Ekspert: Solceller foran gennembrud med Københavns klimaplan

En markant satsning og så vidt vides første gang, at en dansk kommune har sat et konkret mål for solcellernes mængde og bidrag til byens energiforsyning.

Sådan lyder skudsmålet fra Peter Ahm, selvstændig solcellekonsulent med international erfaring fra blandt andet IEA, til den klimaplan for Københavns Kommune, som Ingeniøren er kommet i besiddelse af et udkast til. Planen har som mål at få sat 280.000 kvadratmeter solceller op frem til 2025, og de skal dække 1 procent af elforbruget.

»Set i en dansk sammenhæng er det meget ambitiøst og et gennembrud, men ikke sammenlignet med for eksempel Tyskland. Her produceres fire procent af hele landets elforbrug af solceller, og flere byer kommer meget højere op i procent,« siger han og tilføjer, at også i Frankrig har man gjort meget for at få solcellerne ind til byerne.

Private skal betale

De angivne 280.000 kvadratmeter solceller svarer til knap 40 MW i el-effekt og vil i runde tal kunne producere 33 GWh, eller hvad der svarer til omkring 1 procent af kommunens elforbrug.

I størrelse svarer det til seks anlæg som det på Teknikerbyen i Virum, der er Nordens største. Eller 116 anlæg på størrelse med det, der sidder på hotellet Copenhagen Towers i Ørestaden, som Ingeniøren tidligere har omtalt.

De 30.000 kvadratmeter skal etableres på kommunens bygninger, mens resten - 250.000 kvadratmeter - altså forventes etableret af private og virksomheder.

Peter Ahm mener, det er realistisk at forvente, at borgerne vil bygge så mange anlæg, for økonomien er god for tiden:

»Men nettomålerordningen er solceller en god forretning for private og virksomheder, så jeg tror ikke det bliver noget problem at få folk med,« siger han.

Andelsforeninger bør med

Han mener dog, at mængden af solceller kunne komme endnu højere op i København, hvis det blev tilladt for andelsforeninger og flere familier at etablere og drive et solcelleanlæg i fællesskab. I øjeblikket er de gunstige ordninger begrænset til anlæg med en effekt på under 6 kW.

Energiforsker og lektor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er ikke helt så optimistisk som Peter Ahm. Brian Vad mener, at kommunen må på banen og fjerne nogle af barrierer, som der er for solcelleanlæg i byen i dag:

»I dag er det ikke helt enkelt at få lov at opsætte et solcelleanlæg i København, hvor der kan være krav og restriktioner i lokalplanerne i forhold til for eksempel æstetik. De krav må lempes eller man må prøve at systematisere erfaringerne derfra, hvor det kan lade sig gøre,« siger han.

Brian Vad Mathiesen tilslutter sig også Ahms kritikpunkt med 6 kW-grænsen:

»Reglerne omkring den såkaldte nettomålerordning skal laves helt om, så støtten følger teknologien uanset anlægsstørrelse. Det vil åbne for, at også virksomheder og boligforeninger kan være med,« siger han og peger desuden på, at solcellernes medvirken til forbedring af en bygnings energistandard skal fjernes.

De 280.000 kvadratmeter solceller svarer til en investering på omkring 850 mio. kroner inklusive opsætning - udregnet i dagens priser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Andelsforeninger bør med Han mener dog, at mængden af solceller kunne komme endnu højere op i København, hvis det blev tilladt for andelsforeninger og flere familier at etablere og drive et solcelleanlæg i fællesskab. I øjeblikket er de gunstige ordninger begrænset til anlæg med en effekt på under 6 kW."

Tænker: Er det muligt at dele et større anlæg op i enheder, der hver producerer max. 6 kW per andel i forening. Og på den måde alligevel være med som Andelsforening?

  • 0
  • 0

går vi i DK i gang med at opfinde det hele forfra.

Som et lille land burde vi starte al den slags med at skaffe os et overblik over hvad andre lande allerede har fundet frem til, i stedet for at lade som om vi er helt alene i verden om at opfinde det her. .

  • 0
  • 0

Jeg er svært enig! At bruge en succesfuld model fra et andet land er ikke skamfuldt. Det er ikke kopiering af et patenteret produkt der er tale om kære politikere....

  • 0
  • 0

850mill for 40MW og 33GWh. Det er altså 22mill for hver MW peakeffekt, eller 22.000/kW. For hver MWh kræves en investering på 25.000kr. Det ligner meget godt de priser og ydelser man ser for private solcelleanlæg. Det løber kun rundt under nettomåleordningen, med normal elpris har det ingen gang på jorden. Det er jo kun brændsel der spares, de termiske elværker er stadig nødvendige når solen ikke skinner. Brændselsbesparelsen er 200 til 300m3 gas/MWh.

  • 0
  • 0

@Martin Bay Franz: At bruge en succesfuld model fra et andet land er ikke skamfuldt. Det er ikke kopiering af et patenteret produkt der er tale om kære politikere....

Husker jeg rigtigt, så blev Japan førende i sin tid, ved at købe teknologi fra udlandet, kopiere det og gøre det bedre? Sådan lidt forsimplet sagt.

Det at lade sig inspirere, søge viden udefra og bygge videre derfra vil kunne løfte overlæggeren for hvad vi udvikler i Danmark.

Desværre så...

@Knud Andreasen: går vi i DK i gang med at opfinde det hele forfra

Har hørt en eller anden sige, at hvis du hele tiden gør det samme sker der det samme. Gør du noget nyt, vil der ske noget nyt...

Det at gøre det samme og få det samme resultat er der tryghed i. At gøre noget nyt og... det får mig til at tænke:

Er vi i bund og grund tryghedsnarkomaner der er bange for det nye?

  • 0
  • 0

Solens energi er gratis, og vi har den (forhåbentlig) mange, mange år endnu. Derfor må tiltag om udnyttelse af solenergi hilses velkommen. Forhåbentlig kan det medføre en afkøling af den brændende interesse, som mange her til lands - og især den nye regering - har udvist over for vindmøllerne. Disse rædsomme monstre dominerer snart hver eneste udsigt i vores lille land. Nej, lad os få solenergi - og for den sags skyld også gerne kernekraft - og så slippe for vindmøllerne. Skatteborgerne kunne også spare rigtig mange penge i subsidier til vindmølleindustriene og vindmølleejerne (læs spekulanerne).

  • 0
  • 0

Med 6 KW ordningen sker der omsider en lille smule i Danmark, når det gælder solceller. Den giver parcelhusejerne mulighed for at selvforsyne sig med vedvarende energi. Trods afstandtagen hele vejen rundt i energiorganisationer, energiselskaber og universiteterne, hvor man understøtter finansministeriets mantra om samfundsmæssige beregninger, er der med det politiske forlig i juni 2010 kommet en sprække i et rigidt system, der har ført til, at der pr. udgangen af marts 2012 var kommet knap 3000 PV anlæg i DK, svarende til 18 MW, hvilket sådan set er nul og nix.

Eftersom potentialet er en million parcelhuse, kunne det alligevel blive til noget, dersom det blev ligeså populært at installere solcelleanlæg som det er at få nyt køkken, badeværelse eller et glaseret tag.

Og alligevel springer de nævnte organisationer nu op som flue af en flaske og vil have den eneste ordning, der nogensinde har bidraget lidt for at fremme solceller i DK, ændret. Det gælder DØR, Det Økologiske Råd, og viser det sig også Aalborg Universitet, hvor Brian Vad Mathiesen med citat fra hans kommentar til artiklen siger, "Reglerne omkring den såkaldte nettomålerordning skal laves helt om"!

Men det er ikke tiden at ødelægge en rimeligt velfungerende ordning Det vil være meget ødelæggende for de nyetablerede virksomheder i solcellesektoren at ændre reglerne. Der er brug for ro i erhvervslivet, som netop er kommet i gang med solceller. Der er tale om så få PV anlæg, at ideen om det perfektionerede energisystem ikke påvirkes af 18 MW solceller.

I forvejen er ambitionerne, når det gælder solceller, små. I den CEESA rapport fra november 2011, hvor Brian Vad Mathiesen har en vigtig rolle, skal der i CEESA scenariet frem til 2050 opstilles 5.000 MW, svarende til 130 MW om året, altså langt mindre end man i Tyskland forholdsmæssigt har opstillet igennem flere år. I Tyskland opstillede man i hvert af årene 2010 og 2011 ca. 7.000 MW.

Københavns kommune indbyggerantal er på 550.000 altså 10% af hele DK. Omsat til installerede solceller burde der derfor i Kbh i sammenligning med den reducerede tyske udbygning på 3.500 MW årligt opstilles 23 MW. Derved ville man kunne nå målet om 40 MW på 2 år og ikke de 13 år, som er omtalt i artiklen. Så dersom København vil på niveau med tilsvarende byer i Tyskland, skal målet ikke være 40 MW men 250 MW. Det ville ikke være særlig ambitiøst i betragtning af, at solceller de seneste par år er faldet med 70%, hvor vi i Danmark drager fordel af, at nabolandet banede vej for masseproduktion af solceller.

Vi går med små sko i dette land, når det gælder solceller, hvor vi ikke engang er ordentligt informeret om, hvad der foregår i verden omkring os. Regeringen i Berlin forventer efter en kraftig nedsættelse af feed-in tarifferne til forventet 13 til 19 EUR/cents/kWh at opstille 3,500 MW. Om sektoren kan klare denne tarifmæssige chokkur er naturligvis uvist. Skulle Danmark opstille en tilsvarende effekt PV, ville det være 3500 : 15 = 230 MW eller 230.000 KW. Omsat til 6 KW anlæg 38.000 anlæg om året!

Vi er langt, meget langt fra det antal om året. Ved udgangen af marts 2012 var der, som nævnt ovenfor, opstillet knap 3.000 PV anlæg i Danmark, svarende til 18 MW. Dertil har Danmark et stort efterslæb; er lige begyndt med PV. Men der er omkring en million én-familiehuse, så selv med 38.000 PV anlæg i Danmark om året vil det tage 25 år at få dem op på alle 1-familehusenes tage.

Det er et falsk argument at ville ødelægge den nuværende ordning, fordi den ikke omfatter etage-lejligheder. Så må man lave en anden ordning, der er tilpasset disse uden at ødelægge det lidt, der er sat i gang, når det gælder selvforsyning af enkelte boligheder. Argumenterne med lejlighederne er taktiske og derfor farlige.

Det er i den nuværende politiske situation farligt at ville ændre nettomålingsordningen. Så kommer solcellerne på politikernes bord, og der vil være stærke centralistiske kræfter, som vil gøre alt for at bringe situationen ud af kontrol, hvorved vi kommer fra asken i ilden, når det gælder solceller.

Vi har tidligere set med solvarmen, at da der var udsigt til lidt succes for en del år siden, så blev det politisk - og ødelagt. Der er næsten ingen solvarme i Danmark , trods 30 års indsats for at få det i gang. Biogassen er som andre decentrale løsninger også blevet regnet i stykker, og dermed kvalt i fødslen også. På 30 år er der kommet 60 biogasanlæg i DK; det er 2 om året og ikke et realistisk grundlag for en industriel udvikling og konkurrence, der kunne bringe priserne ned. Ethvert tilløb til udbygning blev skudt ned at centralisterne, som for enhver pris ikke vil miste markedsandele. Det burde man på universiteter og visse energiorganisationer kunne gennemskue er den overordnede dagsorden.

Derfor endnu engang: Hold nu fingrene fra nettomålingsordningen!

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig i det med solenergi. Her er der rigtigt mange danskere, der kan være med og få en stor andel af sit energiforbrug stort set gratis uden at genere andre. Der kan ikke sættes en taxametermåler på Solens næsten vedvarende energiforsyning, medmindre vi så skal til at betale afgift af antal solskinstimer om året afhængigt af, hvor vi bor, og hvordan vejret er.

  • 0
  • 0

På basis af alment tilgændelige oplysninger kan man opstille nedenstående tabel

                     Solceller  Olkiluoto     

Nominel effekt MW 40 1.600 Virkningsgrad 0,094 0,92 Produktion GWh/år 33 12.895 Praktisk Effekt MW 3,8 1.472 Investering mio kr 850 40.000 kr/W nominel 21 25 kr/W reel 226 27 Levetid år 30 30 Rente % pa. 4% 4% Årligt bidrag mio kr 49,2 2.313 Kapitaludgift kr/kWh 1,49 0,18 Drift ? 0,12(Forsmark 2011.)

Solen skinner som bekendt kun ind imellem. Så også solcellerne kræver fuld back up, hvilket er temmelig langt fra at være gratis.

Solceller repræsenterer derfor ikke blot ,som tallenene ovenfor viser, en til himlen skrigende dumhed, men også et særdeles amoralsk sløseri med ressourcer.

  • 0
  • 0

Den giver parcelhusejerne mulighed for at selvforsyne sig med vedvarende energi.

Det er muligt den enkelte parcelhusejer over tid forsyner sig selv med vedvarende energi, men det kræver, at andre leverer den 'opsparede' energi, når egenproduktionen ikke er tilstrækkelig. Så længe der ikke findes 'opmagasineringsanlæg' med nødvendig kapacitet, må den 'opsparede' energi produceres på mere traditionel vis (kul,gas,vandkraft ja måske endda atomkraft). Jeg ser for mig et nyt gebyr, energideponeringsgebyr.

  • 0
  • 0

Solceller repræsenterer derfor ikke blot ,som tallenene ovenfor viser, en til himlen skrigende dumhed, men også et særdeles amoralsk sløseri med ressourcer.

Vi kan godt debattere solcellers indpasning i det overordnede energisystem, men at kalde solceller for amoralsk sløseri med ressourcer er forkert. I en vugge til vugge betragtning har solceller tjent den energi, der er brugt til råstoffer, produktion, transport m.m. af solcellerne, ind efter ca. 7 års produktion.

  • 0
  • 0

Det er engang blevet sagt, at erfaringer er dumheder man selv gør. Jeg mener nu godt at der kan trækkes på lidt fra dem som var hurtigere end os. Vi behøver ikke at opfinde den dybe tallerken selv hver gang.

  • 0
  • 0

Så længe der ikke findes 'opmagasineringsanlæg' med nødvendig kapacitet

Der er masser af lagre i form af kulbunker og gasnettet. Disse lagre er opfundet og er næsten gratis at bruge. Eneste ulempe er, at det ikke giver arbejde til projektmagere med flotte powerpoints og elendig økonomi.

  • 0
  • 0

Kære Preben.

Jeg vil kort og godt ikke være med til via:

  • manglende afgiftsbetaling.
  • manglende bidgrag til at drive elnettet.

at overbetale for solcelleanlæg.

Samfundsøkonomien er kort og godt elendig ved solcelleanlæg, sammenlignet med alt andet. Selv biogas er vist billigere.

Nettomåleordningen vil og skal udfases til fordel for en model med mindre betaling for solcellestrøm end det sker i dag.

  • 0
  • 0

Skulle installationsomkostningerne være betalt efter 8 år ville kapitaludgiften blive 3,83 kr/kWh. MAn kan sikkert sikre en hel del Ph.d. studerendes trygge liv inden for murene, ved at de sidder og udfører vugge til vugge betragtninger. Men kunne de ikke også interessere sig lidt for, hvordan de øvrige omkostninger betales. Herunder hører jo f.eks. den benzin håndværkerne bruger til transport, traktordiesel til produktion af deres fødevarer etc. etc. Alt sammen udgifter der skal dækkes. Og hvem skal dække dem, hvis ikke de mennesker, der modtager deres ydelser. I påkommende tilfælde altså solcelleejerne. Husk! at det onde Sovjetimperium faldt føsrt og fremmest fordi det foragtede regnskaber og derfor præsterede et på alle måder gigantisk ressourcespild.

  • 0
  • 0

Der er masser af lagre i form af kulbunker og gasnettet.

Nu kan man jo som bekendt ikke lagre allerede produceret el-energi i form af kul og gas. Og uden at gøre mig klog på det, fornemmer jeg, at der er en vis træghed i reguleringen af el-produktionen ved kedlerne, som gør det sværere at følge solindfald (og vind) uden en vis produktionsreserve i 'stand-by'.

  • 0
  • 0

Skulle installationsomkostningerne være betalt efter 8 år ville kapitaludgiften blive 3,83 kr/kWh. MAn kan sikkert sikre en hel del Ph.d. studerendes trygge liv inden for murene, ved at de sidder og udfører vugge til vugge betragtninger. Men kunne de ikke også interessere sig lidt for, hvordan de øvrige omkostninger betales. Herunder hører jo f.eks. den benzin håndværkerne bruger til transport, traktordiesel til produktion af deres fødevarer etc. etc. Alt sammen udgifter der skal dækkes. Og hvem skal dække dem, hvis ikke de mennesker, der modtager deres ydelser. I påkommende tilfælde altså solcelleejerne. Husk! at det onde Sovjetimperium faldt føsrt og fremmest fordi det foragtede regnskaber og derfor præsterede et på alle måder gigantisk ressourcespild.

Kære Søren Som du også sikkert læste, så skrev jeg at solceller tjener den energi, der er brugt til råstoffer, produktion, transport m.m. af solcellerne, ind efter ca. 7 års produktion. Og jeg var endda lidt pessimistisk ! I dette link er den opgjort til 5,8 år. http://www.appropedia.org/LCA_of_silicon_P...

  • 0
  • 0

Hvad interesse har det? Alle de andre omkostninger repræsenterer jo i sidste ende også et energiforbug.

Vor fortæffelige professor i Kemiteknik, Per Søltoft sluttede engang en forelæsning - for over 50 år siden - med ordene:"Og husk mine damer og herrer, resultatets dimension er kroner og ører."

Forkastelse af dette krav er den sikre vej til ruin.

  • 0
  • 0

Hvad interesse har det? Alle de andre omkostninger repræsenterer jo i sidste ende også et energiforbug.

Hvilke omkostninger Søren ? Husk på at udgangspunktet var din udtalelse: citat "Solceller repræsenterer derfor ikke blot ,som tallenene ovenfor viser, en til himlen skrigende dumhed, men også et særdeles amoralsk sløseri med ressourcer." Nu har vi så et link hvori det påstås at alle disse ressourcer du refererer til er tilbagebetalt på under 6 år. Er det så i din verden den sikre vej til ruin ?

Og bare for god ordens skyld, så har jeg selv solceller. Og jeg har på en overskyet dag som i dag kunne glæde mig over at der alligevel er produceret næsten 5 kWh på et 3000 kWp anlæg. Jeg er dog fuldt ud klar over at solceller er en suboptimering på matriklen, og ville finde helt rimelig som minimum at bidrag med de ca. 25 øre pr. kW vi heromkring bliver opkrævet i transmissionsbidrag til netselskabet. Men solcellestrømmen fortrænger anden elproduktion som kunne være fra fossile brændsler, og solceller er fint istand til at tjene deres eget "CO2 aftryk" ind igen.

  • 0
  • 0

Det er ærgerrigt der så meget ufred i verden, ellers kunne en flok solceller placeret i hver tidszone jorden runde, som er forbundet med hinanden, suppleret af vandkraft og andre vedvarende energikilder, forsyne os med vedvarende energi uden forurening. Gennem forskning vil de på sigt blive meget mere effektive. Det er også ærgerligt, at de har stået i skyggen at vindmøller i så mange år.

  • 0
  • 0

Jeg vil kort og godt ikke være med til via:

Piv, Piiiv er det jeg "hører". Se dog den lyse side: De mange willyoner som "samfundet" her mister vil hverken blive brugt på at bombe 3-verdenslande eller som redningspakker til uduelige finansfolk, ting som jeg personligt ikke vil være med til, men som jeg desværre ikke kan stemme mig ud af!

  • 0
  • 0

Ifølge tallene i artiklen vil kapitaludgifterne for solcellestrøm ved 4% årlig forrentning og 30 års afskrivning udgøre 1,49 kr/kWh. Hertil må vel komme et eller andet beløb til vedligeholdelse + et ukendt men stort beløb til uundværlig back-up. Den nordiske systempris for el er ca. 30 øre/kWh. Differensen 1,20 kr/kWh må vel repræsenterer et eller andet ressourceforbrug, eller hvad?

Dette ressourceforbrug må nødvendigvis også indeholde et energiforbrug. For min skyld må folk bruge deres egne penge, som de lyster. Men ikke mine. Så enhver form for direkte eller indirekte tilskud betragter jeg som en form for tyveri.

  • 0
  • 0

Silicium-solcelle-anlæg er lige nu på samme stadium, som computeren var i 1980-erne. Solceller har for tiden lige så mange kritikere, som computeren havde i starten, men ingen kunne stoppe udviklingen, og i dag har alle en PC. Vi har set det samme med telefoni - alt kørte tidligere i kobberkabler, nu har alle en PC. Logistikken har også ført størstedelen af transport fra sejlads og skinner over på gummihjul på motorvejene og med fly.

KTAS, JTAS, TDC, DFDS, ØK, POST-DANMARK, DSB m.fl. har lært lektien, og det kommer DONG også til, uanset hvad.

Private ernergiforbrugere er allerede igang med at bruge solcelleanlæg i husholdningen, og de vil gerne dele deres erfaringer ud til andre, og solcelleanlæggene er efterhånden så billige, at alle kan være med:

http://www.minijoule.com

Alle de store planer om mia.-investeringer i store centrale anlæg, som skal sende elektricitet gennem kobberledninger bør nok revurderes, idet vi de kommende år vil komme til at se en eksponetiel stigning i personlige silicium-anlæg. Evt. overskudsproduktion vil blive ladet på bilbatterier eller sendt ud på det eksisterende, store netværk.

Der vil forsat være et stort antal forbrugere af traditionel el., men kWh-prisen ved dem vil falde betydeligt.

  • 0
  • 0

Når nu politiker på xstianborg finder ud hvor meget solceller reducere med skatteindtægter fra forurenings skatter, så kommer der bare en ren energi skat. Så er vi lige langt.

Tilbage i 1996 var jeg med i et vindmølle laug Og da vi startede lauget var der et pænt stort tilskud til vindmølle energi. Det faldt væk, og halverede den indtægt vi kunne få fra møllerne. Men min skat, eller elpriserne faldt ikke tilsvarende. Så jeg betragede det som en skatte forhøjelse.

De kære dansk byggede vindmøller har efterfølgende haft seriøse haverier, så jeg har ingen kærlighed til danske vindmølle producenter.

  • 0
  • 0

Ingen tør at sætte nyt igang, fordi ingen ved, hvad der fremover pludseligt bliver skatte- og afgiftsbelagt. Det er ikke muligt for initiativtagere at beregne budgetter, fordi regeringen ikke har fredet nogen som helst forretningsområder og natten over kan finde på at rykke tæppet væk under gode projekter. Alle venter på, at den politiske situation i Danmark bliver mere stabil, før de tør tage beslutninger.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten