Ekspert: Ændringer på a-kraft-værker kræver stor omtanke

Sikkerheden kan forbedres på de europæiske kernekraftværker, og det skal den. Det slog EU-Kommissionen fast i går, torsdag, da man præsenterede sin fortolkning af det arbejde, som en ekspertgruppe fremlagde i april.

Læs også: EU skærper a-kraftsikkerheden: Vi skal forvente det umulige

Ekspertgruppen havde udført en stresstest af 138 europæiske reaktorer på 58 kraftværker og kom efterfølgende med det klare budskab, at de europæiske kernekraftværker ikke er tilstrækkeligt forberedte på et totalt strømsvigt: den vigtigste lære fra Fukushima-katastrofen.

»Den overordnede konklusion er, at alle europæiske kraftværker overholder nuværende nationale krav, men at man på europæisk plan bl.a. skal revurdere behovet for nødstrømsforsyning til kraftværkerne og andre forbedringer. Pointen er, at man med relativt simple midler kan gøre en masse fornuftige ting,« siger Poul Erik Nystrup.

Som civilingeniør ved Nukleart Beredskab under Beredskabsstyrelsen sad han som eneste dansker med i det 80 mand store ekspertpanel, der stod for den tekniske gennemgang af kraftværkerne placeret i 17 lande.

Han deltog i en gruppe, der havde ekstern strømforsyning som fokusområde og besøgte selv Krsko-kraftværket, som Slovenien ejer sammen med Kroatien, samt Forsmark i Sverige.

Netop Forsmark er de seneste dage blevet trukket gennem medierne, som en neandertaler slæber sin kone i håret. Årsagen er, at EU-Kommissionen specifikt peger på Forsmarks reaktor 1 og 2 som reaktorer, der er særligt udsatte ved totalt strømafbrud.

Forsmark har forsøgt at afvise anklagen i en pressemeddelelse ved at understrege sine sikkerhedsforanstaltninger. De svenske nukleare myndigheder, Strålsäkerhetsmyndigheten, meddelte torsdag, at problemet har været kendt, siden reaktorerne blev bygget.

»Sikkerhedssystemerne på kraftværket (Forsmark, red.) er udformet ud fra disse forudsætninger,« lød det fra Lennart Carlsson, chef på afdelingen for kernekraftsikkerhed.

Han pegede som eksempel på de såkaldte havarifiltre, der filtrerer radioaktive materialer i tilfælde af en nedsmeltning af kernen. En interessant detalje, der sikkert vil overraske mange er, at det i høj grad er det østeuropæiske kraftværker, der er bedst forberedte på et totalt strømsvigt.

Ifølge EU-Kommissionens rapport er sikkerheden høj i blandt andet Rumænien, Bulgarien og ikke mindst Slovenien, som Poul Erik Nystrup besøgte og som har samme type Westinghouse-reaktor som Ringhals omend lidt mindre.

»Slovenien var virkelig godt med. De var nået meget langt med forberedelser til at sikre pumper, motorer og elforsyning. Pumperne var allerede leveret, da vi var der, de manglede sådan set kun at bygge huset til dem. Mange at tiltagene var sat i gang, før Fukushima gjorde det aktuelt,« siger Poul Erik Nystrup.

Nyt i dit PLUS-abonnement: Radar er techs politiske forsamlingshus

Fra Radar

På europæiske kernekraftværker er ejerne nu ved at anskaffe et større antal mobile dieselgeneratorer og pumper. En vigtig lære af Fukushima var dog, at det ikke er nok at have en masse mobile dieselgeneratorer, pumper eller vandslanger, fremhæver Poul Erik Nystrup.

»Man skal også let og hurtigt kunne koble dem på reaktorernes nødsystemer og få kølevand i reaktoren, hvis alle de sikkerhedssystemer fejler - og der skal ikke mindst være øvet personel til at tilkoble og passe dem. Mere dybtgående ændringer skal naturligvis analyseres grundigt, før de udføres. Ændringerne skal jo helst ikke forringe sikkerheden andre steder på værket,« siger Poul Erik Nystrup.

Greenpeace har kritiseret, at arbejdet med de europæisk stresstest kun har kradset i overfladen. Til det svarer den danske ekspert:

»For mig at se er der en grundlæggende filosofi i branchen om, at man hele tiden undersøger behovet for forbedringer, som man vil indføre så hurtigt, som det er praktisk gennemførligt, hvis de er fornuftige og nødvendige. Stresstesten er ingen undtagelse, og sikkerheden kan altid blive bedre, uanset hvad man gør. Det her er blot et element af mange,« siger Poul Erik Nystrup.