Ekspert: Blødgøring af vand i Hovedstaden fortsat fornuftigt

Tidligere beregninger af de økonomiske goder ved blødgøring af vandet i Hovedstaden er overdrevne, konkluderer analyse fra konsulentfirmaet Deloitte, som Ingeniøren skrev om i sidste uge.

Læs også: Rapport: Stop blødgøringen af hovedstadens drikkevand

Alligevel mener professor ved DTU vand- og miljøteknologi Hans-Jørgen Albrechtsen, at man skal fastholde planen om at blødgøre vandet.

»Det vigtigste er at se på kvalitet, og hvad man gerne vil opnå. Hvis man kun kigger på samfundsøkonomiske gevinster, er de nok usikre, men der er også andre centrale faktorer. F.eks. at Hofors forbrugere gerne vil have blødere vand,« pointerer professor Hans-Jørgen Albrechtsen.

Ballerups Forsyning har ellers på baggrund af Deloittes analyse opfordret Folketingets transport- og bygningsudvalg til at bremse udbredelsen af blødgørende anlæg i hovedstadsområdet.

Men foruden forbrugerfaktoren påpeger Hans-Jørgen Albrechtsen, at de positive miljømæssige konsekvenser bør medregnes. De forekommer, hvis det lavere kalkindhold i vandet får folk og firmaer til at skære ned på mængden af sæber, shampoo og rengøringsmidler.

Ved at reducere hårdheden i vandet kan forbrugere som hoteller eller almindelige husholdninger begrænse mængden af rensemidler og kalkfjerner, som de benytter. Dertil holder hårde hvidevarer potentielt længere, når kalkindholdet i vandet er mindre.

Det er disse faktorer, som giver samfundet hovedgevinsterne ved at blødgøre vandet.

Hofor fastholder blødgøringsplan

Heller ikke hos forsyningsselskabet Hofor ser man grund til at ryste på hænderne, og holder derfor fast i tidsplanen for blødgøringsprocessen.

»Vi sætter ikke udbredelsen af blødgøringsanlæg i bero. Vi tror på, at de beregninger, vi har lavet, og vores analyser er et godt grundlag,« fastslår Hofors programleder for blødgøringsplanen, chefkonsulent Susanne Lykke Jakobsen, og fortsætter argumenterende:

»Vores beslutning er ikke kun taget ud fra samfundsøkonomiske beregninger. Den er også valgt af hensyn til miljøet og ønsker fra vores forbrugere.«

Meningsmålinger af Analyse DK viste i 2010 og 2013, at to tredjedele af 1.500 respondenter fra København og Brøndby ville have blødgjort deres vand.

Usikre tal i alle analyser

Imidlertid betegner Hans-Jørgen Albrechtsen beregninger, der lægger til grund for analyserne, som meget usikre.

»Der er masser af forudsætninger i alle analyserne, som man ikke kan vide sig sikker på. Og der mangler endnu nøjagtig dansk data på, hvorvidt forbrugere reagerer, når blødgøringen af vand igangsættes,« siger han og understreger, at det er afgørende at oplyse borgere og virksomheder om de ændrede vandforhold, så de kan tilpasse deres forbrug af blandt andet sæbe efter det.

Den manglende erfaring på området bekræfter Susanne Lykke Jakobsen.

Alligevel læner Hofor sig op ad den tidligere rapport fra Cowi, som forventer tre gange større samfundsgevinst end Deloitte nye beregninger.

»Begge analyser kan tage fejl. Vi er aldrig klogere end det datagrundlag, vi har, men vi har tillid til, at Cowis beregninger er robuste.«

Hun forklarer, at Cowis følsomhedsanalyser viser, at der skal ske en markant ændring af præmisserne, før gevinsten forsvinder eller bliver negativ.

Læs også: Rensecreme kan indeholde 100.000 stykker mikroplast per ansigtsvask

Derudover er de to konsulentvirksomheders analyse baseret på et forskelligt grundlag, hvilket gør det svært at sammenligne, påpeger chefkonsulenten.

Hvor Cowis analyse regner på effekten for hele Hofors forsyningsområde, vurderer Deloittes kun konsekvenserne for forbrugere og de fire mest vandforbrugende firmaer i Ballerup kommune.

Anderledes brugersammensætning som følge af andelen af husholdninger, familieboliger, etagebyggerier og fordelingen af erhvervsvirksomheder har stor betydning for analysernes resultater.

Tvivlsomme omkostninger i Deloitte-analyse

I Deloittes analyse fremhæver konsulentfirmaet også potentielle samfundsmæssige omkostninger som følge af en blødgøring, og disse ekstra udgifter kan være sat på spidsen, mener Susanne Lykke Jakobsen. Blandt andet tyder Hofors egne beregninger ikke på problemer med korrosion, hvilket Deloitte-rapporten ellers dvæler kort ved.

Ligeledes forklarer lektor ved DTU Miljø Martin Rygaard til Bolius, at kalkindholdet i vand har beskeden betydning for risikoen for huller i tænderne, som også er en af de omkostninger, Deloitte tager med i deres regnestykke.

»Antallet af huller i tænderne er faldet voldsomt de senere år, uden at der er sket en ændring i drikkevandskvaliteten, og det tyder på, at der er andre ting, der betyder langt mere,« ræsonnerer lektoren.

Fluorid en mere afgørende faktor end calcium i forhold til at få huller i tænderne, indskyder han.

Forsyningsselskabet Hofor er gået i dialog med Forsyning Ballerup om mulige løsninger på udfordringerne.

I marts 2017 regner Hofor med at åbne op for det blødgjorte vand i Brøndby. Op til premieren igangsætter selskabet forundersøgelser, der skal give overblik over ændrede forbrugsvaner ændrede forbrugsvaner og skaffe konkrete data til at belyse om de forudsatte positive effekter opnås. Undersøgelserne udfører DTU.

De første data fra effektmålingerne håber Hofor at have et år efter, det blødgjorte vand når hanerne i 2018.

Emner : Vandmiljø
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man fjerner kun det ekstra høje kalkniveau fra 20+ ned til 9-10 enheder.

Nu sker der i øvrigt allerede en filtrering/fældning af bla. mangan og jern i vore vandværker. Bekymringen for vort fluorindtag kan henvises til andre områder med egentligt blødt vand, hvor der vel blot igen kan henvises til lidt mere og lidt hyppigere tandbørstning.

Lars :)

  • 0
  • 0

».... F.eks. at Hofors forbrugere gerne vil have blødere vand,«

Hvis ikke der ligefrem er et både privatøkonomisk problem og en meget betydeligt samfundsmæssigt tab, så er jeg da 'græsk-katolsk' med penge. Her taler vi om en gevinst - stor eller mindre - men ret små penge samlet set i forhold til hovedstadens borgeres øvrige udgifter.

Jeg vil ha' blødt vand i mine haner, mine maskiner, i mit brusebad og mit WC. Jeg gider ikke kalke af (mere end abs nødvendigt) og jeg gider slet ikke bruge tid og penge på af få udskiftet maskiner, fliser eller dyre WC-kummer.

De tvungne aktiviteter i mit liv skal - bortset fra arbejdet - være så få og så lette som muligt. Når jeg kommer dertil, skal min hjemmehjælpers liv også være så let som muligt Og ingen af os skal have fingrene i syre og andre stærke sager, hvis det kan undgås.

Lars :)

  • 0
  • 0

Næ så hellere smide noget kaustisk soda i vandet, som det bliver i dette tilfælde, Nej tal du, RENT VAND TAK :)

Ang, fluor, så det rene tænder, der gør man ikke har bøvl i munden, Ja fluor kan i små mængder hindre mindre skader på tænder, men det gør ikke tænder rene som nogen tror, naturligt ser det sådan ud CaF2, og det kun små mængder fluor, kroppen er i stand til at tage fra kalken, fluoren er ikke særligt aktivt, det straks noget andet med NaF, som er i din tandpasta, stort set det hele bliver optaget i kroppen, og det sætter sig blandt andet fast i dit calcium i blodet, det skaber klumper, og kaldet blodpropper.

Det sjovt som der bliver skrevet over alt, at man skal passe på fluor i blandt andet tøj, men i tandpasta betyder det intet, trods det går lige i dine slimhinder, jeg børster tit har ingen bøvl med mine tænder, og bruger tandpasta uden fluor :)

  • 0
  • 0

Efter 3 gode år i Norge var jeg ikke tvivl da jeg rejste tilbage til Danmark og købte hus. Der skal afkalker på ionbytter anlæg. Lille investering med enormt afkast. Espresso maskinen køre bare deruda. Når kartofler koger over er det bare en fugtig klud. Brusekabinen en let grydesvamp og bruseren så er den fikset. Tøjet blødt og lækkert. Så det er nok en af mine bedste investeringer. Og husk også ingen krymmel i isterningerne til whiskyen. Ja er nået i blodtryksalderen og skal reducere indtaget af Natrium en beregning viste at jeg skulle indtage 31 l fra vandhanen hvis jeg skulle nå grænseværdien. Det vand jeg drikker rent er med kulsyre fra Netto. Ps Jeg tror ikke de skader man ser ved nordmændene er fra blødt vand det er nok nærmere bløt kage og stærkere drikke :)

Sofus

  • 0
  • 0

Jeg har hele mit liv levet med den overbevisning, at vi i Danmark har rent, naturligt drikkevand - kun tilsat klor, ikke andre tilsætningsstoffer og med god smag - og at vandværkerne "står på hovedet" for at fastholde denne vandkvalitet.

Hvornår har vandværkerne skiftet holdning???

  • 0
  • 0

Køb en kande med kulfilter i. Hæld vandhanevand igennem. Tag dette vand og kog det i en rengjort afkalket evt. ny el-keddel. Og se at der ikke længere er kalkaflejringer i el-kedlen. Hvad mon dette forsøg fortæller.

  • 0
  • 0

Jeg havde blot fået den opfattelse, at de jyske produkter var godt og vel over 'der skal is i' klassen

- det tror jeg bestemt også! Men det ser ud til at være hinsides min betalingsevne (måske med undtagelse af "Stauning Travel Case inkl. 2 glas" - men hvad skal man med (kun) dét??):

http://shop.stauningwhisky.dk/

Og så er produktet iøvrigt udsolgt! :)

http://dagbladetringskjern.dk/skjern-tarm/...

Der tilbydes dog fortsat "Rundvisning MED smagsprøver" - så de må ha' nogle sjatter tilbage!?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten