Ekspert: Snæversyn på pengepungen får vandløb til at gispe efter vejret

"Ideen om at bruge korn til industriel fremstilling af ammoniak lyder helt vanvittig i mine ører".

Det kan du have ret i. Ideen var nu heller ikke at bruge korn, men at bruge den form for biomasse som kommer fra den mest optimale og højproduktive afgrøde mht. biomasse - eller endnu bedre: fra naturprægede højproduktive skove - og så f.eks. brænde biomassen af i et kraftværk. Dvs. man får kvælstof produceret ud fra bioenergi/biomasse. "Råstoffet" i industriprocessen kan jo blot være luftens kvælstof, vand og ilt, som er de eneste ressouircer der ikke opstår knaphed på og som kan udvindes uden at grave huller eller bore i jorden. Hvis man ser på mængden af kvælstof der produceres pr (bagvedliggende) hektar tror jeg at den biomasse-industrielle produktion af kvælstofgødnind vil kræve 1/3 til halvdelen af det areal der skal til for at producere kvælstoffet via kvælstoffikserende landbrugsafgrøder, såsom ærter og bønner (hvor frøet høstes). Muligvis er flerårige kvælstoffikserende plantearter som kløver, og visse buske- og træarter noget mere effektive idet de ikke skal regenere hele det komplicerede kvælstoffikserende maskineri hvert år, men formodentlig genbruger det fra år til år. Dvs. kvælstoffikserende buske og træarter som elletræer, sølvblad, gulregn (giftfri), gyvel (giftfri) og havtorn kan måske være en løsning. Ideen er så at cellulosen mv i biomassen/træmassen omsættes til fordøjelige kulhydrater i "den kunstige ko" og eftersom de pågældende træarter mv. selv har produceret deres kvælstof kommer der nyt plantetilgængeligt kvælstof ind i kredsløbet fra sådanne kilder. Mange af de pågældende flerårige kvælstoffikserende plantearter vil iøvrigt kunne vokse videre efter høst, så frigørelsen af kvælstof fra rodsystemet i forbindelse med høst af de overjordiske dele er måske ikke særlig stor.

Som sikkert bekendt er den klassiske produktion af kalksalpeter (nitrat-kvælstof og ammoniumnitrat) også baseret på vedvarende energi. Dengang jeg sidst så en kalksalpetersæk stod der Norsk Hydro på sækkene - fordi vandkraft er en fin vedvarende energikilde, der også er fin til at producere kalksalpeter med - måske på afsidesliggende vandkraftværker, hvor man ikke har så meget andet at bruge elektriciteten til. Afsidesliggende vindkraftanlæg eller overskudsstrøm fra vindenergi kunne sikkert også bruges på den måde. Elektricitet fra vandkraft eller fra biomassefyrede kraftværker har det til fælles at energien kommer fra oplagret solenergi og det vel OK?

Det er rigtigt at de kvælstoffikserende afgrøder producerer store mængder kvælstof, som ikke høstes, men bliver i jorden. Desværre fører netop den kvælstofpulje i forbindelse med afgrøder hvor frøet høstes, som f.eks. ærter og (heste-)bønne, til en massiv forurening af vandmiljøet med nitrat. Det er en af årsagerne til at økologisk jordbrug forurener betydeligt mere end konventionelt jordbrug pr produceret foder- og føde-enhed. Det kvælstof der er bundet i rødderne og rodknoldene frigøres på et tidspunkt, hvor afgrøden er høstet og hvor en ny afgrøde endnu ikke kan optage kvælstoffet. Det omdannes til nitrat som løber ud i vandmiljøet. Kløvergræs og f.eks. lucerne mv kan som bekendt afgræsses og/eller "grønthøstes" mv. og på den måde bringes nyt kvælstof ind i kredsløbet mellem planter og dyr uden at planterne dør og dermed uden at der frigøres kvælstof fra rødderne udenfor vækstsæsonen. Ved nedpløjning af kløvergræsmarker kommer der måske så store mængder organisk materiale med i jorden (fra græsset) at kvælstoffet kan bindes i jordbakterier mv. og først frigøres når en ny afgrøde vokser frem. Så vidt jeg husker fører omlægning af kløvergræsmarker dog normalt til en ret massiv kvælstofforurening, men det problem kan sikkert minimeres ved at afstemme mængden af biomasse(græs) som pløjes ned samtidigt med kløverplanterne. En højteknologisk løsning på det problem kunne også være at man det sidste år før omlægning af en kløvergræsmark bruger et herbicid som selektivt dræber kløverplanterne i kløvergræsmarken (helt almindelige og ugiftige herbicider vil kunne bruges), hvorefter græsplanterne optager kvælstoffet fra de døde kløverplanter. Men det er selvfølgeligt politisk ukorrekt, selvom det måske er særdeles miljøvenligt.

Jeg går ind for den mest miljøvenlige metode fremfor den mest politisk korrekte metode.

Om det er klogt at producere kvælstof ved brug af bælgplanter som f.eks. kløver er et åbent spørgsmål. Den energi planter bruger at fiksere luftens kvælstof er tilsyneladende meget større end den energi man bruger til f.eks. ammoniakfremstilling i den kemiske industri. Udbyttet pr hektar af den slags afgrøder er typisk ca. 50% af hvad det er for ikke-kvælstoffikserende afgrøder. Der vil tilsyneladende være en stor gevinst ved at dyrke en afgrøde som bruges til produktion af energi, som så bruges til fremstilling af ammoniak.
Men recirkulering af det kvælstof der først er kommet ind i systemet mellem fermenteringsanlæg-dyr-marker vil jo være forholdsvis simpelt. Det er så kun tabet og salget (køg og korn) der skal erstattes og i den forbindelse er det af økologiske årsager sikkert fint at have lidt kløver eller lign. i græsmarken.

Der glemmer du vist helt den del af kvælstoffet som ligger bundet i rødderne, som kan bruges til næste afgrøde. Man siger at rodnettet i en plante eller et træ er lige så omfattende som den del, der er over jorden. Er der nogen, ved om det også er tilfældet med kvælstofindholdet?

Ideen om at bruge korn til industriel fremstilling af ammoniak lyder helt vanvittig i mine ører.

• Søren

Iøvrigt interesante tanker omkring græsmarker. De kan evt. også bruges til at producere energi og indvinde kvælstof til gødningsbrug. Via biogas produktion.

Helt enig. Nogle gange tror man at bioethanol og biogas skal produceres ud fra tørre materialer såsom halm, korn og træ der så blandes op med vand (hvilket er vanskeligt). Frisk kløver-græs er meget lettere at få nedbrudt til anvendelige bestanddele (under ensilage fremstilling sker noget af det helt af sig selv)- spørg bare en ko om den ikke foretrækker cellulose i form af græs fremfor cellulose i form af halm eller træ - og græsmarker er blandt de mest produktive afgrøder og som nævnt sker der ikke forurening med gødningsstoffer og pesticider fra etablerede græsmarker. En ulempe ved græs er håndteringen: det vejer ca. 4 gange så meget som f.eks. tørt korn. Men det problem kan måske løses ved at man bruger decentrale gårdanlæg - hvor det også er meget nemt at genanvende restprodukterne som foder og som jordforbedring. Mælkebilen tager så lige bioethanol med når den alligevel er på gården og biogassen produceres hvor den kan sendes direkte ind i naturgasnettet. På den måde løser man måske hele logistikken og de store transport-problemer der er forbundet med bioenergi og bioetahnol o.lign. : transporten til centrale anlæg og bortskaffelse/genbrug af restprodukter. Bioethanol-anlægget kan desuden som nævnt bruges til foder-produktion til svin (man stopper 2. generations-bioethanol-anlægget lige før gæringen begynder - eller man laver en mælkesyregæring. Anlægget er populært sagt en kunstig drøvtygger eller kunstig ko - i stedet for mælk leverer anlægget en blanding af fordøjelige kulhydtrater, proteiner og fedtstoffer, som sikkert har ca sammen næringsværdi som mælk - og kan bruges som foder til enmavede dyr såsom grise mv.

Om det er klogt at producere kvælstof ved brug af bælgplanter som f.eks. kløver er et åbent spørgsmål. Den energi planter bruger at fiksere luftens kvælstof er tilsyneladende meget større end den energi man bruger til f.eks. ammoniakfremstilling i den kemiske industri. Udbyttet pr hektar af den slags afgrøder er typisk ca. 50% af hvad det er for ikke-kvælstoffikserende afgrøder. Der vil tilsyneladende være en stor gevinst ved at dyrke en afgrøde som bruges til produktion af energi, som så bruges til fremstilling af ammoniak. Men recirkulering af det kvælstof der først er kommet ind i systemet mellem fermenteringsanlæg-dyr-marker vil jo være forholdsvis simpelt. Det er så kun tabet og salget (køg og korn) der skal erstattes og i den forbindelse er det af økologiske årsager sikkert fint at have lidt kløver eller lign. i græsmarken.

Skulle du have beviser for at orkideer trives på en græsmark som bliver omlagt med 2 - 3 års mellemrum og tilføres næringsstoffer - ville det da være interessant at se dem. Vil meget gerne have udvidet min horisont.

Dette er jo "goddag mand økseskaft". Det er som om du ikke forstår at hovedparten af de danske brakmarker også skal omlægges (pløjes om) jævnligt - så dit argument er jo også et argument mod at have brakmarker.

Jeg har en del gøgeurt (orkide-familien) af forskellige typer på mine konventionelle græsmarker, som ikke er brakmarker , men miljøvenligt dyrkede konventionelle græsmarker med 60% af det normale kvælstof-gødningsniveau. Selv hullæbe (orkide-familien) vokser frem i stor mængde under nogle af de konventionelle beplantninger (gødes også). Det simpelthen den eneste planteart der vokser under de beplantninger.

Et engareal blev ikke afgræsset et år og så var der ingen orkideer/gøgeurt og andre af de sjældne plantearter de næste år. Hvad tror du der sker med orkideerne mv., hvis jeg nu braklagde det hele?

For mig at se er problemet at almindelige landmænd ikke kan sætte ord på disse ting og ikke er skolet i akademisk tankegang og sprogbrug, men dog lever i tæt kontakt med jorden og naturen, bevidst og ubevidst forstår de økologiske principper, som de er underlagt. Et sympatisk træk i mine øjne (her tænker jeg på den økologi, der udforskes indenfor videnskaben økologi og som er grundlaget for hele verdens eksistens - og ikke de bureaukratiske og dogmatiske regelsæt for statsautoriseret økologisk jordbrug: en jungle (af papir desværre)).
Almindelige landmænd forstår i noget højere grad end bymennesker hvad de ser derude på markerne, men måske på grund af politikernes/ EU's styring af det hele med tilskud og reguleringer mv. er det ikke gode landmandsfærdigheder der tæller, men snarere om du har en økonomikonsulent der kan regne på tilskudene og mulighederne for at optimere indtjeningen via tilskud o.lign. Det samme gælder i endnu højere grad når der også kommer enorme tilskud til økologisk produktion oveni. Det fører til kontor-landmænd og godt landmandsskab er ikke drivkraften - du tjener ikke flere penge fordi du er en god landmand, men fordi du har de rette tilskud - landbruget bliver ikke økonomisk bæredygtigt - det økologiske slet ikke.
Storbymennesker, som jo f.eks. aftager hovedparten af de økologiske produkter, har til gengæld masser af tid og ord og påstande om hvad der foregår ude på landet. Mange tror at landbrugsjorden nogle steder ligefrem ligger udyrkelig hen på grund af det konventionelle jordbrugs ødelæggelse af jorden med f.eks. pesticider.

Sandheden er dog at det kun er brakmarkerne der ikke dyrkes og at de konventionelle landbrugsarealer er mere frugtbare end de nogensinde har været - og meget mere frugtbare end de statsautoriserede økologiske marker.

Iøvrigt er anklagen om at landbruget kun tænker på penge, kortsigtet profit og er klar til at ødelægge hvad som helst noget mærkelig i forbindelse med et erhverv hvor ejendommene og værdierne ofte går i arv. Det forhold at gården ofte går i arv fra generation til generation motiverer jo ikke ligefrem til kortsigtet profit-optimering, hvis landmandsfamilierne styrede det hele selv.

Den store frugtbarhed (højproduktivt landbrug) betyder at behovet for indragelsen af vilde naturarealer til landbrugproduktion andre steder i verden bliver lidt mindre. Fortsatte EU med at braklægge ca. 15% af EU's landbrugsareal betyder det formodentlig at man må finde et landbrugsareal svarende til 15% af EU's landbrugareal et andet sted. I praksis sker det ofte ved at man inddrager vild natur til landbrugsproduktion - og i den sammenhæng er det bl.a. vilde regnskovarealer man fælder for at lave landbrugsproduktion på jorden. Arealer hvor man har en biodiversitet der er størrelsesordner større end på de danske brakmarker - og arealer hvis ødelæggelse fører til udryddelse af mange dyre- og plantearter for evigt. Her kunne bymenneskerne virkelig gøre noget: f.eks. ved at blive vegetarer og spise bønner. Så ville behovet for landbrugarealer kunne reduceres dramatisk. Men det er jo meget nemmere at fortsætte med at æde løs, købe lidt økologisk (som gør forureningen med kvælstof mv endnu værre) og så bruge dansk landbrug i almindelighed som syndebuk for alle dårligdommene i frustration over at det er ens egen livsstil der årsag til naturødelæggelserne mv. Da jeg ikke tror på at danske m.fl. velfærdsborgere bliver vegetarer er jeg tilhænger af et højproduktivt dansk landbrug.

Agerhøns og harer som er i tilbagegang i Danmark er iøvrigt ikke truede som dyrearter - det er nogle af de mest mangfoldige dyrearter der findes.

Jeg foretrækker regnskov fremfor brakmarker.

Jeg er ikke nødvendigvis foretaler for økologisk landbrug - men foretaler for en landbrugsform som giver bedre plads til naturen. Og jeg er da fuldstændig enig med Claus Madsen i at der kan være langt mere miljø og naturværdi i 7 ha konventionel landbrug + 3 ha varig natur end der er i 10 ha økologisk landbrug. Når jeg skrive konventionelle landbrug, så mener jeg ikke i modsætning til økologisk. Kan man drive sit landbrug uden at belaste omgivelserne er jeg sådan set ligeglad med hvordan det drives - så længe landmanden lever op til sine forpligtelser overfor samfundet, om at tage ordentligt vare på naturen på ejendommen.

Om jeg er Landmand :-) - nej, men ud af en landbrugs familie (Ikke økologisk) Drøftelser med landmænd om natur og miljø, og arbejde med natur genopretning. Fysisk gennemgang af mange brakmarker og natur arealer. Og så mine personlige erfaringer med afgræsning, næringsstoffer - kontra okideer og engblommer på mine egne jorde, giver mig rimelig gode forudsætninger for at deltage i debatten.

Med venlig hilsen

Peder Størup

Finn Okkels skrev

Eller er målet at vi alle skal have bind for øjnene og hensættes i en intellektuel dvaletilstand mens vi forøger landbrugsarealet der dyrkes efter det statsautoriserede økologiske jordbrugs principper? Fordi det jo pr definition er godt ...

Ja. Sådan er den politiske korektheds væsen. Her eksemplificeret ved holdningen til jordbrug.

Iøvrigt interesante tanker omkring græsmarker. De kan evt. også bruges til at producere energi og indvinde kvælstof til gødningsbrug. Via biogas produktion.

Peder Størup skrev:

Vi er meget uenige på dette område, og jeg kan kun henvise til alle de utallige rapporter som peger på det konventionelle landbrugs skader på fauna og flora.

Som jeg ser det er det konventionelle landbrugs styrke er at det i kraft af sin effektivtet skaber et overskud, som gør at man kan afse jord til varige naturområder. Jeg mener, at der er langt mere miljø og naturværdi i 7 ha konventionel landbrug + 3 ha varig natur end der er i 10 ha økologisk landbrug. Høst udbyttet er det samme. Natur områderne bør efter min opfattelse etableres ved at staten opkøber/eksproprierer de mest egnede arealer. Jeg mener selvfølgelig ikke at sådanne arealer skal udgøre 30% af landskabet, selvom visse politikkere er villige til at ofre så meget af produktionen.

Er du aktiv landmand Peder Størup?

For det er Finn Okkels og Peder Wirstad.....også, foruden deres anden biotekniske virke . Den ene i Jylland og den anden i Norge.

Og den ene skriver formodentlig en del af grundlaget for de rapporter du henviser til og begge..har været...økologiske.

Og tilmed er de begge saglige og ærlige( relativt upolitiske) i deres diskussioner med andre.

Vi er meget uenige på dette område, og jeg kan kun henvise til alle de utallige rapporter som peger på det konventionelle landbrugs skader på fauna og flora.

Jeg vil dog så også bemærke at jeg også basere min udtagelser på egne iagttagelser og selvfølgelig kan dokumenteres. Derudover har jeg en tæt kontakt til landbruget, og forstår de mekanismer og interesser som driver erhvervet.

Skulle du have beviser for at orkideer trives på en græsmark som bliver omlagt med 2 - 3 års mellemrum og tilføres næringsstoffer - ville det da være interessant at se dem. Vil meget gerne have udvidet min horisont.

Med venlig Hilsen

Peder Størup

Det er altså ikke rigtigt at agerhøns og hare lever bedre på sprøjtede og gødskede marker

Det er hverken det jeg skriver eller tror. Jeg skriver at f.eks. agerhøns og harer lever bedre i det dyrkede agerland end på brakmarkerne.

Alm. dyrkede flerårige græsmarker som indgår i omdriften er en af de største afgrøder i dansk landbrug og det er bl.a. der agerhøns og harer holder til. Det er til gengæld noget jeg og mange andre ved.

Landbrugsarealer, der har den største betydning for vand, miljø og natur får landbruget som nævnt støtte til at dyrke hensigtmæssigt via miljø-ordninger, som intet har med braklægningsordningen at gøre. Det gælder f.eks. arealer med flerårige græsafgrøder og vedvarende natur-/græsarealer udenfor omdriften. Det betyder at beskyttelse af de arealer og iøvrigt også beskyttelseszonerne omkring vandløb mv. ikke påvirkes af om EU giver tilskud til braklægning.

Eftersom en græsmark er det dyrkede modstykke til en brakmark, vil jeg her sammenligne en dyrket græsmark med en brakmarks miljø-/ og naturværdi og også lige se på de to landbrugsarealers afledte virkninger på velfærd og på opretholdelsen af verdens vilde naturarealer.

En dyrket dansk græsmark etableres ved udsåning af mange forskellige græsarter og endnu flere græssorter, hvori man ofte også udsår kløver og andre bælgplanter og som regel er der også tale om at bruger flere sorter af de enkelte bælgplantearter. Desuden etablerer et hav forskellige vilde plantearter sig i den dyrkede græsmark. De enkelte sorter som man anvender til etablering af græsmarker er tilmed dem af alle de dyrkede landbrugsplantesorter, der har den allerstørste genetiske variation imellem individerne -der er ikke den store forskel på den genetiske variation i visse græssorter og så de vilde græsarters genetiske variation. Der er også stor forskel på sorts- og artsvalg fra landbrugsejendom til landbrugsejendom (i hvert fald indenfor det konventionelle jordbrug, hvor man har mange sorter og blandinger af græsmarksplanterne til rådighed). De forædlede græsmarksplantearter er iøvrigt tit arter der er hjemhørende i Danmark - altså vildvoksende danske arter. Der er masser liv og biodiversitet i en alm. dyrket dansk græsmark. Mit gæt er at de fleste af de arter, der er truet i den danske natur fremmes betydeligt mere af en alm. dyrket græsmark, f.eks. en græsmark, der afgræsses, end af en brakmark. Hvorfor skulle man ellers bruge kvæg, heste, får og andre landbrugsdyr til at afgræsse vilde naturarealer? Afgræsning er jo en måde at påvirke artssammensætningen på i en gunstig retning - i en retning der fremmer de plante- og dyrearter der ellers klarer sig dårligt. Hvorfor mon man gør en kæmpeindsats med at få naturarealer afgræsset, hvis det skulle være særligt godt at have arealer/brakarealer, hvis kendetegn er at de netop ikke (må) afgræsses mv? I det mindste burde man vel slå hø/ensilage eller afgræsse brakarealerne? Og gør man det har man jo en mark der svarer til en alm. dyrket græsmark (langt hovedparten af brakmarkerne skal som nævnt indgå i omdriften - de pløjes jævnligt om).

Græsserne på brakmarkerne er som udgangspunkt ikke vilde planter, men dyrkede græsarter. Det udsåede græs på en brakmark består typisk af en enkelt græssort, idet man typisk vælger en enkelt sort som er det billigste man kan finde (den skal jo ikke bruges til noget). Biodiversiteten i en brakmark, der lige er etableret, er af den grund størrelsesordner mindre end af en dyrket græsmark - og de fremvoksede græsser opretholder typisk den lave biodiversitet ved at kvæle den mere interessante vegetation (orkideerne og alt det andet). Om problemer med lav biodiversitet på brakmarker, se f.eks. https://www.hededanmark.dk/page765.aspx?recordid765=144Argumentationen for at en brakmark skulle repræsentere noget der er bedre end f.eks. en dyrket græsmark hænger simpelthen ikke sammen.

Jeg synes det er ubehageligt at opleve den argumentationsform som tilhængerne af brakmarkerne bruger (inkl. "eksperten?" (som er bioteknolog !) i selve artiklen): profithungrende landmænd vil ødelægge naturen, anklager om at pløje tæt på vandløb (som slet ikke vedrører brakjorden), ukvemsordene, grove beskyldninger på grundlag af ting der er fuldstændigt misforstået, fordrejning af "realiteterne" og det der skrives samt hele den skingre tone osv. fra den kant. Man kan åbenbart have hårde og totalt uforsonlige meninger og få masser af spalteplads uden at have bare lidt indsigt i og viden om forholdene indenfor området? Hvad er det der gør at man har brug for syndebukke på den måde - og ikke interesserer sig for indsigt og viden om det emne som man udtaler sig om?

Mig bekendt sker der stort set ingen forurening med kvælstof, andre gødningsstoffer og pesticider fra en alm., etableret dansk græsmark, så jeg forstår ærligt talt ikke hvorfor man skal have brakmarker fremfor f.eks. alm. græsmarker. De dyrkede græsmarker bidrager til velfærden og forsyning med med landbrugsprodukter på det globale marked og derved mindsker presset på verdens vilde naturarealer, hvilket f.eks. fører til at regnskovarealer ikke bliver fældet, mens en brakmark blot eksisterer som følge af at EU giver tilskud til at man ikke dyrker jorden (som regel på betingelse af at den indgår i sædskiftet og jævnligt pløjes om) og ikke fordi den repræsenterer noget positivt i miljø- og naturmæssige sammenhænge. Dvs. spild af natur- og økonomiske ressourcer.

Jeg er iøvrigt enig i at man bør fremme udbredelse af de flerårige dyrkede græsmarker både udenfor og indenfor omdriften. Fremtidens højproduktive forureningsfri landbrug kan blive etableret på baggrund af sådanne afgrøder, som iøvrigt er nogle af de mest produktive. Og problemet med at grise og andre ikke-drøvtyggere ikke kan udnytte foder baseret på græsafgrøder kan f.eks. løses ved at man fermenterer græsafgrøderne på samme måde som det vil ske i 2. generations bioethanol-produktionsanlæg - man stopper blot processen før gæringsprocessen, så kulhydraterne ikke omdannes til bioethanol. Pløjning og harvning af jorden er den mest problematiske, miljø- og naturødelæggende landbrugsaktivitet i landbruget. Den mekaniske jordbehandling skader dyrelivet (forestil dig f.eks. hvad der sker med en frø der pløjes ned eller hvis den rammes af en ukrudtsbrænder), mens de pesticider der i dag anvendes i dansk landbrug ikke er giftige for mennesker eller andre højere dyr når de udsprøjtes. Frøer, agerhøns og harer dør ikke af at blive ramt af sprøjtevædske eller af at spise landbrugsafgrøder der er sprøjtet. I modsætning hertil har vi det tankevækkende nok det statsautoriserede økologiske jordbrug som jordbehandlingen stort set udelukkende er baseret på mekanisk jordbehandling til ukrudtsbekæmpelse osv. - altså de mest miljøødelæggende aktiviteter i landbruget. Igen vil jeg påpege at artiklen her handler om problemer med forurening med kvælstof og fosfor. Det er som nævnt velkendt at det statsautoriserede økologiske jordbrug forurener betydeligt mere pr produceret føde- eller foderenhed end det konventionelle.

Er der intet problem i det forhold, hvis det er reduktion i forureningen med kvælstof og andre næringsstoffer vi ønsker?

Eller er målet at vi alle skal have bind for øjnene og hensættes i en intellektuel dvaletilstand mens vi forøger landbrugsarealet der dyrkes efter det statsautoriserede økologiske jordbrugs principper? Fordi det jo pr definition er godt ...

Finn, Det er altså ikke rigtigt at agerhøns og hare lever bedre på sprøjtede og gødskede marker - disse arealer er kendetegne ved at være arts fattige og monotome, uden de insekter og planter vores vilde dyrliv har brug for. Det er da også bemærkelsesværdigt, at alle de arter er gået voldsomt tilbage eller er uddøde sideløbende med landbrugets intensivering af driften. Med hensyn til orkideerne, har du da fuldstændig ret i at en afgræsset eng er en meget væsentlig biotop for orkideer. Men i det øjeblik landmanden, begynder at gødske marken er orkiderne med garenti væk inden for for kort tid. For at opfylde harmoni kravet opdyrkes disse gamle græs marker nu i stor stil - så ikke alene brakmarkerne er forsvundet dette år, men også store arealer med permanente græsmarker.

Brakmarkerne blev oftes placeret på de ubetingede ringeste jorde, våde og sandede arealer, hvor natur potientalet er stort. Derfor blev arealerne til en vigtig del af den danske natur. Selvfølgelig er der også blevet braklagt regulære marker på fed jord, min erfaring er dog at det drejer sig om et fåtal. Disse arealer kan rigtigt nok ofte være kendetegnet ved at rumme græsser, mus, rådyr og andre almindelige arter. Har dog ofte bemærket at ugler og rovfuglene generelt, ofte bruger disse arealer flittigt som jagtmarker.

Hilsen

Peder

Ta nu og se realiteterne i øjene - det er dokumenteret at brak kan udvikle sig til meget væsentlige biotoper.

Brakmarkerne kan altså umuligt repræsentere større naturværdier end en alm. græsmark som bruges direkte i produktionen. Tværtimod. Det er selvfølgelig rigtigt at brakmarker i nogen udstrækning er fødegrundlag for store vilde dyr som vore hjortearter o.lign. ligesom der sikkert er et rigt liv af smådyr mv., men det er jo ikke dyrearter der på nogen måde er truede som f.eks. hare, stork, agerhøns og urhøns man ser på de marker. Agerhøns og harer lever faktisk bedre i det dyrkede agerland og de truede gøgeurterarter mv. lever bedre på dyrkede græsmarker end på brakmarker med høj græsvegetation. Her hvor jeg bor foretrækker vildgæssene, ænderne og svanearterne også de dyrkede marker fremfor brakmarkerne. Jeg ser stort set aldrig de dyr og plantearter vi ofte taler om vi skal beskytte på brakmarkerne. Der er da også noget paradoksalt i at på den ene side sætter man får, geder, heste og kvæg ud på vilde bevaringsværdige naturarealerne for at fremme den truede flora og fauna og samtidigt argumenterer man for at bevare brakmarker som jo ikke afgræsses. Der er da også noget paradoksalt i at man taler om at vi skal have mere statsautoriseret økologisk dyrkning af jorden, samtidigt med at det er veldokumenteret at pr produceret foder- og fødevare-enhed forurener det økologiske jordbrug betydeligt mere med f.eks. kvælstof. Det er jo forurening af vandmiljøet med f.eks. kvælstof debatten her har udgangspunkt i. Er denne forurening af vandmiljøet god når den kommer fra statsautoriserede økologiske jordbrug og dør fiskene på en bedre måde når det statsautoriserede økologiske jordbrug der står bag?

"Ta nu og se realiteterne i øjene"?

Ta nu og se realiteterne i øjene - det er dokumenteret at brak kan udvikle sig til meget væsentlige biotoper. Og at brakken, i en del tilfælde er blevet placeret på arealer som var "ægte" natur og aldrig skulle have været braklagte. Disse arealer ødelægges nu i stor stil - dokumentation www.naturbeskyttelse.dk

Mvh

Peder

</p>
<p>Hovedparten af brakmarkerne indgår iøvrigt i sædskiftet - dvs. de skal jævnligt pløjes om. De fleste brakmarker er fyldt med ukrudtsarter som f.eks. tidsler, skræpper og alm. græsarter, som vi har rigeligt af. Der er på ingen måde tale om jordarealer med specielle/særligt sjældne dyrearter eller orkideer ...</p>
<p>...

Først en tak til Finn Okkels, der igen bringer lidt realisme ind i diskussionen om Dansk Landbrug, der vel er det mest myteomspundne erhverv i Danmark.

Brakmarker er - set ud fra et miljøsynspunkt - (næsten) hul i hovedet. Netop det, at man pløjer dem jævnligt, forhindrer, at de ville kunne opsamle lidt CO2 i mulden, som de ville, hvis de lå hen som permanent eng.

Brakmarker har da heller ikke noget med miljøet at gøre. De blev indført som et markedsregulerende middel til at fjerne alle "bjergene" i EU (kornbjerget osv.)

Hvis vi ikke ligefrem indfører miljøafgift på kød, står valget (alt andet lige) vel imellem at opdyrke brakjord i Danmark eller opdyrkning af et tilsvarende areal et andet sted i Verden. I andre verdensdele er det typisk vild natur man opdyrker når landbrugsproduktionen skal udvides.

Som regel er det regnskovsarealer eller andre området med stor biodiversitet, der bliver ryddet når landbrugsproduktionen på verdensplan øges.

Når EU gør det muligt at genoptage dyrkningen af brakarealerne kan det betyde at man undgår at vilde naturarealer svarende til ca. 10-15% af EU's landbrugsareal opdyrkes et andet sted i verden. Det er altså ikke Fogh, miljøministeren eller Regeringen der bestemmer EU's landbrugspolitik.

Bortset fra bioteknologen (!) på RUC og nogle af debatørerne her, vil de fleste vel foretrække at man fremfor at bevare brakmarkerne, bevarer regnskoven, hvor biodiversiteten er størrelsesordner større end på en dansk brakmark.

For de 200 000 kr det vil koste at ekspropriere en hektar landbrugsjord i Danmark vil man kunne opkøbe/redde størrelsesordner mere vild natur med størrelsesordner større biodiversitet i f.eks. Amazonas.

Hovedparten af brakmarkerne indgår iøvrigt i sædskiftet - dvs. de skal jævnligt pløjes om. De fleste brakmarker er fyldt med ukrudtsarter som f.eks. tidsler, skræpper og alm. græsarter, som vi har rigeligt af. Der er på ingen måde tale om jordarealer med specielle/særligt sjældne dyrearter eller orkideer ...

Pr produceret foder-/fødevareenhed forurener økologisk landbrugsproduktion iøvrigt betydeligt mere end konventionelt jordbrug, så hvis det er en løsning på problemerne med kvælstof- og fosfat-forureningen man ønsker, burde man måske starte med at reducere arealerne med økologisk jordbrugsproduktion (men måske er det alligevel ikke reduktion af forureningen med nitrat og kvælstof man ønsker?). For de sparede økologitilskudskroner kunne man så opkøbe regnskov - derved ville forureningen reduceres og regnskovsarealer kunne reddes.

Arealer med sjældne dyrearter og plantearter får landbruget via miljøstøtteordninger tilskud til ikke at dyrke - eller til at dyrke skånsomt - så det er altså ikke sådanne arealer der går tabt når brakjorden dyrkes igen.

Udvider man den globale landbrugsproduktion ved at fælde regnskoven taber man store uerstattelige naturværdier og mange plante- og dyrearter bliver udryddet - for evigt.

Nogle gange kan det betale sig kigge lidt længere ud i verden end til sig egen næsetip. Siger man bare ordet "miljø" kan selv landsbytosser og andre uden større indsigt i det de udtaler sig om åbenbart få spalteplads eller taletid i medierne.

Det tror jeg ikke ligefrem gavner miljøsagen ...

Kan I da ikke forstå at verden har en klimakatastrofe, en miljøkatastrofe, en finanskatastrofe og mange andre katastrofer vores politikere må prioritere. Og jeg kan godt fortælle jer at det er langt mere udfordrende at fokusere på Grønlands indlandsis end at trave rundt i gyllestanken på en dansk pløjmark.

Hehe, du er dog utrolig. Hvis madvare bliver dyrere fravælger folk altid de dyreste varer = økologi. Dermed bukker økologerne under.

Vi begynder ikke at spise mindre kød, jo måske lidt men intet der vil desideret kunne rykke ved produktionen da vi har masser at eksportere til.

Er der mangel på korn, bliver kød dyrere. Det er ikke noget jeg ønsker eller bestemmer, det er markedsøkonomi. Og det har intet med landegrænser at gøre.

....der har anden dokumentation end artiklen:

"Ekspert: Snæversyn på pengepungen får vandløb til at gispe efter vejret"

Så ville det være opportunt at at fremkomme med en sådan.

For som der står i artiklen:

"Tallene for udledningen af kvælstof og fosfor i 2007 og 2008 kommer i en midtvejsrapport, der udkommer i december. Vandmiljøplan III skal køre frem til 2015, hvor de planlagte evalueringer siden starten i 2005 har været planlagt i 2008 og 2011."

Da vi dags dato skriver 5 november, så synes jeg det er flot klaret, at brokke sig over noget der først bliver offentligt tilgængeligt, om halvanden måned.

At lektor Søren Laurentius Nielsen har en mening, er da helt fint, men hans melding er ikke videnskabelig men politisk.....desværre....som jeg ser på det.

"Faktum 3; De markedsøkonomiske sammenhænge om udbud og efterspørgsel gælder også fødevarer. Hvis prisen på fødevarer stiger, forbruger man mindre kød og fodermarkerne kan i stedet bruges til menneskeføde. For hver hektar foderafgrøder, der lægges om til menneskeføde, kan der brødfødes 5-10 gange så mange mennesker. Derfor er det forkert at påstå, at man er nødt til at opdyrke natur eller at påstå at det traditionelle landbrug skal øge sit udbytte, når der bliver flere økologer."

Så du vil have at kød skal blive dyrere? Det er jo en forudsætning for dit såkalte faktum.

Kan ikke se hvordan kød skulle blive dyrere, jo måske hvis vi forudsatte at Danmark er et lukket marked, men det er det ikke. Hvis priserne stiger på kød, vil der blive solgt mindre økologisk kød da økologisk kød altid vil være dyrere at producere. Dermed vil det ikke længere være rentabelt at producere økologisk kød.

Jeg tvivler på at kødforbruget falder her i Danmark.

Faktum 1; 2-meters bræmmerne langs vandløbene er stadig en pligt. Faktum 2; Det var ganske rigtigt muligt at undlade at braklægge, og i stedet dyrke raps til nonfood på det frie marked. Ræsonnementet var at man ikke bidrog til overskudsproduktionen af fødevarer. Faktum 3; De markedsøkonomiske sammenhænge om udbud og efterspørgsel gælder også fødevarer. Hvis prisen på fødevarer stiger, forbruger man mindre kød og fodermarkerne kan i stedet bruges til menneskeføde. For hver hektar foderafgrøder, der lægges om til menneskeføde, kan der brødfødes 5-10 gange så mange mennesker. Derfor er det forkert at påstå, at man er nødt til at opdyrke natur eller at påstå at det traditionelle landbrug skal øge sit udbytte, når der bliver flere økologer. Faktum 4; Braklagt jord er ikke nødvendigvis dårlig jord. Alle har været pligtige til at braklægge op til 15 % af deres jord, da det gik højest, men det er langt fra alle landmænd, der har 5, 10 eller 15 % dårlig jord. Faktum 5; Braklagt jord er ikke natur, men landbrug. Braklægningsordningen blev indført for ca. 15 år siden. Skulle nogen mene, at der på de 15 år er skabt uerstattelige naturværdier, er de velkomne til selv at erhverve sig noget jord og lægge det brak. Skulle nogen mene, at braklagt jord ikke må opdyrkes, må de op med pengepungen og betale ekspropriationserstatning, sådan ca. 200.000 kr pr hektar.

Det er forståeligt at fødevareproduktionen må øges. Men det har sin pris at udlede for meget kvælstof og fosfor. Fiskeriet (dvs også fødevarer) bliver truet fordi der kommer for mange planktonalger, der udskygger bundvegetationen, bliver til slam, der rådner og forårsager iltsvind. Slammet udvikler også metan og andre drivhusgasser, så det kommer også til at bidrage til den globale opvarmning. Når nitrat og fosfat tilføres i større mængder til moserne, bliver tørven hurtigere nedbrudt og kommer også til at udvikle metan og andre drivhusgasser. Helt molboagtigt bliver det hvis man øger landbrugsarealer til afgrøder, der skal bruges til biobrændsel, for at få CO2-neutral afbrænding, hvis resultatet bliver at der tilføres vandmiljøet mere kvælstof og fosfor. Man skulle tro det bedre kunne betale sig at øge skovarealet (men bevare arealet til fødevareproduktion) og bruge noget af træet til brændsel, da det må give langt større udbytte pr. ha, samt mindske eller forhindre udvaskning af kvælstof og fosfat til vandmiljøet. Er der nogen, der har et bedre forslag til en helhedsløsning for fødevareproduktion, rent drikkevand, klima osv.? Vh. Marianne

Nu var argumentet for at pløje brakmarkerne op jo indirekte afledt af det øgede behov for biobrændstof

Var det? Jeg havde egentlig forstået det sådan at man længe har kunnet dyrke raps mv. til "nonfood" formål på såkaldt brakbark. Jeg mener der har været en særregl i en del år, men jeg kan da tage fejl.

[quote]derfor er det resterende "traditionelle" landbrug nødt til at øge produktionen for at vi kan producere nok føde.

quote]

Nu var argumentet for at pløje brakmarkerne op jo indirekte afledt af det øgede behov for biobrændstof - så ikke så meget "føde" der. Læs i øvrigt: https://blog.politiken.dk/stoltze omkring det miljømæssigt rigtige i rapsolie som biobrændsel.

mvh Flemming

Jeg er bestemt for at man eksproprierer arealer langs vores vandløb til varige naturområder. Men Jeg savner at få at vide hvilket belæg man har for at sige "Fosfor og kvælstof fosser nu ud i danske åer og vandløb..." Forligger der nye målinger? Det er jo ikke længe siden vi fik at vide her på ing.dk at vandløbene var blevet renere:

https://ing.dk/artikel/90034?highlight=vandl%F8b

Man kunne måske forestille sig at ministerne ikke rigtigt har noget valg, - -

Fogh: "Ikke en fugl, ikke en fisk ikke en frø har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik"

Fakta: ?

• Søren

Man kunne måske forestille sig at ministerne ikke rigtigt har noget valg, når så meget landbrug er lagt om til økologisk(som også udleder nærringsstoffer til vandløb) drift med meget mindre udbytte og derfor er det resterende "traditionelle" landbrug nødt til at øge produktionen for at vi kan producere nok føde.

Det ville være politisk selvmord at gå ind og begrænse økologisk landbrug, da vi jo har fået tudet ørene fulde af at det er ihh så sundt og ihh så godt for miljøet og så er der vist også noget med landbrugsstøtten som så går tabt.

Latterligt !

De store byer har i sagens natur også et stort vandforbrug p.g.a. de mange indbyggere - så derfor må der "importeres" vand. Der bliver stadig indvundet meget drikkevand i storkøbenhavn -så helt giftigt er der ikke i storbyens undergrund

Og nu gik artiklen jo ikke på drikkevand, men på landbrugets ødelæggelse af vores natur.

Og ja: Den siddende regering ligger i den grad under for bondelobbyen, at den fuldstændig sætter de spæde fremskridt, der ellers var over styr !

Shame on you Connie !

mvh Flemming

Hvis det er så gifttigt i landbruget, hvorfor henter de store byer så ikke bare deres vand i byen?

Brakarealerne skal kun ligge brak, til der er brug for jorden igen. Det har hele tiden været meningen, at det skulle dyrkes igen.

Det kan så diskuteres, hvor tæt på et vandløb, man må gøde.

Regeringens tilladelse til landmændene, vedrørende fjernelse af de grønne zoner mellem mark og vandløb, er en katastrofe!

Regeringen kalder det selv for en frivillig aftale. Landbruget må selv om, om de vil bevare de grønne zoner, eller tjene lidt ekstra ved at pløje helt ud til vandløbet... Helt ærligt: hvor fra kommer de store udledninger af nitrat og nitrit?, hvem hælder gift ud på jorden (lovligt)? Landbruget! Og hvilken beskæftigelse har vores miljøminister, når han ikke sidder i folketinget? Han er landmand! Interessekonflikten er åbenlys.

Det måtte gå galt. Jeg stemmer ikke V igen. En stemme på V, er en stemme imod renere miljø.

Nicholas