Ekspert: Rambøll har et ansvar for skandalen om Niels Bohr Bygningen
Rambøll bærer en del af ansvaret for, at 2,5 kilometer ventilationsrør nu skal udskiftes i det milliarddyre prestigebyggeri Niels Bohr Bygningen, som skal huse store dele af KU's naturvidenskabelige fakultet. En udskiftning, der både fordyrer og forsinker projektet yderligere.
Bygherren – som er Bygningsstyrelsen – har nemlig hyret Rambøll ind som totalrådgiver med den tilhørende opgave at føre fagtilsyn. Og fejl i en skala, der gør det nødvendigt at udskifte 2,5 kilometer rør, burde være opdaget af fagtilsynet, mener seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Kim Haugbølle:
»Rambøll har fået fagtilsynsopgaven, og så må man have en forventning om, at opgaven med fagtilsynet tilrettelægges i forhold til de opgaver, som er kritisk vigtige. Det kan vi se i arbejdsbeskrivelsen, at kravet om syrefaste ventilationsrør er, og det samme er kravet om kvaliteten af svejsningerne,« siger Kim Haugbølle.
»Det burde de have opdaget for længe siden,« siger han.
Detaljerne mangler
I arbejdsbeskrivelsen indgår udbudskontrollen. Den beskriver, hvor ofte, hvordan og i hvilken grad entreprenøren – i dette tilfælde det spanske firma Inabensa – skal kontrollere kvaliteten af det arbejde, de udfører.
Herfra er det fagtilsynets opgave at sikre, at der er overensstemmelse mellem det udførte arbejde og det, der står i kontrolrapporterne.
»Der står, at entreprenørens kontrol skulle udføres løbende og indeholde både visuel kontrol og målekontrol. Der må man forvente, at når rådgiveren har skrevet det i udbudskontrolplanen, så indgår det også i fagtilsynet. I hvert fald burde det kontrolleres, at entreprenøren har udført kontrollen ordentligt,« siger Kim Haugbølle.
For det er op til totalrådgiveren at føre de tilsyn på bygherrens vegne, som skal sikre, at det bestilte arbejde bliver korrekt udført. Og ifølge Bygningsstyrelsen har det altså nu vist sig, at entreprenøren Inabensa ikke har levet op til arbejdsbeskrivelsens krav til, hvad der skal udføres og hvordan.
Udenlandsk arbejdskraft
Et af de punkter, som tidligere projektleder på projektet Jim Bjerring fremhæver over for Uniavisen, er, at det spanske firma hyrede ufaglært, udenlandsk arbejdskraft til avanceret svejsning. Jim Bjerring var projektleder for det rådgivende ingeniørfirma Spangenberg & Madsen tilbage i 2015 og advarede ifølge ham selv flere gange byggeledelsen om, at der var problematiske forhold på byggepladsen.
Et af disse var udenlandsk arbejdskraft – et forhold, som man ifølge direktør for Bygherreforeningen Henrik L. Bang bør være ekstra opmærksom på, når det gælder avancerede opgaver:
»Udenlandsk arbejdskraft kan være billig, men det betyder også, at man skal være meget opmærksom, at det arbejde, der bliver udført, bliver gjort korrekt,« siger Henrik L. Bang.
Stilhed
Blandt de implicerede er der imidlertid total stilhed om, hvorfor det ikke blev opdaget, at der var så store fejl i Niels Bohr Bygningens ventilationssystem, at de 2,5 kilometer rør nu skal udskiftes i den i forvejen 1,6 milliarder kroner dyre bygning.
Rambøll henviser direkte til Bygningsstyrelsen, som grundet den igangværende voldgiftssag mod det spanske entreprenørfirma Inabensa, ikke ønsker at udtale sig til pressen.
Derfor kender vi heller ikke de præcise detaljer om, hvad der reelt er årsagen til, at rørene skal udskiftes. Bygningsstyrelsen har dog bekræftet over for Ingeniøren, at en del af problemet er, at ventilationsrør, som ifølge specifikationerne skulle være syrefaste, ikke er det.
Webinarer og whitepapers
keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
Der kommer flere og flere beretninger om den stærkt overvurderede konsulentbranche. Fint nok hvis det omsider går op for den bevilligende myndigheder m.fl., at konsulenterne laver lige så mange fejl som alm. dødelige. Og hvis dette så kan medføre, at konsulentbranchens indflydelse svækkes tilsvarende - det er også på tide. Alt for længe ha konsulenterne drænet skatteyderne for mia-store beløb, og har vi så fået det vi betalte for? Nada. Vi har fået en stribe dyre rapporter, selektive, og med beskrivelse af det ordregiverne ville have frem. Kvaliteten af rapporterne har ofte været ringe, og har været uden den tilstræbte objektivitet, der kunne forlanges.
Konsulenterne har forgyldt sig selv - se blot de paladser, der bor i fx ved Ørestad, Lyngby st. osv.
inden man lige klynger Rambøll op, så må man lige vide hvad de bliver betalt for, pris og omfang hænger sammen.
Som det er nu , er byggebranchen i gang med sin egen disrupton , priserne kun på vej et sted hen , og det er nedad, der er intet der må koste noget, godt håndværk , glem det, sparer runder hver gang, der ender i billige løsninger, som varmer lige pt.
du får hvad du betaler får , og det er nok det der i sidste ende gælder for dette projekt.
det pudsige er at når man kigger på finanssektoren, TDC, og andre i den kaliber, så sidder alle med fugtige øjne og græder af glæde , når de hiver store overskud hjem, for vores penge. men tjener en bygge
virksomhed gode penge, så er der ikke nok konkurrence , kartel, mm, så skal alt fadme konkurrence udsættes. det hænger sku ikke sammen.
Overhovedet ikke. Jeg har ingen aktier i TDC/yousee og hvad de andre selskaber hedder. Skal vi ikke holde os til emnet?
Jeg gør mig på ingen måde til talsmand for konkurrence - samarbejde og koordination er, hvad der er brug for. Og så faglighed. Meget høj faglighed. Mener du, der er tale om noget sådant her?
Er det udtryk for faglighed, når det tilsynsførende firma, svigter?
Noget andet er, at man får hvad der betales for, og her er det det ulykkelige - det forbandede - at pga. EU's udbudsregler, kassetænkning osv., så vælges altid det billigste tilbud. Og billigst er sjældent det bedste.
Det er som vi her til lands ikke vil indse, at kvalitet koster ekstra, og derfor er vi endt i et discountsamfund, hvor tingene falder fra hinanden pga. fornærethed. Undtagen når det gælder om at fylder lommerne på cheferne.
Nå, men vi har jo - som Niels Hausgård siger det - ikke råd til at være så rige som vi er. Så derfor må vi hellere disrupte samfundet.
jeg er enig med dig , jeg påpeger bare de forskellige holdninger til at tjene penge,
og så kan vi ikke vide hvad Rambølls arbejde er i sagen, jeg ved bare fra forskellige byggesager, at der er kun den sum penge der er bevilget, det overskrides som regel, så skærer man ind til benet , og udfører kun det tilsyn og kontrol der aftales specifikt for sagen. det samme gælder entreprenørerne, det er for dyrt, sparerunde, og man ender med billig billig sag, entreprenørerne kan så ikke få det til at hænge sammen, får lidt udenlandsk arbejdskraft på , hvor en ud af 10 ikke er faglært, så er sagen godt og grundigt disruptet. velkommen til virkeligheden.
Det er endt som et stort ALDI discount marked. Kålpølser uden kål
:-) Jeg synes det er vildt dyrt at bygge noget idag. Hvorfor skal det koste 10-20.000 kr./m2 (for almindeligt byggeri - sikkert mere for noget lidt mere avanceret som KU, hospitaler og den slags). Hallo: 1 m2 = 15.000 kr., f.eks. - Det er jo vildt. Men samtidigt, eller måske netop derfor, skal der spares alle vegne og så bliver kvaliteten også derefter. Lige fra den stakkels konstruktør, der ikke må bruge flere timer end højst nødvendigt til at tegne tingene, over den stakkels ingeniør, der også får på puklen for at bruge for mange timer til entreprenøren, der kun tænker på at tjene så mange penge som muligt og derfor bruger (eller tror han bruger) billige løsninger - til håndværkerne der jo også skal tjene lidt og som derfor skal gøre arbejdet færdigt så hurtigt som muligt, så de kan komme videre til næste projekt.
De to ting, kører i hver sin - forkerte - retning. Det bliver dyrere og dyrere at bygge og det skal helst blive billigere (hvis du spørger mig) - men samtidigt er kvaliteten af hvad der bliver bygget ikke den bedste, fordi det er der ikke råd til.
Hvad gør man lige ved det? Accepterer at det koster 30.000 kr/m2 at bygge noget ordentligt? Eller skal man gå den anden vej og sørge for at alle led bliver billigere, samtidigt med at kvaliteten bliver højere. Sidstnævnte vil måske kræve at alle skal have mindre i løn - lige fra råvarerne over forædlingen af dem, til tegnestuerne over entreprenørkontorerne osv. Men hvem vil være med til det? Jeg vil ikke, med mindre mange andre ting følger med.
Mvh. bygningsingeniør, Thorvald. :-)
Skandalen med Niels Bohr Bygningen, som Bygningsstyrelsen er bygherre på, og som KU har tegnet sig som lejer af, startede da arkitektkonkurrencen udartede sig til en kunstnerisk lay-out-konkurrence.
Det mest umulige forslag vandt - bedømmerne faldt for de underlige figurer i glas på facaden og de "interessante" skæve gange og rum indeni - og glemte helt den naturvidenskab bygningen skal bruges til.
Og så i øvrigt: Nu står bygningen der, og vi kan se facaden i fuld skala, og ærlig talt: Det ser jo herrens ud ! Jeg har stadig til gode at høre en der finder den køn eller bare pæn. Og når KU så er flyttet ind, og har sparet vinduespudsningen væk fordi den er næsten umulig, bliver det jo slum på et halvt års tid.
Vi må håbe at KU har styrke og vilje til at frasige sig bygningen og blive selvejer snarest. Så kan de selv styre tingene, og bygge rigtige forsknings- og undervisningsbygninger for en pris taxameteret kan betale sidenhen.
Det er faktisk ikke så svært at komme med et kvalificeret bud på, hvad Rambøll har fået for festen: Projektet står til 1,25 mia kr. Rådgiverens andel ligger som tommelfingerregel omkring 10-15% (og som totalrådgiver/konsortium er vi uden tvivl nær eller over toppen af den skala) . Så et sted i omegnen af 150 mio. danske skattekroner. Det er da til at tage at føle på.
En stor ros til Ingeniøren for, at I endelig er ved at komme ud af busken og forholde jer til Ingeniørernes ansvar i de her sager.