Eks-energiminister vil løse »verdens største teknologiske udfordring«
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eks-energiminister vil løse »verdens største teknologiske udfordring«

Den store teknologiske udfordring for det 21. århundrede bliver at spalte vand og ved reduktion af CO2 at fremstille H2, CO og O2, som kan danne basis for at producere flydende kulbrinter.

Steven Chu i samtale med sin daværende chef i 2009. Foto: Charles Watkins, White House photographer

Sådan lød det fra Steven Chu, Nobelprismodtager i fysik og energiminister gennem fire år i Obamaadministrationen, da han holdt foredrag på DTU med titlen ‘Climate Change and technical paths to a sustainable future’ – et foredrag, som han turnerer verden rundt med i denne tid.

Læs også: Obamas nye miljøteam klar

Han ridsede først op, at vi har rigelig med olie og naturgas til at klare verdens energiforsyning de næste 50-100 år.

»Hvis vi ikke finder (økonomisk set, red.) bedre løsninger, vil olien og gassen blive brugt,« sagde Chu.

Men det kan vi ikke tillade os, hvis vi skal undgå dramatiske klimaforandringer med store mængder klimaflygtninge som konsekvens, advarede Chu.

Elektrokemi er sagen

Det førte ham over i korte beskrivelser af den forskning, han selv er involveret i på Stanford University i Californien for at løse den store energi- og klimaudfordring.

Det drejer sig bl.a. om udvikling af nye typer af lithiumbatterier med højere energitæthed og flere gange hurtige opladningstid, kunstige lunger til separation af CO2 og O2, og som nævnt i indledningen nye veje til spaltning vand i brint og ilt.

Det første betingelse herfor er adgang til billig bæredygtig energi fra sol, vind eller kernekraft, selv om Chu vedkendte sig de problemer, der er forbundet med kernekraft. Her var Chu meget optimistisk.

Omkostningerne ved bæredygtig energi er allerede nu omkring 3 cent (USD) pr. kilowatttime, og de vil forventeligt falde til omkring 2 cent 2030, mente han. Og det åbner for helt nye muligheder inden for elektrokemi.

Når Steven Chu vil producere flydende kulbrinter ved reduktion af CO2 og spaltning af vand, er det fordi, disse er de bedste bærere af kemisk energi, der findes, og de tilmed let og billigt kan transporteres over store afstande, så energien komme frem til de steder, den behøves.

Efter foredraget spurgte jeg professor Ib Chorkendorff, som leder 'Villum Center for Science of Sustainable Fuels and Chemicals på DTU, der arbejder med lignende problemstillinger, om Steven Chu havde fat i noget interessant.

Læs også: Derfor jagter forskerne den perfekte katalysator

»Bestemt,« mente Chorkendorff, som dog pointerede, at Steven Chu ikke havde fremlagt nogle data. Det er derfor ikke let at vide, hvor langt der er fra forskningen til metoder, der er anvendelige i praksis, hvad Steven Chu også understregede i sit foredrag.

Teknologi og politik skal gå hånd i hånd

Da Steven Chu var i København for fire år siden spurgte jeg ham til forhåbningerne om en global klimaaftale i Paris 2015. Han forklarede dengang, at en aftale ikke er nok.

Læs også: Steven Chu: Energiselskaberne mudrer vandene i klimadebatten

»Se for eksempel på, hvad der skete med Kyoto-aftalen. Der var mange lande, der skrev under, men ikke alle, der gjorde noget. En aftale er ikke en sejr. Det er handlinger.«

Nu blev der jo indgået en aftale i Paris med en erklæring om at begrænse den globale temperaturstigning, og på den baggrund stillede jeg Chu efter foredraget på DTU spørgsmålet om, betydningen af markedskræfter og teknologiske udfordringer kontra politiske aftaler?

»Begge dele er vigtige. De skal gå hånd i hånd,« svarede han.

Men vi får vel ikke en bedre politisk aftale end Paris-aftalen med den usikkerhed, der er knytter til den?

»Det kan også være aftaler direkte mellem storbyer,« replicerede Chu.

Der skal altså efter Chus opfattelse altså også politisk vilje til for at løse udfordringen med menneskeskabte klimaforandringer, men det er tydeligt, at den tidligere energiminister vil yde sit bidrag gennem nye teknologiske løsninger.

»Jeg har endda været villig til at lære kemi for at gøre dette,« jokede Chu, der fik sin Nobelpris for atomfysik.

"Det første betingelse herfor er adgang til billig bæredygtig energi fra sol, vind eller kernekraft,"
Og ovenikøbet i voldsomme mængder, det er vist den største udfordring.
Metoderne til at lave flydende brændstoffer er kendte og kan ikke optimeres meget, men der er jo ikke nær nok sol og vind.

  • 10
  • 17

... her er på ing.dk at have Svend Ferdinandsen til forklare os, hvordan tingene hænger sammen, når førende forskere ikke ved bedre.

  • 16
  • 15

... her er på ing.dk at have Svend Ferdinandsen til forklare os, hvordan tingene hænger sammen, når førende forskere ikke ved bedre.


Var den ikke lidt under lavmålet? Han ved sikkert bedre men skøjter over problemet med energien.
Steven Chu taler om teknologi, men jeg påpeger så blot at en mærkbar omstilling kræver gevaldige energimængder, som slet ikke er tilstede hvis de skal være bare delvist grønne.
Eller mener du ikke at det kan blive et problem.

  • 12
  • 10