BAM med aktivt kul, men dette skal transporteres med lastbiler fra Tyskland, fordi vi ikke selv producerer det her i landet.

Danmark kan godt ændre pesticidkrav

DMS er i dag en endnu større udfordring. Metabolitten kan kræve, at et vandværk ombygges, og at der skal indkøbes dyre renseanlæg, som derudover koster meget energi at drive og på samme tid kræver kemikalier, der skal produceres og evt. transporteres fra udlandet. Det rammer også forbrugerne, der ender med at betale mere for en kubikmeter vand for noget, som ikke har nogen påvirkning på deres helbred.

Kvalitetskravet for pesticider og metabolitter blev fastsat for omkring tre årtier siden i EU’s drikkevandsdirektiv og fastholdt, da direktivet blev revideret i december 2020. Der er dermed enighed om disse kvalitetskrav i Europa, som er implementeret i dansk lovgivning. Men dette gælder ikke for eksempelvis BAM, DEC og DMS, der er klassificeret som såkaldte ‘ikke-relevante metabolitter’. Her anfører direktivet, at de enkelte medlemslande skal fastsætte kravene til at håndtere forekomsten.

Der er med andre ord ingen EU-regler, der forhindrer, at politikerne på Christiansborg beslutter at hæve grænseværdierne for disse ikke-relevante metabolitter til et sundhedsbaseret kvalitetskrav for at frigøre ressourcer, fortæller Hans-Jørgen Albrechtsen.

Regionerne ser også et problem

Danske Regioner har tidligere påpeget, at der ikke er nok penge til at overvåge og oprense PFAS-stofferne på forsvarlig vis. Regionerne afsluttede i september i fjor en undersøgelse, som konkluderede, at en tredjedel af i alt 1.100 undersøgte lokaliteter overskrider PFAS-indholdet i grundvandet med en faktor 10.

Det betyder, at der skal igangsættes undersøgelser og eventuelt oprensninger på mange flere lokaliteter, end man hidtil har antaget. Det betyder også, at der næsten altid skal tages affære, hvis man måler PFAS et sted i miljøet, lød det fra Danske Regioner i en pressemeddelelse efter undersøgelsens afslutning.

»Vi bliver hele tiden klogere på, hvordan disse stoffer påvirker sundhed og grundvand, og jeg må sige, at vi med de nye kriterier står med en helt enorm opgave i forhold til at håndtere disse forureninger. Det kræver flere ressourcer, hvis pengene ikke skal tages fra nogle af de andre vigtige opgaver, for eksempel pesticidforureninger,« lød det fra Heino Knudsen, formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer, i den forbindelse.

Undersøgelsen giver en idé om, hvor grelt det står til med PFAS-forurening, men er langt fra tilstrækkelig til at afdække problemets egentlige omfang. Danmark har cirka 19.000 grunde, der på forskellig vis er forurenede og generelt vurderes at være til fare for borgernes sundhed. 

Venstre har netop fremsat en Folketingsbeslutning 'om at øge den årlige bevilling til regionernes arbejde med jordoprensning'. Partiet vil forsøge at skaffe flertal for at pålægge regeringen at fremsætte lovforslag inden udgangen af 2022 med henblik på at øge den årlige bevilling til regionernes arbejde med jordoprensning, herunder PFOS, med 100 mio. kr. årligt.