Eksperimentel israelsk robotdrone kan både flyve og kravle
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksperimentel israelsk robotdrone kan både flyve og kravle

Illustration: Ben-Gurion University

Er det en helikopter? Eller en fjernstyret bil? Nej, det er såmænd Flying Star – en israelsk-udviklet robotdrone, der kombinerer evnen til at flyve med muligheden for at "løbe" eller "kravle" langs jorden.

Den 20. maj blev den for første gang fremvist ved en canadisk teknologimesse i Montreal. Det skriver universitetet Ben-Gurion University i en pressemeddelelse.

Det smarte er, at dronen benytter det samme fremdriftssystem til begge dele, der kan benyttes efter behov. Det giver den en hidtil uset mobilitet og fleksibilitet i forhold til anvendelsesopgaver.

Dronen kan folde sine vinger ud fra at ligge vandret til at have en vinkel på 55 grader, så den antager form af en lille bil. Det lader den bevæge sig over et hav af forskellige overflader og gøre sig selv lavere, hvis den skal under en forhindring.

Se videoen for eksempler på hvordan dronen kan anvendes. Artiklen fortsætter under videoen.

Flere anvendelsesmuligheder

Med en maksimal flyvehastighed på 15 meter i sekundet og en kørehastighed på 2,6 meter i sekundet kombineret med et lavt energiforbrug er Flying Star designet til at klare en række forskellige opgaver, der tager en vis tid at gennemføre.

Det kunne eksempelvis være pakkeleveringer, da dronen hurtigt kan flyve afsted med en pakke på op til 400 gram og derefter køre det sidste af vejen for en mere lydløs og stabil levering. Eller i redningssituationer, hvor man har behov for en drone, der kan komme igennem flere forskellige slags terræn.

Selvom den stadig er på teststadiet, så forudser forskerne bag projektet, professor David Zarrouk og Nir Meiri, at den vil kunne finde anvendelse indenfor landbug, renovation og sågar politi- og anti terror bekæmpelse på sigt.

»Vi planlægger at udvikle både større og mindre udgaver for at udvide denne familie af hybridrobotter til at dække forskellige anvendelsesmuligheder, samt at udvikle algoritmer, der vil hjælpe med at udnytte manøvredygtigheden og transportprisen for de her flyvende/kørende robotter« fortæller David Zarrouk, der er leder af Ben-Gurion Universitys Bio-Inspired and Medical ​Robotics Laboratorie.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først