Eksperimenterer med bilos
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksperimenterer med bilos

Folkevognsfabrikkerne i Vesttyskland eksperimenterer med forskellige måder at nedsætte dieselbilernes os på. Blandt andet har man en teori om, at jo mere ensartede partiklerne er, når de forlader diselsmotoren, jo lettere kan de filtreres væk.
Dette kan ske ved nedkøling og/eller ved elektrisk udfældning.

Jo større - eller i det mindste, jo mere ensartede partiklerne, der forlader dieselmotorerne er - jo nemmere er de at filtrere væk. Det er teorien bag et par forsøgsopstillinger VW har bygget op, og som blev vist frem i forbindelse med
konferencen i Wolfsburg.
En ide er at få partiklerne til at klumpe sig sammen, ved at køle dem ned i en varmeveksler. Ingeniøren bag forsøget lægger vægt på, at der er ringe teoretisk grundlag, men at det simpelthen er værd at prøve.
Opstillingen modtager gassen direkte fra motoren, køler den ned, og sorterer senere partiklerne fra i en centrifuge. Eksperimentet har givet fornuftige resultater, men kun ved relativt lav belastning af motoren, og indtil videre kun i prøvebænk.
Elektrisk udfældning ved at sende røgen gennem et rør med en højspændt midterelektrode, er et andet forsøg. Også her er målet blot at klumpe partiklerne til senere filtrering på anden vis. Før røgen passerer det elektriske felt, er den sendt gennem en
almindelig benzin-motor-kataly- sator. Det fik mange tilskuere til at undre sig, for normalt vil katalysatoren hurtigt stoppe til. Men, lød forklaringen, når røgen passerer de små rør i katalysatoren, betyder det i sig selv at partiklerne klumper lidt.
Og katalysatoren stopper åbenbart ikke til - formodentlig fordi motoren kører under gunstige konstante driftsforhold.
VW viste også en hybrid-golf frem. En dieselbil forsynet med en 6 kW elektromotor, som overtager fremdriften ved kørsel med op til 60 km/h.
Elektromotoren sidder mellem dieselmotoren og bilens gearkasse, med en kobling på hver side. Derfor kan den også fungere som startmotor, svinghjul og generator. For at have energi nok til at køre tyve-tredive kilometer elektrisk, skal bilen medbringe
200 kg blybatterier, men med moderne letvægtsbatterier (som ikke er helt færdigudviklede !) kan vægten reduceres til 58 kg. Målt efter EF-normen betyder hybrid-driften en halvering af kulilteemissionerne, 70 pct reduktion af kvælstofilterne, 15 pct af
kul- brinterne og en halvering af partiklerne. Produceres 100000 stk. regner VW med, at prisen vil være 25 pct. over en almindelig diesel-golf.
Et helt anden type forsøg skal skaffe VW viden om, hvor høje koncentrationer af dieseludstødning, mennesker kan registrere.
Forsøgspersonerne skal indånde dieselrøg stærkt fortyndet med almindelig luft. Konklusionen er, at halvdelen af prøvepersonerne registrerer røgen, når koncentrationen når op over 100 ppm. Og ca. 250 ppm røg kan alle for- søgspersoner mærke.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten