Eksperter advarer: Revner i atomreaktorer kan være globalt problem

To belgiske reaktorer blev i 2012 lukket ned på grund af tegn på revner og svagheder. Efter grundige analyser af scanningerne har myndighederne fundet langt flere revner, end de opdagede i første omgang. En test af reaktorerne antyder, at stålet er langt mere påvirket af strålingen end hidtil antaget.

Belgiens myndighed for strålesikkerhed, FANC, anbefaler nu et globalt tjek på samtlige reaktorer.

»Dette kan være et globalt problem for hele atomindustrien,« siger Jan Benc fra FANC til det belgiske nyhedsmedie VRT.

»Løsningen er at udføre præcise inspektioner af samtlige 435 kernekraftværker i verden. Vi har advaret og rådgivet vores internationale kolleger, men hvert land er selvfølgelig stadig suverænt,« fortsætter Jan Benc.

Sikkerhedsmyndigheden bakkes op af den belgiske professor Walter Bogaerts.

»Hvis jeg skulle komme med et estimat, så ville jeg blive virkelig overrasket, hvis dette ikke er sket andre steder,« siger han til VRT.

FANC har for få dage siden bekræftet, at man i test i 2014 har fundet 13.000 revner i reaktor 3 i Doel og omkring 3.000 i reaktor 2 i Tihange. De originale tal lød på henholdsvis 8.000 og 2.000 revner. Revnerne har en cirkulær form og er typisk 0,5 cm i diameter, men er fundet helt op i størrelsesordenen 2,5 cm i diameter.

Revnerne er fundet i reaktortryktanken, der indeholder reaktorkølersystemet samt selve kernen. Berkeley-professor Digby Macdonald vurderer, at revnerne kan være opstået af brintatomer, der har fundet vej ind i stålet. Her har atomerne reageret med hinanden og opbygget et tilstrækkeligt tryk til lave revner i stålet indefra.

»Jeg har beregnet, at trykket kan stige til en million atmosfære,« forklarer Digby Macdonald.

Da revner først blev konstateret i 2012, fik det flere lande med samme type reaktortryktank til at foretage inspektioner. Denne gang lyder anbefalingen altså, at alle lande går reaktorerne igennem for revner.

I april 2015 vil FANC organisere et internationalt panel for at få input til, hvordan materialer kan testes, og for at diskutere den nye viden.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Revnerne er typisk 0,5 cm i diameter, men er fundet helt op i størrelsesordenen 2,5 cm i diameter."

Jeg har svært ved at få "diameter" til at virke her. "radius", "radialt" eller "dybt" ville virke bedre ?

  • 12
  • 2

I betragtning af at der - så vidt jeg ved - ikke en nogen reaktortanke der nogensinde er revnet igennem (lækager) synes problemet ar være til at leve med. Hvis på den anden siden usikkerheden vedr. problemet med revner ikke er til at leve med og samtlige tanke derfor som belgierne anbefaler skal nøje undersøges - ligner det et kæmpeproblem. Og hvis det videre fører til at nogle af tankene skal skrottes, så ligner det en killer for industrien.

Men så slemt går det jo næppe.

  • 4
  • 0

Lade være med at levetids forlænge gamle værker og i stedet bygge nogle nye...

Nu ved jeg ikke lige hvor gammel det omtalte værk er, men dette må da om noget tale til fordel for at bygge mindre modulære reaktorer der opererer under atmosfærisk tryk i reaktor kredsløbene.

  • 4
  • 1

Såvidt jeg kan læse på Magnus udmærkede link, så er reaktor tanken 205mm tyk. Hvis dybden er revnerne er 14mm dybe så er der jo stadig temmelig meget at give af. Tænker man på at værket har kørt i 35+ år så er det vel ikke helt så dramatisk eller uventet, at der kommer slitage.

Jeg indrømmer blankt at jeg ikke ved noget om styrke i svejsninger men det virker umiddelbart som om, at der er nok at give af.

Når det er sagt så er det da godt at de undersøger årsagen.

Mvh Thomas

  • 6
  • 3

Hvis dybden er revnerne er 14mm dybe så er der jo stadig temmelig meget at give af.

Problemet ligger i, at der er en vis usikkerhed. Vokser revnerne sig større? Hvor hurtigt? Er vi sikre på, at de 14 mm er den absolut værste? Er problemet langt større i en tilsvarende reaktor i USA hvor de ikke har lavet tjek?

Når det drejer sig om reaktor-lækage kan man ikke leve med en usikkerhed på 0.01% for at det går galt. Konsekvenserne er alt for store.

  • 16
  • 1

Martin, der er intet der er 100% sikkert.

Overskriften siger "revner" men det er jo ikke sådan at kølevandet fosser ud. Møget er blevet lidt slidt.

Vi har haft to store ulykker med KK men tænk lige på hvad der er sparet i form af udledninger og dertil hørende sundhed.

Bophal slog tusindvis af mennesker ihjel. Den kemiske industri er altså langt farligere.

Der er tale om slitage i en reaktor og der er dygtige folk på sagen. Whats not to like?

Mvh Thomas

  • 3
  • 7

Måske man skulle...

Lade være med at levetids forlænge gamle værker og i stedet bygge nogle nye...

Nu ved jeg ikke lige hvor gammel det omtalte værk er, men dette må da om noget tale til fordel for at bygge mindre modulære reaktorer der opererer under atmosfærisk tryk i reaktor kredsløbene.

Den slags reaktorer har man bygget masser af og de er kendt som forsøgsreaktorer. Problemet med dem er bare at de ikke er velegnede til at drive en dampturbine med, og uden den mangler man en effektiv metode til at omdanne den termiske energi til elektricitet, der kan sendes ud i nettet.

  • 2
  • 1

Asger Krüger: Tværtimod åbner de op for langt mere effektive måder at genererer electricitet, fordi de naturligt kan kører ved højere temperature. Du behøver ikke engang vand. Du kan køre med feks CO2 som er langt mere effektivt og ikke kræver at anlægget bliver anlagt i nærheden af vand. Blandt andet fordi i modsætning til vand, skal CO2 ikke skifte fra forskellige tilstande ligesom vand.

  • 0
  • 0

Nedenstående er min fortolkning, og muligvis forkert:

Det er interne revner i stålet og ikke revner der starter udefra. Som jeg forstår opbygges der i reaktorindeslutninger en masse defekter i metallet som følge af den intense neutronstråling. Når de mekaniske spændinger, forårsaget af lokale defekter, overstiger metallets styrke, så siger det "pop". En sådan intern defekt vil være disk formet.

Diffunderer der brint rundt i metallet, kan disse interne defekter vil være ansamlingssteder for brint der kan bygges op til enorme tryk. I takt med at der diffunderer brint ind i disse defekter vil de gradvist udvide sig. Denne defekt er også disk formet.

Root cause er neutronstråling (der er rimelig svær at undgå) Men det der for alvor er farligt er den indesluttede brint

Som sagt - mit take på situationen, udledt på en materialeteknisk baggrund - og ikke en absolut sandhed jeg har dokumentation for

  • 1
  • 0

Søren Lund: Ja lidt ligesom vanddamp driver turbinen traditionelt. Det har mange fordele, blandt andet fylder sådan et system ret lidt. Det er meget kompakt, et system på imellem 10 og 100MW fylder ikke meget mere end et par kubik meter (minus radiator, generator og varmeveksler).

Og som jeg nævnte før er systemet ikke afhængig af store mængder vand til at køle co2 inden det bliver opvarmet igen af reaktoren. En luftkølet radiator kan gøre det. Men det kan jo selvfølgeligt være en fordel med vand hvis man feks vil udnytte rest varmen til feks. fjernvarme.

  • 1
  • 1

Værkerne er fra 1974

Magnus Boye har dette link til rapporten der beskriver hvad det er at man har fundet og hvem der har stået for kontrollen og hvorfor det beskrives med en diameter;

http://www.fanc.fgov.be/GED/00000000/3200/...

Der er tale om smedede ringe, der er produceret forskellige steder og som så er stablet over på hinanden og svejst sammen.

Der er ikke nogen problematiske fejl i svejsningerne og det nærtstående stål, men i de to ringe der er produceret på et nu falleret hollandsk værft findes der parallelt med overfladerne nogle fejl der menes fremkommet i stålet under afkølingen, der kan være sket for brat, så den i stålet indsluttede brint er blevet tryksat og har lavet nogle delamineringer.

Indeslutningerne kan sammelignes med krydsfiner, hvor delamineringer kan opstå i limlagene, hvis og hvor limen ikke binder. Hvis man sammenligner indeslutninger disse med en flad uoppustet rund ballon, så så giver diameterangivelsen mening. Små flade balloner parallelt med og ikke på tværs af overfladerne.

Hvis så er, så har de ringe betydning for stålkappens evne til at modstå tryk da spændingerne her vil gå parallelt med kappens overflader hvad delamineringerne også gør.

  • 2
  • 3

Hvis så er, så har de ringe betydning for stålkappens evne til at modstå tryk da spændingerne her vil gå parallelt med kappens overflader hvad delamineringerne også gør

- øhh...er dét nu en trøst? Mig bekendt er det da netop sådant rettede ('tangential')spændinger ('hoop stress'), der sætter grænsen for et rørs evne til at modstå indre tryk!? Dette er i hvert fald tilfældet for kanonrør!:

http://en.wikipedia.org/wiki/Cylinder_stress

  • 0
  • 0

Søren Lund: Ja lidt ligesom vanddamp driver turbinen traditionelt.

Rolf - tak for svaret.

Jeg tænkte jo netop det måtte være Wright's system du tænkte på.

Men det hænger jo bare hverken sammen med at du skriver om atmosfærisk tryk i reaktorkredsen (som i wrights koncept vist nok går i et med turbinekredsen), eller det at du skriver at det er de små modulare reaktorer, der åbner mulighed for at drive generatoren med en S-CO2 turbine.

For det første er det tanken at Wright's system skal køre på CO2 i væskeform, hvilket ikke lader sig gøre ved atmosfærisk tryk. Wrights system fungerer ved 70-25 bar.

For det andet sigter Wright i første omgang mod at tilpasse systemet til ikke-nukleare anlæg.

Men det er en interessant tanke at bruge CO2 i stedet for vand, og jeg er enig i at det giver mulighed for bedre udnyttelse af de høje temperaturer i fast breedere.

Jeg er dog meget skeptisk ift at lede varm CO2 gennem et rørsystem, efter det igennem selve reaktoren - men det kan være jeg har misforstået det.

Om det nogensinde bliver konkurrencedygtigt, er en anden sag. Wright selv håber på at kunne komme ned på 1$ pr Watt - altså for selve turbinesystemet. Det er omtrent det samme som en vindmølle koster, og der skal jo enten en reaktor eller en anden varmekilde - plus brændsel - til at drive den.

Det er flere år siden jeg læste om det første gang, og dengang regnede Wright selv med at have de første systemer klar i løbet af 3-4 år - hvilket jo snart må være. Systemer til små nukleare enheder havde dog længere udsigter, fordi de først skulle igennem hele sikkerhedsmøllen.

Ved du om det er kommet længere end til tegnebordet?

NB; det er altså ikke mig der har givet dig tumpsdown for at svare. Den er jo ca ligeså malplaceret som den jeg har fået for at spørge. ;-)

  • 3
  • 1

Når jeg skriver 1974 Søren så er konstruktionen af værket begyndt der, for at blive sat igang 8 år senere, som du ganske rigtigt skriver, men det ændrer ikke en tøddel på hvilken type og teknologi der skulle anvendes. Det var den man kendte i 1974!

Det var fastlagt i 1974. Derfor 1974. Problemet var at finde virksomheder der kunne smede så store emner som der her var tale om i den kvalitet man ønskede

The reactor vessel of Doel 3 has been ordered in 1974, so the ASME Code ed. 1973 (and addenda of 1974)

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten