menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Alt for mange skorstene leder ikke røgen fra brændeovnen ordentligt væk fra huset. Det fører til en lokal forurening, hvor røgen falder ned i brændeovnsejerens egen have eller ind til naboen.
»Problemet er, at alt for mange skorstene er for lave. Man skal forestille sig, at skorstenen er ovnens motor, og hvis ikke skorstenen er høj nok, bliver røgtrækket ikke tilstrækkeligt højt,« siger faglig leder for energilaboratoriet energi og klima fra Teknologisk Institut Jes Sig Andersen.
Han forklarer, at når skorstene ikke er høje nok, kommer røgen, der bliver skudt op gennem skorstenen, til at stå og køre rundt på siden af taget, fordi vinden ikke kan komme til og trække røgen væk. Dermed kan man risikere, at den falder ned enten på egen eller på naboens grund.
»Problemet er især gældende for de stålskorstene, der er solgt mange af i det seneste årti. I og med at skorstene er dyre, og prisen derfor bliver et konkurrenceparameter, er der mange, der har solgt en pakkeløsning med en brændeovn og en stålskorsten på bare 3,5 meter,« fortæller Jes Sig Andersen.
Han mener, at en medvirkende årsag til problemet er, at bygningsreglementet i de seneste revisioner ikke har haft et håndfast krav til skorstenes højde. I steder findes der et funktionskrav til skorstenen, hvor installationen skal udføres, 'så røggassen udledes lodret og skal have en sådan højde, placering, udformning og lysningsareal, at der bliver tilfredsstillende trækforhold, og at røgudledningen ikke giver gener for omgivelserne'.
Dette bløde funktionskrav gør imidlertid, at det er svært at kontrollere, om skorstenen har et tilstrækkeligt røgtræk. Han mener derfor, at det kunne være nyttigt at få ændret bygningsreglementet sådan, at man ligesom tidligere har et konkret krav til skorstenens højde.
»Skorstenshøjden bør minimum være fem meter, og her er den interessante strækning fra røgrøret, der går ud fra brændeovnen, og op til skorstenspiben. Desuden vil det være relevant at stille et krav om, at skorstenen skal gå en meter op over tagryggen på huset,« forklarer Jes Sig Andersen.
Han tilføjer, at det derved også vil være lettere administrativt at håndhæve kravene til skorstenene, fordi man simpelthen kan måle højden og derved sikre, at de har en korrekt funktion. Og hvis skorstenen har en tilstrækkelig højde, vil problemet med en høj lokal koncentration af brændeovnsforurening i høj grad kunne afhjælpes.
»Problemet kan løses ved, at skorstenen er tilstrækkelig høj. Derved vil røgen blive skudt op, sådan at vinden kan få ved røgen og føre den bort. På den måde får man fortyndet og bortledt røgen, så koncentrationen af forureningen ikke er lige så stor,« forklarer Jes Sig Andersen.
Også problemer med murede skorstene
Problemerne skyldes imidlertid ikke kun for korte skorstene. Også de murede skorstene kan, selv om mange af dem er høje nok, give anledning til problemer med forurening fra brændeovne.
»Det vigtigt, at de murede skorstene er tætte og varme. Men fordi de står ude i vind og vejr, skaller pudsen måske af, eller måske er fugerne halvvejs møre eller væk, så skorstenen bliver utæt. Det gør, at røgen køler af inde i skorstenen og sætter sig som løbesod, og det går også ud over skorstenstrækket, fordi den kolde røg vil være tilbøjelig til at falde ned på egen grund eller på naboens, når den kommer ud af skorstenen,« forklarer Jes Sig Andersen.
Han tilføjer, at der i alt er problemer med omkring 25 procent af skorstenene, enten fordi de er for korte, eller fordi de er utætte eller på anden måde defekte. Derfor er det også skorstenene, der er en vigtig fejlkilde at tage fat på i forbindelse med brændeovne, mener Jes Sig Andersen.
»Med nyere brændeovne er det sådan set ikke brændeovnen, der er problemet i forhold til forurening, fordi forskellige tiltag gør, at man kan få en ret ren forbrænding i en nyere brændeovn. I stedet er det enten fordi skorstenen er forkert, eller på grund af måden, ovnen bliver betjent på,« siger han.
Han mener derfor, den bedste måde at reducere forureningsproblemerne med brændeovne - ud over at have nogle ordentlige skorstene - er at vejlede forbrugerne, så de lærer at fyre rigtigt.
»Brugeradfærd og forståelse for brændefyring skal være i orden for at opnå det gode resultat. Derfor skal der fortsat også informeres og laves kampagner om brændefyring og håndtering af brænde,« siger Jes Sig Andersen.
Han tilføjer, at det i øvrigt er det vigtigt at betragte systemet omkring brændeovnen som et hele, så man får den optimale forbrændingsproces, lige fra brændsel og tilstrækkelig ilttilførsel til brændeovnen og en korrekt skorsten. Her vil det også være relevant at få udskiftet de gamle brændeovne fra før omkring 1990, der ikke er blevet systematisk afprøvet, så man ved, hvor godt de brænder.
Det er da et træk (tø hø) i den rigtige retning at skrive om problemer med dårlige skorstene.
Jeg synes det var her man skulle sætte lidt mere ind for at sikre at røgen ledes bedre væk (mindre lugtgener) samtidig med at man får bedre træk i skorstenen (bedre forbrænding, mere varme i stuen og bedre udnyttelse af brændet).
I øvrigt vil jeg sige at kravet om 1m over rygning ikke kan bruges til alverden, hvis skorstenen står tæt på tagrenden vil turbulensområdet være større end 1m i forhold til rygningens højde.
Det er tilfældet hjemme hos os, skorstenen rager godt 1m over rygningen men står op ad ydermurens indvendige side. Næste problem er at forhøjer jeg skorstenen yderligere kan skorstensfejeren ikke komme til medmindre jeg sætter en rensesektion på, som koster 3-5x mere end en almindelige meter sektion af stålskorsten.
Ifgl. skorstensfejermestrene er det højest hver tiende skorsten der har de omtalte problemer. Det er dog også for mange og faktisk ikke lovligt, da skorstenen skal leve op til et såkaldt funktionskrav.
@Uffe. Jo, kravet kan godt bruges, og det vil betyde, at ovn/skorsten bliver placeret mere hensigtsmæssigt, end som du har fået gjort.
Der findes sikkert for korte og for dårligt opstillede skortene, men hvordan kan de svine mere? Sker der i optimale skortene en fuldstændig forbrænding? Som det står i artiklen, hjælper det det "kun" med fortynding af røgen, intet om partikler(flere eller færre).
Selv om der ikke henvises til undersøgelser, så konkluderes der at brændeovne fra før 1980 ikke er gode nok, fordi de ikke er afprøvet. Det er ikke et argument.
Der er vist gået mode i at skrive "partikler" i forbindelse med brændeovne.
Nu må de altså snart bestemme sig, de kloge hoveder.
Personligt tror jeg mere på haven end på indlandsisen..
Og så siger det noget om, at der er for mange gætterier, og for lidt fakta.
Min skorsten er 3,5 meter høj og stikker under en meter op over taget. Den lille smule lysegrå røg, som kan opstå ved optænding slår aldrig ned i hverken min egen eller naboens have. Jeg har vist endnu ikke haft tændt op i år, for fjernvarmen koster det samme som brændet.
Hvem vil betale for 1½ meter overflødig skorsten?
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn ifølge: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710...
It dit tilfælde er funktionskravet jo opfyldt, da din skorsten åbenbart ingen funktion har, sålænge du ikke fyrer ;-)
Funktionskravet betyder, at skorstenen skal kunne levere det nødvendige undertryk, så der bliver suget tilstrækkelig luft ind i ovnen, så den kan brænde rent. Undertrykkets størrelse afhænger af røgtemperaturen og højden. Nyere effektive ovne har lavere røgtemperatur, så derfor kan en udskiftning fra gammel til ny ovn bevirke at en lav skorsten pludselig er FOR lav - ikke fungerer godt nok.
Det er bare træls hvis den ene ud af 10 lige præcis er ens genbo på den vestlige side af ens hus. Specielt træls bliver det når vedkommende derudover har en forkærlighed for at fyre med gamle gummistøvler....eller noget der lugter sådan.
Iøvrigt har jeg selv brændeovn med en skorstenshøjde på 8 meter og jeg fyrer kun med tørt træ.
Udover at stille krav til skorstenens højde bør man også stille krav til brændslet og f.eks. forbyde salg af koks og andet skidt.
Det er jo lige det der er problemet, det er nemt at skifte brændeovne, mens den skorsten der sidder i huset er sværere at skifte. Derfor burde der være sammenhæng mellem skorten og brændeovnstype. De færreste forudser jo et gennemgribende renovering af huset, bare fordi brændeovnen skiftes.
Hej Jan, God observation. Danmark er faktisk et af de få civiliserede lande, hvor der ikker krav om beregning af skorsten. Idag hvor ovnene jo er ret forfinede og er underlagt defacto markedskrav om høj virkningsgrad om, er det at stor betydning at ovnen 'afleverer' den rette røgtemperatur til skorstenen, altså en tilstrækkelig høj røgtemperatur med nok restvarme til at drive skorstenstrækket. Ovn og skorsten fungerer jo i et gensidigt afhængighedsforhold. Det svarer jo lidt til at hvis man skruede en udstødning fra en Fiat 127 på en splinterny Porche 911, så kunne man jo nok ikke regne med at udnytte bilens og motorens egenskaber fuldt ud. I Sverige og i Tyskland beregnes hver enkelt skorsten. Og ja, til dit tidligere indlæg. Det handler jo ikke bare om opblanding og bortledning, men nok så meget om at der kræves et tilstrækkeligt røgtræk, for at forbrændingen i ovnen bliver effektiv og ren. Endelig er der ved en fejl blevet cirkuleret den påstand at det kun er 10 % af skorstenene der er for dårlige. Havde det bare været så vel. Det rigtige tal er ca 25 %, jf Formand for skorstensfejernes fagtekniske udvalg Kim Laue Christensen. vh/
Tak for dine svar. Jeg kender netop til kravene i Tyskland, hvor der lægges stor vægt på røgtræk.
Mvh Jan :-)
Jeg fyrer igen ved næste strømsvigt. Eller måske en kold januaraften. Men skorstenen giver rigeligt træk til min brændeovn. Skorstensfejeren skriver også altid "fin og tør forbrænding" på sin årlige rapport.
Men forklar mig lige hvorfor Ryan, Ulrik og alle de andre, som er utilfredse med deres nabo, ikke taler med naboerne om problemet?
kræver en skorsten, der er minimum 80 cm over mønningen. Men det er vist mest noget med brandsikring.
Her trækker jeg fluks "det var ikke mig" kortet!
Jeg har købt et brugt hus med muret skorsten placeret fuldstændigt tåbeligt i huset - jeg agter ikke at pille skorstenen ned for at flytte ildstedet ;)
Jeg har ad en omgang forlænget skorstenen med en meter da vi fik ny brændeovn, og det hjalp gevaldigt på trækket. Jeg kunne dog godt tænke mig mere højde på, men det bliver dyrt og kommer til at se vanvittigt ud på huset (jævnfør den tåbelige placering.)
Naboer mener generelt at de er i deres gode ret til at fyre med gamle gummistøvler, og skal nok sørge for at gøre livet surt for de, der mener anderledes.
En rigtig mand kan parallelparkere og tænde et bål, og det er en dyb fornærmelse at forsøge at forklare ham at han gør noget forkert.
Langt de fleste murede skorstene fungerer udemærket, men der kan være faktorer der giver dårligt træk. Jeg har 5 skorstene (9 ildsteder) de fungerer fint det meste at tiden, men den ene skorsten driller når vinden er i et bestemt hjørne, jeg har oplevet at masseovnen brændte på fuld knald, og pludselig slår vinden ned, og alt bliver sort. Da jeg havde kæmpet med det nogle gange, vælgte jeg at montere en røgsuger. Jeg oplever at mange af oserne er halvgamle mænd (som mig selv) som har fyret i brændeovnen siden oliekrisen i 1972, og som "sku nok ved ved hvordan man fyrer" han kan sarktens få ovnen til at fyre over. Jeg ser mange skorstene når jeg bygger masseovne, og det er ikke usædvanligt at se skorstene med et tykt lag glanssod.
En artikel som denne bør nok omtale indføringen af en skorstensforring af isokern typen i den murede skorsten.
Det ser ud til at jeg har nedsat brændeforbruget med 30-40% ved at indføre en isokern, ligesom både slagger og lugtgener er blevet mindre.
Det er ligemeget hvad den hedder, bare den er godkendt.
Jeg har også sparet ca. 30% på brændet denne vinter, men det skyldes nu vejret ;-)
Skorstenens træk er proportional med skorstens højden, men røg mængden eller hastigheden af røgen i skorstenen er proportional med kvadratroden af skorstenshøjden. Sammenlignes en 3,5 m høj skorsten og en 5,0 m høj skorsten er trækket ca. 43% større men røg mængden eller røg hastigheden er ca. 20% større i den 5 m høje skorsten, (ved samme driftsbetingelser).
Hastigheden i afkastet (skorstensmundingen) kan forøges f.eks. til det dobbelte ved at indsnævre lysningsarealet til det halve areal.
Venlig hilsen Peter Vind Hansen
Hej Peter, Tak for indlægget. Det er jo interessant at få sammenhængen klarlagt, og deri ligger jo også forklaringen på, hvorfor det virker så godt at sætte en isoleret kerne ned i sin skorsten. Mindre varmetab og dermed højere røgtræk - og højere mundingshastighed pga mindre rørdiameter trækker begge i den rigtige retning. Lad os endelig få fyldt de gamle 24x24 cm murede skorstene ud. vh/Jes Sig Andersen
Hej Jes
Jeg er enig i isokernens styrke. Forøger man røg temperaturen med ca. 100 gr C, forøges trækket med ca. 36%. To mand skal måske bruge 1 - 3 arbejdsdage for at nedsænke en isokern med diverse reparationer og stillads.
Så det er klart inde for rækkevide.
Det værste eksempel jeg har kendskab til er en 48x48 cm skorsten. Det er virkelig nogle underlige trækforhold i sådan en skorsten.
Venlig Hilsen Peter Vind Hansen
Gælder det også din nabos nabo?
Man skal dog lige være opmærksom på, at modstanden også øges ved den stigende hastighed. Har man en masseovn, hvor varmeydelsen fra bål til ovn typisk er 20-25kW, er det en anselig røgmængde der skal ud på kort tid. En typisk foring på ø15cm er erfaringsmæssigt for lille til den sport. Ø18cm passer langt bedre, men kan være vanskelig at få plads til, hvis der ikke er muret pænt og glat indvendigt, og endelig er der de skorstene som "knækker" på loftet for at komme ud i kip, hvor der skal skæres i begge rør i sammenføjningen for at få det til at passe. I disse tilfælde er det langt mere tilrådeligt at få støbt en Isodorforing med ø18cm. Så undgår man også uheldige indvendige skarpe kanter, som p.g.a. turbulens kan gøre en skorsten helt ubrugelig.
