Ekspert: Grønlands råstofjagt fortsætter trods strandet mineprojekt

Selvom selskabet bag landets største mineprojekt nu er sat under administration, og minen er sat til salg, er Grønlands fremtid som minenation ikke ændret væsentligt. Sådan lyder vurderingen fra et af medlemmerne af det dansk-grønlandske ekspertudvalg, der tidligere udgav rapporten Til Gavn for Grønland om landets naturressourcemæssige potentiale.

»Der er stadig masser af muligheder og mere efterforskning i Grønland i dag, end der har været længe. Derfor tror jeg ikke, at Isua-minen får en væsentlig betydning i det store billede,« siger medlem af udvalget lektor Anne Merrild Hansen fra Aalborg Universitet.

Hun peger dog på, at Isua-minens økonomiske problemer får konsekvenser for Nuuk, da minen var planlagt ganske tæt på byen og dermed kunne have skabt mange arbejdspladser i Nuuk.

Det er kun et år siden, selskabet London Mining underskrev en aftale med de grønlandske råstofmyndigheder om det, der med en værdi på 13 mia. kr. skulle være det største mineprojekt i Arktis.

Tidligere på denne uge kunne Politiken skrive, at London Mining officielt har nedskrevet Isua-minens værdi til ingenting og isoleret den i sit eget selskab, London Mining Greenland, i forbindelse med, at London Mining er blevet sat under administration i en situation, der svarer til en betalingsstandsning. Minen kan dog stadig overtages af et andet selskab.

Læs også: Dyster fremtid for Grønland: Jagten på mineraler er brat stoppet op

Mineeventyret er udskudt

Bag selskabets økonomiske problemer ligger blandt andet ebola-udbruddet i Sierra Leone, der har ramt en anden af selskabets miner hårdt.

Forundersøgelser til det nu strandede Isua-mineprojekt. Illustration: London Mining

Anne Merrild Hansen peger på, at det er meget uheldige omstændigheder, som ikke nødvendigvis er et tegn på mindsket interesse fra mineindustrien generelt.

»Det er et uheldigt eksempel på, hvor følsomme denne type projekter er overfor ting, der foregår helt andre steder end i Grønland, og hvor usikker mineindustrien i virkeligheden er at basere sin planlægning på,« siger hun.

Læs også: Grønlands drøm om et råstofeventyr fortoner sig i disen

Derfor mener hun også, at der er mulighed for, at råstofudvindingen kan gennemføres i samme tempo, som man forventede hidtil, dog med en forsinkelse, indtil en anden mine har fået samme type godkendelse fra råstofmyndigheden, som London Mining fik sidste år.

»Jeg forestiller mig, at der er nogle politikere, der får travlt med at udstede nogle licenser efter valget. Jeg vurderer, at man vil prøve at undgå en udskydelse ved at prøve at få nogle af de andre projekter i gang. Jeg tror, at man vil se en forsinkelse på et års tid, hvor man begynder at fokusere mere på de andre projekter, som skal sættes i gang,« siger Anne Merrild Hansen.

Hun udpeger blandt andet zink, nikkel, rubiner og sjældne jordarter som nogle af de stoffer, der ud over jern er interesse for at hente i den grønlandske undergrund.

Læs også: Grønlands råstofminister: Vi får snart fem kæmpe-miner

Miner er ikke en økonomisk mirakelkur

Historier i flere aviser har i de seneste dage omtalt det forventede underskud på det grønlandske statsbudget på omkring 275 mio. kr. for 2014. Til Gavn For Grønland-rapporten fra januar i år gør det dog klart, at der skal mere end råstoffer til for at lukke hullet i Grønlands økonomi, selv hvis Isua-minen var fortsat som planlagt.

»Grønland bliver ikke økonomisk selvstændigt på grund af minerne, men de kan komme med et væsentligt kapitalbidrag. Man skal holde sig for øje, at fiskeriet stadig er den primære indtægtskilde i Grønland, og det er en bæredygtig og stabil ressource, så man skal passe på ikke at kompromittere den til fordel for minerne. Mineraler kan jo kun hentes én gang,« siger Anne Merrild Hansen.

I en kronik i går pegede formanden for udvalget bag Til Gavn For Grønland på, at der er behov for flere kilder til økonomisk vækst, hvis det grønlandske samfund skal på rette fode igen. Han foreslår en fond, der skal støtte erhvervsudvikling i Grønland inden for blandt andet vedvarende energi, turisme, infrastruktur og udvinding af mineraler og olie.