Ekspert bekymret for genstart af 44 år gammel atomreaktor: »De har ikke ikke lært af Fukushima-ulykken«

»Industrien og myndighederne har tilsyneladende ikke lært af erfaringerne fra Fukushima-ulykken.«

Sådan skriver Tatsujiro Suzuki, leder af Research Center for Nuclear Weapons Abolition (RECNA) på Nagasaki University og rådgiver for landets regering omkring atomsikkerhed, i en mail til Ingeniøren, efter at Kasai Electric Power Co. (KEPCO) onsdag genstartede den 44 år gamle Mihama 3-reaktor i Fukui-præfekturet på den vestlige del af hovedøen Honshu.

Illustration: Det japanske ministerium for land, infrastruktur, transport og turisme (MLIT)
Jordskælv er ikke sjældne i området omkring Fukui-præfekturet, der har et areal på 4190 km² og omkring 800.000 indbyggere. Da et jordskælv i 1948 ramte nær byen Maruoka med en styrke på 6,8 på richterskalaen, gik det værst ud over præfekturets hovedstad med samme navn, Fukui, hvor omkring 60 procent af bygningerne kollapsede, og brande efterfølgende spredte sig i byen. Ulykken kostede 3.769 mennesker livet og 22.203 blev såret. Illustration: Google Maps / Screenshot

»Mihama 3 har ikke været i drift i omkring ti år. Det er usædvanligt at genstarte sådan et komplekst værk, der ikke har kørt i lang tid, og jeg er bekymret for, at der kan være tekniske problemer eller uerfarne operatører, som måske laver fejl,« skriver han.

Trykvandsreaktoren fra 1976 med en kapacitet på 780 MW er ikke den eneste til at få forlænget sin driftslicens ud over de 40 år, som er udgangspunktet for driftslicenser i Japan, der efterfølgende kan forlænges i 10 eller 20 år som det gælder for Mihama 3. Fire andre reaktorer har fået tildelt forlængelser.

Læs også: Danskerne siger stadig nej til atomkraft, men modstanden daler

Mihama 3 er heller ikke den første reaktor, der genstartes efter Fukushima-ulykken, som førte til, at størstedelen af landets atomreaktorer, som stod for 30 procent af elforsyningen, blev lukket ned. Men reaktoren i Fukui er indtil videre den eneste, som både har fået forlænget sin driftslicens og er blevet genstartet siden 2011.

Ud over at genstarten af den 44 år gamle reaktor vækker bekymring, så virker omstændighederne forud for genstarten af den KEPCO-ejede reaktor mistænkelige, påpeger Tatsujiro Suzuki. For at forstå advarslen kræver det dog først et tilbageblik på historien bag Japans værste atomulykke.

Manglende tilsyn

I marts 2011 udløste et jordskælv ud for Japans nordøstkyst en tsunami, som dræbte mere end 15.000 mennesker og satte atomkraftværket Fukushima Daiichis strømforsyning, reserve- og de fleste batteridrevne systemer ud af drift.

Digerne ved Fukushima-værket var kun bygget til at modstå en 5,7 meter høj bølge og ikke en ti meter høj tsunami, der skyllede ind over Fukushima-været for lidt over ti år siden.

Nedsmeltninger og brinteksplosioner i tre ud af seks reaktorer betød, at store mængder radioaktive stoffer spredte sig i atmosfæren og i Stillehavet, og at 100.000 mennesker i en radius på 30 kilometer måtte forlade deres hjem.

Læs også: Fukushima: Frygt for radioaktivitet gjorde flere syge end strålingen

Både industrien og myndighederne overhørte advarsler om utilstrækkelig sikring mod en tsunami, konkluderede flere undersøgelser efter ulykken. Manglende tilsyn gjorde det muligt for Fukushima-værkets ejer Tokyo Electric Power Company (TEPCO) at underspille risici for en tsunami, lød kritikken blandt andet.

Ifølge Tatsujiro Suzuki er en af grundene til, at sådan noget kan ske, at der eksisterer et »korrupt forhold« mellem industri og myndigheder, som han frygter muligvis også har fundet sted under processen omkring genstarten af Mihama 3-reaktoren.

»Aftalt spil« bag genåbning

I Japan fungerer det sådan, at atomkraftindustrien skal have tilladelse fra den lokale myndighed for at genstarte en reaktor. De lokale myndigheder modtager imidlertid store økonomiske tilskud fra den centrale regering for at være hjemsted for et atomkraftværk, og dette beløb er højere, når reaktoren kører, forklarer Tatsujiro Suzuki:

»Dette er kilden til ‘aftalt spil’ eller et korrupt forhold mellem METI (det japanske ministerium for økonomi, handel og industri, red.), de lokale myndigheder og industrien, og sådan et forhold med mangel på gennemsigtighed og demokratisk beslutningstagen var en af grundene til Fukushima-ulykken.«

Før genstarten af Mihama 3-reaktoren har embedsmænd fra ministeriet besøgt de lokale myndigheder i Fukui-præfekturet og Mihama City mere end 100 gange, heriblandt en række af METI’s højstående embedsmænd, hvorefter der blev aftalt et tilskud på 2,5 milliarder yen (svarende til omkring 140,6 millioner danske kroner), fortæller Tatsujiro Suzuki.

Han peger endnu en gang mod historiebøgerne og en tidligere korruptionsskandalesag.

Læs også: Rapport: Folkene bag Fukushima-katastrofen troede på en myte

I 2019 indrømmede en række højtstående ansatte i KEPCO, at de havde modtaget penge og gaver for i alt 360 millioner yen (svarende til omkring 20 millioner danske kroner) fra lokale embedsmænd fra en by, hvor et af selskabets andre atomkraftværker ligger.

»De har ikke ændret sig. METI, de lokale myndigheder og industrien har et afslappet forhold med hinanden, der er karakteriseret ved at være lukket og udemokratisk. Selv efter den her skandale er det afslappede forhold mellem METI, de lokale myndigheder og industrien tilsyneladende fortsat,« skriver han.

METI bekræfter besøg

Nyhedsbureauet Reuters har været i kontakt med KEPCO, som oplyser, at de efter korruptionsskandalesagen har implementeret nye forretningsgange, men de har nægtet at kommentere spørgsmål omkring genstartsgodkendelsen fra de lokale myndigheder.

METI oplyser på mail over for nyhedsbureauet at have taget beslutningen om tilskud i april i år og bekræfter det store antal af embedsmandsbesøg til Fukui-præfekturet og Mihama City, som ifølge ministeriet var »for at udveksle meninger«.

På Mihama-kraftværket har der tidligere været en ulykke, hvor fire arbejdere døde, da et rør sprang læk, og højtryksdamp og varmt vand strømmede ud. Ulykken skete i en bygning, der huser turbiner for reaktor 3. Det sprængte rør havde ikke været inspiceret i næsten et årti før ulykken.

Læs også: Fire døde på japansk atomkraftværk efter damplækage

Tatsujiro Suzuki frygter, at endnu en ulykke kan ske på atomkraftværket i Fukui-prefækturet efter genstarten.

»For et komplekst system som et atomkraftværk med mere end en million forskellige dele, så kan det være, at man ikke finder fejl i systemet, medmindre man rent faktisk drifter værket. Du kan kan tjekke hver en komponent uden at drive værket, men det er ikke nok,« skriver han.

Mihama-kraftværkets reaktor 1 og 2 blev dekommissioneret i 2015, da KEPCO vurderede, at det her ikke var økonomisk rentabelt at investere i de sikkerhedsmæssige tiltag, som blev påkrævet efter Fukushima-ulykken, såsom at udskifte strømkablerne til nyere modeller af et ildafvisende materiale for at få forlænget de to reaktorers driftslicens.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg tror ikke, at der sker noget ved det, jeg har læst mange indlæg her på sitet om hvor sikker atomkraft er, så det går nok?

  • 30
  • 12

Det er interessant at tænke over hvad ti års dvale er på et atomkraftværk.

Har man sat kæde og hængelås på porten og gået hjem efterladende en "ghost town"?

Eller har der været lys og varme, kølevandspumper og HVAC har kørt, hele vedligeholdelsesafdelingen har udført forebyggende vedligehold, lønningskontoret har betalt lønninger og elmåleren har kørt baglæns.

Det må være indlysende at der er et tryk for at starte op igen.

  • 27
  • 1

Er der nogen med lidt indsigt i det her - eller måske blot en bedre læseevne end min - der kan forklare korruptionsskandalen, så også jeg kan forstå det?

Havde medarbejdere fra en offentlig myndighed bestukket et firma?

Det er vel på niveau med "mand bider hund".

Jeg kan til nød forstå noget af motivationen fra myndighedens side, hvis dens tilskud er afhængigt af, at atomkraftværket er i drift. Men selv da lyder det noget langt ude.

  • 13
  • 6

Da Japan lukked samtlige atomkraftværker ned i 2011, mistede de 38 % af deres elektriske genererings kapacitet.

Derfor genstartede de alle de kraftværker der var stoppet og langt i mølpose, fordi de forurenede, og brugte fosile brændstoffer.

Japans luftforurening voksedes derfor øjeblikkeligt, til det dobbelte, for det var naturligvis de gamle beskidte værker som genstartede. Sundhedsmyndighedernes egen statetstik anslår at 23.300 mennesker er døde pga denne forurening fra 2011 til og med 2019.

Der er ret gode grunde til at genstarte de ialt 33 værker som er moderne nok, ud af de 44 der blev lukket.

Iøvrigt kostede Fukushima uheldet NUL døde eller syge pga udslip.

  • 52
  • 27

Måske en idé at starte anlæg af moderne EPR reaktorer? Japan har brug for billig akraft til industrien. Og nu kører de første anlæg, så teknologien er parat.

  • 15
  • 6

De har ikke ikke lært af Fukushima-ulykken

Hvad er det, nogen ikke har lært? Det er uklart for mig.

Samtidig er der da intet odiøst i, at der er bred interesse, herunder naturligvis fra værkets ejere, at få aktiveret værket igen så snart det er forsvarligt. Der ligger jo en kæmpe omkostning i at have det stående og forfalde.

Men man må da håbe de har implementeret en endnu mere sikker kølevandsforsyning, som i sikkerhedsmæssig forstand må være alfa og omega for denne type værk.

  • 23
  • 2

Havde medarbejdere fra en offentlig myndighed bestukket et firma?

Det er vel på niveau med "mand bider hund".

Jeg kan til nød forstå noget af motivationen fra myndighedens side, hvis dens tilskud er afhængigt af, at atomkraftværket er i drift. Men selv da lyder det noget langt ude.

Som jeg læser artiklen er det de lokale myndigheder der har interesse i at få startet kraftværket, da deres tilskud fra staten er højere hvis det er i drift.

Så det økonomiske incitament for at manden bider hunden er på plads.

Hvorfor værkets ejere så skal have tilskud for at starte igen er så det mest interessante. Hvis værket genererer overskud ved drift ville de vel være mindst lige så interesserede i at få det igang.

Mihama 1 og 2 er dekommisioneret fordi det var uøkonomisk at opdatere sikkerheden. Mihama 3 er i den henseende så åbenbart af nyere/bedre standard siden den fik forlænget sin licens.

Alt i alt er der nogle ret interessante økonomiske aspekter i hele sagen. Hvis KK er så billig, hvorfor kan det så ikke betale sig at opgradere sikkerheden? Det kan vel ikke være dyrere end at bygge et helt nyt værk.

  • 16
  • 3

Hvis hele Japan kan køre på kernekraft. Hvorfor er det så at dydsmønsteret Danmark holder sig tilbage. Hvis et eller to kerne værker (af den sikreste nyeste type) blev bykket, kunne vi vel nå klimamålene i en fart.?

  • 17
  • 19

Hvis hele Japan kan køre på kernekraft. Hvorfor er det så at dydsmønsteret Danmark holder sig tilbage. Hvis et eller to kerne værker (af den sikreste nyeste type) blev bykket, kunne vi vel nå klimamålene i en fart.?

Hele Japan har aldrig kørt på KK - kun ca 38%.

Vi har tidligere haft diskussionen om hvor mange reaktorer og KK værker der skal bruges i DK for at dække vores behov. Opsummeret er Danmark for lille til at vi kan indpasse meget mere end de samme 30-40% i vores el-net og selv da kun hvis værkerne bliver så små at det økonomisk bliver ekstremt urentabelt.

Ydermere er KK og 'i en fart' to udtryk der normalt kun kan bruges sammen når noget går galt på værket. Det gælder i hvert fald ikke byggefasen.

  • 28
  • 4

Der står en del "ord" i artiklen om Fukushima - og mange af ordene forveksler årsag og virkning. Hvis man skærer helt til benet, så havde TEPCO undervurderet en mulig tsunami, OG derfor placeret nødgeneratorerne for lavt. Da de blev oversømmet, og køling dermed ophørte, så fulgte de andre hændelser: nedsmeltning, brinteksplosion osv. Tsunamien ødelagde også forsyning udefra via højspændingsledningerne. Der var ikke "defence in depth" - tydeligvis. Husk her, at den nødvendige elektriske effekt er omkring 10% af nominel produktion, så det bliver let omkring 50-100 MW per reaktor - ikke helt trivielt.

Så, selvom artiklen referere til en organisation som "bare" er imod (det gentagne, operative ord, er "genstart"), så er det - bare set udefra - rimeligt at fremhæve, at der er væsentlige sikkerhedsricisi for et værk på en ø, som ikke i væsentligt omfang er ombygget og beskyttet. Husk også her, at logistikken efter en naturulykke ikke er triviel. Hvordan dår man maskiner på 10-20 tons gragtet frem ? Reservekabler til omlægninger med samme masse ? Jeg tror de fleste risici er knyttet til "defence in depth" snarere end småhændelser og sprængte rør.

Dybest set er det et resultat af den lokale kultur, som man kan læse meget om andetsteds.

  • 16
  • 1

Japans luftforurening voksedes derfor øjeblikkeligt, til det dobbelte, for det var naturligvis de gamle beskidte værker som genstartede.

Endnu et eksempel på Michael Fos' lemfældige omgang med fakta!

  • 1) Det var langt overvejende gaskraft, der rampede op til højere kapacitetsfaktorer (og dermed blev mere effektive). El fra gaskraft steg med 34% fra 2010 til 2012, og toppede ved 39% i 2014, og dækkede dermed 42% af japans elforbrug, hvorefter det siden har været støt faldende.
  • 2) Kulkraft steg med 15% fra 2010 til 2013, og dækkede på det højeste 33% af elforbruget, men var allerede i 2018 tilbage på ca samme niveau som i 2010.
  • 3) El fra vedvarende energi er steget eksponentielt siden 2010, og genererer i dag 5 gange så meget el som i 2010. Det dækker i dag 12% af elforbruget. Ca 80% af denne stigning kommer udelukkende fra solceller.
  • 4) Deres samlede elforbrug faldt med 11% fra 2010 til 2015, og har siden stabiliseret sig omkring dette niveau.

https://www.bp.com/content/dam/bp/business...

Det er ejendommeligt som Michael Fos bliver ved med at brillere med den slags kvantitative påstande, altid blottet for dokumentation, og uden at gøre sig den overkommelige umage at slå op i statistikken og se om påstanden overhovedet holder vand!

Sundhedsmyndighedernes egen statetstik anslår at 23.300 mennesker er døde pga denne forurening fra 2011 til og med 2019.

Det tvivler jeg på de anslår, da samtlige år siden katastrofen har kostet færre menneskeliv pga luftforurening end årene 2010-2011.

https://www.statista.com/statistics/934949...

Mon ikke tallet 23.300 i stedet vedrører europæisk kulforurening? https://endcoal.org/health/

  • 35
  • 9

Endnu et eksempel på Michael Fos' lemfældige omgang med fakta!

Well, helt ude i hampen er det nu ikke denne gang. Prøv at læse denne: https://news.climate.columbia.edu/2019/06/...

Olie og kul rampes hårdt op og resulterer i væsentligt større forøgede udledninger (omend ikke en samlet fordobling) end gas og antallet af ekstra dødsfald ved at lukke KK ift FF estimeres til at være nogenogtyve tusind.

  • 7
  • 6

I marts 2011 efter jordskælv og efterfølgende tsunami indtræffer Fukushima ulykken.

Michael Fos beskriver hvad der så sker.

Da Japan lukked samtlige atomkraftværker ned i 2011, mistede de 38 % af deres elektriske genererings kapacitet.

Èn ulykke på èn atomkraft medfører at Japan mister 38 % af sin elektriske genererings kapacitet. Michael Fos kommer med et fint eksempel på hvor dårlig forsyningssikkerhed atomkraft medfører.

  • 15
  • 12

Hej Flemming Rasmussen

Det blev det jo netop i det tilfælde - af forudsigelige politiske årsager,

Det er ikke politiske årsager, som i politisk plat, men reelt det at stor ulykker altid gør at regler og procedurer bliver checket og revideret. For eksempel:

Regler for pasagerskibe blev opdateret efter Titanic og Herald of Free Enterprise.

Boreoperationer blev underlagt stram regulering efter Macondo ulykken.

Og senest efter Boeing 737 max.

  • 10
  • 2

Bygning af atomkraftværker er ikke så god en foretning som mange giver indtryk af. Det er kun få år siden Westinghouse Eletric gik konkurs med to nye værker i USA, og de var lige ved at trække hele moderselskabet, Toshiba med sig i faldet.

  • 16
  • 4

Alle ulykker medfører, at kan findes advarsler. Vælter f.eks. Eifettårnet og 218 mennesker omkommer, kan man finde100 advrsler gennem 150 år, der har advaret om dette. Og det gælder i endnu højere grad for kernekraftværker. Så glem det argument! Mvh HS.

  • 4
  • 5

Tilføjelse: Fint at Japan endelig får genstartet så mange værker som muligt. Deres 56 kkv bidrog væsentligt til CO2-reduktionen i verden. Et foregangxsland!

  • 5
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten