Ekspert: »Minister snakker landbruget efter munden«

6. november 2008 kl. 11:5410
Der er ingen sammenhæng mellem Eva Kjer Hansens (V) udtalelser om at øge landbrugsproduktionen og Troels Lund Poulsens (V) erkendelse af, at vandmiljøplan II ikke virker, lyder kritikken fra lektor i bioteknologi. Ifølge lektoren er ministerens besked til landbruget: »I skal ikke være bekymrede. Det her miljø-halløj skal nok gå alt sammen.«.
Artiklen er ældre end 30 dage

Kun få dage efter at regeringen måtte indrømme, at kvælstof og fosfor fosser ud i danske vandløb og søer, i mængder der er højere end målsætningerne i Vandmiljøplan III, forsøgte fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) at forsikre Dansk Landbrug om, at de roligt kan regne med at øge produktionen.

Udmeldingen får lektor i bioteknologi, Søren Laurentius Nielsen, til at kalde fødevareministerens politik for usammenhængende. Søren Laurentius Nielsen tror heller ikke på, at fødevareministeren kan øge landbrugsproduktionen med genmodificerede afgrøder, uden at miljøet vil tage skade.

»Rent teknisk kan man godt lave afgrøder, der kan give det samme eller et højere udbytte på basis af en lavere næringsstoftilførsel ved hjælp af genmodifikation. Men man kan ikke øge landbrugsproduktionen uden, at det vil gå ud over miljøet. Det er en afvejning - miljø mod landbrugsproduktion,« slutter han.

Fødevareministerens beroligende besked til landbruget kom på et delegeretmøde i Dansk Landbrug i går i Herning, hvor hun blandt andet sagde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»I skal ikke lide under langsomme godkendelser og almindeligt bagstræberi. Jeg arbejder hårdt på alle fronter, ude og hjemme. Både for en hurtigere godkendelse af gm-afgrøder og et mere realistisk syn på tolerancetærskler,« sagde ministeren ifølge Ritzau med henvisning til konkurrencen fra nord- og sydamerikanske landmænd, der bruger gm-afgrøder.

Søren Laurentius Nielsen mener, at fødevareministerens udtalelse mest af alt virker som noget, hun bare lige har slynget ud.

»Et mere realistisk syn på tolerancetærskler - det handler om, hvor meget tror vi, at naturen den kan tåle. Her mener hun vel, et syn der er mere i tråd med landbrugets ønsker,« siger han.

»Jeg ser det som, at ministeren snakker landbruget efter munden. Hun siger til landmændene, at de ikke skal være bekymrede. Det her miljø-halløj skal nok gå alt sammen.«.

Ekspert: »Det hænger simpelthen ikke sammen«

Søren Laurentius Nielsen kan ikke lade være med at undre sig over, at fødevareministeren kommer med denne erklæring kun få dage efter, miljøministeren har udsat Vandmiljøplan III, hvor landbrugsproduktionen netop er i fokus for dets negative effekt på udledning af kvælstof og fosfor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er bemærkelsesværdigt, at miljøministeren går ud og indrømmer, at Vandmiljøplan III ikke virker. Og få dage efter, så har vi fødevareministeren, der går ud og lover landbruget en øget landbrugsproduktion. Det hænger simpelthen ikke sammen,« siger han.

Han undrer sig især over ministerens udtalelse om gm-afgrøder, fordi han ikke mener, at snakken om genmodificerede afgrøder for alvor har været på banen før nu.

»Mig bekendt har man slet ikke været inde i de overvejelser før. Jeg kender hverken til beregninger eller undersøgelser på det plan. I forbindelse med blandt andet Vandmiljøplan III har brugen af genmodificerede afgrøder slet ikke været på banen som et virkemiddel,« siger han.

10 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
8. november 2008 kl. 15:07

Kristian,

Jeg er sådan set enig med dig, på visse områder. Derfor mener jeg også, at kan landmanden gødske sine marker uden at belaste omgivelserne, er det da bestemt en mulighed at øge mængden af gødning. Lav målinger at vandet fra drænrørene og af de vandløb og søer der ligger i nærheden af markerne er de rene, kan gødskningen fortsætte og måske intensiveres er de ikke, må landmanden ændre driften af hans virksomhed så omgivelserne ikke belastes - sådan er det inden for alle andre erhverv. Det der ærger mig meget ved brakkens ophør var at man havde fået udpeget de ringeste jorde på en naturlig måde, af de mennesker som kendte jorden bedst - landmanden. Jagten på jord er jo også blevet så intenst, at det idag ikke er udbyttet der afgør opdyrkningen af et areal, men behovet for jord så bedrifterne kan udvides.

Mvh

Peder

9
7. november 2008 kl. 23:52

Skurken i dette er ikke landmanden men derimod politikerne. De skal bare flytte gødningen til et andet sted end lig ved åer og vandløb.

I Danmark undergøder vi og det vil sige vi er nødt til at importere en masse brødhvede fra Tyskland. Hvis vi flytter vores gødning fra åer og vandløb til steder hvor grundvandsspejlet er lavt får vi en minimal udledning af næringsstoffer men bedre afgrøder.

Man skal tænke på at landmændene heller ikke vil ødelægge miljøet og ikke får meget ud af det lorte jord hvor grundvandsspejlet er højt.

En helt anden ting er brak som er en sindsyg opfindelse. Nogen landmænd har brakmarker som ligger ned til vandløb og det er fint men lige så snart man er nødt til at bruge god jord til barkmark er det laterligt.

Her er eksempler på hvad gødningen betyder for det danske korn:

https://www.landbrugsavisen.dk/LandbrugsAvisen/2002/11/29/lut%20med%20generelle%20goslashdningsregler.htm

8
7. november 2008 kl. 20:14

Landbrugs og miljøpolitikken foregår stadig med hovedet under armen.

Kvæg bedrifterne skal nu råde over et harmoniareal som er ca 18 % større. Har en landmand 100 ha underplov, skal han altså ud og finde ca 18 ha mere jord til sin gylle fra 2009

Råder han over 120 ha jord, hvoraf de sidste 20 hektar består af markveje, hegn, enge, overdrev og småskove, er der en stor risiko for at disse små naturarealer blive ryddet og sået til med afgrøder eller gødsket - og så er det krav opfyldt !!!!!!!!!!

Kort sagt, for at redde vandmiljøer ofre man landmiljøet.

Med venlig hilsen

Peder Størup

www.naturbeskyttelse.dk

7
7. november 2008 kl. 11:08

Du må lære at læse indenad. Der står:</p>
<p>[quote]»Rent teknisk kan man godt lave .... Men man kan ikke øge landbrugsproduktionen uden, at det ...

Altså, man kan godt gøre det, men ikke uden konsekvenser...

Og hvad er det lige for tal du efterlyser? Han komenterer på ministerens udtalelse. [/quote]

Nej, Martin. Jeg skal ikke lære at læse indenad. S.L. Nielsen må være konkret og forklare hvad de negative konsekvenser er afgrøder som giver det samme udbytte med mindre gødning, foder hvor næringstofferne udnyttes bedre osv. Ellers er det jo bare en floskel og det behøver i eksperter for. De tal jeg efterlyser har journalisten redegjort for. Jeg efterlyste også mere information (førstehånds) om regeringens/ministerens indrømmelser, men det udeblev også. Måske du har et link?

6
7. november 2008 kl. 08:12

Der er næppe noget overraskende i de tal der måtte komme i vmpIII rapporten. At både kvælstof of fosfor fra landbruget stadig fosser ud i vandmiljøet er budskabet i de årlige overvågningsrapporter fra DMU: Her er dog både gode og dårlige nyheder: Den gode er at der er sket et fald kvælstoftransporten i vandløbene (undtagen i Himmerland), men den dårlige nyhed er at det slet ikke er nok til at der er nogen mærkbar forbedring i det fjord- og havmiljø hvor miljøkvælstoffet er synderen. En anden god nyhed er at der er sket et markant fald i fosforudledningen, men den dårlige er at det gælder ikke landbrugets udledning. Faldet skyldes byernes og industriens udledning.(Se min kronik 8. august). DMU har lavet en meget læseværdig bog om emnerne i deres "Miljøbibliotek": Vandmiljøindsatsen (2005). Men den slags oplysninger distraherer ikke landbruget: Bogen blev omtalt i landbrugsrådets nytårshilsen til medlemmerne sådan: "Her kan man læse at de danske søer, fjorde og havområder har fået det bedre gennem de sidste 20-30 år. Grunden er at vi i landbruget udleder færre næringsstoffer." (SIC!) Nej, tværtimod: Landbruget æder løs af byernes og industriens helhjertede indsats.

Med landbrugets mangelfulde vmpIII indsats, og med Connie Hedegaards skammelige husdyrlov vil der fortsat fosse alt for mange næringsstoffer ud i vandmiljøet. (Forresten er Himmerland kommune en af Miljøministerens duksekommuner med ekspres godkendelse af svinefarme, men det behøver jo ikke nødvendigvis at være grunden til at Himmerlands åer har uændret transport af kvælstof.)

5
7. november 2008 kl. 07:35

Du må lære at læse indenad. Der står:

»Rent teknisk kan man godt lave .... Men man kan ikke øge landbrugsproduktionen uden, at det ...

Altså, man kan godt gøre det, men ikke uden konsekvenser...

Og hvad er det lige for tal du efterlyser? Han komenterer på ministerens udtalelse.

4
6. november 2008 kl. 15:56

Tak Anne Marie Primdal. Så står vi altså i den interessante situation at en ekspert slår noget stort op i medierne som ingen har en chance for at danne en selvstændig mening om. Det er kun en snæver kreds som kender tallene. Jeg ville nok have ventet en måned med at gå til pressen...

3
6. november 2008 kl. 14:36

Kære Claus Madsen,

De tal, som du efterlyser, kommer i et statusrapport, der bliver offentliggjort i december.

Opringninger til Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og DMU har været forgæves, da tallene ikke offentliggøres tidligere.

Mvh. Anne Marie Journalist på ing.dk

2
6. november 2008 kl. 13:11

I forbindelse med gårsdagens artikkel om samme emne efterlyste jeg og andre de tal som S. L. Nielsen bygger sin holdning på. Dem kan vi åbenbart stadig ikke få... Ja, jeg går da ud fra at de findes, men det kunne da være rart at få lov at vurdere dem selv.

Hvad er det for noget med at regeringen indrømmer at vandmiljøplanerne ikke virker? Det vil jeg også gerne læse mere om i stedet for at blive orienteret i bisætning. Det er jo ikke længe siden vi kunne læse i ingeniøren at det modsatte var tilfældet.

Iøvrigt mener jeg at S. L Nielsen skal passe på med at beskylde andre for at tale usammenhængende når han selv kan finde på at udtale:


»Rent teknisk kan man godt lave afgrøder, der kan give det samme eller et højere udbytte på basis af en lavere næringsstoftilførsel ved hjælp af genmodifikation. Men man kan ikke øge landbrugsproduktionen uden, at det vil gå ud over miljøet. Det er en afvejning - miljø mod landbrugsproduktion,« slutter han.

"Rent teknisk kan man godt, men man kan ikke." Hvad betyder det?

Der er netop et stort potentiale i at optimere afgrøderne med moderne teknologi. Der arbejdes f.eks. på at lave foderafgrøder som resulterer i en mere næringsfattig gylle. På den måde kan husdyrproduktionens miljøbelastning mindskes.

1
6. november 2008 kl. 13:00

At en venstreledet regering skulle begrænse landbruget?

Det ville svare til at de konservative skulle kritisere erhverlivet, eller at socialdemokraterne skulle forbyde fagforeninger.

Altså!!