Ekspert: Der er ingen permanent løsning på radioaktivt affald fra Mærsk
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ekspert: Der er ingen permanent løsning på radioaktivt affald fra Mærsk

Illustration: Sundhedsstyrelsen

Danmark står i en kompliceret situation, når vi skal finde et sted til det radioaktive materiale, som er et kedeligt restprodukt ved udvinding af gas og olie.

Og efter det i går kom frem i de danske medier, at Mærsk i den grad havde været langsomme til at efterleve myndighedernes påbud omkring håndtering af radioaktivt affald, rejser det store spørgsmål sig igen.

Hvad dælen stiller vi egentlig op med det? Skal det i et depot 500 meter under jorden, eller skal det bare sprøjtes tilbage, hvor det kom fra?

En kort, en lang

Skal det skæres ultra skarpt op, så skelner man typisk mellem kort- og langvarige løsninger.

En kort forklaring på en lang løsning kan ret beset være at grave det ned. GEUS har i længere tid ledt efter en mulig placering for et depot til at huse Risøs atomaffald. Den foreløbige konklusion på det var dog, at ministeren på området, Søren Pind, bad GEUS om at ‘starte helt forfra’ grundet skuffende prøveresultater.

Læs også: Efter 14 års atomskrot-undersøgelser: Pind sender Geus tilbage til tegnebrættet

Og ifølge lektor ved DTU Vand og Miljø, Steffen Foss Hansen, så er det nok en tankegang, vi ligeså godt kan blive familiær med:

»Vi er nok nødt til at vænne os til, at der ikke er nogen permanent løsning på det her permanente problem,« siger Steffen Foss Hansen.

Læs også: Seniorforsker: Mest ansvarligt at vente med deponering af dansk atomaffald

Blandt andet refererer han til en situation i Tyskland, hvor man i 2010 blev nødsaget til at bjærge 126.000 beholdere med atomaffald efter store vandlækager i den saltmine, som var bestemt som deres 'endelige hvilested'.

Ude af øje, ude af sind

Fordelen ved den permanente løsning, hvis det gøres forsvarligt, er, at man i langt mindre grad behøver at bekymre sig om det. Men ifølge Steffen Foss Hansen, er det også et problem i sig selv:

»Min bekymring er, at vi ender med at gøre det meget utilgængeligt for os selv, hvis vi opdager, at noget ikke er, som det bør være,« siger han, og fortsætter:

Læs også: Regeringen vil beholde atomaffald på Risø

»Den triste sandhed er nok, at den bedste løsning lige nu er en række midlertidige løsninger. At vi får bygget et lager, som kan huse affaldet, og som vi så kan revidere med bestemte mellemrum,« siger han.

Sende det tilbage, hvor det kom fra.

Ved brancheforeningen Olie og Gas ser man gerne i retning af den permanente løsning:

»Det ligger i sagens natur, at vi ønsker at finde en permanent løsning. Også fordi vi forventer, at der vil være nedtagning af faciliteter i Nordsøen i årene fremover, hvor mængden af materialet forventes at stige,« sagde Martin Næsby, direktør i Olie Gas Danmark, til Danmarks Radio.

Og industrien er tydeligt ikke interesseret i de midlertidige løsninger, som er den nuværende løsning. I et notat til Miljøstyrelsen, som Danmarks Radio er i besiddelse af, skriver Martin Næsby:

»Der er (…) behov for at intensivere arbejdet med at fastlægge, hvordan en permanent bortskaffelse af NORM (lavradioaktivt affald, red) skal foretages, da den nuværende løsning ikke er holdbar. Opbevaring af NORM i midlertidige lagre i lokalområdet er, på grund af den generelt ringe forståelse af hvad NORM er, et uhensigtsmæssigt alternativ til permanent bortskaffelse.«

Læs også: Atoms for Peace – historien om Grønlands radioaktive undergrund

Overfor Danmarks Radio foreslår Martin Næsby, at man måske kunne sende det tilbage til undergrunden:

»Det kommer fra undergrunden, så måske man kunne sende det tilbage dertil,« siger han.

Men det kommer til at kræve en gentænkning af, hvorfan vi forholder os til håndtering af affald:

»Så snart, man tager sådan nogle materialer op, som ikke kan bruges til noget, så bliver de redefineret som affald. Og man må ikke putte affald ned i undergrunden,« siger Steffen Foss Hansen.

Det er lidt svært at få en debat om hvad vi stiller op med den slags affald til at trille, når man ikke rigtig ved hvad det er. Og hvor giftigt.

Det ville være gavnligt at vide hvilke isotoper vi taler om og i hvilke mængder. Det er oplagt at der ikke er tale om 450 tons rent radium, jo. Uden at vide hvad det er, kender vi ikke strålingsgraden og typen - og heller ikke halveringstiden.

Er det muligt for ingeniøren at grave den viden frem?

  • 16
  • 0

Tja, jorden er giftig!

Havvand og jordskorpen indeholder små mængder radioaktive isotoper, uran, thorium, radium, mm.
Isotoper der stammer fra jordens skabelse, så til beroligelse, mængden af uran er allerede halveret siden jordens skabelse for 4,5 milliarder år siden.
De fleste er bundet til de mineraler hvori de findes, men radium henfalder til den radioaktive ædelgas radon der siver op fra undergrunde.
Koncentrationen varierer med undergrunden, generelt er indholdet større i fjeld, end i jord.
De norske og bornholmske fjelde har et relativt højt niveau. Mens niveauet i Danmark og Japan er relativt lavt. Under Fukushima katastrofen var strålingsniveauet lavere i Tokyo end i Oslo.

Når man borer i undergrunden eller borer tunneller i fjeld kan man komme til at udvinde materiale der indeholder forøgede mængder radioaktive isotoper.
Problemet er dels det udborede materiale, og dels belægning på indersiden af rør og tanke, som kommer op med den udvundne olie.

  • 10
  • 1

Tja, jorden er giftig!

Sagt med andre ord: det er sand, som kommer med op sammen med olie/gas. Og det helt store problem er, at det er for radioaktivt til at de må bortskaffe det. Samme problem med Riisø-affaldet: der mangler en rammeaftale. Men NORM affald er dog ikke radioaktivt nok til at kunne høre under dén aftale. Derfor olie-branchen snakker om en selvstændig aftale for NORM affald.

  • 0
  • 0

Krisen bestå i at vi lader uvidenheden, om verden omkring os, dikterer vores handlinger.
Håndtering af atomkraft og naturlig radioaktivitet er lagt i hænderne på uvidende og bange mennesker, som bliver bombarderet med uvidenskablige holdninger fra religiøse grupper.
Grupper som Greenpeace, der er en religiøs sekt, af uvidende tosser ledet af personer med tvivlsomme motiver.

Vi må have et opgør med den misfortolkning af "strålefare" som LNT modellen repræsentere, og som resulterer i tåbeligheder som denne historie.

I denne konkrete sag kan vi hælde NORM affaldet direkte ud i havet og ud til de milliarder af tons uran forbindelser der er der i forvejen.
Men skibet der sejler ud med det vil nok forsage større skade, end dette affald, iform af olielækager fra tanke, motorer og kølevand.

  • 10
  • 2

I denne konkrete sag kan vi hælde NORM affaldet direkte ud i havet og ud til de milliarder af tons uran forbindelser der er der i forvejen.

Det kan vi nu ikke. Selvom det ikke er på niveau med nukleart affald, så ER det stadig radioaktivt. Du misforstår hvordan affaldet forurener. Problemet er ikke strålingsfare ved at være i nærheden af affaldet (man skal stort set bade i det for at mærke en effekt). Men hvis "man" (dvs. dyrelivet) spiser affaldet, så er det meget alvorligt. Helt konkret kan det være et problem for os ved at fisk får slugt de radioaktive partikler, som bagefter bliver fanget og spist af mennesker. Samme koncept som tungmetaller.

Men skibet der sejler ud med det vil nok forsage større skade, end dette affald, iform af olielækager fra tanke, motorer og kølevand.

Jeg forstår ikke argumentet. At sprænge en atombombe i havet er også værre. Men hvad har dét med den konkrete sag at gøre?

  • 1
  • 2

Nej Martin, du forstår ikke problemet?

Vi har bygget en frygtsomheds kultur op omkring begrebet "strålefare" som gør os handlngslammet og får os til at foretage total ulogiske handlinger, og du er tydeligvis en af de bange!

Fiskene spiser affaldet og hvad så?

Fiskene svømmer i forevejen rundt i en suppe af radioaktive stoffer og dette er ikke anderledes.
Hvis fisken spiser noget af "affaldet" så skal det være noget der kan optages i fiskens væv, hvis det skal have en effekt.
Dernæst skal det have en lang "biologisk halveringstid", dvs, det skal blive i fisken.
Det samme gælder for effekten på dem der spiser fisken.

Dernæst tager du udgang i at "affaldet" har en stråling der faktisk gør skade på væv, i fisk og mennesker.
Det afhænger af strålingstypen og frigivelses hastigheden dvs, halveringstiden, samt mængden.

Igen er fejlen at du/vi tror at al stråling, uanset mængden, er farligt, det er det der er hele formodningen i LNT modellen.
Men LNT modellen passer kun på de store strålingsdocer, og ikke på de små docer.
LNT modellen tager ikke højde for kroppens evne til at reparere sig selv, og at alt liv er udviklet i et hav af stråling.

Hvis du ikke forstår analogien om at skibet, der sejler ud med "affaldet", forurener mere end "affaldet", så er du enten ikke særlig kløgtig, eller bevidst på tværs.

  • 6
  • 1

Nu har journalisten ikke oversat akronymet NORM - Naturally Occurring Radioactive Material

Det er jo lidt af et paradoks at man graver uranmalm op af jorden på Grønland og sejler det til Risø, der kommer sand op med olien fra Nordsøen, lige pludselig er det blevet til "farligt" atomaffald, selvom det jo bare er naturligt forekommende jord og sten.

Hvis man holder Kvanefjeld malmen og NORM - affaldet adskilt fra det øvrige Risø affald, ville et passende deponi formentlig være en forladt råstofgrav, tæt på kysten, så man ikke risikerer at forurene grundvandet i et større område, havet er trods alt mere robust end grundvandet. Nu er de radioaktive isotoper hovedsageligt bundet i rimeligt stabile mineraler, så spredningen vil være begrænset, med undtagelse af gasformigt radon, med en halveringstid på mindre end 4 dage. Radon niveauet vil måske være højere end på Bornholm, fordi man her taler om bearbejdet materiale med en større permeabilitet. Det betyder bare at man ikke skal bygge oven på deponiet. Man kan så lade Risø måle på omgivelserne, så man har en overvågning og vidensindsamling. Skulle det vise sig at gå helt galt er det ikke være end at man kan grave det op igen.

  • 8
  • 0

Tja. Måske man bare skulle have ladet dem dumpe det i havet. Det er blot klipper, sand og kalk fra undergrunden. Hvor meget større er strålingen fra dette materiale, i forhold til strålingen fra noget du graver op 2 meter nede i din have?
Myndighederne har malet sig op i et hjørne, for de kræver deponering på land af dette affald, men vil ikke have det nogle steder.
Gad vide om olierester og andet eventuelt er værre end radioaktiviteten.
Politikerne griber så lejligheden til at puste til frygten, men de glemmer at de samme politikere ville have det bragt i land, igen baseret på overdreven frygt.
I øvrigt er 450 ton ikke mere end et parcelhus, så det varer noget før det rigtig fylder.
Gad vide om det man graver op i grusgrave ikke også er farligt. Har man undersøgt det, eller betragtes det som "normalt/naturligt" og ufarligt. Kan vi overhovedet grave noget op af jorden som ikke kunne være farligt, hvis blot det blev målt med det bedste udstyr.
Desværre så er informationerne om affaldets sammensætning fuldstændig druknet i overskrifterne om radioaktivitet. Naturally Occurring Radioactive Material, lyder jo ikke som noget der er værre end normalt.
Folk dør heller ikke, selvom de lever op ad en uranmine.
Dør Bornholmere af specielle strålingsrelaterede sygdomme, for de er om nogle udsatte for mere stråling end andre indbyggere i Danmark, eller har man ikke villet undersøge det.
Det siges at den største stråling vi får skyldes kalium i vores krop. Desværre er kalium nødvendig, og vi kan ikke få kalium uden at få den radioaktive isotop med.
Røven vender bagud som den altid har gjort.

  • 8
  • 3

Nej Martin, du forstår ikke problemet?

Vi har bygget en frygtsomheds kultur op omkring begrebet "strålefare"

Jo jeg forstår godt problemet. En gruppe herinde er så glade for atom-kraft, at I fanatisk hiver stråmanden frem om at verden er atomforskrækket. Atomkraft bliver ikke bygget fordi det er for dyrt, og for voldsom en 'klods' at indbygge i el-systemet, ikke fordi man er bange for stråling. Og lad os så droppe alt politisk bavl, dette er et ingeniør forum hvor vi forholder os til fakta.

Og fakta er, at NORM affaldet ER radioaktivt, og det ER giftigt for fisk og mennesker at spise. Selvfølgelig kan vi ikke hælde det i havet, ligesom vi heller ikke hælder alt muligt andet gift i havet. Der er ingen overregulering af NORM affald - snarere er der en underregulering, da branchen pt. mangler en rammeaftale for langtids-løsninger. (og korttidsløsningen bruger myndighederne reglerne fra hospitalet - suk)

Dernæst tager du udgang i at "affaldet" har en stråling der faktisk gør skade på væv

Det er aldeles ikke mig der har lavet reglerne for håndtering af radioaktivt affald. Den slags bliver lavet af eksperter på området.

Og du er tydeligvis ikke en af dem. Stråling i mindre mængder er ikke farligt fordi det ødelægger væv eller forårsager hårtab. Det skaber kræft. Sammenhængen er meget veldokumenteret og undervises i på selv de lavere biotek studier på universiteterne.

Hvis du ikke forstår analogien om at skibet, der sejler ud med "affaldet",

Du må gerne dokumentere din påstand. Så skal jeg nok tage den seriøst og forklare hvorfor det intet har med sagen at gøre.

  • 1
  • 3

Har du grund til at tale om atomkraft her?
Er det ikke dig der blander tingene sammen her på det åhhhh så faglige medie?

Atomkraft er ikke dyrt og kommer ikke kun i store klodser, de kan bygges i 10-100-1000 MW, bare vælg en der passer.

Og hvorfor den agressive tone?

Jo. det er frygten for stråling der afholder os fra at bygge atomkraft og du er en af de små bange mænd.

  • 5
  • 3

Mærsk er væmmelige kapitalister ,der ødelægger livet for ordentlige mennesker,
som aldrig ku drømme om at bruge olieprodukter.
Planen var at det uhyre overskud skulle financiere nye jernbaner der jo ikke sviner.
På den anden side er der ret giftigt og usundt omkring de eksisterende.
Hvis NORM tørres, kan det puttes i betonsveller.Så er det sikret langtidsopbevaring hvor der ikke nogensinde igen kan avles fødevarer.

  • 3
  • 3

Stråling i mindre mængder er ikke farligt fordi det ødelægger væv eller forårsager hårtab. Det skaber kræft.

Definer gerne "mindre".

Michaels pointe er vel, at den -antageligvis - bittelille smule radium der er må forventes at optræde i akkurat dette affald (vi taler jo her om en specifik portion affald - ikke alt muligt NORM eller diverse rester fra fissibelt brænsel eller alt muligt andet) vil medføre en portion stråling, hvis type og intensitet er så beskeden, at det netop ikke er farligt. Det er jo ikke korrekt, at en vilkårligt lille strålingsmængde skaber kræft.

I øvrigt er alternativet til at etablere sikker deponering på land vel ikke kun at sprede det tilfældigt ud i vandet eller fodre fisk med det. Det som industrien gerne vil, er jo bare at pumpe det tilbage i undergrunden hvor det kommer fra - og det må de ikke. At forhindre dem i det, hvis mængderne er så beskedne som vi mistænker, er jo rent tosseri. Tosseri som følge af frygt, formentlig. Frygt født i 70'erne af folk, hvis mål var at forhindre opstilling af nukleart forsvar mod sovjet i Europa, i øvrigt...

Jeg vil stadig gerne vide lidt mere om hvad der faktisk er i de tønder. Ikke hvor det kommer fra eller hvordan det er skabt; men hvad det er for stoffer og i hvilke koncentrationer. Først derefter kan vi se på hvordan det omsættes i naturen (og i kroppen) - og derefter om det vitterlig er farligt...

  • 5
  • 0

Michaels pointe er vel, at den -antageligvis - bittelille smule radium der er må forventes at optræde i akkurat dette affald (vi taler jo her om en specifik portion affald - ikke alt muligt NORM eller diverse rester fra fissibelt brænsel eller alt muligt andet) vil medføre en portion stråling, hvis type og intensitet er så beskeden, at det netop ikke er farligt. Det er jo ikke korrekt, at en vilkårligt lille strålingsmængde skaber kræft.

Hvorfor tror du ikke på at strålingen er betydelig? Klassificeringen er af en kategori som er for høj til det må smides i havet. Ligger du inde med information som hverken Mærsk eller myndighederne gør?

Det som industrien gerne vil, er jo bare at pumpe det tilbage i undergrunden hvor det kommer fra - og det må de ikke.

Det er lidt af en oversimplificering. Man kan ikke bare lige pumpe det tilbage. Der skal være plads og konsistensen skal være passende så det hele ikke kollapser. Der vil altid være et overskud som ikke kan ryge tilbage, især når man lukker for felter.

Først derefter kan vi se på hvordan det omsættes i naturen (og i kroppen) - og derefter om det vitterlig er farligt..

De ansvarlige ved præcis hvad der er i tønderne, og eksperterne har besluttet at det er farligt affald der ikke må ryge i havet. Hvilken form for ekspertise kan du bidrage med? Hvorfor giver du udtryk for, at du ved meget mere end alle de involverede?

  • 1
  • 4

Men Martin, du forholder dig ikke til at affaldet = undergrunden. Årsagen til at det kategoriseres som radioaktivt affald er alene at det er radioaktivt - omend kun svagt og på linje med baggrunden, hvilket betyder, at du kunne bruge det i sandkassen til dine børn.

Det største problem her er jo, at det i første omgang alene karakteriseres som affald fordi det er overflødigt materiale fra en råstofudvinding - og dermed per definition affald. Hermed skal det håndteres efter regler, der slet ikke tager højde for materialets egentlige karakter.

Det eneste fornuftige vil være evt. at deponere det stille og roligt og så græs over det.

  • 8
  • 1

Hvorfor tror du ikke på at strålingen er betydelig? Klassificeringen er af en kategori som er for høj til det må smides i havet. Ligger du inde med information som hverken Mærsk eller myndighederne gør?

Pointen er netop at jeg ikke ligger inde med nogen som helst viden om denne portion NORM. Kun hvad NORM generelt er for olieindustrien sammenholdt med det meget lave indhold af radioaktivt materiale under Nordsøen i forhold til andre steder man borer efter olie. Har du specifik information? Det behøver ikke være ud over hvad Mærsk og myndighederne har. Så vidt jeg er bekendt eksisterer der ikke en klassificering, der medfører at det må kastes i havet - alt skal på land.

Det er lidt af en oversimplificering. Man kan ikke bare lige pumpe det tilbage.

Jeg aner ikke hvor svært det er. Jeg hæfter mig blot ved at det er det olieselskaberne ønsker. Men at de ikke må.

De ansvarlige ved præcis hvad der er i tønderne, og eksperterne har besluttet at det er farligt affald der ikke må ryge i havet. Hvilken form for ekspertise kan du bidrage med? Hvorfor giver du udtryk for, at du ved meget mere end alle de involverede?

Hvis det er velkendt burde det kunne oplyses. Jeg ved ikke i hvilken grad man har gjort sig umage med at undersøge den præcise sammensætning eller blot forholdt sig til grænseværdier fra en tabel. Eller endnu værre blot forholdt sig til at slagger fra rørene i olieboringer ofte er radioaktive og påbudt deponering uanset strålingsgrad. Er du sikker på at "de involverede" kender indholdet præcist og har truffet beslutning på basis af en konkret vurdering heraf? Hvad får dig til at tro at "de involverede" eller "de ansvarlige" er eksperter i stråling eller noget som helst relateret til stråling?

Hvordan har jeg dog givet udtryk for at vide mere end nogen som helst - jeg vil netop gerne vide mere...

  • 3
  • 0

Prøv at kikke på mængden af NORM affaldet og det vil sige de faktiske radioaktive isotoper og ikke de 450 tons blandet snak i her taler om.
Det drejer sig måske om få gram.

Kik derefter på et Vulkanudbrud, hvor mange kubikkilometer materiale spredes i atmosfæren og regner ned.
Her er tale om tusinder af tons radioaktive isotoper, blandet med millioner af tons andre materialer.

Dette NORM affald drysser ned alle vegne og det meste ender i havet, og meget bliver til frugtbar jord som vi dyrker vores mad i.

Hvor bliver de mange kræftdøde af, efter hvert vulkanudbrud?
Her burde jo tydeligt kunne måles mange tusinder af døde og millioner af syge i årene efter fx Mount Pinatoubus udbrud.
Ikke pga røgen, men på grund af strålingen og alle de syge fisk.

Sammenlig det så med vores afbrændng af kul, olie, gas, træ og husdyrsgødning, som vi foretager i næsehøjde og som vi helt positivt dræber 4-5-6 millioner mennesker årligt og forårsager lungekræft, astma og KOL.

Men atomkraft og affaldet, er farligt, det har taget livet af færre end 500 mennesker på 60 år!

At vi modsætter os atomkraftløsningen er fair nok, hvis vi havde et alternativ vi kunne udrulle i løbet af få år, men har vi det?

I mellemtiden lade vi små bange mennesker, ledet af deres irrationelle følelser, slå flere millioner ihjel, og vi er alle medskyldige.

  • 5
  • 0

Ja, det er måske lige at sætte det lidt på spidsen, men jeg oplever oftere og oftere, at tekniske detaljer ikke er medtaget i artiklerne her på siden. Det må antages at journalisternes job inkluderer mere dybdegående research end blot at videreformidle pressemeddelelser og interviewe en "ekspert" fra den interne kildeliste (intet ondt om lektor ved DTU, han ved helt sikkert hvad han taler om). Hvor er dybden? Hvor er detaljerne? Hvor er den kritiske vinkel?

  • 2
  • 1

Selvom det ikke er på niveau med nukleart affald.

Det er vist på tide at vi får oplyst om grænseværdierne refererer til det ene eller det andet.
Jeg refererer fra World Nuclear

Genbrug af materialer fra nedlukkede nukleare anlæg er begrænset af niveauet af radioaktivitet i dem.
Dette gælder også for materialer fra andre industrier, såsom gas-anlæg.
Men niveauerne, der er tilladte, kan være meget forskellige.
For eksempel kan skrot fra gas-anlæg genbruges, hvis det har mindre end 500.000 Bq/kg radioaktivitet (undtagelses niveauet).
Dette niveau er dog tusind gange højere end undtagelses-niveauet for genbrugs materiale (både stål og beton) fra den nukleare industri, hvor alt over 500 Bq/kg, ikke kan blive frigjort fra myndighedskontrol til genbrug.

Jeg troede at affaldet stammer fra gas-anlæg og derigennem er næsten ufarligt.

Men lige meget hvad.
Vi bærer alle sammen rundt på 65 Bq/kg Det vil til sidst ”sådan bare” blive deponeret på kirkegården.
Man ser at ”Tilbage-flyttere” ved Tjernobyl (Babushkas) lever i områder med 555 kBq/m^2 Noget der er langt over det tilladelige
Selv om der er et gammelt dogme at stråling giver cancer eller genetiske skader. Ja, så bør vi gentænke.
Se http://wp.me/p1RKWc-Ty

  • 0
  • 0

Vi bærer alle sammen rundt på 65 Bq/kg Det vil til sidst ”sådan bare” blive deponeret på kirkegården.


Tænker på hvor meget det øges ved en brænding? Bliver urnen farligt affald?
Angående den permanente løsning, så er det vel myndighederne der skal finde den.
Det var dem som bad om at få det samlet på et lager. At så Esbjerg intet ved om det og er meget bekymrede virker søgt. Har de sovet, eller er de bare uvidende om hvad der foregår.

  • 2
  • 0

DR skrev 16.11.17: De otte påbud er i vid udstrækning efterlevet i dag. Myndigheden har dog i samarbejde med Mærsk Oil vedtaget, at der skal gennemføres en større analyse af Mærsks radioaktive affald, som først skal ligge færdig i 2019.

https://www.dr.dk/nyheder/penge/maersk-var...

Jeg har spurgt SIS, om de vil oplyse mig om hvilke radionuklider, der er i Mærsks NORM-affaldet , samt i hvilke mængder og i hvilken koncentration.

  • 1
  • 0

Jeg har spurgt kemiingeniør Gerhard Schmidt:

Jeg ved ikke hvordan du har spurgt ham; men han svarer på konsekvenserne af at hælde det i vandet (dvs undergrunden) - ikke på konsekvenserne af at pumpe det ned hvor det kommer fra (dvs i undergrunden), hvilket vel er det som artiklen og kommentarsporet taler om. Der er vel få normalt empatisk udstyrede mennsker, der ligefrem er tilhængere af bare at kyle det i vandet :o)

  • 0
  • 1

Hej Claus Jellinggaard,
Tak for din kommentar.

Jeg havde spurgt Gerhard Schmidt om hans mening om "at sprøjte NORM i havets undergrund".

Det har jeg så understreget igen overfor ham og fået dette svar dd t.o.:

No matter how this would be done: it is still dumping. In this case: sophisticated dumping, as it requires technologies that are not readily available so far.

The safety concept for this bases on the strong retardation potential of the seafloor material(s), if undisturbed. The main requirement therefore is to proof that the seafloor remains undisturbed over the necessary enclosure time. Radium-226 as the main contributor to doses and as precursor of the decay chain has a half-life of roughly 1.600 years. A safety analysis for this technique would have to demonstrate that the sea floor encloses the radionuclides for roughly 20.000 years. Given the limited knowledge in this part of the world (geology has mainly focused on the underground on land) long-term predictions of this duration for the seafloor at the dumping location are at least a rather sophisticated approach. The very long-term modelling of erosion/sedimentation on the seafloor and scientific evidences, on which this modelling can be based on, including such natural events like glaciation that are to be expected within this time frame, are an open issue.

In the past, simple ideas sometimes ran into most complicated scenarios. In my view, this proposal has the potential to turn into a real scientific nightmare – and to end as a huge white elephant.

Compared to this, decontamination of these materials (and their re-use following successful decontamination) is a rather well-known and simply controllable technology.

Citat slut

Venlig hilsen,
Anne

  • 0
  • 1

Selvfølgelig kan NORM affald og alt muligt andet ubrugelig atomaffald hældes direkte i havet.
For et foregår allerede, i kæmpe skala, fra verdens floder og især fra vulkanudbrud, tilsyneladende uden negative konsekvenser.
Den midtatlantiske højderyg, fx spytter millioner af tons NORM holdigt matteriale ud i havet hvert år og har gjort det i millioner af år.
Vulkanerne på Hawai pumper dagligt hundreder af tons NORM holdigt materiale ud i Stillehavet!

Det er ikke en del af mit forslag, at drysse koncentreret atomkraft-affald, som fx plutonium eller radium, ud over østersbanker på lavt vand, i indre Danske farvande.

Vi bliver nødt til at finde en fornuftig måde at håndtere disse isotoper, og at samle og koncentrere dem i gamle saltminer er lige det modsatte af fornuftigt.

Men en fornuftig håndtering kan være at fortynde sig ud af problemet, med skibe, bygget til opgaven, der kan sprede det fortyndede "problem" i havet på store havdybder.
Der er yderst lille og meget langsom opblanding af dybhavets vand, med overfladevandet og der er ingen fisk og fiskere der kommer på dybder over 200-300 m.

Så en deponering på 4-5 km dybde, er en sikker metode og vil ikke have negative miljømæssige konsekvenser, uanset hvad en kemi-ingeniør eller måtte mene om problemet.

  • 1
  • 0