Jeg har to skorstene: 3 m i sommerhuset og 7 m hjemme. Og der er altid fint træk hjemme, og dårligt træk i sommerhuset. Der findes jo røg-ventilatorer i handelen. De fremmer både trækket og giver et "løft" af røgen, så den generer mindre. Jeg kender ikke prisen, - og den bruger jo el, så den reducerer brændeovnens besparelse!
Det er god latin inden for kommunikationsteori, at det handler om at skabe en masse små historier, der understøtter det store budskab. Her er det store budskab, at der skal skat på brændeovne - en co2 neutral varmekilde, der indtil nu ikke er underlagt et eller andet afgiftsystem. Bare vent det kommer. Resultatet bliver flere brande, fordi folk afmelder deres skorsten og alligevel beholder brændeovnen, men uden autoriseret skorstensfejning. Fantastisk - røgen fra træ fra skoven er lige pludselig giftig, men træpiller (der kan afgiftbelægges) er miljøvenlige. Jeg har et forståelsesproblem. (Undtagen omkring at træ fra skoven skal være et nyt skatteobjekt). Er Ingeniøren pludselig blevet politisk ??
Claus: Enig, - men det er bestemt ikke den eneste energipolitske mærkværdighed. Men lidt uretfærdigt imod Ingeniøren. Husk: journalister beskriver blot verden, som den er! - Og ham fra TI har helt sikkert udtalt de vise ord! Men overskriften er noget vrøvl: En skorsten fjerner naturligvis ikke partikler, så det er ikke en fjerdedel, men alle skorstene, der er elendige til at fjerne partikler. - Også fra træpiller. Men jeg er stor tilhænger af fornuftigt benyttede brændeovne, - både fordi mange har rigtig billigt brænde, og fordi brænde nedbringer det danske CO2-udslip med ca. 6%. Det er faktisk mere end vores ca. 5000 vindmøller tilsammen.
Det er da voldsomt, som alle fokuserer på skorstenen og om nedfaldet af partikler sker på den ene eller den anden nabo, eller i bedste fald noget længere væk, så vi slet ikke kender ham !
Sørg i stedet for at afbrænde det tørre brændsel på en måde, så forbrændingen er så ideel som muligt. Så er der ingen problemer med glanssod i skorstenen. De partikler, der falder ned, er nok også af en beskaffenhed, der ikke generer voldsomt. (Jeg er ikke ekspert !).
Med den rigtige forbrændingstemperatur og en god styring af forbrændingsluften brænder selv vådt træ fortræffeligt. Fyringsøkonomien er dog ikke den bedste, da man jo ikke har udnyttet solvarmen (mere alternativ energi !) til at tørre brændet.
Men glem alt om at fyre over om natten i en gammel salamander kedel !
Skorstenen er fyrings anlæggets motor og speederen er i bund. Brænde ovnens luftspjæld er motorbremsen og den eneste bremse. Motorens drivmiddel er varm røg med temperatur. Motorens drivkraft er tyngdekraft og trækket kan blive op til ti tons pr. kvadratmeter.
Og motoren kan designes lige så præcist som en fin injektionssprøjte. Designparametrene er skorstenshøjde, lysningsareal og røg temperatur.
Når man vælger at produkt differentiere m.h.t. ovne (som man også gør med et motorkøretøj) burde man i min optik også produkt differentiere m.h.t. anlæggets motor, skorstenen (som man også gør med et motorkøretøj).
Endelig må de lokale vejrforhold og bygnings- og landskabsforhold tages i betragtning. Også her er designparametrene løsninger, et ofte nævnt problem er vindnedslag i skorstenen som kan afhjælpe ved en indsnævring af lysningsarealet.
Ud fra designparametrene kan man fastlægge skorstenens acceleration som er givet ved trækket og dermed røggassen strømningshastighed samt mængden af røg skorstenen skal transportere, som er det samme som mængden af luft ovnen trækker ind.
For at motoren, skorstenen ikke skal tabe kraft er det en god ide at den er isoleret i modsat fald må man kompensere med skorstenshøjde.
Venlig hilsen Peter Vind Hansen
Fint at få det ridset op Peter, men lige det sidste....... Jo højere en kold skorsten er, jo koldere bliver røgafkastet også inden det forlader piben, så kun at for øge højden kan gøre ondt værre. Ved ca. 50°C har fugtig røg samme vægtfylde som alm. luft ved 20°C Bliver temperaturforskellen mindre får vi den berømte "kuldeprop".
Dette kan netop lade sig gøre med håndbyggede stenovne/masseovne, og resultaterne er til at få øje på. Ved at optimere røgtemperaturen til de givne forhold, opnår vi oftest langt bedre virkningsgrad, end man kan med "hyldevarer". >90% er ikke ualmindeligt i dag. Så bevæger vi os også på kanten, og det kan vi kun ved efterfølgende at gennemmåle hver enkelt ovn med en røggasanalyse for at sikre, at vi ikke går for langt.
En anden forudsætning for at dette kan lade sig gøre er, at håndbyggede ovne er undtaget fra brændeovnsbekendtgørelsen, som jo kræver forudgående laboratorieafprøvninger, hvilket selvsagt ikke kan lade sig gøre i hvert enkelt tilfælde. En sidegevindst er, at udviklingen af såvel ovne som ovnsættere kan ske fra den ene ovn til den næste og, at "mismatch" imellem hus, ovn, skorsten og omgivelserne er ovnsætterens ansvar, og han har ikke lyst til at bygge noget der ikke virker. Derfor er udviklingen af disse ovne gået meget stærkt de sidste 20år. Nå nu har jeg vist gjort reklame nok for mig selv ;-)
Hej Peter, Glimrende fremstilling. Det var lidt det samme jeg forsøgte at illustrere med billedet af en Fiat 127 udstødning på en Porche 911. men det er jo sådan det er idag, hvor alt tilsyneladende er tilladt, og skorstensfejerne ikke udstyret med tilstrækkelig bemyndigelse til at skride ind overfor åbenlyst utilpassede skorstene. Man må jo lægge til grund, at dem der i sin tid fjernede fysiske højdekrav fra bygningsreglementet, nok har gjort det i den bedst tænkelige hensigt. Men konsekvensen har været at tilværelsen er blevet besværliggjort for både kommuner og skorstensfejere, og forbrugerne bliver ladt i stikken med for lave skorstene, der ofte ikke fungerer efter hensigten. Det ville være en gave af dimensioner, hvis skorstene herhjemme skulle beregnes og dimensioneres på samme måde som i Tyskland eller Sverige. Lad os håbe at Miljøstyrelsen samler bolden op. Det vi gør idag, svarer jo til at sko kun fandtes i str 42, og så må folk med andre behov jo lide under konsekvenserne.
vh/Jes Sig Andersen
Jamen, det er da en god idé med afgifter på brændeovne og brænde. Hvorfor ikke - der er jo afgifter på vand, sukker, fedt, fyringsolie, jord, tomme cd-skiver og en hel masse andet.
Hvorfor skal brænde egentlig gå fri - en afgift vil jo blot fremme udviklingen af endnu mere energieffektive løsninger, og det kan I vel ikke have noget mod.
Lyder som om, at det principielle forsvar for brændeovne i virkeligheden blot er klynk for at undgå en større regning - fra brugere af brænde og leverandører af ovne, der gerne vil sælge deres produkter.
Høh - du bruger nogle malene billeder Jes :-)
Hvis en fabrikant kunne opfinde en letudskiftelig foring, så lysningen kunne ændres efter behov, så ville det være rigtig godt (en opfordring !) Behovet har jo længe gået imod mindre og mindre "bål", og dermed mindre og mindre foringer. Når nogle så vælger at skifte til "stort bål i kort tid" har vi balladen. Så er foringen ikke sjældent for lille. Som regel kan den bores ud, men det hænder, at en benstiv betondævel sætter en effektiv bremse i for optiamal tilpasning.
Der kunne jo en dag komme krav om varmeakkumulering på al brændefyring, sådan som kedelfabrikanterne nu ønsker for deres anlæg.
Hvorfor flere afgifter? Det er på tide at finde guleroden frem. Man har forsøgt pisk med afgifter i mange år uden held. Personligt vil jeg hellere fryse end putte flere penge i Helle T- vanvidsprojekt.
Peter Vind: måske en trykfejl, men du skriver om trækket fra en skorsten: Motorens drivkraft er tyngdekraft, og trækket kan blive op til ti tons pr. kvadratmeter. Er du klar over, at det ville kræve præcis så stort "sug", som hvis der var vacuum i skorstenen! - Altså nul bar! Jeg gætter på ca. 10 kg/m2 - måske lidt mere, hvis der "knaldfyres"!
3mm vandsøjle anser jeg for et fint undertryk i en skorsten.
Tak for hurtigt og konkret svar: Et godt træk ligger på 3 mm vandsøjle. Det er endnu mindre, end jeg gættede på! 3 mm vandsøjle svarer til 1/3300 bar, og det giver ca. 3 kg/m2. Idet alle vel ved, at 1 bar svarer til 10 m vandsøjle.
Det er meget små kræfter vi arbejder med, og det skal det i sagens natur også være, for ikke at spilde mere energi end højest nødvendigt.
Dem der ikke går så højt op i talstørrelser, kan prøve at suge vand (eller en drink) 3 mm op i et sugerør, så får man lidt fysisk indtryk af størrelsen.
En "kold" skorsten i et rimeligt lunt hus og 3-5°C ude, vil normalt have et undertryk på 1-1½mm.vs. Det er ikke meget at starte på, og da røg (co2+vanddamp) er tungere end luft ved samme temperatur, får vi nemt "balladen" ved opstart af en ovn. Ved en temperaturforskel på godt 30°C er røg og luft i ballance. Mindre end det, så har vi den berømte kuldeprop.
Hej Holger
Jeg giver dig ret. En stor overdrivelse. Ikke mindst i denne debat skal man vare sig for misforståelser. Og det er kun rimeligt at sætte skel mellem det teoretiske mulige og det tekniske nødvendige. Men mit indlæg handler jo om at skorstenen kan designes individuelt og præcist til det behov man måtte have.
Og ti tons pr. kvadratmeter er et teoretisk ekstremum der måske bør diskuteres i et andet forum?
Venlig hilsen Peter Vind Hansen
Hej Peter! - så er vi helt enige! Jeg er fysiker og har specialiseret mig i at rette fysiske misforståelser - og delvis også tekniske...... Det er kun politiske fejl, jeg ikke magter at rette (f.eks. det nylige energiforlig!!!)
Hej Holger
Også her er vi enige. Jeg ved du er fysiker, kan huske dig, du underviste i faget mekanik på det daværende IFAK på DTU. Fremragende fag, fremragende undervisning.
For at forstå den politiske ledelse (opposition og vejledere medregnet) kan man prøve at opskrive den logiske tautologi:
A -> non(non)A
Prøv selv at opskrive sandhedstabellen for tautologien (en ringslutning?).
Det der for mange ligner et logisk sammenbrud, og det er mere end et paradox, tror jeg, er en paradisisk leveregel for den politiske ledelse i egen optik? Og det er jo herligt, tror man stærkt nok på tautologien, kan man slet ikke tage fejl. Den gør det også muligt at gå på vandet, også om sommeren?
Venlig hilsen Peter Vind Hansen
Hej PVH! - Hyggeligt! - og tak for de pæne ord! Faktisk er dine indlæg her også ret \"fysiske\", så jeg burde nok have opfattet dine 10 ton/m2 som det ultimative tryk, - ser jeg nu. Og så er vi også enige om det! Mvh ... HS