Eksperimentel genredigering fjerner kræft fra leukæmiramt pige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eksperimentel genredigering fjerner kræft fra leukæmiramt pige

Layla fik konstateret leukæmi 14 uger efter fødslen, men er lige nu kræftfri. Illustration: Great Ormond Street Hospital (GOSH)

For første gang er genredigering blevet anvendt til at bekæmpe cancer, fortæller læger fra Great Ormond Street Hospital i London.

En etårig pige med leukæmi er blevet succesfuldt behandlet med genredigerede celler fra en donor. Få måneder efter behandlingen er alle cancerceller i pigens knoglemarv slået ihjel.

Læs også: Danske forskere: Genredigering af befrugtede æg er OK – til forskning!

Der vil dog gå nogle år, før lægerne med sikkerhed kan vurdere, om behandlingen har kureret Layla, som pigen hedder, for sin sygdom.

»Nærmest mirakuløs«

Layla fik konstateret leukæmi, da hun var tre måneder gammel, og det lykkedes ikke lægerne at fjerne kræften med hverken kemobehandling eller knoglemarvstransplantation.

På forældrenes opfordring startede lægerne en eksperimentel behandling med genredigerede celler, der aldrig før er blevet brugt på mennesker.

Læs også: Kinesiske forskere skaber verdens første genmodificerede hund

»Vi vidste ikke, om eller hvornår det ville virke, så vi var ovenud begejstrede, da det lykkedes. Hendes leukæmi var så aggressiv, at denne reaktion nærmest er mirakuløs,« siger professor Paul Veys, der er pigens primære læge, i en meddelelse.

Kræftpatienter har tidligere gennem genterapi fået ‘programmeret’ såkaldte T-celler til at identificere og angribe kræftceller. Denne behandlingsform er dog kun sjældent mulig for leukæmi-patienter, der typisk har for få raske T-celler tilbage i kroppen.

Redigerede celler fra donor

I stedet tog et forskerhold T-celler fra en rask donor og udstyrede dem med gener, der bekæmper kræften.

Hospitalet vil nu bruge metoden på andre patienter, der ikke kan hjælpes med konventionel behandling. Professor Waseem Quasim, der har været konsulent på sagen, understreger, at hospitalet ikke ved, hvordan andre børn reagerer på den nye behandling.

Læs også: Saksen til at klippe i fostres gener er blevet en tand skarpere

»Men dette er en milepæl i brugen af genredigerings-teknologi, og effekten for dette barn har været overvældende,« siger han og tilføjer:

»Hvis det kan genskabes, kan det betyde et kæmpe fremskridt for behandling af leukæmi og andre kræftformer.«

Kliniske testforsøg med de genredigerede T-celler skal efter planen begynde i starten af næste år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som sædvanligt når vi har med genteknologi at gøre, er der ingen som rigtigt har lyst til at diskutere ejerskab af humane gener og genomer
På forhånd vil jeg gerne sige at jeg selv er kraftigt imod at menneskelige gener og genomer kan gøres til genstand for køb/salg eller overdragelse. Egentligt er jeg imod al ejerskab af liv, men det er nok for lidt sent nu med tanke på GMO industrien.

Der er, som jeg ser, det 4 faser, med hver sine juridiske og moralske aspekter, for humane gener og genomer:

!: Gamet stadiet (sædceller og ægceller)
Disse kan idag handles/overlades frit.
2: Prænatal stadiet : (Et foster)
De juridiske forhold omkring et fosters rettigheder til eget liv og gener er meget omdiskuterede. Det gælder f.eks. abort og brugen af fosterets stamceller . Der er i europa visse berænsninger for genmanipulation af befrugtede æg.
3 : Juvenile stadiet (umyndige børn)
Kan forældre sælge/købe/overdrage et umyndigt barns gener/genom til andre. Hvis de lader barnet modtage genterapi, hvem ejer så resultatet og de indgående gener. Kan barnet juridisk bestride forældrenes beslutninger når det når myndigheds alder.
4 : Adult fase : (voksne mennesker/ægtepar)
Kan et menneske set fra et grundlovsmæssigt synspunkt over hovedet sælge en del af sit levende selv, uden at vi nærmer os en slags slaveri, hvor individet har mistet råderetten over dele af sin eksistens
Hvis både fader og moder har solgt sine genomer, hvordan stiller det sig så for børnene. (Indenfor GMO-industrien ejer firmaer ikke kun de genmodificerede individer, men også slægtsled femover) . Hvis et voksent individ, som har solgt sit genom , ønsker genterapi, kan så genom-ejeren protestere imod dette.

Der er helt klart mange problematiske aspekter i moderne genteknologi, og vi kan ikke komme hurtigt nok igang med lovgivning på området.

  • 3
  • 6

Gælder samme tanke så ikke også transplantationer ?
Jeg må indrømme ejerskabet af celler, set fra mit synspunkt, er et af det mindst relevante at diskutere i forhold til genmodificeringen.

  • 2
  • 1

christian, det viser bare hvor kompliceret alting bliver når man går i dybden med ejerskab af liv.
Men når det drejer sig om transplantationer er der indtil videre ikke tale om patenter/ejerskab, hvilket det dog nok i fremtiden kan blive, når man kan fremstille organer ud fra stamceller

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten