Eks-energiminister vil løse »verdens største teknologiske udfordring«
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Eks-energiminister vil løse »verdens største teknologiske udfordring«

Den store teknologiske udfordring for det 21. århundrede bliver at spalte vand og ved reduktion af CO2 at fremstille H2, CO og O2, som kan danne basis for at producere flydende kulbrinter.

Steven Chu i samtale med sin daværende chef i 2009. Illustration: Charles Watkins, White House photographer

Sådan lød det fra Steven Chu, Nobelprismodtager i fysik og energiminister gennem fire år i Obamaadministrationen, da han holdt foredrag på DTU med titlen ‘Climate Change and technical paths to a sustainable future’ – et foredrag, som han turnerer verden rundt med i denne tid.

Læs også: Obamas nye miljøteam klar

Han ridsede først op, at vi har rigelig med olie og naturgas til at klare verdens energiforsyning de næste 50-100 år.

»Hvis vi ikke finder (økonomisk set, red.) bedre løsninger, vil olien og gassen blive brugt,« sagde Chu.

Men det kan vi ikke tillade os, hvis vi skal undgå dramatiske klimaforandringer med store mængder klimaflygtninge som konsekvens, advarede Chu.

Elektrokemi er sagen

Det førte ham over i korte beskrivelser af den forskning, han selv er involveret i på Stanford University i Californien for at løse den store energi- og klimaudfordring.

Det drejer sig bl.a. om udvikling af nye typer af lithiumbatterier med højere energitæthed og flere gange hurtige opladningstid, kunstige lunger til separation af CO2 og O2, og som nævnt i indledningen nye veje til spaltning vand i brint og ilt.

Det første betingelse herfor er adgang til billig bæredygtig energi fra sol, vind eller kernekraft, selv om Chu vedkendte sig de problemer, der er forbundet med kernekraft. Her var Chu meget optimistisk.

Omkostningerne ved bæredygtig energi er allerede nu omkring 3 cent (USD) pr. kilowatttime, og de vil forventeligt falde til omkring 2 cent 2030, mente han. Og det åbner for helt nye muligheder inden for elektrokemi.

Når Steven Chu vil producere flydende kulbrinter ved reduktion af CO2 og spaltning af vand, er det fordi, disse er de bedste bærere af kemisk energi, der findes, og de tilmed let og billigt kan transporteres over store afstande, så energien komme frem til de steder, den behøves.

Efter foredraget spurgte jeg professor Ib Chorkendorff, som leder 'Villum Center for Science of Sustainable Fuels and Chemicals på DTU, der arbejder med lignende problemstillinger, om Steven Chu havde fat i noget interessant.

Læs også: Derfor jagter forskerne den perfekte katalysator

»Bestemt,« mente Chorkendorff, som dog pointerede, at Steven Chu ikke havde fremlagt nogle data. Det er derfor ikke let at vide, hvor langt der er fra forskningen til metoder, der er anvendelige i praksis, hvad Steven Chu også understregede i sit foredrag.

Teknologi og politik skal gå hånd i hånd

Da Steven Chu var i København for fire år siden spurgte jeg ham til forhåbningerne om en global klimaaftale i Paris 2015. Han forklarede dengang, at en aftale ikke er nok.

Læs også: Steven Chu: Energiselskaberne mudrer vandene i klimadebatten

»Se for eksempel på, hvad der skete med Kyoto-aftalen. Der var mange lande, der skrev under, men ikke alle, der gjorde noget. En aftale er ikke en sejr. Det er handlinger.«

Nu blev der jo indgået en aftale i Paris med en erklæring om at begrænse den globale temperaturstigning, og på den baggrund stillede jeg Chu efter foredraget på DTU spørgsmålet om, betydningen af markedskræfter og teknologiske udfordringer kontra politiske aftaler?

»Begge dele er vigtige. De skal gå hånd i hånd,« svarede han.

Men vi får vel ikke en bedre politisk aftale end Paris-aftalen med den usikkerhed, der er knytter til den?

»Det kan også være aftaler direkte mellem storbyer,« replicerede Chu.

Der skal altså efter Chus opfattelse altså også politisk vilje til for at løse udfordringen med menneskeskabte klimaforandringer, men det er tydeligt, at den tidligere energiminister vil yde sit bidrag gennem nye teknologiske løsninger.

»Jeg har endda været villig til at lære kemi for at gøre dette,« jokede Chu, der fik sin Nobelpris for atomfysik.

"Det første betingelse herfor er adgang til billig bæredygtig energi fra sol, vind eller kernekraft,"
Og ovenikøbet i voldsomme mængder, det er vist den største udfordring.
Metoderne til at lave flydende brændstoffer er kendte og kan ikke optimeres meget, men der er jo ikke nær nok sol og vind.

  • 10
  • 17

... her er på ing.dk at have Svend Ferdinandsen til forklare os, hvordan tingene hænger sammen, når førende forskere ikke ved bedre.

  • 16
  • 15

... her er på ing.dk at have Svend Ferdinandsen til forklare os, hvordan tingene hænger sammen, når førende forskere ikke ved bedre.


Var den ikke lidt under lavmålet? Han ved sikkert bedre men skøjter over problemet med energien.
Steven Chu taler om teknologi, men jeg påpeger så blot at en mærkbar omstilling kræver gevaldige energimængder, som slet ikke er tilstede hvis de skal være bare delvist grønne.
Eller mener du ikke at det kan blive et problem.

  • 12
  • 10

Der er rigelig med grøn energi, problemet er energikonvertering, hvis den grønne energi skal være konkurrencedygtig, kunne lagres og transporteres.

  • 14
  • 1

Hvad er problemet med batterier og strøm. Batterierne bliver hele tiden bedre og kan lagre mere energi.

Hvorfor bøvlet med at konvertere energi til flydende brændstof?

  • 4
  • 2

Fordelen ved flydende brændsler er mange:

Vi har en allerede eksisterende infrastruktur til at håndtere dem og til mange individuelle formål

Energitætheden er svær at matche selv for Li-batterier (når vi snakker om samlet system).

De er lette at langtidsopbevare og vi har lang tradition og ekspertise for dette, og modsat batterier, så kan det ske uden tab (de fleste batteri-typer har en vis selvafladning, der godt nok er lille procentvis, men stor hvis vi snakker lagring af store mængder energi)

Det er let og billigt at transportere flydende brændsler selv over store afstande

  • 17
  • 1

Så sæt dig ud i solen og se om du så lidt senere kan køre ud og handle for al den energi du har modtaget.


Hvilken del af "energikonvertering", er det du ikke forstår, Svend?

Dit argument er at grøn energi ikke findes i tilstrækkeligt gevaldige mængder.

128 PW er ca 52.000 gange verdens aktuelle elforbrug, så vi behøver blot at konvertere et par promille af det, for at dække hele verdens fremtidige energiforbrug med grøn el.

Hvis det ikke er mængden, men teknologien til at konvertere det, du mener der mangler - så må du jo gøre rede for det!

  • 12
  • 4

Hvis det ikke er mængden, men teknologien til at konvertere det, du mener der mangler - så må du jo gøre rede for det!


Den indstrålede mængde er stor nok, men når man ser hvad sol, vind og atomkraft dækker, så er optimering af nogle processer langt fra nok.
Måske du skulle konsultere McKay: Withouthotair. Den findes tilgængelig på nettet, og sætter alle de grønne luftkasteller i relief til virkeligheden. Den er noget gammel, men holder stadigvæk.
I øvrigt er verdens energiforbrug ikke kun elforbrug, og det er jo al energi der skal være grøn, hvis vi ikke mere må bruge fossile brændstoffer.
Det er i øvrigt pudsigt, at udløbet af fossiler nogenlunde har fulgt igangsætningen af fussion gennem de sidste 40 år.
Hvad skal vi gøre ved fødevareproduktionen, hvis vi direkte begynder at hive CO2 ud af luften?
Skal vi så til at omdanne noget af den deponerede kalk til CO2 ved hjælp af sol og vind?

  • 3
  • 11

Den indstrålede mængde er stor nok, men når man ser hvad sol, vind og atomkraft dækker, så er optimering af nogle processer langt fra nok.


Hvordan kan man udlede sådan noget sludder af hvad sol og vind aktuelt dækker, når det kun er promiller af potentialet, der er udnyttet?

Det er jo det samme som at konkludere i 1980, at vindkraft aldrig ville kunne dække halvdelen af danmarks elforbrug, med begrundelse i at vindkraft dengang kun dækkede 0,1 promille.

Er det så svært at forestille sig f.eks. 50 gange så stor fremstillingskapacitet af solceller, som eksisterer i dag?

Hvilken fysik skulle forhindre det?

Hvorfor er det sværere, end at forestille sig den tusind-dobling af raffinaderier, der skulle til, for at forsyne de personbiler, lastbiler og oliefyr, verden havde post 1970 vs pre 1930?

Det havde du vel også fundet umuligt i 1930 - ligeledes uden at kunne begrunde det.

Når du har indset den mulighed, at teknologier kan skaleres op, og tilmed blive billigere og mere effektive af det, så kan du nøjes med at bruge din almene viden om hvad stordrift betyder for optimering af processer, til at forstå resten.

  • 13
  • 2

I øvrigt er verdens energiforbrug ikke kun elforbrug, og det er jo al energi der skal være grøn, hvis vi ikke mere må bruge fossile brændstoffer.


Hvor mange typer energiforbrug, kan du efterhånden nævne, som ikke med fordel kan elektrificeres?

Senest blev du præsenteret for fuld-elektriske semitrucks, som inden længe sættes i produktion, og som kan dække 80-90% af alle langtursruter på én opladning.

Det er efterhånden kun få procent af forbruget, som ikke kan elektricificeres - og jo færre procent det er, jo mindre problematisk er det at forsyne disse med brint og biobrændsler.

  • 8
  • 1

Hvis man tager det talmateriale der ligger i form af Vattensfall indkøb hos Simens. Vattensfall bud i øvrigt. Viking Link. Ørsteds Hornsea 2. Og sidst men ikke mindst kryddere det med Doggerbanke Energi Ø kan man vride nogenlunde følgende ud af det:

Havvind i Nordsøen kan produceres til under 25 øre/kwt.
En energi ø påvirker med under 1 øre/kwt.
Kabling og i landføring koster 10-13 øre øre/kwt.
Vi skal bruge i størrelsesordnen 2100-3500 møller af den type Ørsted bruger på Hornsea 2 for at producere ALT (ikke kun strøm) energi Danmark forbruger. (Vi har areal nok i Nordsøen. Jævnfør Stiesdals 10•pi kWh/m2/år)

Hvis vi, som det er folketingets mål, skal være fossilfrie i 2050 kræver det blot at vi worst case er i stand til at sætte 2 vindmølle op om ugen. Hvis vindmølle industrien laver en 20 MW mølle og vi spare lidt på energien skal vi sætte 2-3 op pr. måned! (1000! ialt)

Også kan vi begynde at se på solcellers potentiale.

  • 10
  • 1

McKay: Withouthotair

Jeg synes egentlig McKay's bog er et rosværdigt initiativ sidst jeg kiggede i den for mange år siden, men han lider altså lidt af den glade fysiker-syndromet - bogen afspejler hvad han lige selv kan tænke sig frem til. Så man skal tage nogle af konklusionerne med et gran salt.

F.eks., slår man op på vind

https://www.withouthotair.com/c4/page_33.s...

sammenligner han i højre spalte, så vidt jeg kan læse mig frem til, primær energi i fossilbilkørsel med el fra en vindmølle.

  • 3
  • 2

Så sæt dig ud i solen og se om du så lidt senere kan køre ud og handle for al den energi du har modtaget.

Svend, med jævne mellemrum kommer der nogle indlæg fra dig, hvor du skyder heeelt forbi skiven på en måde der kan undre, når du tilbringer så meget tid med at debattere energi o.a. Det kommer til at lyde som om, du ikke mener der er potentiale for at producere nok VE, og det er faktuelt forkert.

Bare lige så vi er enige, så er vi ikke færdige endnu med at stille vindmøller og solceller op til at levere energi...

At konvertere fra el til olie vil nok give et tab på knap 50%, når det hele er talt med (noget af dette kan genvindes som fjernvarme, i hvert fald i DK). Så vi skal ikke lave benzin til biler med solstrøm, men derimod jetfuel til flyene, som nok aldrig kommer til at flyve transatlantisk på batterier.

60-80% (gættet) af vores nuværende forbrug af olie til transportformål kan erstattes af batterier (over en tidshorison på 20 år), så det er kun den sidste rest, der skal komme fra konvertering. Bevares, det bliver til rigtig, rigtig mange solceller, men det må afspejles i prisen for at flyve transatlantisk.

Hydrocarboner som energilager har også sin berettigelse som langtids- og sæsonlagring af energi i elsystemet. Ja, det bliver dyrt, men har sin berettigelse politisk og miljømæssigt, og til dels også økonomisk, idet til tillader større andel af elproduktionen fra billige (sol og vind i fremtiden) produktionsformer.

  • 4
  • 1

Hvad skal vi gøre ved fødevareproduktionen, hvis vi direkte begynder at hive CO2 ud af luften?
Skal vi så til at omdanne noget af den deponerede kalk til CO2 ved hjælp af sol og vind?

Ej, nu holder du!

Hvad tror du der sker med det kulstof, som trækkes ud af atmosfæren og bliver gemt som CxHy? Det bliver brændt af, og kommer tilbage som CO2 igen!

Derudover kan vi uden problemer fjerne omtrent lige så meget CO2, som vi har udledt siden man begyndte at anvende kul for et par århundreder siden.

  • 7
  • 1

Ja, der er rigeligt med sol og vind, ingen tvivl om det.

Det skal bare konverteres til energi vi kan bruge og derfor bygger vi solcelleparker og vindmøller i store mængder, og planen er at dække en del af jordkloden med maskiner.

Det er heldigvis ikke et problem, da vi jo snart er alene på planeten, og ikke har brug for planter og dyr, som idag optager resten af pladsen på kloden.

Så fremtiden er soleklar og lys, med mindre man er et dyr eller en plante!

  • 0
  • 5

sammenligner han i højre spalte, så vidt jeg kan læse mig frem til, primær energi i fossilbilkørsel med el fra en vindmølle.


4 kWh passer i hvert fald nogenlunde med 65 km daglig kørsel, med et forbrug på 16 km/l benzin eller diesel.

Og ja, det er det sædvanlige bagstræberiske argument, at energi fra vindmøller og solceller, kun kan dække en fraktion af verdens energiforbrug - vel at mærke det primære!

De samme bagstræbere - herunder mister hot air - glemmer hver gang at hverken kulkraftværker eller forbrændingsmotorer, kan dække dette forbrug, i og med at de selv bruger 2-3-4 gange så meget primær energi som de selv leverer som konverteret energi.

  • 2
  • 1

.....her på dette sted er mopning uønsket ????

Søren du, har som Svend ganske ret. Du siger at der er masser af sol og Svend peger på at de kendte processor er energi krævende.

Det er muligt at udnytte solen bedre, bestemt, men det er endnu ikke billigt at bygge og produktions prisen påstås at være billigere end vindmølle strøm, men ikke hvor meget billigere, hørte jeg forleden om et solprojekt nær Las Vegas, der skulle forsynes med strøm derfra.

  • 1
  • 3

Jeg synes at mange af argumenterne i artiklen lugter af verden af i går.

Når der tales om et håb om at sol- og vindenergi inden for 13 år formentlig går under 2 cent, så skete det i sidste måned i Mexico. Men det gør ikke energikonverteringen mere konkurrencedygtigt i forhold til et el-samfund.
Jeg tror ikke på ideen om, at det kan give et konkurrencedygtigt samfund, at taget billig energi sende det gennem to systemer, der reducer energimængden med 90 %. (Først en energikonvetering, så en "benzin"-motor).
Det lugter af et håb om at USA' kulbrinte måde at leve på kan overleve.

Som det ser ud lige nu, med de kabelpriser vi har, bliver der en grænse for, hvor langt det kan betale sig at transpotere el. Energi bliver dermed et forholdsvis lokalt fænomen. Ikke som i dag hvor USA har en militær base ved hvert større oliefelt. Det kommer simpelthen ikke til at give mening.

Som det ser ud lige nu vinder solceller+dag-til-dag-lagring mellem vendekredsene. Solenergien er forudsiglig både over dag og over år. Der er nok af den året rundt. Det er et spørgsmål om sørger for rigtig størrelse på batteriet. Nogle steder kan der måske blive plads til nogle vindmøller på steder med gode vindforhold.

Os der bor med en forudsigelig svigtende sol om vinteren og en vindenergi der fluktuere noget, har brug for både dag-til-dag-lagring, sæconlagring og måske noget midt imellem.
På det økonomiske plan bliver det alt andet lige dyrere end det man kan længere sydpå.

Så ja vi nordboere, har brug en eller anden energikonvetering, men bliver nød til at se i øjenene at vi formentlig ikke er dem på kloden der har adgang til den laveste energipris.

  • 3
  • 1

Atmosfæren indeholder ca. 858 Gt kulstof i form af CO2 heraf er de 247 Gt kulstof forøgelsen siden industrialiseringens begyndelse. Oceanerne indeholder ca. 40.000 Gt kulstof hovedsaligt som hydrogencarbonationer. De sedimentære aflejringer skønnes at indeholde 50-70 millioner Gt kulstof i form af kalksten, finfordelt organisk materiale, kul og olie.

Så det er ikke kulstof der mangler.

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 0