Ekspert: Tagkollaps i landbrugsbygninger skyldes dårlig afstivning

Indtil videre har sneen i Nordjylland fået taget til at kollapse på otte bygninger, hvoraf seks af dem er landbrugsbygninger.

Grunden til at landbrugsbygninger er hårdest ramt, kan der være en god forklaring på, fortæller Jørgen Munch-Andersen, seniorrådgiver i Træinformation og tidligere seniorforsker hos SBI.

»I landbruget bruger man stort set samme teknik til tagkonstruktionen, som man gør i parcelhuse, men tagene er meget større og meget bredere. Hvis spærene ikke er ordentligt afstivet, så vælter de til siden, når lasten bliver stor nok, og så kollapser taget,« siger han.

Jørgen Munch-Andersen har ikke selv været ude og undersøge de kollapsede tage, men han har tidligere arbejdet hos Statens Bygge forskningsinstitut (SBI), hvor han var med til at undersøge stormskaderne i 1999.

Han peger på, at der tidligere har været store problemer i landbrugsbyggeriet, hvor især ældre byggeri har været meget dårligt afstivet.

Han er overbevist om, at det er betydelige konstruktive mangler, der gør, at flere landbrugsbygninger nu oplever, at taget kollapser under snedyngerne.

»Efter stormen i 1999 så vi (SBI, red.) bunker af landbrugsbyggerier, hvor taget var kollapset. Vi gad næsten ikke engang kigge på det, for vi vidste godt, at det bare var lavet for dårligt. I gamle dage gjaldt normreglerne ikke for landbrugsbyggeri, og siden har reglerne ofte været fortolket meget lempelige,« siger han.

»Der står nogle gamle bygninger, hvor man kan undskylde med, at "det vidste man ikke dengang". Det kan være, det er dem, der ryger nu.« siger Jørgen Munch-Andersen

Men hvis der er tale om gamle bygninger, hvorfor røg tagene så ikke under stormen i 1999 eller for tre år siden? (da 15 tage kollapsede i løbet af en weekend, red.)?

»Det spørgsmål fik vi også i 1999. Er det så alt sammen røget nu? Men det er meget forskelligt, hvordan bygningerne belastes. Ved snefygningen for tre år siden, fik de store tagflader ikke nødvendigvis meget last, men der lå sneen koncentreret på læsiden. Nu ligger det jævnt fordelt, og så det er en helt anden lasttype,« siger Jørgen Munch-Andersen der bakker sin tidligere kollega i last- og sikkerhedsudvalget under Dansk Standard, John Dalsgaard Sørensen, op.

John Dalsgaard Sørensen sagde tidligere på ugen, at sneen ikke burde give årsag til tagkollaps som den for tre år siden, og det er Jørgen Munch-Andersen enig i:

»Hvis bygningerne kan tåle det, de skal, burde der ikke være problemer i denne omgang,« siger han.

Der foreligger endnu ingen undersøgelser af, hvorvidt der har været tale om konstruktive mangler.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

John Dalsgaard Sørensen var ham, der sagde at sneen ikke burde give anledning til flere tagkollapser. Jørgen Munch-Andersen var ham, der udtalte sig for tre år siden. Der snakkede jeg email med ham, fordi jeg havde en gammel staldbygning , hvor taget kollapsede under snetrykket. Mit tag fik al sneen, der burde have ligget på ladetaget og det lagde sig i en stor drive i det læ, som laden gav. Ca 1/3 af taget blev trykket ned.

Jeg tror at der står ret mange gamle bygninger, hvor der fx har gået grise i mange år og hvor ammoniakken og fugten har gjort sjove ting ved træ og samlinger i de gamle spær. Så det ville være rart at vide lidt om de otte bygninger i nordjylland var i bare nogenlunde stand eller om det var ruiner, der bare ventede på en undskyldning for at klappe sammen. Hvis det var det sidste, så tror jeg ikke at vi skal drille eksperterne med dem.

  • 0
  • 0

Efter stormen i 99 mener jeg alle stormskadede bygninger blev undersøgt grundigt. Så vidt jeg er orienteret så viste undersøgelserne at samtlige skader var forårsaget af at lastnormen ikke var blevet fulgt, eller at bygningerne var rådskadede.

Mon ikke en undersøgelse af de nu sammenstyrtede tage vil vise det samme ?

  • 0
  • 0

Først og fremst der er hverken hoved eller hale i noget som helst i denne artikel. Der er alt for mange selv modsigelser. Henvisning til orkan 1999, henvisning til sne 2007, henvisning til DS, henvisning til SBI, henvisning på henvisning. Ingen tør tage et fornuftigt begrundelse valg. Her også henvisning, man kan finde. Citat:»Der står nogle gamle bygninger, hvor man kan undskylde med, at ”det vidste man ikke dengang”. Det kan være, det er dem, der ryger nu.« siger Jørgen Munch-Andersen. Det passer ikke sammen med de billeder vi kan se på www.dr.dk og på www.tv2.dk her man kan se det er bygninger af nyer dato, som snilt kan være blevet opføret under BR-95. For ca. 2 år siden til et fordrag i Aalborg arrangeret af IDA, fik vi en noget kedeligt svar af en statiker, på dette problem. Se nu har IDA jo denne problem, de ej har for vane at tage referat af møder, derfor gik der nogle guldkorn tabt. Kan forsvar det pga. jeg har været med til ledt for mange fordrag og gå hjem- / fyreaftensmøder, hus IDA. Tilmed haft en lære i statik, som selv er statiker i træspær, han kom med en logisk forklaring. Alle de spær har den selv samme last formel og styrke som til en helt almindeligt paracelhus, med henvisning til TRÆ28 og TRÆ52 for spær og TRÆ51 for lægter. Altså dette problem er en skjult teknisk statisk problem, i almindeligt paracelhuse. Det med hvordan man laver undersøgelse af gisestalde tag med sammen brud, har jeg fået nogle ledt kedelige argumenter forlagt, af en række statiker.

Men da Vestas gik fra V32 til V45 der opdage man og denne historie er veldokumenteret her på Ingeniøren, med ret mange forskellige vinkler. Det viste sig, der rent ud sagt, man uviden havde arbejdet med faktor og nogle formler der var helt hen i vejrt. Bevist på det kan i dag, se via de test rum som Vestas og Siemens Wind Energi har fået bygget indenfor de sidste 8 år.

Det vil sige, at de formler som er i TRÆ28, TRÆ52 og måske også i TRÆ58 maget sagtens kan ubevist være underdimensioneret. Bevis: http://www.dr.dk/Regioner/Nord/Nyheder/Hjo... Man kan se den anden halvdel af samtlige spær er i lod, på bygningen og ved ventiolatoren man der ser huldet er i midt mellem rem og kip. Dette tag konstruktion er et som typisk bruges også på et plans familie huse (villakvarter), pga. lokolplan max. højde.

  • 0
  • 0

Har fundet en anden bevis, af en maget troværdigt kilde, denne kilde hæfter sig på det selv samme som hvad jeg talte om tidliger. http://www.dmi.dk/dmi/saa_meget_vejer_sne

Som i kan læse ud af denne vægt der er i forskel, i de forskellige situation, er der alt for stort et spring mellem det som er i snelast tabel og det der er komprimeret sne. Yderliger de af jer som har TRÆ30 kan i komme med en logisk forklaring på dens snelast er på 1,0kN/m² alt i mends alle andre steder vi har en der hedder 0,9kN/m². Fra mit EU arbejde i Frankrig jeg der fra har den franske snelast tabel for limtræ, den er på 1,8kN/m² ved en tag hælding på over 70% og der under den er på 2,3kN/m²

  • 0
  • 0

Enig med Kasper Brøndgaard Andersen. Men det skal være illustrative og dokumenterende billeder. Husk venligst at tage billeder af åse i svigtende områder. Jeg tror nemlig (stadig), at de er blevet for slanke - og derved lettere vælter, måske ikke lige over spær, men måske inde midt mellem sådanne.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten