Ekspert: Der er ingen permanent løsning på radioaktivt affald fra Mærsk
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ekspert: Der er ingen permanent løsning på radioaktivt affald fra Mærsk

Foto: Sundhedsstyrelsen

Danmark står i en kompliceret situation, når vi skal finde et sted til det radioaktive materiale, som er et kedeligt restprodukt ved udvinding af gas og olie.

Og efter det i går kom frem i de danske medier, at Mærsk i den grad havde været langsomme til at efterleve myndighedernes påbud omkring håndtering af radioaktivt affald, rejser det store spørgsmål sig igen.

Hvad dælen stiller vi egentlig op med det? Skal det i et depot 500 meter under jorden, eller skal det bare sprøjtes tilbage, hvor det kom fra?

En kort, en lang

Skal det skæres ultra skarpt op, så skelner man typisk mellem kort- og langvarige løsninger.

En kort forklaring på en lang løsning kan ret beset være at grave det ned. GEUS har i længere tid ledt efter en mulig placering for et depot til at huse Risøs atomaffald. Den foreløbige konklusion på det var dog, at ministeren på området, Søren Pind, bad GEUS om at ‘starte helt forfra’ grundet skuffende prøveresultater.

Læs også: Efter 14 års atomskrot-undersøgelser: Pind sender Geus tilbage til tegnebrættet

Og ifølge lektor ved DTU Vand og Miljø, Steffen Foss Hansen, så er det nok en tankegang, vi ligeså godt kan blive familiær med:

»Vi er nok nødt til at vænne os til, at der ikke er nogen permanent løsning på det her permanente problem,« siger Steffen Foss Hansen.

Læs også: Seniorforsker: Mest ansvarligt at vente med deponering af dansk atomaffald

Blandt andet refererer han til en situation i Tyskland, hvor man i 2010 blev nødsaget til at bjærge 126.000 beholdere med atomaffald efter store vandlækager i den saltmine, som var bestemt som deres 'endelige hvilested'.

Ude af øje, ude af sind

Fordelen ved den permanente løsning, hvis det gøres forsvarligt, er, at man i langt mindre grad behøver at bekymre sig om det. Men ifølge Steffen Foss Hansen, er det også et problem i sig selv:

»Min bekymring er, at vi ender med at gøre det meget utilgængeligt for os selv, hvis vi opdager, at noget ikke er, som det bør være,« siger han, og fortsætter:

Læs også: Regeringen vil beholde atomaffald på Risø

»Den triste sandhed er nok, at den bedste løsning lige nu er en række midlertidige løsninger. At vi får bygget et lager, som kan huse affaldet, og som vi så kan revidere med bestemte mellemrum,« siger han.

Sende det tilbage, hvor det kom fra.

Ved brancheforeningen Olie og Gas ser man gerne i retning af den permanente løsning:

»Det ligger i sagens natur, at vi ønsker at finde en permanent løsning. Også fordi vi forventer, at der vil være nedtagning af faciliteter i Nordsøen i årene fremover, hvor mængden af materialet forventes at stige,« sagde Martin Næsby, direktør i Olie Gas Danmark, til Danmarks Radio.

Og industrien er tydeligt ikke interesseret i de midlertidige løsninger, som er den nuværende løsning. I et notat til Miljøstyrelsen, som Danmarks Radio er i besiddelse af, skriver Martin Næsby:

»Der er (…) behov for at intensivere arbejdet med at fastlægge, hvordan en permanent bortskaffelse af NORM (lavradioaktivt affald, red) skal foretages, da den nuværende løsning ikke er holdbar. Opbevaring af NORM i midlertidige lagre i lokalområdet er, på grund af den generelt ringe forståelse af hvad NORM er, et uhensigtsmæssigt alternativ til permanent bortskaffelse.«

Læs også: Atoms for Peace – historien om Grønlands radioaktive undergrund

Overfor Danmarks Radio foreslår Martin Næsby, at man måske kunne sende det tilbage til undergrunden:

»Det kommer fra undergrunden, så måske man kunne sende det tilbage dertil,« siger han.

Men det kommer til at kræve en gentænkning af, hvorfan vi forholder os til håndtering af affald:

»Så snart, man tager sådan nogle materialer op, som ikke kan bruges til noget, så bliver de redefineret som affald. Og man må ikke putte affald ned i undergrunden,« siger Steffen Foss Hansen.

Det er lidt svært at få en debat om hvad vi stiller op med den slags affald til at trille, når man ikke rigtig ved hvad det er. Og hvor giftigt.

Det ville være gavnligt at vide hvilke isotoper vi taler om og i hvilke mængder. Det er oplagt at der ikke er tale om 450 tons rent radium, jo. Uden at vide hvad det er, kender vi ikke strålingsgraden og typen - og heller ikke halveringstiden.

Er det muligt for ingeniøren at grave den viden frem?

  • 16
  • 0

Tja, jorden er giftig!

Havvand og jordskorpen indeholder små mængder radioaktive isotoper, uran, thorium, radium, mm.
Isotoper der stammer fra jordens skabelse, så til beroligelse, mængden af uran er allerede halveret siden jordens skabelse for 4,5 milliarder år siden.
De fleste er bundet til de mineraler hvori de findes, men radium henfalder til den radioaktive ædelgas radon der siver op fra undergrunde.
Koncentrationen varierer med undergrunden, generelt er indholdet større i fjeld, end i jord.
De norske og bornholmske fjelde har et relativt højt niveau. Mens niveauet i Danmark og Japan er relativt lavt. Under Fukushima katastrofen var strålingsniveauet lavere i Tokyo end i Oslo.

Når man borer i undergrunden eller borer tunneller i fjeld kan man komme til at udvinde materiale der indeholder forøgede mængder radioaktive isotoper.
Problemet er dels det udborede materiale, og dels belægning på indersiden af rør og tanke, som kommer op med den udvundne olie.

  • 10
  • 1

Tja, jorden er giftig!

Sagt med andre ord: det er sand, som kommer med op sammen med olie/gas. Og det helt store problem er, at det er for radioaktivt til at de må bortskaffe det. Samme problem med Riisø-affaldet: der mangler en rammeaftale. Men NORM affald er dog ikke radioaktivt nok til at kunne høre under dén aftale. Derfor olie-branchen snakker om en selvstændig aftale for NORM affald.

  • 0
  • 0