Ekspert til læserne: Potentialet for biomasse i energiforsyningen er 30 procent

Biomasse anvendes allerede i stor stil som energikilde verden over. I Brasilien har bilejere eksempelvis i årevis benyttet ethanol fra sukkerrør i bilerne. Teknologierne til omdannelse af halm, benzin og affald til varme er på plads og biomasse er efterhånden begyndt at fortrænge olie, kul og naturgas i den energistrukturelle forsyningskæde.

Der er dog en masse udfordringer ved at have biomasse som råmateriale til energiforsyningen.

I svar til Ingeniørens læsere den 30. november skrev Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Forskningscenter Foulum på Aarhus Universitet blandt andet, at »Potentialet for biomasse i energiforsyningen er 20-30 procent, dog afhængig af hvor meget det kan lykkes os at få skåret energiforbruget i samfundet ned.«

Læs alle Jørgen E. Olesens svar nedenfor.

Dokumentation

Klimakommissionen: Biomasse kan kun dække 20 pct. af energien - hvad gør vi?

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jaja forudsat vi halverer vores energiforbrug. Med andre ord eksporterer alt vores energitunge produktion til et land(feks. kina) som jo forurener meget mindre og er meget mere effektive specielt med deres kulkraft.

Problemet er jo at hvis vi skal have sol, vind osv til at dække vores el-forbrug så har vi også masser af overskudsstrøm til brug som varme(da vi teoretisk har brug for en kæmpe overkapasitet), ja ja så superisolerer vi og så står vi pludseligt med en masse varme vi ikke kan bruge til noget, samt en masse "billig" strøm vi ikke kan afsætte nogle steder andet end at varme kloden lidt mere op.

Så hvor langt er det lige vi kommer ved at halvere vores energiforbrug når vi tilføjer mere og mere ustabil strømproduktion med en kæmpe overkapasitets faktor(som vi ikke kan lagrer)?

*Sarkasme kan være brugt.

  • 0
  • 0

Uafhængige kilder har nu længe oplyst, at potentialet for biomasse i DK er 165 PJ. - det svarer til 19,6% af vort energiforbrug. Thomas Vesth skriver 20%. - Enig. Men så skriver Jørgen E Olesen, at det er 20-30 %, hvis vi samtidig kan halvere vores energiforbrug. - !!! Efter min lommeregner bliver potentialet præcis 40% (39,2!), da potentialet vel er uafhængigt af energiforbruget. Tallene passer ikke sammen. Og hvordan i alverden skulle vi kunne halvere energiforbruget, når det har været uændret gennem 30 år, selv om DK er det land i verden, der har indført og gennemført flest energispare-initiativer? Det hænger heller ikke sammen!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten