Eksperter: Bioethanol har ingen fremtid i Danmark

Eksperter: Bioethanol har ingen fremtid i Danmark

Storstilet forskningsprojekt, der viser vejen til et system for 100 procent vedvarende energi i Danmark, diskvalificerer bioethanol. Teknologien er ikke effektiv og fleksibel nok, mener eksperterne.

Fly, skibe og lastbiler skal ikke drives af bioethanol i fremtidens energisystem med 100 procent vedvarende energi (VE). De skal i stedet køre på methanol eller DME, der produceres ud fra forgasning af biomasse.

Det fremgår af anbefalingen til energipolitikerne fra eksperterne i et meget stort, tværfagligt forskningsprojekt, Ceesa.

Her har 24 forskere over fire år arbejdet med energiscenarier og analyser af vores energifremtid, og onsdag fremlagde de vejen til 100 procent VE-forsyning af Danmark for energi- klima- og bygningsminister Martin Lidegaard (R).

Med en satsning på methanol som det primære supplement til en udbredt elektrificering af transportsektoren lægger Ceesa-projektgruppen op til noget af et teknologiskift.

Udvikling af andengenerations bioethanol er nemlig ellers officielt stemplet som et dansk styrkeområde, der blandt andet har fået en særbevilling på 200 millioner kroner til udvikling af denne teknologi.

Fleksibilitet tæller

Lektor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet forklarer, hvorfor bioethanol er dømt ude:

»Både biomasse og dyrkningsarealer til biomasse i Danmark er en begrænset ressource, og derfor har vi valgt den teknologi, som gav mest energiudbytte og størst fleksibilitet set i forhold til det samlede energisystem, som transportsektoren skal indgå i,« siger han.

Han forklarer, at fremstilling af biomethanol skal ske ved at forgasse biomasse (træ) og derpå tilsætte brint, der er skabt ved elektrolyse, hvor processen drives af vindmøllestrøm. Ved denne proces kan man enten lagre bioforgasnings-gassen i det eksisterende gassystem, eller man kan lagre det færdige biobrændstof.

Når brinten er produceret på vindkraftdrevne elektrolyseanlæg, får man yderligere en mulighed for at 'skrue på knapperne' i et energisystem, som skal kunne nyttiggøre så meget af vindkraften som muligt.

På et senere tidspunkt forestiller eksperterne sig så, at man skal fremstille methanol 'syntetisk' ved at hive kulstof ud af røgen fra termiske industrianlæg, der fyrer med halm. Kulstoffet kombineres derpå med brint fra højtemperatur-elektrolyse.

»Ved at gå denne methanolvej mindsker vi behovet for biomasse mest muligt og øger samtidig muligheden for at få mere vindkraft ind i elsystemet,« siger han.

Mere energieffektivt

En sammenligning af energiregnskaberne for de to teknologier er kompliceret, forklarer Brian Vad Mathiesen, men i runde tal taber man 50 procent af energien ved omdannelse til bioethanol.

Omdannelse af biomasse til biomethanol giver et tab på i alt 25 procent, når det er forudsat, at man anvender 43 procent el og 57 procent biomasse. Tabet sættes til 33 procent for fremtidens elektrolyseproces og 17-20 procent for forgasningprocessen. Regnestykket forudsætter endvidere brug af vindmøllestrøm og nedre brændværdi.

Netop at opgøre den indenlandske biomasse-ressource har været et af kernepunkterne i Ceesa-gruppens arbejde.

I dette arbejde har deltaget både forskere fra KU Life og fra DTU og Syddansk Universitet, som - i hvert fald tidligere - har repræsenteret holdninger, som har stået stejlt over for hinanden. Fra 'vi skal bare brænde biomassen' til 'bioethanol er den intelligente måde at anvende halmen på'.

Gruppen er nu kommet frem til, at halvdelen af Danmarks fremtidige - meget lavere - energiforbrug kan komme fra biomasse.

Energiforbruget halveres

Gruppen analyserer sig frem til et biomassepotentiale på 180 PJ pr. år i et business-as-usual-scenarie, hvor der er taget hensyn til behovet for arealer til dyrkning af fødevarer og biomasse til andre formål.

Men man vurderer også, at det er muligt at nå op på 240 PJ, hvis man inddrager endnu mere landbrugsareal eller øger produktionen pr. hektar. Alternativt kan man reducere energiforbruget, der skal opfyldes af biomasse.

Ceesa-gruppen konkluderer videre, at det er muligt - med en passende buket af nye energiafgifter, afgiftsrabatter på energieffektive biler og ejendomme, fordelagtige energilån og direkte tilskud til energieffektivisering - at få skåret det samlede danske energiforbrug ned fra dagens 850 PJ til ca. 490 PJ i 2050.

Det vil gøre det muligt at basere omkring halvdelen af den danske energiforsyning på vindmøller, solenergi, geotermi, bølgekraft m.v. (250 PJ), mens 50 pct. (240 PJ) er baseret på forskellige former for biomasse (træ, halm, energiafgrøder, affald, husdyrgylle m.v.).

Dokumentation

Ceesa Hovedrapport
Ceesa Fakta-ark

Kommentarer (33)

Er det ikke for tidligt at regne med fremtidige metoder før de har bevist sig i praksis? Og helst med rimelig økonomi?
Det er også noget af et sats at regne med "meget lavere" energiforbrug.
Der kan nå at ske mange ting i udviklingen til stordrift, og det er måske for tidligt at fravælge bestemte teknikker.
Fx kan Topsøes brændselsceller være et middel på vejen mellem el, brint og methan (jeg håber den er med i rapporten).

Jeg tror snarere på at der er brug for alle slags teknologier, som så får forskellig markedsandel efterhånden som de udvikles.

  • 0
  • 0

Og helst med rimelig økonomi?

En hurtig vurdering siger mig at det vist ikke har indgået i deres teoretiske overvejelser, da de satser på hydrolyse og forgasning og så en process bagefter. Og på træ? Hvis det var i Sverige eller Finland så ville det give mening.

Men co2 problematikken vil da løse sig selv, hvis det her skal være alternativet. For det vil blive så dyrt at køre i bil at ingen har råd til det. Men så har de jo også opnået deres mål.

100% ve? Det er jo ikke rigtigt klogt.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Der er jo rigeligt olie til at vores generation kan holde vores allerede dyrt indkøbte biler kørende, så den kan ikke være rimeligt at vi skal overveje andre muligheder og da slet ikke hvis vi også skal betale for det. Den må være næste generations problem.
(ironi kan forekomme).

  • 0
  • 0