Ekspert: Styrelse burde ikke godkende radioaktivt affald

1. maj 2018 kl. 12:105
Ekspert: Styrelse burde ikke godkende radioaktivt affald
Sundhedsstyrelsen har givet tilladelse til otte Norm-lagre i seks kommuner, men lagrenes miljøpåvirkning er ikke blevet undersøgt. Illustration: Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen burde ikke have godkendt virksomhedernes Norm-lagre uden at have styr på miljøpåvirkningen fra lagrene. Norm-affaldet har fået for lidt fokus, lyder det fra ekspert.
Artiklen er ældre end 30 dage

Sundhedsstyrelsen burde ikke have godkendt de otte lagre med lavradioaktivt Norm-affald, når miljøpåvirkningen fra lagrene ikke er blevet undersøgt efter VVM-reglerne.

Sådan lyder vurderingen fra Peter Pagh, der er professor i miljøret på Københavns Universitet og en del af det uvildige ekspertpanel for radioaktivt affald under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

»Der, hvor Sundhedsstyrelsen har godkendt et lager, har de lavet en klar overtrædelse,« siger Peter Pagh.

Selvom Sundhedsstyrelsen ikke er myndighed for VVM-reglerne, burde de kende til reglerne som ansvarlig myndighed for strålebeskyttelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Franske Total gjorde opmærksom på manglende miljøundersøgelser af lavradioaktive lagre

»Det kan være svært for de enkelte medarbejdere i en kommune at kende reglerne, mens Sundhedsstyrelsen, der har ansvaret for at overvåge det radioaktive affald, har forudsætning til at vide, hvordan man skal håndtere affaldet i forhold til miljøpåvirkninger,« siger han.

Hvad er Norm-affald?

Norm-betegnelsen (Naturally Occurring Radioactive Material) dækker over naturligt forekommende radioaktive materialer, der blandt andet stammer fra boringer i olie- og gasindustri.

Norm-affald kategoriserer som farligt affald. Gennem håndtering og opbevaring kan affaldet spredes i miljøet, hvorfor myndighederne betragter det som en 'åben radioaktiv kilde'.

3 typer af Norm-affald

Scale – hårde belægninger, der aflejres på rør og produktionsudstyr

Sludge – boremudder og andre typer af vandholdigt sediment

Produceret vand - væsker fra hulrum i undergrund (formationsvand)

Norm kan også stamme fra andre dele af energiindustrien, der på engelsk betegnes som Tenorm (Technically Enhanced Naturally Occurring Radioactive Material).

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Ingeniøren

Franske Total startede sagen

Det var Esbjerg Kommune, på vegne af franske Total, der gjorde Miljøstyrelsen opmærksom på, at Norm-lagrene i seks kommuner ikke var blevet miljøvurderet efter VVM-reglerne.

Normalt kan et anlægsprojekt ikke blive godkendt uden en VVM-screening eller VVM-vurdering, men hverken styrelser, kommuner eller virksomheder har tænkt på, at lagrene var VVM-pligtige.

Staten har ansvar for radioaktivt affald

Både Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen henviser til, at selve miljøundersøgelserne ikke er deres ansvar, da lagrene ligger i kommunerne, som derfor bliver VVM-myndighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er virksomhederne, der har ansvaret for, at Norm opbevares og håndteres sikkert i henhold til gældende lovgivning på miljø- såvel som strålebeskyttelsesområdet,« skriver Sundhedsstyrelsen i et skriftligt svar til Ingeniøren.

Men ifølge professoren bør man ikke overlade spørgsmål om radioaktivt affald til kommunerne.

Læs også: Efter Mærsk-skandalen: Virksomheders lavradioaktive affald opbevares i strid med miljøregler

»Det er jo ikke kommunerne, der har problemet. Når vi taler radioaktivt affald, har man sagt, at det i almindelighed er et så centralt spørgsmål, at det skal ligge hos en statslig myndighed,« siger Peter Pagh.

Han forklarer, at de europæiske regler for radioaktivt affald er blevet implementeret sådan, at ansvaret hører under Sundhedsstyrelsen og beredskabsmyndighederne. Derfor burde Sundhedsstyrelsen på vegne af staten kende til reglerne.

»Sagen er, at man ikke har været opmærksom på det radioaktive Norm-affald i kommunerne. Formelt set er tingene i orden, men der er en hel del tilfælde, hvor kommunerne sidder med ansvaret, og det har ingen tænkt over,« siger Peter Pagh.

Sundhedsstyrelsen har løbende ført tilsyn med lagrene, hvor strålingsdosis og en række andre parametre er blevet målt. Men en reel VVM-screening eller en fuld miljøkonsekvensvurdering mangler at blive undersøgt.

»Det er ikke et uhåndterbart problem, der på noget tidspunkt har haft katastrofale følger, men det er nok en god idé, at gøre noget ved det,« siger professoren.

Faldet mellem to stole

I Esbjerg Kommune venter de nu på at få tre VVM-ansøgninger fra Total, Ineos og Hess Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) undrer sig dog over, at kommunerne ikke er blevet informeret om reglerne tidligere.

»Jeg tror, det er faldet ned mellem to stole. Det har jo været tænkt som midlertidige oplagspladser, indtil man kunne anvise en permanent placering,« siger Jesper Frost Rasmussen.

Læs også: Mærsk lod containere med lavradioaktivt affald stå ulåste

Han mener ikke, at en VVM havde gjort en forskel for afdækning af Mærsk Oils problemer med at håndtere affaldet korrekt, hvor Sundhedsstyrelsen efter en række tilsyn gav virksomheden otte påbud.

På vegne af kommunen vil han dog gerne i dialog med de nationale politikere om, hvad der skal ske med Norm-affaldet på længere sigt.

»Man kan altid grave tilbage og spørge, om nogen burde have reageret for langt tid siden. Det var der i hvert fald ikke nogen, der gjorde,« siger Jesper Frost Rasmussen.

Læs mere om Norm-lagrene ved at klikke på kortet

Remote video URL

5 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
2. maj 2018 kl. 18:31

Nu går du efter manden i debatten (mig) og ikke efter emnet.

Jeg er ekspert i stråling og atomkraft.

4
2. maj 2018 kl. 09:41

Tja jeg kan vel kalde mig ekspert da jeg har arbejdet med radioaktive isotoper og kender til risisci og jeg kan kun give Michael Fos ret.

Der er iøvrigt intet af det affald der i forhold til stråling udgør en desideret fare i forhold til meget andet hvor vi tager risici for givet selv hvis det skulle slippe ud af lagret og fortyndes yderligere i omgivelserne.

Hvis vi skulle snakke om reelle risici, skulle man fokuserer på selve den biokemiske giftighed af nogle af stofferne der ikke er radioaktive men som det også indeholder, hvilket godt beviser hvordan lovgivningen juristen forholder sig til, er uden reel rodfæste i virkeligheden.

3
1. maj 2018 kl. 15:33

Peter Pagh, er jurist.</p>
<p>Han er ikke en ekspert i stråling, miljø, forurening, medicin eller noget der er rellevant, for emnet.
Han er ekspert i menneskeskabte regler, som også i dette tilfælde, er ulogiske, uovervejede og baseret på frygt og politik.</p>
<p>Hvorfor bliver vi ved med at blæse dette "ikke problem" op til noget stort?

Så ved han da i hvert fald hvad han udtaler sig om, når det drejer sig om hvem der har ansvaret, og hvem der skal kende reglerne - som sagen nu engang drejer sig om i dette tilfælde.

Spørgsmålet er snarere: Hvad er DU er ekspert i, siden du kan udtale dig så skråsikkert om det du kalder et "ikke problem" ?

2
1. maj 2018 kl. 12:43

Peter Pagh, er jurist.

Han er ikke en ekspert i stråling, miljø, forurening, medicin eller noget der er rellevant, for emnet. Han er ekspert i menneskeskabte regler, som også i dette tilfælde, er ulogiske, uovervejede og baseret på frygt og politik.

Hvorfor bliver vi ved med at blæse dette "ikke problem" op til noget stort?

Er Ingeniøren blevet en fillial af Greenpeace?

1
1. maj 2018 kl. 12:25

De slås jo iforvejen med det risø affald. Spændende at se hvad der så sker. Hvem bliver Sorteper.