Ekspert: Ultrafine partikler fra nytårsraketter kan øge risiko for hjerteproblemer

Fyrværkeri kan være festligt at se på, men det kan også være skadeligt for helbredet i mere end en forstand. Ikke alene kan uheldig omgang med krudt som bekendt resultere i forbrændinger og bortsprængte lemmer, men et ophold ved Rådhuspladsen ved København, når klokken slår tolv, kan også tilsyneladende også være en hård omgang for lungerne.

I hvert fald viser de målinger, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) løbende foretager ved H.C. Andersens Boulevard ved netop Rådhuspladsen i Hovedstaden en voldsom stigning i koncentrationen af de fine partikler nytårsaften. Og det vil i hvert fald nogle befolkningsgrupper formentlig kunne registrere.

»Hvis man har astma eller kronisk bronkitis, så kan man måske mærke det og blive så påvirket at man begynder at hoste og bliver irriteret i luftvejene. Og i værste fald kan man måske få et astmaanfald,« siger Steffen Loft, professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Ved målestationen ved H.C. Andersens Boulevard måler DMU blandt andet for PM2,5, det vil sige de fine ultrafine partikler på 2,5 mikrometer og nedefter. Det er også de partikler, som forskere har peget på, er de farligste at indånde.

Niveau 20-dobles

Ifølge DMU's hjemmeside, så er årsgennemsnittet for de ultrafine partikler ca. 20 µg/m3, altså 20 mikrogram per kubikmeter. Til sammenligning lå niveauet omkring klokken tolv midnat 2008/2009 ved målestationen ved H.C. Andersens Boulevard på 470 µg/m3, mens målingen året efter (2009/2010) var på 300 µg/m3. Altså koncentrationer på henholdsvis 23,5 gange og 15 gange årsgennemsnittet.

Sidste nytår blev koncentrationen dog blot målt til 90 µg/m3 ved stationen på taget af H.C. Ørsted Instituttet, hvor den højeste koncentration blev målt. Det forholdsvist lave tal skyldes dog ifølge hjemmesiden, at det blæste en del omkring årsskiftet.

»Det er stadig i den høje ende, men det er jo ikke underligt, når man ser alt det, der bliver fyret af,« siger Steffen Loft.

Han mener, at der reelt kan være en øget risiko - omend lille - for eksempelvis hjertesygdomme i dagene efter en nytårsaften, hvor PM2,5 koncentrationen har været relativt høj.

»Det er jo ikke nogen kæmpestor risiko, men det kunne da godt være sådan i størrelsesordenen ... måske nogle procent øget risiko for hjertesyge i døgnene efter,« siger han og tilføjer, at der næppe er tale om to-cifrede procenttal.

Naboerne mest udsatte

Under alle omstændigheder mener professoren, at det mest er personer med eksisterende vejrtræknings- eller hjerteproblemer, der bør passe på partikelkoncentrationen.

»Nu er det jo nok sådan, at dem, der står flest af på rådhuspladsen, det er jo nok unge raske mennesker, der står og fejrer nytår. Dem der er i risiko her, det er jo typisk ældre med hjertesygdom i forvejen, og jeg forestiller mig ikke, der er særlig mange af dem, der fejrer nytår på rådhuspladsen,« siger han.

Dog er der nogen, der altid mere eller mindre frivilligt fejrer nytår lige i nærheden af Rådhuspladsen.

»Det er jo typisk de konkrete skader, som forbrænding og sprængskader, der er i fokus, men man kunne da godt overveje at se på, hvor meget der trænger ind i boligerne hos dem, der bor i området, det ved man ikke. Det afhænger lidt af størrelsen af partiklerne, og jeg er ikke bekendt med, at størrelsesfordelingen er særlig velkarakteriseret,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja, det er trist med irrationelle og ulogiske traditioner, vanetænkning, vaneadfærd og kommercielle interesser, der er meget vanskelige at ændre på!

Med ønske om et godt nyt forsknings-år 2015 og meget mere miljøbevidsthed med synlig og målelig forbedring af vores livsvigtige indåndingsluft!!

Hilsen fra Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Ja ja kære ing.dk, når i tager artikler fra arkivet, så kommer kommentarerne fra ca. samme skuffe ;-)

  • 0
  • 0

Er det helt umuligt at få statistik på anfald af astma, luftvejs- og hjerteproblemer agregeret på dagsbasis i Københavnsområdet?

  • 0
  • 0

for ikke at hænge fast i gamle målinger, vil jeg anbefale at se på resultater af kontinuerte indikative målinger fra Charlottenlund på http://www.braenderoeg.dk/news.php?id=64. Her vises døgnvariantionen i belastningen af luften med fine partikler i intervallet 0,5-2,5 µm målt over hele året 2013 og 2014. Der findes også et notat om målingernes metode. De højeste værdier inkluderer nytårsaften, men der er en del andre overskridelser af grænseværdierne i opvarmnings-sæsonen. Måske skulle Ingeniøren indhente ny viden i stedet for kun at opvarme gamle nyheder fra en professor, der ikke tør tale om brændeovne, den meste udbredte kilde til forureningen med fine partikler i Danmark.

  • 0
  • 0

Nanopartikler har den evne, at den øger permeabiliteten af blod-hjerne-barrieren. Når fyrværkeri dertil indeholder tungmetaller er det en uhensigtsmæssig kombination. Kort sagt er det meget, som tyder på, at fyrværkeri kan "udstyre" os med tungt metal på hjernen.

  • 0
  • 0

ja, det er ikke kun tungmetaller der kan finde vej igennem blod-hjerne-barrieren, men også Seveso-dioxin, som blev påvist at forekomme i samme koncentrationsgrad i brænderøg som grænseværdien blev sat i EU med henblik på store industriskorstene. Men i tilfælde brænderøg altså direkte leveret til døren hhv. vinduer og andre sprækker. Eksperimentelt påvist af dk-teknik (senere Force Technology) i metodisk fortrinlige analyser, omtalt i Nyt fra Miljøstyrelsen april 2002; original: Måling af dioxinemissionen fra udvalgte sekundære kilder, Miljøprojekt 649/2001, Ole Schleicher m.fl.). Valideret gennem feltundersøgelserne i Gundsø-Magle indtil midten af 00-erne). Reaktion af brændeovns-branchen: Tal' ikke om Gundsømagle! Tal' ikke om dioxin! Myndighederne fulgte beskeden fra 'His Master's Voice' og talte fra 2007 kun om partikler og ikke de gifte det drejer sig om. Politikere, der tør tage sagen op til forsvar for ofre og generede? Findes de?

  • 0
  • 0

.....fordi nogle som har "set lyset" mener at deres opfattelser af kemi og farer skal nyde fremme.

Masser af giftige ting og farlig adfærd omgås vi og deltager vi i hver eneste dag, hvor og hvis vi er uheldige eller overdriver indtagelsen, eller underdriver opmærksomheden, mister vi sandsyligvis livet.

Vi kan starte med salt, der er nødvendig og anbefales i størrelsen 5 gram per dag, men er dødelig ved indtagelsen af ca. en deciliter(250 g). Omvendt vil en langvarig overdrivelse give hjerte karproblemer.

iPhonen er det næstfarligste element i min verden, da den fjerner opmærksomheden fra omgivelserne. Jeg kan ikke lide at sige det, men en del højresvingsulykker skyldes sikkert dette apparat. For det er underligt at hovedparten af de overkørte, efter min fornemmelse er kvinder , men jeg kan tage fejl. Jeg kan også tage fejl i den betragtning at tøserne er i iPhonens vold , da jeg som billist har den ære ofte, at skulle holde tilbage for iPhone Zombier i trafikken blandt kvindekønnet.

Den farligste ting er den utroligt dårlige undervisning i kemi........og sandsynligheds forståelse deraf som præsteres i skolernes undervisning. Lærerne mangler simpelthen en højde på uddannelsen så de kan lære børnene at tage kvalificeret afstand fra homøopatiske udsagn fra ikke specialister.

De læser, at en ting siges at være farlig og pludselig er phatalater, asbest, PVC, PCB og skimmelsvamp den rene undergang. At det muligvis er anvendelsen, der istedet skulle overvejes kunne jo være en mulighed. Man ser jo over hele landet at perfekte eternitage dækkes af med ståltage......hvorfor det det? Det forsvinder eternitten jo ikke af. Kunne det skyldes manglende viden? Eternittage kan nemt holde i flere hundrede år. De skal bare vedligeholdes en gang hvert tiende år.

Personer der har boet i utætte boliger, har aldrig eller sjældent skulle lufte ud. De skete automatisk. Hvorimod i dagens boliger, der skal være hermetiktætte kasser vil de uønskede koncentrationer hobe sig op.

Og ting vi ikke før har kunnet måle kan vi måle i dag. Radon og ja masser af mikroskobiske elementer, som har været der altid, men da de nu kan måles, skal man i moderne huse, tvangsudlufte med ventilatorer, fordi de er så tætte, at de uønskede ting ikke kan slippe ud af hermetikkasserne på anden måde

Man ser ofte lærere fra samfundsfaglige institutter, der bruger deres argumentionsevner på samme måde, som den de gamle grækere anvendte, når de prøvede at finde ud af overhalingstidspunktet for Achilleus i kapløbet med skildpadden.

De mener det sikkert godt, men de går nogle andres fodspor, uden mulighed for, at komme foran og opdage, at det er nogle forkerte fodspor de træder i. Jeg mener ikke, at samfundsfaglighed som jeg også har en uddannelse i (bach. Samf. SEL), foruden mine andre, rummer en fortsættelse af gymnasiets kemi undervisning der kvalificerer

Jeg siger som Lars Helbro. Vi ville begge skulle leve evigt, hvis vi ikke havde været udsat for større mængder brænderøg, tobakståger og arbejdsindsatser,end dem som kan forefindes i Charlottenlund. I dag er vi begge bedsteforældre og selv om vi er i rimelig stand og klarer os selv og stadigt arbejder, er der da klart ting vi kan mærke eftervirkningerne af. Men nogen skal jo lave det andre ikke gider:)

  • 0
  • 0

helt i orden at tage livet af sig selv på den langsomme måde. Men at påføre andre tab af livsår under øgede smerter burde være illegitim. Rygning var ikke det store problem, hvis ikke det var forbundet med passiv-rygning. Og husk: vi kender ikke alle varianter i generne i befolkningen, der gør at nogle kan afgifte hurtigere end andre. Så bliver næste sæson til en akkumulation af giftstofferne. Kan det forstås?

  • 0
  • 0

Og husk: vi kender ikke alle varianter i generne i befolkningen, der gør at nogle kan afgifte hurtigere end andre. Så bliver næste sæson til en akkumulation af giftstofferne. Kan det forstås?

Ja det forståes sikkert ganske fint af alle andre end dig. Australske firefighthers "afgifter" - reconvalecerer, på ca. 3mndr. efter en heftig arbejdsindsats i noget vi må betragte som koncentreret røg fra rigtig dårlig brændefyring. Har de andre gener end dig og mig ? Ja muligvis, tænker jeg. De er måske mindre hysteriske, og måske derved mindre udsat for hjertetilfælde ? Hvem skal vi så samle på ifgl. Darwin, hvis vi vil overleve som race ? En befolkning som slår sig selv langsomt ihjel efter udstået gerning som forældre- bedsteforældre i nydelsen af mad, vin og røg m.v. og måske dør af infektion fra sygehuset p.g.a. et brækket ben ved at spille fodbold med børnebørnene, eller dem som dør i et hysterisk anfald af angst for hvad naboen foretager sig ? Hidtil i menneskehedens historie har førstnævnte vundet konkurrencen.

Skal vi ændre på det, som du jo tydeligvis synes, hvor gamle skal vi så blive, og hvordan vil du financiere de omkostninger der nødvendigvis følger med ? Der skal jo også noget til at erstatte usund mad, usund vin, og usund røg, da meningen med livet for langt de fleste er at fornøje sig. At hjerte, lunger, lever kan holde dig i live, betyder jo ikke nødvendigvis at du bliver ved med at være produktiv. Højst at du kan blive ved med at brokke dig, og kræve at luften på rådhuspladsen til hver en tid skal være lige så ren som på nordpolen.

Det er alt andet lige nemmere at tage dem som brokker sig over luftkvaliteten på nordpolen alvorligt, end dem som brokker sig over det samme på rådhuspladsen, hvor tog tilbyder at tage dig væk i en hvilken som helts retning mindst her halve time.

Hvilken akkumulation af giftstoffer du har i hjernen skal jeg ikke gøre mig klog på, men den er bekymrende.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten