Ekspert til læserne om Arktis: Det kan være rigtigt dyrt ikke at hævde sin suverænitet

Stadig flere lande anvender ubemandede fly, droner, i deres forsvar, hvor de fungerer som effektivt supplement til fly og helikoptere. Danmark anvender med succes det lille fly Ravnen i Afghanistan, men har ellers haft temmelig uheldige erfaringer med ubemandede fly herunder Tårnfalken. Fremtiden ligger klart inden for ubemandede fly og de fleste lande satser store summer på at udvikle UAV'ere til militære og civile formål.

I Forsvarsforliget 2010-2014 fremgår det, at Forsvaret skal undersøge muligheden for at anvende UAV'ere og satellitter på længere sigt til at overvåge trafikken i og omkring Grønland, men hvordan kan det konkret foregå og med hvilke teknologier? Hvad er fordelene ved at anvende UAV'er i Arktis, hvad tæller imod? Hvem kan vi lære af, og hvad koster det?

Den 7. juni svarede en af Danmarks førende eksperter på UAV'ere, Esben Salling Larsen, militæranalytiker ved Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, på spørgsmål fra læserne.

Her skrev han blandt andet, at det er »værd at bemærke sig, at der er en sammenhæng mellem at hævde sin suverænitet, og det at kunne gøre krav på naturressourcerne i et øde område. Det kan være rigtigt dyrt ikke at hævde sin suverænitet, uagtet hvilken kasse der betaler.«

Læs alle Esben Salling Larsens svar til læserne nedenfor.

Emner : Droner