Ekspert: Regeringens PCB-plan er uden klare mål

Hvor skal vi hen, og ikke mindst hvornår skal vi være der? Det er nogle af de spørgsmål, som regeringens PCB-plan, der blev offentliggjort i sidste uge, mangler at besvare. Det mener i hvert fald en ekspert på området, civilingeniør Niels Trap, der er konsulent i rådgivningsfirmaet Golder Associates, og har fulgt PCB indsatsen i mere end 10 år.

»Jeg kan ikke erklære mig uenig med handlingsplanen, men omvendt, så har jeg heller ikke helt en mavefornemmelse af, at den flytter nok,« siger han.

Miljøgiften PCB er næsten umulig at nedbryde for naturen, og forskere mener, at den forhøjer risikoen både for hormonforstyrrelser og for kræft. Giften blev brugt i byggeriet frem til slutningen af 70'erne, og den sidder formentligt stadigt i hundredvis af bygninger. Giften findes især i fugemasse, som blev brugt omkring vinduer.

PCB blev brugt i byggeriet fra 1950 til 1977, hvor det blev forbudt. Stoffet blev blandt andet brugt i fugemasse omkring vinduer.(Foto: Das Büro) Illustration: Das Büro

I sidste uge fremlagde regeringen en længe ventet PCB-plan, der skulle give svaret på, hvordan vi slipper af med miljøgiften. Niels Trap mener, at planen peger på nogle vigtige indsatsområder, men:

»Til gengæld synes jeg, den er uden helt tydelige mål både med hensyn til, hvornår man skal have kortlagt problemerne, hvornår eventuelle problemer skal være løst, og hvor pengene skal komme fra,« siger han.

Efterlyser klare definitioner

Planerne lægger blandt andet op til, at en undersøgelse skal give et fingerprej om, hvilke bygninger der indeholder PCB. Til gengæld er der ikke udsigt til klarere regler for, hvornår en bygningsejer skal kontrollere, om hans bygninger indeholder giftige PCB-dampe.

I dag er ejeren af en bygning forpligtet til at undersøge bygningen for PCB, hvis der er, hvad reglerne kalder 'en begrundet mistanke' for, at miljøgiften er brugt i byggeriet. Samtidigt er det også ejeren selv, der skal betale for at få det fjernet, hvis der er PCB i bygningen.

Der står imidlertid ikke noget i reglerne om, hvad en begrundet mistanke vil sige. Ejerne kan dermed forsøge at komme uden om, at undersøge bygningen ved at hævde, at der endnu ikke er en begrundet mistanke. Dermed kan ejeren undgå en kæmperegning til renovering, forklarer Niels Trap.

»Er det en begrundet mistanke, at bygningen er fra den kritiske periode, hvor man brugte PCB? Er det begrundet mistanke, at bygningen er fra den kritiske periode, og har fuger omkring vinduerne?,« spørge han retorisk.

»Man skal gøre op med, hvad det helt præcist er, der udløser et undersøgelseskrav,« fortsætter han.

PCB-eksperten foreslår, at alle bygninger fra perioden, hvor man brugte PCB skal undersøges.

»I den ideelle verden, så burde en begrundet mistanke være, at man har en bygning, der er fra den kritiske periode,« siger han.

Han foreslår at myndighederne derudover laver en liste over byggematerialer, som kan indeholde PCB. Så kan ejerne af bygninger fra PCB-tiden bruge listen til at se, hvor det er nødvendigt at lave en nærmere vurdering og måske lave indeklimamålinger.