Ekspert om eksplosion i Beirut: »Ammoniumnitrat detonerer ikke spontant«

Eksplosionen på havneområdet i Beirut. Privat foto Illustration: Wiki/ VOA

»Ammoniumnitrat detonerer ikke spontant. Det er et tertiært sprængstof, så det skal simpelthen have et ordentlig los«.

Sådan siger Peter Hald, der er sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet og sprængstofsekspert, efter at mere end 100 mennesker i går mistede livet under en kæmpe eksplosion på havneområdet i Beirut.

Trykbølgen ødelagde huse i en radius på flere kilometer, og der blev registreret rystelser på Cypern mere end 200 km væk.

Årsagen til eksplosionen ligger endnu ikke fast. Men ifølge det libanesiske præsidentkontor var der opmagasineret 2750 tons ammoniumnitrat i lagerbygningen, hvor den sidste og største eksplosion fandt sted.

Det stemmer overens med rapporter, der dokumenterer, at et handelskib og dets last blev tilbageholdt på havnen i 2013.

Det rejser stadigvæk et spørgsmål om, hvordan en simpel brand kunne resultere i en eksplosion af en størrelse, som eksperter ifølge DR sammenligner med en mindre atombombe

»Ammoniumnitrat er et salt af salpetersyre og ammoniakvand, og det er kemisk ganske stabilt. Det kan ligge i årtier, uden at der sker noget ved det« siger sprængstofsekspert Peter Hald.

Eksplosionen er derfor formentlig et samspil af flere faktorer, der i sidste ende har detoneret kunstgødningsingrediensen.

I videoen herover ses først røgskyen fra den indledende brand, men ca. 20 sekunder inde i videoen begynder der at opstå nogle hvide glimt. Ifølge Peter Hald kan det have været tændladningen.

»Ammoniumnitrat brænder ikke med de der glimt. Der er et eller andet også« siger Peter Hald

Det kan betyde, at der har været opbevaret enten fyrværkeri eller ammunition i lagerbygning sammen med ammoniumnitraten. Og at det i sidste ende har forårsaget eksplosionen.

Ifølge Peter Hald er det formentlig startet som enhver lille brand, og så er branden eskaleret, da den har fået fat i noget reaktivt:

»Det, der ser ud til at være sket - og som er sket mange gange før, når man har haft den slags ulykker - er, at der opstår en brand, og så går der ild i ammoniumnitraten. I takt med at det hele accelererer, så overgår branden til en detonation« siger han

Historisk er det flere gange endt galt på lagre, der har opbevaret store mængder ammoniumsnitrat. Seneste tilfælde er Kina, der i 2015 oplevede, at en stor kemikaliefyldt lagerhal eksploderede.

Libanons premierminister, Hassan Diab, har været ude med en officiel pressemeddelelse, hvor han lover at komme til bunds i sagen og stille de skyldige til ansvar for ulykken.

Vi ved endnu kun meget lidt om årsagen til og ingredienserne i ulykken, der er en katastrofe for Libanon. Hvis der blandt læserne er yderligere og opklarende viden om ammoniumnitrat, kan det skrives i kommentarfeltet under artiklen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bagerst i min hjerne erindrer jeg en historie om et dansk fragtskib - en mindre coaster - der fragtede ammoniumnitrat (mener jeg, det var) og som eksploderede et sted i det vestlige Middelhav eller i Biscayen. Det er nok 10-15 år siden. Det gav lidt af et slagsmål efterfølgende, da besætningens efterladte og deres forbund ikke kunne få stillet nogen til ansvar for ulykken. Blev der ikke lavet en dokumentar om den ulykke?

  • 13
  • 0

Citat fra https://www.hse.gov.uk/pubns/indg230.pdf

Ammonium nitrate will not explode due to the friction and impact found in normal handling, but it can be detonated under heat and confinement or severe shock. For example, in a fire, pools of molten ammonium nitrate may be formed and if the molten mass becomes confined (eg in drains, pipes, plant or machinery) it could explode, particularly if it becomes contaminated.

  • 14
  • 0

"Thor Emilie" eksploderede 17. feb. 2000. På kort tid sank Svendborg-coasteren og seks søfolk omkom.

Årsagen til eksplosionen er fastslået. Lasten bestod af det dødsensfarlige stof zinkskimming, som "Thor Emilie" slet ikke var certificeret til at sejle med.

  • Jeg kan bekræfte, at vi nu har 100 procent sikkerhed for, at "Thor Emilie" havde zinkskimming om bord, siger specialkonsulent Niels Mogensen fra Søfartsstyrelsens opklaringsenhed.
  • 19
  • 0

......man kunne købe ammoniumnitrat hos farvehandleren mod ukrudt(hvilket er jo mærkeligt da det er bedre til krudt :) ), havde jeg og kammerater herlige tider med fremstilling af fyrværkeri.

Salpeter, letopløselige nitratforbindelser med kalium (K), natrium (Na) og calcium (Ca). Kalisalpeter (KNO3, kaliumnitrat) anvendes til fremstilling af sortkrudt; chilesalpeter (NaNO3, natriumnitrat eller natronsalpeter) og kalksalpeter (Ca(NO3)2∙4H2O, norgesalpeter, nitrocalcit) anvendes som kvælstofgødning. Handelsvaren norgesalpeter er et dobbeltsalt af calciumnitrat og ammoniumnitrat.

Der er meget ungdommen af idag ikke oplever :)

  • 20
  • 3

Før ulykken i Seest troede man heller ikke at en container med fyrværkeri kunne detonere som den gjorde. På videoer derfra ses denne voldsomme trykbølge, som også ses fra Beirut.

  • 15
  • 0

Jeg er fuldstændig blank - og sådan set heller ikke interesseret i potentielle sprængstoffer - men denne ulykke (?) har fået mig til at tænke på, om vi i Danmark har 100 % styr på den slags lagre med lignende "muligheder" ?

  • 4
  • 4

Som Jan C Damgaard henviste til, Oppau/Ludwigshafen/BASF blev i 1921 raseret da en lagersilo med Ammoniumnitrat eksploderede.

Ammoniumnitraten blev fremstillet som blanding med Ammoniumsulfat. Dette skulle passivere den, forhindre sprængbarheden. Stadset er nemlig hygroskopisk og klumper sammen. Så det var dengang normalt at sprænge den klump til pulver igen med en lille sprængladning. Det virkede 20'000 gange, så gik det galt.

Her i Danmark behøver vi kun at se på Seest og Fredericia havn for at se lign. i mindre målestok.

  • 8
  • 0

Jeg er fuldstændig blank - og sådan set heller ikke interesseret i potentielle sprængstoffer - men denne ulykke (?) har fået mig til at tænke på, om vi i Danmark har 100 % styr på den slags lagre med lignende "muligheder" ?

Forhåbentlig ! Dansk landbrug anvender overvejende importeret, færdigblandet NPK-gødning. Med den danske gylleproduktion, er behovet for ren kvælstofgødning begrænset. Så der er formentlig ingen store lagre af amoniunitrat i Danmark.

  • 5
  • 1

Forhåbentlig ! Dansk landbrug anvender overvejende importeret, færdigblandet NPK-gødning.

Ammoniumnitrat med 34% N er ikke eneste N-gødning. Men N-34 kræver en del mere sikkerhed omkring oplagring. Landmænd opbevarer kun de mængder der skal bruges til afgrøderne. En største ulempe er at det kun er en N-gødning, endda uden svovl.

Derimod er den billig, men dog så værdifuld at det kan undre hvorfor fragten blev tilbageholdt. Efter forlydender, skulle der ikke have manglet advarsler gennem årene.

  • 1
  • 0

...eksploderede et fransk skib,SS Grandcamp, med en last Ammoniumnitrat, årsagen er ukendt men der var en mindre brand på skibet.

Størrelsen på lasten var ca 2/3 af det som eksploderede i Beirut.

Der er rigtigt mange af de her eksplosioner af dette såkaldt "stabile" produkt.

Jeg vil tro at TNT (aka. Trotyl aka. TriNitroToluen) er mere stabilt selv om det er framstillet til at være sprængstof - men det skal jo også kun kunne tåle krigens stradbadser og at blive skudt ud af en kanon.

  • 5
  • 3

Hvis man kigger på diverse videoer fra branden umiddelbart inden detonationen kan man se en del meget hvide småeksplosioner rundt omkring i branden. Kan det være oplagret fyrværkeri/ammunition som har trigget det store brag?

  • 7
  • 0

Det er muligt, men som man så i West, Texas, så er det ikke nædvendigt, for en brand alene kan være nok.

  • 2
  • 0

Og præcist hvilken fordel ville Mossad/Israel have i at yderligere destabilisere Libanon? De er jo ikke interesseret i at Hisbollah får mere magt/indflydelse i Libanon end de allerede har.

Og selv om Mossad ikke lige frem holder sig tilbage med at dræbe modstandere, så forsøger de trods alt at ramme specifikke mål og ikke bare udryde en hel bydel....

  • 16
  • 1

Det var natriumklorat man engang kønne købe hos farvehandlere som udemærket ukrudsmiddel. Men det havde en uheldig anden virkning. Det gjorde andre stoffer brændbare. Som dreng blandede vi det med sukker og lavere "raketbrændstof". Det medføret en ulykke på en dreng, der iført fodboldstøvler dryssede det ud på et gangareal der skulle holdes ukrudfrit og pludselig gik der ild i læderet på hans støvler. Derefter blev det forbudt at sælge som ukrudsmiddel. vh Mogens

  • 3
  • 0

Ammoniumnitrat (AN) er fremragende gødning. At det desværre også er højeksplosivt er alt for tydeligt ved den seneste ulykke i Beirut, men også af tidligere ulykker og terroranvendelser. I gødningsbrug er der i de fleste lande krav om at begrænse AN indholdet til max 80%. Har man ikke brug for andre næringsstoffer (f.eks. P og K) tilsættes calcium, så man får CAN. Set med landmandsøjne er de 20% kalk spild, men med sikkerhedsøjne en god foranstaltning. AN er i princippet, som nævnt, relativt stabilt, men en række faktorer kan gøre det labilt. Det er undersøgt utallige gange ved evalueringer efter uheld. En af de værste faktorer er forurening med chlorider. De kan komme ind i produktet under en uhensigtsmæssig produktion, men fugtig havluft er næppe befordrende for stabiliteten. Fugt er en anden del af problemet. AN er hygroskopisk og suger fugt til sig. På et lager kan det betyde, at hele massen af AN "bager sammen" til en stor klump, som er meget vanskelig at håndtere. Ulykker er forekommet, hvor lagerarbejdere har forsøgt at løsne AN bjerget med en detonation. Hvis AN er blevet labilt kan mekaniske stød for at løsne klumpen også i værste fald forårsage detonationer. Hvis man har AN på lager, skal det holdes løst ved hyppig venden for at forebygge sammenbagningen. Det er meget tænkeligt, at en anden brand har startet processen. Det er under alle omstændigheder uforsvarligt at have så store mængder stående på et lager. Det er sigende at sikkerhedssprængstof til minebrug, ANFO, netop sigter mod at gøre AN mere stabilt og håndterbart.

  • 10
  • 1

Nu er det jo sket et par gange før i historien, så må vi vel erkende at en brand er nok til at starte en eksplotion.

Uddrag fra artikel på dr.dk: "Peter Hald fra Aarhus Universitet forklarer, at det langt fra er første gang, det er gået galt med ammoniumnitrat- lagre.

  • Det skete i Tyskland i 1921, i USA i 1947 og senest i Kina i 2015, hvor en lagerhal med kemikalier eksploderede, siger Peter Hald."

https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-...

  • 2
  • 0

Natriumchlorat blev brugt til at nedvisne kartofler før optagning. Senere gik man over til Reglone som nu bliver udfaset. Man nedvisner kartoffeltoppene fordi de holder på svampesporer der ikke må smitte knoldene.

Som ikke ret gammel havde jeg adgang til Svovl, Rød fosfor og Natriumklorat, det var en ganske potent blanding :)

  • 3
  • 0

Jf. den artikel så burde Ammoniumnitrat klassificeres og håndteres som et sprængstof og ikke som gødning.

Umiddelbart må problemet være at det aldrig er blevet evalueret som sprængstof og dermed ikke har den korrekte sikkerhedsmærkning (og hverken forbrugerne eller myndighederne er interesseret i at omkvalificere det for så bliver det forbudt og besværligt).

Det er lidt som med Zyklon B: havde Nazisterne ikke brugt den i gaskamrene ville det fortsat være i håndkøb i landbrugsbutikkerne (det er udviklet som pesticid), btw. det sælges og produceres fortsat - bare ikke til håndkøb - det blev brugt meget længe efter krigen til desinfektion af hospitalsmadrasser.

  • 2
  • 2

Sig mig, googler folk aldrig inden de udgyder noget ævl her? Ammonium Nitrat bruges massivt som sprængstof i bla. miner, keywork ANFO. Så man ved udemærket at det kan detonere. Under normale omstændigheder kræver det bare mere end brand, men ved uheldige omstændigheder kan det være nok. Google/Wikipedia er din ven.

  • 17
  • 0
 

Israel er interesseret i at Hezbollah får skylden, så Hezbollah vil få mindre magt og færre ressourcer, og Israel mere magt i området. Det er hvad de vil have ud af det

næppe! Her afslutningen af Weekendavisens leder om Libanon (fra morgendagens avis):

...Men omdømmet er hængt ved alt for længe og har også ramt landets sejlivede og liberalt sindede kristne og muslimer, skønt Libanon i årevis har været underkuet af ganske andre fascister, såsom den shiamuslimske milits Hizbollah, der er langt stærkere end Libanons hær, og som tager imod ordre, våben og penge fra Teheran. De kan reelt diktere landets politik og beskyldes for at stå bag mordet på Libanons tidligere premierminister Rafik Hariri i 2005 – dommen skulle falde i dag, 15 år efter. Vi gør Libanon en tjeneste fra vestlig side ved at hjælpe med til at stække Hizbollah mest muligt. Sanktionerne mod Iran er en god begyndelse

Ned med 'bollahen (incl. 'Nalle-Ras')!

  • 2
  • 4

@ Jens Olsen Og den legitimitet er fastslået af FN, hvorimod palæstina aldrig har været et land. Men en del af det osmanniske rige indtil 1919, hvor det blev splittet op i protektorater. Det var først efter 2 verdenskrig at mellemøstens grænser som vi kender dem i dag blev fastlagt, iøvrigt efter en rå omgang studehandler.

  • 7
  • 2

Sig mig, googler folk aldrig inden de udgyder noget ævl her? Ammonium Nitrat bruges massivt som sprængstof i bla. miner, keywork ANFO. Så man ved udemærket at det kan detonere. Under normale omstændigheder kræver det bare mere end brand, men ved uheldige omstændigheder kan det være nok. Google/Wikipedia er din ven

Jo da.

Ammoniumnitrat (som ANFO) bliver skam brugt i miner og ja det er almen. viden at ANFO er udemærket eksplosiv... efter nogen brugte ANFO til terrorangreb.

Ammoniumnitrat blev brugt i minerne netop fordi det var billigt, ikke krævede uddannelse i håndtering af sprængstoffer og ikke krævede tilladelse!

Sprængstoffer er dyre på grund af sikkerhedskravene i hele kæden, fra producent til og med slutbruger, det er kunstgødning ikke - derfor brugte man ANFO.

...og det er fortsat langt billigere for hverken produktion eller transport er omfattet af sikkerhedskravene.

Som sedvanligt er det økonomien som bestemmer.

  • 3
  • 1

Der er nogen der antyder at mængden af Ammonium Nitrat ikke helt står mål med eksplosionen, som skulle have været 3-4 gange kraftigere. Er der nogen her med erfaring inden for området der kan be - eller afkræfte sansynligheden af det udsagn?

  • 0
  • 4

palæstina aldrig har været et land. Men en del af det osmanniske rige indtil 1919,

Det er korrekt. Og der var allerede før 1. verdenskrig en frihedsbevægelse i området, der kæmpede for et frit Palæstina løsrevet fra det undertrykkende osmanniske styre. Men det var en frihedsbevægelse der inkluderede både muslimer og jøder i området. De så sig primært som palæstinensere uanset religiøst tilførseldforhold. Ideen om en gudgivet religiøs stat kommer først med udefra kommende zionister der opkøber jord i Palæstina.

  • 6
  • 1

Ude i min garage har jeg nogle kg N-gødning til græsplænen. Det er ammoniumsulfat, kaldet svovsur ammoniak. Det er sikkert at opbevare i modsætning til ammoniumnitrat.

  • 3
  • 0

Læs nu bare avisen eller google.

Jeg har linket til et interview med en sprængstofekspert, hvor Peter fik rettet linket. https://ing.dk/artikel/ekspert-eksplosion-...

Det korte er at en litter AN lynhurtigt omdannes til 1 kubikmeter gasser. Regn på hvor mange liter 2.750 ton er, og hvor mange kubikmeter det udvides til. En reaktionshastighed på 2.500 meter i sekundet mens lydens hastighed er 300 meter i sekundet. Det kunne ses før trykbølgen.

  • 3
  • 0

ANFO, som mange her taler om, består ikke kun af AmmoniumNitrat, men indeholder også FuelOil (mere eller mindre bare dieselolie). Blandingsforholdet er ikke alt for pernitten. Efter hvad jeg har fået fortalt, så lægger man 'bare' sækken med ammoniumnitrat ned i oilen, lader det sive og mætte igennem og så drypper man den overskydende olie af. Det var det det som McVeigh brugte i Oklahoma og Breivik i Oslo.

  • 3
  • 0

Jeg kan sagtens forestille mig flere grunde til at sådan et lager ikke blev flyttet. En af dem kunne være at Israel ikke kan bombe det af politiske årsager.

  • 1
  • 5

Jeg har tidligere arbejdet med regler for salg og køb af gødning, herunder ammoniumnitrat og jeg kan oplyse, at EU i 2008 vedtog regler, der begrænser adgangen til at købe gødning med over 16 procent kvælstof fra ammoniumnitrat. Dette for at forhindre, at gødningen bliver brugt til at fremstille bomber med. Reglerne betyder bl.a., at gødningen kun må sælges til virksomheder der bruger den i forbindelse med deres erhverv, og at virksomhederne skal være registret hos myndighederne. I Danmark er det Landbrugsstyrelsen.

  • 5
  • 0

Weekendavisen spekulerer også i, at hele historien med et gødningsskib og en russisk ejer, der pludseligt gik konkurs, i virkeligheden var en skjult leverance af NH4NO3 til sprængstof til Hizbollah eller andre lokale aktører med magt over Beirut Havn: https://www.weekendavisen.dk/2020-32/samfu... (betalingsmur)

  • 0
  • 3

Jeg har tidligere arbejdet med regler for salg og køb af gødning, herunder ammoniumnitrat og jeg kan oplyse, at EU i 2008 vedtog regler, der begrænser adgangen til at købe gødning med over 16 procent kvælstof fra ammoniumnitrat. Dette for at forhindre, at gødningen bliver brugt til at fremstille bomber med. Reglerne betyder bl.a., at gødningen kun må sælges til virksomheder der bruger den i forbindelse med deres erhverv, og at virksomhederne skal være registret hos myndighederne. I Danmark er det Landbrugsstyrelsen.

Det er korrekt... problemet er at alle regler omkring ammoniumnitrat kun omhandler sidste led i kæden, dvs. stort set kun salg til slutbruger (altså landmænd).

Hvis en kulmine kom til en ammoniumnitrat producent fordi de behøvede 3000 tons til minedrift ville ingen høre om det - det er det der sker overalt i verden (og det er sikkert også det som skete med det i Beirut).

  • 2
  • 0

Til minedrift sker blandingen i selve minen i en almindelig betonblandemaskine, hvor der tilsættes svjh 5% dieselolie og derudover et farvestof til at markere at stoffet er blandet.

Det er korrekt... men hvorfor er det at man tilsætter dieselolie ?

Det er ikke så meget for at gøre det eksplosivt, det er for at forhøje mængden af gasser som dannes ved eksplosionen, dvs. man tilføjer C og H med diesel for at udnytte det O og N som kommer fra ammoniumnitratet (man sparer altså på amonniumnitratet ved at tilsætte billigere brændbar væske) ved "rigtige" sprængstoffer prøver man at balancere indholdet til eksplosionen (evt. på samme måde som med ANFO, dvs. ved at blande) allerede ved produktionen.

Fra Wikipedia: The chemistry of ANFO detonation is the reaction of ammonium nitrate with a long-chain alkane (CnH2n+2) to form nitrogen, carbon dioxide, and water. In an ideal stoichiometrically balanced reaction, ANFO is composed of about 94.3% AN and 5.7% FO by weight. In practice, a slight excess of fuel oil is added, as underdosing results in reduced performance while overdosing merely results in more post-blast fumes.[7] When detonation conditions are optimal, the aforementioned gases are the only products. In practical use, such conditions are impossible to attain, and blasts produce moderate amounts of toxic gases such as carbon monoxide and nitrogen oxides (NOx).

NB. Mængden af gasser som frigøres er det som afgører hvor kraftig sprængstoffet er.

  • 1
  • 0

Hastigheden hvorved mængden af gasser der frigøres er det som afgør hvor kraftig en eksplosion sprængstoffet kan levere.

  • 0
  • 4

Jeg tænker over om der er forskel på hvad der sker hvis man varmer det op og det derved dekomponerer stille og roligt, og så hvad der sker når det detonerer. Er varmeudviklingen for eksempel den samme og er det de samme gasser der dannes?

  • 0
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten