Ekspert: Danske virksomheder risikerer at tabe IoT-eventyr på gulvet
Alverdens virksomheder vil mangle dygtige folk til at følge udviklingen inden for Internet of Things i fremtiden. Den påstand lancerer Klaus Elk, der er ansvarlig for research og development hos Brüel & Kjær Sound & Vibration A/S, tidligere underviser på DTU og forfatter til en bog om problematikken.
Nye jobtilbud hver uge. Tjek de nyeste opslag på Jobfinder.
Estimater peger på, at der i 2020 vil være 50.000.000.000 opkoblede IoT-enheder i verden, mens der muligvis kun er mellem 1 og 2 millioner embeddede software-udviklere til at håndtere de mange ’devices’.
»Det betyder, at hver ingeniør vil være ansvarlig for mindst 25.000 enheder, hvis vi skal nå de 50 milliarder. Derfor mener jeg, at det er meget tydeligt, at vi taler om en flaskehals, der bremser IoT-udviklingen,« forklarer Klaus Elk.
Der er således kun 2,6 pct. af udviklere som mener, at de arbejder med embedded software – eksempelvis smartkøleskabe, trafikovervågning, bilelektronik og sensorer i industrien. Det viser en undersøgelse af StackOverflow, som har spurgt over 55.000 udviklere fra mere end 170 lande i 2016.
Rådgivere og konsulenter er eftertragtede i flere firmaer. Find dit drømmejob.
Antallet af IoT-devices stryger af sted i en opadgående kurve, efterhånden som forbrugere samt produktions-, distributions- og servicevirksomheder tager teknologien til sig. IoT-feltet dækker over alt fra kloge køleskabe, der selv bestiller mad til hele ugen, til sensorer, der overvåger produktion eller drift og dermed er i stand til at forudsige, hvornår mekaniske dele skal udskiftes.
»Vi når næppe 50 milliarder enheder i 2020, men budskabet er stadig det samme: Vi får en kæmpe mangel på folk inden for dette felt.«
Mulighederne inden for IoT er nærmest uendelige og som minimum uoverskuelige, og netop af den grund skal danske virksomheder skynde sig at hoppe med på IoT-vognen, mener Klaus Elk.
Disse færdigheder skal softwareingeniører bruge til IoT
Derfor bør Danmark satse på at uddanne flere ingeniører og it-professionelle, som er klædt på til at arbejde med IoT.
Det gælder både virksomheder, der skal efteruddanne deres udviklere, og uddannelsesinstitutioner, som skal lægge større vægt på udfordringer og muligheder inden for IoT.
It-virksomheder søger udviklere, specialister og ledere. Find det rette job for dig.
Den tidligere underviser har gennem flere år arbejdet med IoT og peger på flere områder, som der skal fokus på:
Blandt andet signalbehandling som for eksempel digitale filtre og hardware.
»Programmører, der arbejder med PC-software, er ikke vant til de samme begrænsninger i forhold til ressourcer som ram, CPU-kraft og båndbredde. Derfor skal man blive komfortabel med flere discipliner, når man vil udvikle IoT,« uddyber Klaus Elk.
Det skyldes blandt andet, at mængden af data, som sensorer samler, kan være voldsom, men det er batteritiden og båndbredden på IoT-enheder ikke. Det kræver således færdigheder inden for datareduktion.
Ved hjælp af digital filtrering kan man mindske mængden af data, der skal transmitteres. Mere avancerede analyser kan muligvise reducere energien brugt til at sende data ifølge Klaus Elk.
Behov for dygtige folk inden for business og management. Find dit næste job.
Når det gælder hardware, skal danske virksomheder komme i sving, fremhæver den tidligere underviser. Mange danske firmaer køber nemlig deres hardware færdig, hvor de i stedet burde udvikle den selv og dermed styrke deres konkurrenceevne på det hastigt fremadstormende IoT-marked.
»Det er naturligvis et spørgsmål om ressourcer, men man begrænser sig selv meget ved at købe færdig hardware. Hvis man vil levere hele løsninger frem for udelukkende komponentløsninger, er det en kæmpe fordel at have dedikeret hardware med. Og det er i hele løsninger, pengene er,« pointerer Klaus Elk.
Desuden skal de fleste softwarefolk, der ønsker at beskæftige sig med IoT, kunne samarbejde med cloudsystemer, påpeger han.
Sikkerhed skal frem i fokus
Men flere farer lurer i internettets lumske lommer, hvor hackere spinder guld på hemmelige personoplysninger og følsom firmadata.
Når flere enheder kobles på netværket, vil der logisk nok være flere indgange, som ondsindede og uindbudte gæster kan udnytte.
»Skulle nogen overtage kontrollen med enheder eller skaffe sig adgang til andre systemer gennem IoT-enheden, er det er kæmpe problem for producenten og forbrugeren,« advarer Klaus Elk.
For eksempel kan virksomheder risikere, at deres enheder bliver hacket, så firmaet ikke længere har adgang til deres IoT-devices. Det koster således en klækkelig løsesum, hvis virksomheden vil have sine IoT-enheder op at køre igen. Alternativet kan være afbrudt produktion, manglende overvågning af drift eller andet, som kan være økonomisk farligt for de fleste firmaer.
Ingeniører efterspørges til produktion og logistik. Tjek dine muligheder.
De mange IoT-enheder kan hackere også bruge som botnet. Botnet anvender eksempelvis kompromitterede devices til at overbelaste udvalgte netværk med DDoS-angreb (Distributed Denial of Service), hvor serveren hos ofret bliver bombarderet med forespørgsler fra de hackede enheder. På den måde forhindrer hackerne brugeren i at benytte sit system.
Det amerikanske medie Tech Republic beskrev i november, hvordan antallet af DDoS-angrebsforsøg på virksomheder er vokset bare i 2017. Det skyldes blandt andet de mange sårbare IoT-devices med lav sikkerhed, og derudover at det bliver nemmere for cyberkriminelle at hyre ledige hackerhænder til at hjælpe dem med udførelsen.
Derfor skal embeddede software-folk have styr på it-sikkerhed.
»Man skal integrere it-sikkerhed fra begyndelsen og blive meget bedre til at teste for huller i sikkerhedsnettet. Men de kompetencer er sjældne i dag, så det vil være den unge generation, som skal tillære sig de nødvendige kvalifikationer,« konstaterer Klaus Elk.
Artiklen er en genudgivelse (udgivet første gang 14. december 2017).
