Ekspert i kønsforstyrrelser: “Hvor sidder kønsidentiteten? Vi aner det ikke”

Illustration: monkeybusinessimages/Bigstock

Nogle mennesker føler sig som kvinder, andre føler sig som mænd, og en meget lille gruppe føler, at ikke de passer i kategorierne.

I langt de fleste tilfælde følger identiteten XY-kromosomerne, men når den ikke gør, så er forskerne i stor vildrede om forklaringen:

“Vi kan ikke bare tage en blodprøve og måle kønsidentiteten. Vi har ingen biologiske markører, og der er meget lidt forskning på området,” siger professor i pædiatri og ekspert i kønsforstyrrelser Katharina Maria Main. Til daglig arbejder hun på Rigshospitalets Center for Vækst og Reproduktion, og hun tager imod de ulykkelige unge under 18 år, der ikke føler deres krop passer til deres kønsidentitet.

Hormoner og gener

Over de sidste år er der sket en klar stigning i personer, der opsøger hospitaler i de nordiske lande for at få foretaget kønsindgreb i form af hormonbehandlinger eller lign. Stigningen er at finde i gruppen af transkønnede, altså personer som ønsker at skifte væk fra deres biologiske køn (XX eller XY). Men der findes også en anden gruppe, som dog ikke er i stigning, nemlig personer, som identificerer sig som sit biologiske køn, men har hormonniveauer, kønsorganer eller lign, der afviger fra normalen, altså sygdomme i deres hormoner, receptorer eller organanlæg.

Læs også: Kønskampen hamrer på naturvidenskabens dør

I diskussionen om køn bliver de mange biologiske variationer i form af hormon-niveauer, genmutationer og så videre ofte brugt som argument fra feminister og LGBT+-bevægelsen for, at der skal åbnes for at definere sig som andet end mand og kvinde - men ifølge Katharina Main er det værd at bemærke, at personer med træk, der er anderledes end “normalen” (kendt under den brede betegnelse DSD, Disorders of Sex Development) typisk ikke er mere i tvivl om deres kønsidentitet end gennemsnitsbefolkningen.

“De her personer har stort set altid en kønsidentitet, der fuldkommen matcher deres fysiske udseende. De er bare rigtig, rigtig ulykkelige over, at de har de har fysiske træk omkring deres kønsorganer, som er anderledes end vanligt, eller hormonniveauer som er for højt eller lavt”.

“Så det er altså ikke sådan, at fordi man biologisk er anderledes fra normalen, så identificerer man sig også ofte anderledes. De to ting er helt adskilte - og man skal passe på, man ikke blander det sammen med for eksempel transkønnethed,” siger hun.

Hvor sidder kønsidentiteten?

Hvor kønsidentiteten “sidder”, er således et åbent spørgsmål. Katharina Main er på ingen måde blind for, at kønsidentiteten formentlig er et samspil mellem arv og miljø, men hun ville ønske, at hun og kollegerne havde en bedre viden om de biologiske faktorer, der formentlig også spiller ind på identiteten.

“Jeg tror det, at det ville hjælpe til at give en bedre forståelse for, hvorfor de føler sig fanget i en forkert krop,” siger hun.

Læs også: Du er dit køn – men biologiens grænser er flydende

Også Christian Graugaard, der er læge og professor ved Sexologisk Forskningscenter på Aalborg Universitet, mener, at både køn og kønsidentitet bliver til i et spændingsfelt mellem biologi og kultur:

“Biologien må nødvendigvis også spille ind på vores identitet, som den gør på alle andre menneskelige fænomener. Vi bliver jo ikke skabt som en tabula rasa, men er født med en særlig kropslig hardware, et specifikt genom, en unik celle-sammensætning i hjernen, et bestemt antal hormonreceptorer på celleoverfladerne osv. Alt det som tilsammen skaber en ramme om de sociale og kulturelle kræfter,” siger han.

Uden kønsdefinition

Sidste år kunne Statens Serum Institut og Aalborg Universitet præsentere den storstilede befolkningsundersøgelse Projekt Sexus, hvor det fremgik, at 0,6 procent af befolkningen definerer sig uden for kategorierne mand/kvinde. Men til gengæld er der en klar stigning i unge, som er i tvivl og ønsker at skifte køn. På Rigshospitalet oplever Katharina Main, at der især er tale om to grupper: Unge, som siden de var helt små har givet udtryk overfor deres forældre, at de følte sig som et andet køn. Og unge, som i puberteten opdager, at de vil skifte køn:

“Lige nu ser vi især en stigning i piger i puberteten, der vil være drenge. Før i tiden var det lige så meget drenge, der ville skifte til piger, men sådan er det ikke mere. Hvorfor ved vi ikke,” siger hun.

Katharina Main savner mere forskning i netop kønsidentitet, også den biologiske betydning, og hun bemærker, at kønsidentitet og kroppens fysiske udseende er to uafhængige størrelser:

“Hvis vi kunne finde flere markører for kønsidentitet, ville det give os en bedre forståelse for, hvorfor nogle føler sig fanget i den forkerte krop. Men det ville også give de unge bedre argumenter for, hvorfor det giver god mening, at de føler sig anderledes end deres biologiske køn. De forstår jo heller ikke hvorfor, og savner forklaringer,” siger hun.

Emner : Genteknologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Køn er både det rent biologiske eller fysiske og så hvad man føler man burde være. Men hvad er forskellen på at føle sig som mand eller kvinde?

Så er kønnet pludselig i spil igen på mærkværdig vis.

  • 2
  • 0

Hvor mange hhv. mænd og kvinder ønsker at få ændret deres køn, og hvor mange 'står uden for kategori'? Når nu der sker en stigning kunne det være interessant at se, hvor står en del af en årgang det handler om :-)

  • 2
  • 0

Tror mere, at der er tale om begrebsforvirring:

Der er 3 biologiske køn : Han/Hun/Intetkøn

Men en hel del kønsopfattelse/-identiteter.

Mit gæt er, at journalister (især) ikke skelner imellem de 2, når de skriver artikler (lidt i samme båd med "maskingevær" vs. "karabin")...

  • 0
  • 4

Et helt igennem latterligt emne at bruge spalteplads på. Tilmed ved jeg tilfældigvis, at artiklens forfatter i redigeringen har afvist talrige eksempler på forskning, der til fulde dokumenterer at der ér forskel på mænds og kvinders hjerner, som kun kan forklare ved hjælp af biologi, fordi det åbenbart ikke lige passede ind i en underliggende dagsorden.

Nu er man åbenbart blevet et medie, der publicerer woke venstrefløjs-hokuspokus-bavl???

Jeg vil kraftigt råde Ingeniøren til hurtigst muligt at komme tilbage på sporet igen, og holde sig til at publicere artikler om forskning som ér godkendt ved Peer review. Inden at mediets troværdighed hos undertegnede for alvor kommer til at lide skade.

  • 6
  • 5

Det er ikke korrekt, at der er afvist talrige eksempler for at fremme en underliggende dagsorden. I denne artikel du referere til har vi en af landets førende proffessorer og ekspert i købsforstyrrelser til at udtale sig.

Hvad jeg må gå udfra du henviser til er en af de andre artikler i komplekset om køn..

Der er korrekt, at der er masser af undersøgelser, men de peger i mange retninger. Og ja du finder mange ældre studier, der gerne vil fastslå biologiske grundforskelle. Netop derfor fik jeg en hjerneforsker -altså i en anden artikel end ovenstående - til at kommentere mere overordnet på det. Bid nu mærke i, at det ikke er ikke svært at finde forskelle, men at spore forskellene tilbage til en oprindelig biologisk årsag alene er svær.

  • 3
  • 5

Thomas Djursing, det er jo så direkte løgn, allerede det du skriver i din første sætning. Ellers hører jeg gerne din faglige begrundelse for at afvise Kåre Fog's artikler, som du selv bad ham om at fremskaffe til dig. https://www.facebook.com/486162854830389/p... Der er intet som helst videnskabelig belæg for at hævde, at mænds og kvinders hjerner ikke er forskellige qua biologi, som følge af hundredtusindvis af års naturlig selektion. Forøvrigt bekræfter dit svar blot min mistanke om, at der med dette her er åbnet op for pseudovidenskab, herunder "kønsforstyrrelser" i et ellers seriøst, videnskabelig medie. Hvilket er super sørgeligt. Afslutningsvist, så hører jeg gerne hvad den ingeniørmæssige relevans er i dette emne, jf navnet på mediet samt dets målgruppe.

  • 7
  • 4

Jeg har i 40 år læst Ingeniøren med stor interesse og værdsat den som et fyrtårn af lødig videnskabsjournalistik i en verden domineret af underlødige og overfladiske medier. Desværre lever denne artikel ikke helt op til den ellers høje standard. Jeg synes emnet er relevant fordi det har splittet den videnskabelige verden i to uforsonlige lejre, som Ingeniørens artikler så udmærker beskriver. Emnet vedrører også ingeniører, hvilket sagen om James Damore's fyring fra Google vidner om. Jeg kan ikke vide om artiklens slagside skyldes at journalisten er blevet præget énsidigt med den ene lejrs synspunkter under sin uddannelse, eller om han blot mangler den videnskabelige integritet der skal til for at vurdere hvilke teorier der er bedst underbygget af eksperimentel evidens. Jeg vil derfor opfordre Ingeniøren til at skrive endnu en artikel der gennemgår den videnskabelige evidens for biologiske kønsforskelle, skrevet af en fagligt kompetent person.

  • 10
  • 4

Jeg kan oprigtigt talt ikke se, hvor ingeniørrelevansen kommer ind i billedet.

Ja, James Damore blev ganske rigtigt fyret fra Google, fordi fakta tilvejebragt af videnskaben ikke lige huede dem. Det siger imidlertid bare ikke andet, end at konsekvenserne af en postfaktuel tid bliver en verden, hvor viden ikke er baseret på fakta, men på følelser. Og hvor også den etablerede, anerkendte videnskab må vige for følelser. Samlet set er det den sikre vej til en fuldstændig degenerering af det menneskelige intellekt.

Men nævn bare ét ingeniørområde, for hvilket forskning i kønsforstyrrelser har bare den mindste faglige relevans. Og dermed bør have spalteplads i Ingeniøren. Jeg er godt på vej til at opsige mit abonnement, som jeg ellers har haft siden 2003. Dog, hvis artiklen berigtiges...

  • 9
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten