Indenfor f.eks. hospitalsområdet, sættes der krav til, at udstyr tester sig selv, før at det må bruges til en operation.
Tilsvarende burde man sætte krav til selvtests af elektronik i våbensystemer. Som nævnt, kan der være mange forhold i chipsene der gør elektronikken upålidelig. Men, heldigvis så dør komponenter ikke af stress, når der ikke er spænding på. Og som regel, vil man sikre sig, at der ikke er unødigt spænding på komponenter, som ikke anvendes. De kan eventuelt med jævne mellemrum udsættes for en test.
De mest almindelige fejl på grund af alder er eprom, eeprom og flash. Disse mister sin ladning. Det gælder også ROM kredse, da de oftest består af en EPROM uden rude, og de er også et problem. Specielt hvis der er stråling, så går det hurtigt. Og det betyder, at der nemt kan opstå mutationer i softwaren og PLD'er. Netop derfor, er det som regel et krav, at man tester lageret igennem og beregner tjeksum, inden man anvender indholdet. Programmerbar logik er sværre at teste, mens f.eks. FPGA'er er muligt at tjekke hukommelsen, som programmerer FPGA'en. EPLD'er bør derimod ikke bruges, da de oftest ikke kan verificeres.
Jeg kan ikke se et problem i at anvende kommercielle komponenter til våbensystemer. Kommercielt ektronik holder ekstremt godt, hvis det er indskærmet mod elektromagnetisme, ikke udsættes for stråling, uden strøm og spænding, og beskyttet mod rystelser. Som det som oftest er, når det står opmargasineret. Problemet med størrelserne i CMOS kredse, er normalt det mindste problem. Som regel, så vil der være slukket for både spænding og strøm, når det ikke anvendes.
Jeg tror, at det største problem med de amerikanske våbensystemer, er hvis man ikke har overvejet anvendelsen af kommercielt elektronik først, og først står og skal overveje det nu, mange år efter elektronikken er udviklet. Har man ikke taget højde for, at hverken ROM'er, EPROM'er, EEPROM'er eller flash, samt EPLD'er glemmer indholdet, så står man reelt med elektronik uden funktion. Funktionen er gået tabt da data er tabt.
En god måde er at have nogle regler for, hvordan elektronikken designes, som er baseret på kommercielle komponenter, og hvor der tages hensyn til de mulige fejl. Som eksempel, kan man anvende EEPROM'er, eller flash, og sætte krav til, at der laves en test en gang årligt, hvor at dataene løbes igennem og korrigeres hvis de er muteret, samt dataene genopfriskes. Og derudover, at alle elektriske komponenter testes. Man kan også sætte krav til redundans i kredsløbet. Med moderne FPGA'er, koster det stort set intet at implementere samme kredsløb flere gange, og det betyder, at der kan opnås stor sikkerhed, også hvis der skulle opstå fejl i en del af FPGA'en. Gennemgås ikke den årlige test, kan man lave våbenet så elektronikken gør våbenet ubrugeligt.
