Tirsdag døde en sømand efter at være blevet forgiftet af kulilte, udviklet i en last med træpiller fra Polen. Det samme skete i Fredericia i juli sidste år og på Bornholm i 2009.
Læs også: Arbejdstilsyn forbyder arbejde i lastrum efter dødsulykke
Men ifølge risikoekspert Frank Huess Hedlund, ekstern lektor på DTU i risk management og ansat i Cowi, kan også private forbrugere, der oplagrer træpillerne i dårligt ventilerede rum, risikere at dø af kulilteforgiftning.
En rapport fra 2012 fra den britiske sikkerhedsstyrelse beretter således om tre dødsfald siden 2010, hvor private er døde af kulilteforgiftning i lagre med træpiller.
»Træpillefyrene breder sig med stor hast hos private, men der er alt for lidt opmærksomhed på risikoen for kulilteforgiftning ved forkert opbevaring af træpiller,« siger Frank Huess Hedlund og tilføjer, at hans fornemmelse er, at meget få private kender til risikoen.
»Det er velkendt, at et dårligt indstillet fyr eller et fyr uden balanceret aftræk kan give kulilteforgiftning. Den nye og dårligt kendte fare ved pillefyr er, at selve træpillerne kan udvikle kulilte, eller optage luftens ilt, så der opstår iltmangel,« siger Frank Huess Hedlund, der i denne sag ikke udtaler sig på vegne af Cowi. Personligt ville han købe en kuliltemåler og ventilere træpillelageret mekanisk.
Harpikstræ gør pillerne aktive
En googling af træpiller, krav og opbevaring på dansk giver heller ikke nogen umiddelbart indikation af nogen risiko ved opbevaring af pillerne – bortset fra brandrisikoen.
Forklaringen er ifølge Frank Hedlund, at harpiks og fedtsyrer fra visse træsorter, især fyr, bruges i produktion af træpillerne. Disse sorter er kemisk reaktive og oxideres langsomt af luftens ilt, hvilket kan give problemer i dårligt ventilerede rum. Det er dog nødvendigt med noget harpiks i pillen, for at den bliver mekanisk stabil.
Det er ikke en biologisk omsætning, som man kender det fra organisk materiale, der bliver fugtigt. Helt tørre træpiller, særligt frisk producerede, kan også give problemer.
I et medicinsk forskningsprojekt fra Zürich foranstaltede man et forsøg med to gange 30 kilogram nyproducerede træpiller fra to forskellige producenter. Pillerne blev lagret lufttæt ved 26 grader celsius og med varierende luftfugtighed, og efter 16 dage var kulilteniveauet nået op på mellem 3.100 og 4.700 ppm i begge portioner.
Arbejdstilsynets grænseværdi for kulilte er bare 25 ppm. For kulilte er farligheden primært bestemt af, hvilken dosis, der modtages i en periode (timer), men som rettesnor vil koncentrationer på omkring 500 ppm kunne give besvimelser ved fysisk anstrengelse. 1.000 ppm kan være livstruende.
.
»Jeg mener, at der straks bør iværksættes en kampagne for at oplyse den almindelige forbruger om, hvordan man skal opbevare træpillerne, så man sikrer sig mod kulilteforgiftning,« siger Frank Huess Hedlund.
Tager 300 minutter at rense blodet
Ifølge Sundhed.dk er karbon-monoxid (CO, kulilte) en gas, som hverken lugter, smager, har farve eller virker irriterende. Den opstår som et resultat af ufuldstændig forbrænding af organiske forbindelser, og gassen absorberes hurtigt og effektivt gennem lungerne.
Kulilte binder sig til hæmoglobin (CO-Hb), som normalt er ansvarlig for transporten af ilt (oxygen), som optages i lungerne og fragtes ud til de forskellige organer og væv i kroppen.
Ved kulilteforgiftning blokerer karbonmonoxid hæmoglobinet og fortrænger ilten. Der kan opstå iltmangel og fare for livstruende skader, især på de mest iltafhængige organer: hjerne og hjerte.
Det tager tid at få renset kuliltene ud af blodet igen. 300 minutter i almindelig luft, hvorfor man ofte bruger iltmaske eller sætter personerne i trykkammer, hvor halveringstiden er 20 minutter.
