Ekspert løfter sløret for Googles overherredømme inden for kvanteberegninger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ekspert løfter sløret for Googles overherredømme inden for kvanteberegninger

Indledningen af den lækkede artikel fra Google. Illustration: Google

For et par dage siden kom det frem, at Google har gennemført en beregning på en programmerbar kvantecomputer, der vil tage 10.000 år på verdens største supercomputer.

Dermed har Google som de første opnået 'quantum supremacy' eller kvanteoverlegenhed/kvanteoverherredømme, hvis man skal bruge en dansk betegnelse.

Som vi skrev, var det en nyhed, som slap ud, da Googles artikel lå frit tilgængelig nogle dage på en Nasa-server, og før en større publicity-aktivitet i forbindelse med artiklens offentliggørelse i et videnskabeligt tidsskrift.

Læs også: Markant kvantegennembrud: Google har opnået 'quantum supremacy'

Google opretholder selv radiotavshed, men kvantecomputereksperten Scott Aaronson fra University of Texas har nu skrevet et indlæg på sin blog, hvor han løfter lidt af sløret omkring beregningen og dens implikationer.

Det er interessant, fordi Scott Aaronson har haft insiderviden om kvanteberegningerne gennem flere måneder. I sit blogindlæg træder han varsomt for ikke at bryde den hemmeligholdelsesaftale, han har underskrevet, og han skriver indledningsvist:

»This post is not an official announcement or confirmation of anything. Though the lightning may already be visible, the thunder belongs to the group at Google, at a time and place of its choosing.«

Til trods for dette forbehold er det et yderst interessant blogindlæg både om quantum supremacy generelt og Googles beregning i særlig grad, som alle, der har interesse i emnet, bør læse.

IBM er ikke imponeret

Men det bør måske også noteres, at ikke alle er enige i den store betydning af Googles beregning.

Dario Gil fra IBM, som er en af Googles hovedkonkurrenter inden for kvantecomputere, siger til Financial Times, at Google påstand ikke kan forsvares:

»It’s just plain wrong,« lyder det.

Chad Rigetti, der tidligere har været ansat i IBM’s kvantecomputergruppe, men som i dag står i spidsen for sit eget kvante-startup-firma er langt mere positiv. Han siger til Financial Times:

»Det er en vigtigt for branchen at nå denne milepæl. Det er et stort øjeblik for menneskeheden og videnskaben.«

Hvad sker der nu?

Som Scott Aaronson forklarer, er den udførte beregning ikke interessant i sig selv, den er udelukkende valgt for at kunne vise quantum supremacy, men han tilføjer – noget forsigtigt for ikke at bryde sin fortrolighedsaftale – at hvis det er sandt, at der opnået quantum supremacy, så har Google den nødvendige hardware til at udnytte hans egen protokol til generere fuldstændigt tilfældige bits. Generering af tilfældige tal er en vanskelig opgave, som har stor praktisk relevans.

»Og det er en af de næste ting, de planlægger at gøre,« skriver Scott Aaronson.

Det næste skridt vil dernæst være at udføre en mere relevant kvantesimulering med en computer med 50-100 qubits f.eks. inden for et faststoffysik, mener han.

Og anden vigtig milepæl vil også at være at holde en kodet qubit i live i længere tid, end de underliggende fysiske qubit er i live. Det er et spørgsmål om effektive metoder til kvante-fejlkorrektion.

»Uden tvivl arbejder Google, IBM og de andre spillere hen mod disse milepæle,« skriver han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten