Ekspert: Brandskat på brændeovne stopper ikke partikelsvineri
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ekspert: Brandskat på brændeovne stopper ikke partikelsvineri

I et forsøg på at bremse udledningen af farlige partikler fra brændeovne foreslår Det Økologiske Råd en årlig afgift på 4.000 kroner for miljømærkede brændeovne og 8.000 kroner for andre brændeovne.

Brændefyring står nemlig for cirka 90 procent af udslippet af kræftfremkaldende stoffer, cirka 70 procent af det stærkt sundhedsskadelige partikeludslip og cirka 60 procent af det ekstremt farlige dioxinudslip.

Men kemiingeniør Ole-Kenneth Nielsen fra DMU har svært ved at se, det skulle have den store effekt - udover lidt ekstra penge i statskassen.

»Det virker, som om det bare var en ekstra skatteindtægt. Vi har et glimrende eksempel med partikelfiltre på dieselbiler, hvor flertallet vælger at betale afgiften, og derfor opnås der ikke en effekt på miljøet, men bare en 'grøn afgift',« siger han.

Men en helt anden holdning har Det Økologiske Råd.

»Det er et paradoks, at brændeovne er fritaget fra miljøafgifter, når det er den mest sundhedsskadelige opvarmningsform. Derfor skal der indføres en grøn ejerafgift,« siger Kåre Press-Kristensen, civilingeniør, PhD. ved Det Økologiske Råd i en pressemeddelelse.

Rådet skriver i sin pressemeddelelse, at brændefyring er en af landets største forureningskilder, og da forureningen samtidig udledes i lav højde i boligområderne, sender det en regning til samfundet på over 4 mia. kr årligt for de sundhedsskader, partikelforureningen medfører.

Rådet mener ikke, at en afgift på brændet giver mening, da det vil få folk til at fyre mere med affald. Derfor opfordres politikerne til snarest muligt at fremme mere miljørigtige alternativer samt at indføre en årlig afgift på eksisterende brændeovne.

Ole-Kenneth Nielsen fra DMU giver forslaget en lidt lunken modtagelse og foreslår i stedet at indføre grænseværdier for partikeludledningen fra brændeovne.

»Jeg tror, det har større effekt at sætte en grænse på partikeludledningen fra brændeovne. En afgift på 4.000 kroner tror jeg ikke får mange til at droppe deres brændeovn,« siger han.

Det Økologiske Råd holder en stor konference om brændefyring og alternativer d. 15. marts på Christiansborg.

Citat:
Men kemiingeniør Ole-Kenneth Nielsen fra DMU har svært ved at se, det skulle have den store effekt—udover lidt ekstra penge i statskassen.

»Det virker, som om det bare var en ekstra skatteindtægt. Vi har et glimrende eksempel med partikel filtre på diesel biler, hvor flertallet vælger at betale afgiften, og derfor opnås der ikke en effekt på miljøet, men bare en ’grøn afgift’,« siger han.

Citat slut.

Mon ikke de fleste mennesker som kan tænke, efterhånden har regnet ud at det netop er for at skaffe penge at staten lægger afgifter på alting?

Det centrale spørgsmål er jo netop: Hvorfor er afgifterne altid til at betale?

Tobaksafgiften er næsten det værste: Nu er der et forslag om at afgifterne på tobak skal stige - naturligvis for at folk skal holde op med at ryge.
Og hvordan skal det så ske? Jo, afgiften skal være et par kroner om året, indtil vi ender på ~50-60 kr. pr. pakke!

Ikkesandt?

Hvorfor ikke jokke afgiften helt derop på én gang, så skulle en pæn del af befolkningen jo nok holde op?

Næh, på den her måde er afgiften til at betale for rygerne, og prikken over i'et: Når det sker i små trin, kan folks økonomi nå at adaptere sig til den højere pris! Så de kan fortsætte med at ryge - og betale!

Afgifter er alene statens måde at tjene flere penge på, samtidig med at de ser ud som om de gør noget ved problemerne! Win-win!

  • 0
  • 0

Det er fuldstændig ligegyldigt om en brændeovn har en lav partikeludledning i et laboratoriumforsøg med optimal optænding og fyring!
For sådan er der ingen der fyrer i praksis. Oven bliver alt for varm og det kan ingen holde ud, derfor lukker man ned for luftindtaget og så står ovnen og oser med STOR partikeludledning! Og det vil ALLE ovne gøre!!!!!!!!!!!

GRÆNSEVÆRDIER/MÆRKNINGSORDNINGER ER IKKE LØSNINGEN!

  • 0
  • 1

Der er mig bekendt ikke ført et rimeligt bevis for at udslippet af skadelige partikler skulle være så omfattende. Nogle få og i mine øjne tvivlsomme forsøg, skal altså danne baggrund for en ny skat som visse "miljø fanatikkere" finder god, fordi de hader brændeovne som pesten.

Jeg græmmes - vi får smidt alt muligt skidt i hovedet af partikler fra Polen, rusland, Engalnd, Tyskland med vinden, så nu skal der drives hetz mod min miljøgodkendte brænde ovn, og den skal selvfølgelig også beskattes..

Sikken et lorteland - jeg emigrerer ski snart til sverige eller canada.

  • 0
  • 0