Ekspert efter fredagens togkaos: Banedanmark kan godt undgå fejlramte routere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ekspert efter fredagens togkaos: Banedanmark kan godt undgå fejlramte routere

Illustration: Banedanmark

Sidste fredag flyttede togene på Sjælland sig ikke meget, da en routerfejl hos Banedanmark lagde fjernstyringssystemet ned.

Til Ingeniøren forklarede tekniske direktør Søren Boysen, at det ikke kan lade sig gøre at skabe fuld redundans i deres netværk. Men 'dét lyder ikke rigtigt'. Sådan skriver Henrik Kramshøj, der it-sikkerhedskonsulent, til Ingeniøren.

Læs også: Routerproblemer hos Banedanmark igen skyld i togstop

Ganske vist kan det være dyrt og komplekst at skabe fuldstændig redundans, men det er ikke umuligt, fastslår han.

»Vi har i dag mulighed for at tilbyde redundans på alle niveauer. Helt nede fra de fysiske lag med dobbelt linjeføring og hele vejen til routing af pakkerne og services,« fortæller Henrik Kramshøj og tilføjer:

»Det lyder, som om man ikke har haft særligt fokus på dette i tide og derfor har et ringe netværk, som ikke opfylder behovet.«

Derfor bør fredagens udfald få Banedanmark til at iværksætte den nødvendige nødprocedure, som kan håndtere fejl i netværket, påpeger it-konsulenten.

Dårligt design skyld i manglende redundans

Der er dog en forklaring på den manglende redundans, lyder det fra den tekniske direktør hos Banedanmark:

»Vores nuværende netværk har nogle ’single points of failure’. Hvis man fra start af havde designet netværket til at have fuldstændig redundans, var det ikke samme problem. Men udfordringen er en arkitektur, som ikke er redundant i sit udgangspunkt,« forklarer Søren Boysen.

Imidlertid kan ’single points of failure’ fjernes ved hjælp af et nyt design, selv når netværket er vokset ud af kontrol, fremhæver Henrik Kramshøj:

»Så med tiden vil man selv i et rodet, ukontrolleret, 'dårligt netværk' kunne indarbejde og ændre således, at der fjernes single point of failure.«

Fremtidig flytning fjerner motivation for redundans

Men lapningen af hullerne i systemet kan ikke betale sig på nuværende tidspunkt, mener Søren Boysen.

Årsagen er, at Banedanmark flytter en del af deres fjernstyringssystemer til Vejdirektoratets kontrolcenter på Kalvebod Brygge.

»At begynde at dublere hele anlægget er en meget stor investering. Derfor har det ikke været en tanke på tegnebrættet at skabe fuldstændig redundans ved det nuværende system, eftersom vi skal skifte store dele af vores enheder og fjernstyringsudstyr.«

I forbindelse med udrulningen af signalsystemet, flytter Banedanmark centrale enheder som routere, der står for fjernstyringen. Og netop flytningen giver således anledning til at designe et system, der er fuldt redundant, pointerer den tekniske direktør.

Hvordan det helt konkret kommer til at fungere i praksis, er dog endnu ikke fastlagt.

Kritisabel indsats af Banedanmark

Udsigten til en fremtidig løsning imponerer dog ikke Henrik Kramshøj.

»Det tyder på, at man har overset eller ignoreret faresignaler fra tidligere gennemgange af netværket. Begge dele er yderst kritisabelt for forretningskritiske netværksydelser,« siger it-sikkerhedskonsulenten og opfordrer Banedanmark til at sætte fart på flytningen.

Frem til at Banedanmark får muligheden for at skabe fuld redundans, har styrelsen fokus på et beredskab, som kan reagere hurtigt, når uheldet er ude, og fjernstyringssystemet fejler.

Dertil vil styrelsen kigge på mulighederne for lokal redundans, samt hvor det er taktisk smartest at have et beredskabshold parat.

At skabe fuld redundans for et netværk er, foruden at være et komplekst arbejde, omkostningsfuldt, da det kræver dyr hardware og ligeledes support samt licenser, der får udgifterne til at løbe op.

Alligevel er det i dag ’current best practice’, at man har et redundant netværk, undtagen i de alleryderste led, hvor udfald og fejl kun påvirker få andre enheder i netværket, afslutter Henrik Kramshøj.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Banedanmark kan gøre det ligesom i "gamle dage" og det er ikke så gamle dage, som man skulle tro. Jeg har kørt over dem mange gange. Både på enkeltsporede bane og på dobbeltsporede baner og det er fornylig.

Der ingen grund til, at man spærre begge spor i en stopstopperiode. DER ER GRUND til man ser på de tog der skal køre og så laver det efter det. Det VIL SIGE, at man tager halvtimens togene ud i den pågældende periode, og man laver timedrift over det pågældende stykke. Eksempelvis fra Odense Nyborg og fra Nyborg til København. Den en modsatte vej fra Odense til Sønderborg.

DER VIL SIGE, at man tager det etapevis og ikke det hele på en gang. Så simpelt er det.

Broen over den bro, der er nedlagt, i Oddense kunne have været lavet i to stykker i sporets retning. Læs Banedanmark: Først den ene og der efter den anden. Læs Banedanmark: Sporregler Nr. 42 (gammel udgave), Læs Banedanmark: tillæg 3H side 17 og 18 (nye udgave. Hvis man ikke mener at den kunde stå selv, kunne man have sat bjælker ind som lodret retning. Ligesom man gør det på motorveje.

Hvis I ikke har dem, kan I få nogle fotokopier af mig (hvis I har en fotokopiers maskine).

  • 0
  • 1